Mosens hemmelighed: Planterne.

Undersøg mosen - og dens planteliv.
To piger undersøger mosens planter.

Kort om undervisning i mosen

Mosen er ukendt for de fleste. Tag klassen med ud og vis eleverne, at mosen er spændende og værd at undersøge og passe på.
 

Formål

Moser er en ukendt naturtype. "Der er jo farligt”, men spændende og anderledes. Mosen er vigtig i forståelsen af den danske natur. Og det er vigtigt at vide, hvordan man skal begå sig i en mose.

I forløbet lærer eleverne:
  • at kunne skelne naturtypen MOSE fra andre naturtyper
  • at snuse til jordbundsforhold og planters betingelser
Forløbet kan med fordel kombineres med Mosepleje og Mosens tørv og livet derude.
 

Forberedelse

Find en mose
Find en egnet mose - og tag ud og lær den at kende. Hvor vil klassen kunne lave undersøgelser. Kig selv nøje efter - og find ud af, hvilke planter og dyr, du kan finde i mosen. 
 
Hvad er en mose
Tag en snak med eleverne om, hvad en mose er, før I går i mosen. Du kan læse meget mere om mosen i Baggrund nedenfor og i Leksikon.
 
Lav et planteark
Undersøg sammen med eleverne, hvilke planter der vokser i moser. Hent fotos eller tegninger af dem - lav et A4 ark med dem og laminer et planteark, I kan tage med i mosen.  
 

Sådan gør du

Kig på mosen
Gå samlet ud til mosen, stands på mosens rand og tag en fælles snak om, hvordan i umiddelbart kan se, hvor mosen er i landskabet.
 
Hængesæk
Hvis I er så heldige at der er en hængesæk og blankt vand i jeres mose, er det klogt først at undersøge hængesækken og lave en afgrænsning af, hvor I må gå. Vis eleverne, hvordan de skal bevæge sig på hængesæk - og at de skal have en gren med til at holde på tværs, som kan forhindre dem i at gå helt igennem.
 
Grupper
Del klassen i grupper på 3-4 elever. Hver gruppe får plantebog eller et plante-ark, papir, skriveunderlag og blyant.
 
Tegn kort
  • Lad grupperne tegne et hurtigt kort over mosen.
  • Send dem ud for at finde planter ved hjælp af deres planteark.
  • På kortet noterer de, hvilke planter, som vokser hvor.
  • Eleverne fotograferer også planterne med deres mobiler - og tager enkelte eksemplarer af de ikke sjældne planter med i en plastikpose. 
  • Kald sammen og kig på resultaterne i fællesskab. Kan I finde et mønster som forklarer, hvordan planterne er fordelt?
Mål pH 
  • Lad grupperne måle pH-værdien, både i midten af mosen og i kanten.
  • Grupperne skal skrive de målte pH-værdier ind på deres kort. 
  • Smag også på mosevandet. Kan eleverne smage om det er mere surt nogle steder end andre?
  • Er der en sammenhæng mellem surhedsgraden og hvilke planter der kan gro hvorhenne.
Tørvemos og hårrørsvirkning
Tag en håndfuld tørvemos/sphagnumplante op og vrid den og snak evt. om hårrørsvirkning. 
 
Mosens dybde
Tag en jernstang og mål mosens dybde forskellige steder, sæt målene på kortene og regn ud, hvor længe der har været mose der, hvor I står. Mosen vokser cirka 1 mm om året.
 
Giv soldug mad
Soldug er en spændende kødædende plante, tag et eksemplar med hjem og giv den fluer og små stykker leverpostej i klassen.
 

Bearbejdning

Tegn kortet rent
Når I kommer hjem, kan elevere arbejde videre med de kort, de har tegnet over mosen. Kortet skal tegnes rent - og eleverne kan klistre fotos af de planter, som vokser i mosen, op på kortet og sætte navne på. Også mosens surhedsgrad noteres på det rentegnede kort. Kan eleverne finde mønstre som viser hvordan planterne fordeler sig i forhold til mosens pH værdi?

Baggrund

Hvad er en mose?
Mosen er altid i bevægelse, omend bevægelsen er langsom. Selve begrebet mose dækker over flere forskellige naturtyper, der alt efter vandtilførsel og stadie kaldes forskelligt. F.eks. er  tilgroningsmoser søer, som er groet til - og forsumpningsmoser kan opstå i våde næringsfattige områder.
 
Fra sø til højmose
Tilgroning kan ske ved, at tørvemos (sphagnum) fylder søen op. Først danner tørvemos et flydelag på søen, der kaldes en hængesæk. Hængesækken optager til sidst al pladsen i søen - som så kaldes en lavmose. Derefter kan højmosen dannes, ved at tørvemosserne bliver så hårdt presset sammen, at vandtilstrømning stopper. Mosen får derved kun tilført regnvand - og så bliver den mere og mere sur mellem pH 3,5 og 4,5. Her vokser tørvemosserne frodigt, og fordi pH-værdien er så lav bliver de gamle mosser bevaret (de rådner ikke) og ny tørvemos gror ovenpå. I dette sure miljø er der ikke mange planter, der kan leve.
Mosens sphagnumplanter producerer svovlsyre i små mængder, og da der i højmoserne kun bliver tilført det svagt sure regnvand, bliver pH-værdien kun lavere.
 
Tørvemos
Tørvemos eller sphagnum er den plante, der viser at vi står i en mose.
 
Tørvemos har ikke rødder. Hele plantens opbygning er ens fra top til bund, med den eneste forskel, at den del der er over vandet, vokser mest og har mest farve. Nederste del af tørvemos kan være vissen og brun pga. lysmangel. På den del af stænglen der er under vand, samles der rød farvepigment i tynde streger. De markerer den årlige vækst.
 
Tørvemos vokser ca. 1 cm om året, men fylder kun 1 mm om året i tørvelagets opbygning.
Fælles Mål: Natur/Teknik, Slutmål for faget Natur/Teknik efter 6 årgang
 
Menneskets samspil med naturen
Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
  • færdes i naturen på en hensigtsmæssig og hensynsfuld måde
  • kende til forskellige natursyn og beskrive eksempler på naturanvendelse og naturbevarelse samt interessemodsætninger knyttet hertil
  • kende begrebet bæredygtighed og kunne redegøre for eksempler på, at menneskets forbrug af ressourcer og anvendelse af teknologi påvirker kredsløb i naturen og vurdere, hvilke konsekvenser det har for planter, dyr og mennesker
  • kende træk af teknologiens historie og anvendelse samt følgevirkninger for planter, dyr og mennesker
  • vurdere eksempler på miljøproblemer lokalt og globalt på baggrund af egen indsigt.