Skovens skjulte historier

Formål

• At introducere eleverne til folketro - og dens tilknytnig til naturen
• At eleverne lærer deres egns fortællinger at kende
• At belyse en ikke-materiel opfattelse og brug af skoven i et historisk perspektiv.
• At udvikle elevernes fantasi.
• At give eleverne redskaber til at undersøge deres lokale områdes historie.
• At forøge elevernes lokale forankring og interesse for det område de bor i.
   

Forberedelse

Skovens skjulte historier
Skovens skjulte historier kan ikke ses. De skal findes og helst opleves på stedet, hvor de foregik. De skjulte historier er sagn, myter, historier og overleveringer, som enten har fundet sted i skoven, eller som skoven har givet rum til igennem folketroen. Historierne er for langt størstedelens vedkommende overleveret mundtligt gennem tiden, og derfor er de tit gradvist omformet eller tilpasset lokale forhold. Først indenfor de seneste århundrede er historierne blevet indsamlet og skrevet ned.

Find en gammel skov
Find først en velegnet skov, som I kan besøge. Jo ældre skoven er, desto flere historier knytter der sig til den, så det ældste skovområde i jeres aktionsradius er sandsynligvis det bedste. Du må ud og besigtige lokaliteten - og få gode ideer.

Intro i klassen
Snak med klassen om hvordan jeres skov er blevet brugt af mennesker i mange generationer - og om hvordan den har været rammen om både virkelige hændelser og eventyr, sagn, vandrehistorier, sladder, myter, religiøse handlinger, fester, møder osv. (se Baggrund).

Gruppearbejde i klassen
Del derpå klassen op i grupper med 4 elever i hver. Hver gruppe skal finde sig en historie, som er foregået i den skov, I har valgt ud. For at eleverne kan få en fornemmelse af, at det rent faktisk er deres eget områdes historier de arbejder med, kan du lade dem selv finde historierne frem. Her er en listet en række mulige måder, hvorpå eleverne - alt efter modenhed - kan søge efter historier:

• I en bunke af historier på papir, som læreren har fundet frem og forberedt til dem.
• I bøger og opslagsværker, som læreren har skaffet hjem til dem (se liste under Forslag til videre arbejde).
• Ved at besøge lokalhistorisk museum eller arkiv, og få hjælp til at finde spændende historier der.
• Ved at besøge det lokale bibliotek og få hjælp til at finde spændende historier der.
• Ved at opsøge lokale folk, der kender skoven (gamle skovarbejdere, skovfogder, naturvejledere, gamle mennesker der har brugt skoven m.fl.), og lave interview med dem på bånd - og skrive historien ud fra båndet.

Når grupperne har fundet en historie, skriver de den ned og forbereder en form for fremlæggelse af historien ude i skoven - gerne lige der hvor historien foregik. Alle grupper skal forsøge at tidsfæste og stedfæste deres historie.

• Hvornår foregik den?
• Hvor foregik den?
• Hvordan er historien blevet husket frem til nu?

Fremlæggelse
Fremlæggelsen kan være i form af:

• et skuespil
• en fortælling
• et digt
• en mimeopvisning
• en sang
• eller noget helt sjette.

Hver gruppe forbereder sig - læser, skriver og daterer, laver rollefordelinger, kostumer, melodier eller hvad de nu skal bruge. Prøv at få den til at lave f.eks. kostumer så de passer til den tid, hvor historien foregik.

Skovkort
Få fat på et kort over skoven - et skovkort. Plot sammen med eleverne de forskellige historier og hændelser ind på kortet. Hvis det er muligt kan I forberede en skovtur, hvor I kommer rundt til alle de historiske steder - og får historierne fremført dem dér. Hvis det ikke er muligt kan I også bare fremføre dem et centralt og egnet sted i skoven. Find - via skovkortet og din forberedelsestur - et hyggeligt sted, hvor I kan spise frokost, tænde bål el.lign.

Du kan finde skovkort i vandretursfoldere for mange statsskove og private skove. Søg på nettet. Du kan også høre Skovfogden om du kan få en kopi af et skovkort over det område I vil arbejde i, når du alligevel kontakter skoven for at høre om I må arbejde derude.
 

Sådan gør du

Historietur i skoven
I skoven tager I, hvis det er muligt, på vandretur fra åsted til åsted, og grupperne fortæller én for én deres historie for de andre. Efter hver historie taler I om den tid historien foregik i - og om hvordan man levede dengang. 

Det er en god ide at have en tegning af en tidslinje med på karton. Hver historie I får fortalt kan I forsøge at tidsfæste - og tegne et ikon for historien på tidslinjen.

Snak for hver historie om, hvordan skoven mon så ud dengang. Hvordan så menneskene ud i tøjet? Hvordan så byen ud? Kunne historien finde sted i dag - og hvordan ville den i givet fald foregå?

Tidslinjen: Menneskets og skovens udvikling i Danmark.
Tegning Eva Wulff. Ide: Malene Bendix.

Hyg jer
Hvis I har en hel dag i skoven, er det oplagt at placere f.eks. frokosten et dejligt sted. Mange steder findes bålpladser til fri afbenyttelse. Det er altid hyggeligt at tænde bål - og I kan evt. tage en gryde og noget hyldebærsaft + vand med til sørøverdrik. 

Afrunding i klassen
Afrund forløbet i klassen ved at hænge skovkortet op på opslagstavlen. Børnene kan evt. illustrere nogle af historierne, og hænge billeder og fotos op omkring skovkortet med røde uldtråde til åstederne. Også børnenes skriftlige beskrivelser af historierne kan hænges op.
 

Baggrund

Folketro
Skoven har altid været omgæret af mystik og overtro. I folketroen er skoven hjemsted for mystiske og mytiske væsener: trolde med overnaturlige kræfter, elverfolk lette som luft, blomsteralfer og gamle barkede nisser. I skoven har mennesket mødt det ukendte. Mørket og ensomheden fremmanede let skabninger og episoder, som ikke umiddelbart kunne forklares – og som lige så godt kunne komme inde fra sindets krinkelkroge som ude fra skovens virkelighed.

Mange historier fra folketroen er knyttet til specielle steder, som I kan opsøge med klassen. Her kan eleverne opleve en helt ny dimension af skoven med deres fantasi. Skovens skjulte historier kan med den rette formidling medvirke til, at udvide elevernes opfattelse af skoven fra et træbevokset område til et farverigt rum med mange åndelige og kreative dimensioner.

Sagn
Gennem årtusinder er der opstået talrige sagn, som har tilknytning til skoven. Et sagn er oftest stedbundet, og det samme sagn kan genfindes forskellige steder - i mere eller mindre omskrevet stand. Den slags kaldes vandresagn.

Hellige steder
Skoven rummer også hellige steder med rod tilbage i oldtiden og middelalderen. Oldtidens gravanlæg har altid været omgærdet med mystik og været hjemsted for underverdenens væsener og kræfter, som man skulle vogte sig for. I middelalderen valfartede man til hellige og helbredende kildevæld. Træer eller store sten kan ifølge sagnene have særlige magiske kræfter, som kan kurere alt fra barnløshed til engelsk syge mod behørige ofre.

Virkelige historier
Virkelige hændelser der er foregået i skoven – og som huskes og fortælles - er også oplagte at bruge. Det kan være romantiske kærlighedshistorier, tragiske selvmord, røveriske overfald, historier fra krigens tid, eller historier om mennesker der har haft særlig tilknytning til skoven.

Virkelige historier kan bære kimen til sagn og eventyr i sig, hvis de bygger på fællesmenneskeligt stof. De historier, der ikke har så mange år på bagen, er gode at få fortalt af de folk, der stadig husker dem. Gamle skovarbejdere, koner der har boet tæt på skoven, jægere og mange andre i lokalområdet ligger helt sikkert inde med gode historier om jeres lokale skov. Send eleverne ud med en båndoptager, hvis de skal hente historier hjem – så kan I alle høre dem.

Litteratur:
'Danske sten fra sagn og tro', Mads Lidegaard, Arnold Busck Forlag 1994, ISBN 87-17-06428-7
'Danske træer fra sagn og tro', Mads Lidegaard, Arnold Busck Forlag 1996, ISBN 87-17-06601-8
'Danske høje fra sagn og tro', Mads Lidegaard, Arnold Busck Forlag 1998,ISBN 87-17-06754-5
'Danske søer og vandløb fra sagn og tro', Mads Lidegaard, Arnold Busck Forlag 1999, ISBN 87-17-06909-2
'Historien i skoven', Jesper Laursen, Skippershoved Forlag, ISBN 87-89224-11-6
'Folk og flora', af V. J. Brøndegaard, Rosenkilde og Bagger 1987
'Folk og Fauna' af V. J. Brøndegaard, Rosenkilde og Bagger, 1987.

Link:
www.dafo.dk Dansk Folkemindesamling
www.folkeminder.dk Foreningen Danske Folkeminder
www.bibliotek.dk Kig under søgekategorierne folketro og sagn