Spil og leg med jagtsignaler
I forløbet her arbejder eleverne med jagtsignaler i musiklokalet og ude i skoven.
Kort om jagtsignaler
Når man går på jagt, kan det være en fordel at kunne kommunikere med hinanden over lang afstand via lyd. Derfor har man fra gammel tid brugt jagthorn og jagtsignaler i Tyskland. I 1960érne begyndte man også at bruge jagthorn på større jagter i Danmark.
I forløbet her arbejder eleverne med forskellige musikalske lege, der bygger på de signaler jægerne spiller på jagthorn og på genkendelse af melodier. De forbereder sig i skolen og arbejder også med musik i skoven.
Forløbet kan gennemføres alene, men det kan også kombineres med at eleverne kommer med på en rigtig jagt. Se hvordan i forløbet På jagt med Skoven i Skolen. Her kan du også finde de mange andre jagt-materialer, som klassen kan gøre brug af, når I arbejder med jagt.
Formål
Et af de overordnede formål for musikundervisningen i folkeskolen er, at eleverne udvikler en forståelse for musiktraditioner som de indgår i kulturlivet aktuelt og historisk. I denne sammenhæng er der sat fokus på et tonesprog, som jægerne har benyttet sig af op gennem historien. Du kan finde de Trinmål efter 6. klasse som forløbet arbejder med i højre spalte.
Forberedelse
Om jagthorn og jagtsignaler
Et jagthorn er en mæssingblæser, der består af et konisk rør, som er udvidet til et klangstykke i den brede ende og snoet i en form for spiral. Jagthornet har ingen ventiler - og man varierer tonehøjden med læberne. Der er det specielle ved et jagthorn, at det kun kan spille naturtoner. Naturtoner er grundtone, kvint og terts – men andre ord tonerne i en dur-treklang.
Et jagthorn er en mæssingblæser, der består af et konisk rør, som er udvidet til et klangstykke i den brede ende og snoet i en form for spiral. Jagthornet har ingen ventiler - og man varierer tonehøjden med læberne. Der er det specielle ved et jagthorn, at det kun kan spille naturtoner. Naturtoner er grundtone, kvint og terts – men andre ord tonerne i en dur-treklang.
Jagtsignaler
Melodistumperne herunder er jagtsignaler, som stammer fra en duelighedsprøve i jagthornsblæsning. Teksten er ny – den fortæller hvad jagtsignalet betyder.
Forberedelse af eleverne
Lær eleverne at synge tekster og melodier til jagtsignalerne ovenfor. Du kan finde dem på i kopiark i højre spalte.
Sådan gør du
I MUSIKLOKALET
Den første del af forløbet foregår i musiklokalet. Her er to lege, der bygger på jagtsignalerne ovenfor.
Jagtsignal-leg (til 3. klasse)
I legen indgår
-
Jægere
-
Hunde
-
Ræve
-
Harer
-
Rådyr
Legen forudsætter eleverne kender og kan synge med på melodistroferne med teksterne.
Roller og regler
Klassens elever bestemmer sig for, om de vil være jægere, hunde eller dyr.
-
Jægerne danner en kreds – hvis de kun er tre, en trekant. Jægernes våben er én lille skumgummibold – den deles de om.
-
Dyrene er i midten af jægernes kreds. Dyrene er rådyr, harer og ræve. Rådyrene har taget et lille brunt kort, ræven et rødt og haren et gråt kort. Kortet er så lille, at man kan skjule det i hånden. Jægerne ved ikke hvilke dyr de andre elever er.
- Udenfor kredsen er hundene. Hver hund har en kazoo.
Legen
Legen starter ved alle synger ”Jagt begynd” to gange. Herefter forsøger jægerne at skyde dyrene i midten med skumgummibolden – man skal sigte fra navlen og nedefter. Når et dyr bliver ramt, lægger det sig "dødt" på gulvet og straks efter synges "Løs hundene". Denne melodistrofe er tegn til hundene – de løber hen til det døde dyr og ser farven på kortet i hånden.
-
Brun = rådyr
-
Rød = ræv
-
Grå = hare
Herefter blæser hundene dyrets "dødssignal" til jægerne. Den jæger der ramte, får lov at gætte hvilket dyr det er, han har skudt. Han må gerne spørge de andre jægere om hjælp. Hvis han ikke gætter rigtigt (= lytter rigtigt og kan genkende melodifrasen), bliver dyret levende igen, hvis han gætter rigtigt, bliver dyret til en hund – og slutter sig til hundende udenfor kredsen.
Legen fortsætter til alle dyr i midten er skudt.
Som afslutning på legen afsynges "Jagt forbi".
Jagt-rondo (fra 4. klasse)
Alle melodistroferne på nær "Jagt forbi" kan spilles på en xylofon. I "Jagt forbi" indgår et dybt f, som kan ændres til et f en oktav højere. En anden mulighed er at se bort fra denne strofe i denne sammenhæng.
En rondo er et musikstykke, hvor et bestemt tema, ritornellet, spilles indledningsvis og mellem de øvrige temaer, som kaldes episoder.
I denne sammenhæng er "Jagt begynd" ritornellet. Det skal alle lære at synge – og spille på xylofon, klokkespil eller på et andet melodiinstrument. De andre temaer fordeles på grupper i klassen. Vær opmærksom på de forskellige strofer ikke er lige lange.
Hver gruppe skal spille sin melodi, men må godt ledsage med et rytmeinstrument og / eller en basstemme. Det lyder fx godt med en drone på et "f".
Når alle grupper har lært deres stemme, kan rondoen opføres – fx i følgende form:
-
Ritornel (Jagt begynd)
-
Løs hundene
-
Ritornel
-
Rådyrets død
-
Ritornel
-
Rævens død
-
Ritornel
-
Harens død
-
Ritornel
Kompositionsrondo
En videreudvikling, eller et alternativ til ovenstående ide, er at lade eleverne komponere episoderne i grupper.
For at have en ramme, kunne reglen for kompositionen være, at
-
den må kun bruge naturtonerne i f-dur ( f a c )
-
taktarten skal være 6/8
-
den skal vare seks takter
Blandingsrondo
En tredje mulighed er at blande de to former, så alle lærer ritorneller, og herefter kan grupperne vælge, om de vil lære en af de oprindelige episoder eller om de selv vil komponere en efter reglerne ovenfor.
I Skoven
Jagt-fangeleg
Udgangspunktet er jagtsignalerne, og rollerne i legen er de samme som i legen i musiklokalet. Legen skal foregå på et afgrænset område med et centralt mødested.
Rollerne fordeles mellem klassens elever, så der er to-tre jægere. Hver jæger skal have et par hunde (som hver især har en kazoo). Resten af eleverne bestemmer selv, om de vil være ræve, harer eller rådyr. Som tegn på hvilket dyr de er, har de et kort – eller et andet tegn - som i legen i klassen.
- Legen starter med at "Jagt begynd"-signalet afsynges eller spilles på en kazoo (eller en redekam) én eller to gange på mødestedet.
- Herefter slippes hundene løs med signalet "Løs hundene".
- Mens disse melodier synges / spilles gemmer de andre dyr sig på området.
Når hundene er sluppet løs, går jagten i gang, ved at jægerne i følgeskab med deres hunde opsporer dyrene i skoven. Det svarer til det man kalder trampejagt (se jagtformer i Leksikon). Når en elevs navn er nævnt, er han/hun fanget, og skal komme hen til jægeren. Det fangede dyr (eleven) viser sit tegn til hundene, som skal erklære dyrets død ved at spille melodien på deres kazoo. Hvis jægeren kan sige hvilket dyr det var, efter at have lyttet til hundene, må dyret tilslutte sig jægerens hunde. Hvis jægeren gætter forkert, slippes dyret løs igen.
Legen slutter, når "Jagt forbi" lyder fra mødestedet, eller når alle dyr er fanget. Den jæger, der får flest hunde med hjem til mødestedet, har vundet.
Bearbejdning
Hvis I vil bearbejde jagttemaet yderligere findes der en lang række kopiark eleverne kan arbejde med. Se kerneforløbet På jagt med Skoven i Skolen.
Baggrund
Om jagthorn og jagtsignaler
I Tyskland har man blæst i jagthorn i forbindelse med større jagter siden 1600-tallet. Her i Danmark er der blevet blæst lidt jagthorn i forbindelse med kongens jagter - men de almindelige jægere begyndte først at bruge jagthorn omkring 1960, hvor man begyndte at undervise i jagthornsblæsning på Skovfoged- og Jægerskolen. En del af de jagthorn-signaler vi har, er inspireret af de tyske signaler - men der bliver også komponeret nye danske signaler.
Jagthorn bliver tit brugt ved større jagter med mange jægere, f.eks. drivjagt og klapjagt. Læs mere om de forskellige jagtformer.
Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. I offentlige skove må man gerne gå mellem træerne.
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. I offentlige skove må man gerne gå mellem træerne.
