På Sporet af Nationalparken – SVAMPEJAGT
En svampetur kan sammenlignes med et Kinderæg – hele tre ting i én; Motion, naturoplevelse og så venter der ristede svampe eller mulighed for at lave dekoration til værelset eller som gave til nogen man holder kær.
Forberedelse
- Studér arbejdsarkene.
- Husk at medbringe materialer til opgaven - se listen under "grej".
Opgaven
Varme og fugtighed fremmer dannelsen af svampenes frugtlegemer – og det er dem, vi spiser. Populært sagt svarer frugt-legemet til æblet på æbletræet. Resten af svampen gemmer sig i jorden i form af mængder af svampetråde, der hedder hyfer.
Svampe har en vigtig funktion med at nedbryde dødt organisk materiale fx gamle træer, nedfaldende grene og blade eller dyrelorte.
Nogle svampe indgår i et samarbejde med bestemte træer – det kaldes symbiose. Svampen sørger for vand og næringsstoffer til træet og får fx sukkerstoffer i bytte. Derfor kan man tit finde bestemte svampe under de forskellige træer.
Sådan gør du
- Find den rute, du/I ønsker at følge – der er anvisninger på kortet på bagsiden.
- Hold øjnene åbne for spiselige svampe på jorden, men kig også efter de forskellige svampe på nedfaldne grene eller på træstammer
- Skær de ønskede svampe af med kniven lige over jordhøjde. Læg dem forsigtigt i kurven.
- Nogle svampes kendetegn findes lige under jordoverfladen, fx fluesvampens knold, så der løsnes svampen blot forsigtigt.
- Kig godt på svampene, og tag dem med tilbage klasseværelset, og kig bøger om svampe der.
- Hjemme kan du lave et svampebillede ved at skære en svamp over på den lange led og lægge den afskårne flade mod et hvidt og et mørkt stykke papir. Dagen efter vil sporene danne et fint mønster, som du/I kan se, når svampen fjernes.