Mål vejr
”Alle snakker om vejret – men ingen gør noget ved det”, sagde Storm P. Men det kan du og klassen gøre.
Kort om forløbet
”Alle snakker om vejret – men ingen gør noget ved det”, sagde Storm P engang. Men det kan du og klassen gøre. I kan måle på vejret og registrere, hvordan det forandrer sig med årstiderne. Til det kan I bruge helt enkle måleredskaber og målemetoder. En del af måleredskaberne kan I selv lave.
Kapitlet her handler om at måle vejr. Det er lagt her til sidst, da det kan bruges i forbindelse med mange af klassens ture i skoven. I kan gøre det til en af klassens rutiner at måle vejr. Du kan supplere kapitlet med vejrkapitlet sidst i Elevbog 4.-6. klasse, samt med gode vejraktiviteter fra andre bøger.
Formål
- at eleverne undersøger vejret.
- at eleverne observerer og beskriver flere forskellige typer af vejr.
- at eleverne bruger enkle måleredskaber til at måle temperatur, nedbør, vind og luftfugtighed.
- at eleverne samler og ordner data fra deres vejrmålinger og beskriver dem med ord og i tabeller og grafer.
Forberedelse
Og vejret
Tal med eleverne om vejr og vejrmeldinger,med udgangspunkt i fx:
- Vejret i dag. Hvordan var vejret, da eleverne tog til skole? Hvordan tror de, det fortsætter resten af dagen?
- Hør vejrmeldingen i radioavisen eller find det i en avis eller på Danmarks Meteorologiske Instituts hjemmeside www.dmi.dk.
- Hvordan kan man forudsige vejret? (se baggrund).
- Hvordan forudså man vejret i gamle dage? (se baggrund)
- Hvilke typer af vejr kender eleverne?
- Har du eller eleverne oplevet uvejr på nært hold? Fortæl gode historier.
- Med de større elever kan du undersøge vejrkort og se på højtryk og lavtryks betydning for vejret.
- Hvad sker der med vejret og klimaet i disse år? Hvad er global opvarmning? Hvad er drivhuseffekt?
- Hvilke mennesker/faggrupper er afhængige af vejret?
Undersøg vejret på internettet
På www.dmi.dk kan klassen finde vejrkort, lokale vejrudsigter, satellitbilleder og meget mere om vejret.
Måleredskaber
Hvis eleverne måler på vejret i grupper, skal hver gruppe indsamle og konstruere de måleredskaber, de skal bruge. Hver gruppe kan enten måle alle parametre eller koncentrere sig om én af dem.
Klassen kan også have et samlet sæt af måleudstyr, som I bruger hver gang, I er ude. Det kan I indsamle og konstruere første gang og have i en fast vejrkasse eller rygsæk.
Eleverne kan bruge det helt enkle vejrskema på kopiark 104 eller det mere differentierede på kopiark 105 til at samle deres måledata. Hvis vejrskemaerne ikke indeholder de rigtige felter, kan I lave jeres egne.Med vejrskemaerne kan eleverne indsamle data over en periode og sammenligne målinger, så de kan følge med i, hvordan vejret forandrer sig.
Temperatur
Til at måle temperaturen skal I bruge et robust termometer, der går fra omkring minus 20 til 50 grader. Der må gerne være en snor i termometret, så det kan hænges op. Husk eleverne på, at det tager lidt tid, før termometret har indstillet sig. Eleverne kan øve sig i at måle temperatur i og udenfor klassen.
Regnmåler
Eleverne kan lave en regnmåler af en brugt 11/2 liters sodavandsflaske. De skal skære flasken over lidt over midten og stikke halsdelen ned i bunddelen. På siden af flasken tegner eleverne millimeterstreger med en sprittus. Nul skal være ud for flaskens indre bund. Nu kan vandet løbe ned, men ikke fordampe op igen.
Vind
Vindens retning
Eleverne kan lave en vejrhane (vimpel på et kompasbræt), som vist i elevbogen. De kan sætte kompasbrættet sammen med lim, søm og skruer. Eleverne kan også bare bruge vimpel og kompas uafhængigt. I kan lave en enkel vimpel ved at binde en tynd uldtråd på en blomsterpind.
Vindens styrke
Vindstyrketabellen her viser, hvordan vindens styrke kan variere fra vindstille til orkan, og hvordan det ser ud. Det er lettest at bruge Beaufort skalaen, der går fra 0-12, men på havet bruger man ofte måleenheden meter pr. sekund eller kalder vinden ved navn: ”det er vindstille”, ”der er jævn vind” osv. Laminer en kopi af vindstyrketabellen (kopiark 106 eller elevernes bog) og tag den med i felten.
Eleverne kan bygge en lille vindmåler af en bordtennisbold, en rundstok, en papskive, en snor og et søm. Hvis skolen har en bærbar vindmåler, kan I tage den med i felten også.
Lufttryk
Måske har I et barometer på skolen, som I kan bruge til at måle lufttrykket med. Det normale tryk er 1013 hektopascal (hPa) eller millibar (mb). Hvis lufttrykket er højere, er det højtryk. Hvis lufttrykket er lavere, er det lavtryk.
Hvis I gerne vil forudse vejret, skal I se på, hvordan lufttrykket forandrer sig. Mål fx lufttrykket om morgenen, før I forlader skolen – og igen i felten, eller når I kommer tilbage til skolen.
- Hvis barometeret bevæger sig opad, stiger luftrykket mod højtryk, og så er der opklaring på vej.
- Hvis barometeret falder, så falder lufttrykket mod lavtryk, og der er mere ustadigt vejr på vej.
Hvis I kan tage et barometer med i felten, kan I registrere lufttryk og temperatur samtidigt over flere forskellige dage og se på sammenhængen mellem lufttryk og temperatur.
Luftfugtighed
Luftens fugtighed måler I med en fugtighedsmåler. Den angives i procent af 100 procents fugtighed, som er luftfugtigheden i en balje vand.Normalt ligger luftfugtigheden over 60-70 procent, og den kan let være højere. Eleverne kan øve sig på at bruge fugtighedsmåleren i og udenfor klassen.
Sådan gør du
Vejrstation og vejrmåling
Start med at stille måleudstyr op, når I kommer ud i skoven. Hvis I vil sammenligne vejret fra flere udedage, hvor I er på samme sted i skoven, er det en god ide at stille måleinstrumenterne nogenlunde samme sted.
Eleverne fører deres registreringer ind i gruppens vejrskema. Der er som sagt et enkelt skema til brug i 1.-3. klasse (se kopiark 104) og et skema med flere målinger til brug i 4.-6. klasse (se kopiark 105). I kan også lave skemaer selv.
Mål temperatur
Termometret hænges op i et træ eller lignende, helst i skygge og i samme højde fra gang til gang, så dagens temperatur kan sammenlignes med andre dage. Eleverne kan finde ud af, hvor I mere skal måle og sammenligne temperaturer. I solen, i vandet, tæt ved jordoverfladen og højt oppe i et træ. Eleverne kan gætte og undersøge, hvordan temperaturen ændrer sig. Er det varmere tæt ved jorden? Er vandet koldere end luften? Osv.
Mål nedbør
Regnmåleren skal stå på et åbent område, hvor trækronerne ikke opfanger nedbøren og forstyrrer målingerne. Stil den op, så snart I når lejrpladsen.
Man måler ofte nedbør i antal millimeter pr. døgn. Hvis I kan, er det derfor en god ide at sætte regnmåleren ud et døgn i forvejen. Ofte er dette dog ikke muligt, men så må I måle over den periode, hvor I er i skoven. Noter, hvor mange timer regnmåleren har stået.
Mål vind
Mål vindens retning
Med en uldtråd på et kompasbræt kan eleverne måle vindens retning – altså hvor vinden kommer fra.Vestenvinden kommer fra vest, søndenvinden kommer fra syd osv.Man angiver ofte vindretningen i kompasretninger: Nord (N), Nordvest (NV),Vest (V), Sydvest (SV), Syd (S), Sydøst (SØ), Øst (Ø), Nordøst (NØ).
Mål vindens styrke
Vurder sammen, hvor stærk vinden er ud fra vindstyrketabellen i elevernes bog (kopiark 106) og vha. den lille vindmåler, I kan se i elevbog 4.-6. Hold vindmåleren op i vinden – og se, hvor højt op vinden kan blæse bordtennisbolden.Vurder vinden med vindstyrkeskemaet og lav jeres egen skala for vindmåleren. I kan som sagt også bruge en indkøbt vindmåler og få mere præcise målinger.
Mål lufttryk
Det normale lufttryk er som sagt 1013 hPa (hektopascal). Hvis lufttrykket er højere er det højtryk. Er det lavere, er der lavtryk.
Hvis I har et barometer på skolen, kan eleverne banke på det og tjekke lufttrykket, før I tager af sted, og igen når I kommer tilbage til skolen. På den måde kan I se om, lufttrykket stiger mod højtryk, så der er opklaring på vej, eller falder mod lavtryk, så der er mere ustadigt vejr på vej. Prøv at forudsige vejret, og iagttag sammen om jeres forudsigelser holder stik.
Mål luftfugtighed
Medbring en fugtighedsmåler og mål luftens fugtighed i felten. Tal med eleverne om, hvor fugtigt det er, og hvordan det hænger sammen med det vejr, I har iagttaget de sidste par dage.
Hvis I kan finde fyrrekogler i felten, så prøv at bruge dem som fugtighedsmålere. I tørt vejr åbner koglerne sig, så deres frø kan flyve. I vådt vejr lukker de sig til. Eleverne kan lægge en kogle i vand, hvis de vil se den helt lukket i 100 procents fugtighed – eller lægge en kogle på radiatoren i klassen, hvis de vil se den åbne sig.
Vejrsymbol
Eleverne kan tegne symboler for vejr og skydække i vejrskemaet. Brug evt. følgende 6 symboler.
Se på skyer og skydække
Vurder sammen med klassen, hvor meget skyerne dækker himmelen. Dækker skyerne himlen 0 % (skyfrit), 25 %, 50 %, 75 % eller 100%?
Vurder sammen med klassen, hvilke skyer I kan se på himmelen. I kan bruge tegningen på kopiark 107, der også findes i elevbog 4.-6. klasse. Kan I ud fra skyerne komme med et bud på vejret resten af dagen? Holder jeres vejrvarsel?
Bearbejdning
Lav en vejrvæg
I klassen kan eleverne i grupper vise deres målinger til resten af klassen. Hvis I foretager målinger på flere forskellige udedage, kan I tegne kurver og grafer, der viser udviklingen i temperatur, lufttryk, luftfugtighed, nedbør osv. over tid. Eleverne kan samle deres målinger af vejrets udvikling over året på en opslagstavle, en vejrvæg eller i en fælles vejrmappe.
Find vejrkort og satellitbilleder af det vejr, I har observeret i felten på www.dmi.dk og andre steder på internettet. Print relevante sider ud og hæng dem op ved siden af jeres kurver.
Undersøg og forklar de vejrfænomener, klassen iagttager. Hvorfor blæser vinden? Hvorfor stormer det nogen gange? Hvorfor skifter årstiderne? Hvorfor regner det? Og sner? Kan I forudsige vejret? (Se korte forklaringer i baggrund – og søg selv mere viden om vejr).
Dagbog
Eleverne kan skrive om deres vejrmålinger, og det de har fundet ud af om vejret, i deres dagbøger eller på kopiark 4. De enkelte dage kan evalueres vha. kopiark 5.
Baggrund
Her er samlet lidt viden om vejret.
Vejrudsigten
Når meteorologerne udarbejder vejrudsigter for de kommende dage, bruger de vejrsatellitter, vejrstationer, vejrballoner, vejrfly og vejrskibe til at opsamle informationer om det kommende vejr. Informationerne bliver via computere behandlet til komplicerede vejrkort, som meteorologerne tolker, så de kan udarbejde de meget forenklede vejrkort, vi får at se i aviser, på TV og internettet.
Vejrudsigterne bliver fornyet med få timers mellemrum, og selvom der er brugt højteknologisk udstyr for at fremskaffe dem, er de, som de fleste har oplevet, stadig behæftet med en vis usikkerhed. Se også www.dmi.dk.
Lufttryk
Den luft, der er i atmosfæren, udøver hele tiden et tryk på os. Det er helt fysisk trykket af den luftsøjle, der er oven over os pr fladeenhed. Luftens tryk måles med et barometer, som viser enheden millibar (mb) eller millimeter kviksølv (mm Hg).Man bruger også i dag måleenheden hektopascal (hPa). Lufttrykket ved havoverfladen er normalt 1013 mb = 760 mm Hg = 1013 hPa. Er trykket
mindre har vi lavtryk. Er trykket højere er det højtryk. Lufttrykket er jo trykket af luftsøjlen over os. Det er derfor størst ved havoverfladen og aftager jo højere, man bevæger sig op ad fx et bjerg.
Høj- og lavtryk
Højtryk og lavtryk opstår som følge af opvarmning eller afkøling af luften.Varm luft udvider sig og giver lavt lufttryk ved jordoverfladen. Kold luft trækker sig sammen og giver højt lufttryk ved jordoverfladen. For at udligne trykket blæser vinden fra højtryksområder til lavtryksområder.
Trykforskellene opstår altså pga. temperaturforskellene og kaldes termiske lufttryk.
- Højtryk giver som reglen godt, varmt vejr om sommeren og klart koldt vejr om vinteren.
- Lavtryk giver som reglen vind, og det fører ofte meget nedbør med sig.
Vind, vindstyrke og vindretning
Vind opstår, når luften strømmer fra et område med højt tryk til et område med lavt tryk.Vindens retning kan ændres af fx
- Andre høj og lavtryk
- Jordens rotation
- Bjerge
- Skove
- Bygninger o.l.
Vinde får navne efter det verdenshjørne, de kommer fra.Vestenvinden kommer fra vest, nordenvinden kommer fra nord – osv.Vindstyrken måles i meter per sekund (m/s). Tidligere brugte man Beaufortskalaen, hvor 0 var vindstille og 12 var orkanstyrke.Vindens styrke kan også aflæses ved at iagttage naturen (se vindstyrketabellen side 150).
Chill-faktoren
Vinden køler os af. Det skyldes, at vi normalt har et lille lag af stillestående luft omkring os, som vi varmer op. Når vi er ude i blæsevejr, vil vinden blæse det lille lag væk, så vi bliver afkølet hurtigere. Hvis du sejler i kuling en varm sommerdag, må du have vindjakke på, selvom det er over 20 grader. Og er du ude i frost og vind, kan det være livsvigtigt at dit tøj er vindtæt, da chill-faktoren får det til at virke meget koldere, end det er.
I tabellen på næste side kan du se sammenhængen mellem den målte lufttemperatur, vindens hastighed og chill-faktoren, som er den temperatur vi oplever og udsættes for i vind. Tallene er et udpluk lånt fra et større skema i Naturkalenderen 2006. De bygger på nye data, så de er lidt anderledes end i de klassiske skemaer.
Nedbør og skyer
Vi kan måle på nedbør, der falder som regn, sne eller hagl. Fra havet, landjorden, planter, dyr og mennesker sker der hele tiden en fordampning.Vanddampen stiger opad med luften. Da temperaturen falder 10 grader for hver 200 meter, man bevæger sig opad, vil vanddampen afkøles efterhånden, som den stiger op og fortættes til vanddråber eller iskrystaller i en vis højde. Tilsammen vil de mange vanddråber danne skyer. Til sidst vil fortætningen være så kraftig, at vægten af vanddråberne vil bevirke, at de falder til jorden som nedbør. Temperaturen afgør om, det bliver som regn, sne eller hagl. Tåge og dis er skyer nær jordoverfladen.
Skyerne dannes normalt mellem jordoverfladen og 15 kilometers højde. Skyerne kan have mange forskellige former. Skyernes former kan fortælle os, hvilket vejr vi kan forvente i de næste timer – og måske det næste døgn. Du kan se forskellige skytyper
herunder i skyskemaet.
Temperatur og tøj
Vejret kan føles meget forskelligt alt efter temperatur, luftfugtighed og vind.Varme med høj luftfugtighed kan være ulideligt. En kold dag føles endnu koldere, hvis det blæser. Hvis det skal være sjovt for eleverne at færdes i naturen, må de lære, at læse vejret og klæde sig på efter det eller have ekstratøj med i rygsækkene. Der er ikke noget ved at fryse. Læs mere om at klæde sig efter vejret i kapitlet Hold varmen i vinterskoven i elevbog 1.-3. klasse.
Vejrvarsler
I gamle dag tog man bestik af vejret ud fra erfaringer, og det blev til nogle af de vejrvarsler, som nogle af os stadig går og siger i dag. Det er sjov kulturhistorisk viden for eleverne, som de kan bære med sig resten af livet. Her er nogle eksempler. I kan holde øje med, om nogle af vejrvarslerne holder stik.
“Er januar klar og hvid, får vi varme ved sommertid”.
“Når ask springer før eg, bliver sommeren bleg. Når eg springer før ask, går sommeren i vask”.
Altså, hvis asketræet springer ud før egetræet om foråret, så bliver sommeren varm. Hvis det omvendt er eg, der springer ud først, så bliver sommeren regnfuld.
“Hvis gøgen kukker efter Skt. Hans, bliver sommeren varm.”
“Har egen mange agern, får julen sne og kulde”.
Og så til sidst et vejrvarsel af Storm P.
”Man kan ofte af Skyernes Udseende forudsige Vejret, nogle Former giver godt Vejr, andre
daarligt – men i alle Tilfælde kommer det selvfølgelig an på Vejret.”
Find mere viden
Link
Find mere viden om vejr på www.dmi.dk og www.skoven-i-skolen.dk. Kode:bt-vejr og btl-vejr.
Bøger
”Gamle danske vejrvarsler”, I. Askholm, Billesø og Baltzer, 1997
”Idebog – vejr”(lærerhæfte), L. Groth, Geografforlaget, 1996
”Vi undersøger vejr”(elevhæfte), L. Groth, Geografforlaget, 1996
”Fritt fram for uteskole. Lek og læring i natur- og miljøfag. Håndbok for lærere”, O. C. Damhaug m.fl., Aschehoug, 2001
”Naturlommekalenderen 2005/2006”, Niels Blædel og Bent Jørgensen (red.), Forlaget Rhodos, 2005
