På jagt med Skoven i Skolen

Kort beskrivelse af materialet

 

Faglige undervisningsforløb om jagt

Aktiviteter

Du får også ideer til en række aktiviteter som du kan inddrage i jagttemaet – enten som aktiviteter ved siden af jagten på jagtdagen – eller som aktiviteter i forbindelse med det skolefaglige arbejde.

Viden om jagt

Forberedelse

d. I nogle kommuner har jagtforeninger lånt eller lejet jagten på kommunale arealer - og det er nogle steder muligt at få pensionister i jagtforeningerne til at deltage i skoletiden. Det er ofte meget erfarne jægere, der viser sig som glimrende formidlere med stor interesse og lyst til at lære børn jægerhåndværket. Grunden til at pensionister er nævnt her er, at jægerne jo skal have fri fra arbejde, for at kunne tage en skoleklasse med på jagt.

e. En femte mulighed er, at der blandt forældrene i klassen er en jæger, der har mod på at tage klassen med ud på sin jagt.

Jæger som gæstelærer
Hvis du kan få en jæger ind i klassen som gæstelærer inden eleverne skal på jagt, er det helt optimalt. Der er mange praktiske ting, der er vigtige for eleverne at vide. Jægeren kan vise noget af det grej, der bruges under jagten og fortælle om dagens forløb og især om de mange uskrevne regler der praktiseres, så eleverne ikke falder helt igennem på dagen.

Alternativet er ikke optimalt, men kan være at mødes med den ansvarlige før jagten starter og gennemgå planen for dagen med eleverne.

Forbered forældrene
Når du har fundet en jæger, der vil tage klassen med på jagt og evt. vil være gæstelærer – og når du har fået lagt tid og sted ind i din årsplan – er det tid at præsentere ideen for forældrene. Fremlæg f.eks. dine planer på det første forældremøde efter sommerferien. Så har du mulighed for at høre om alle er med på ideen, og diskutere evt. kritiske holdninger i god tid, så du slipper for diskussioner få dage før I skal på jagt. Vær forberedt på, at jagt kan være forbundet med stærke følelser, der ikke altid er lige positive.

Planlægning af jagt-dagen
Når du har grønt lys fra forældrene, skal du have planlagt dagen i samarbejde med den jæger du har fundet. Her skal du og jægeren bl.a. beslutte jer for:

1) Jagtform
Den bedst egnede jagtform til jagt med elever er klap- eller drivjagt. Her er der mulighed for, at alle eleverne er i gang på samme tid. Klap- og drivjagt er meget aktive former for jagt, hvor der sker noget. Her er også pauser mellem såterne, så eleverne kan dele og fordøje de mange indtryk.

2) Hvilken sammenhæng indgår klassen i på jagten?
Skal klassen deltage i en jagt, der er lavet for jer, hvor I er i centrum (a) – eller er det en jagt, hvor I deltager på andres præmisser (b)?

1. Jagt på klassens præmisser
   Hvis der er areal og jægere nok, kan hele klassen fordeles mellem jægerne på en drivjagt sådan, at halvdelen går med driverkæden og den anden halvdel sidder fordelt bag jægerne i skyttekæden. Hver jæger har en, to eller tre elever at tage sig af og der er intet hastværk. Bliver der skudt vildt, er der tid til at se på det med eleverne. Råvildt kan brækkes (tages ud) og organerne undersøges, fuglenes farver og fjer kan studeres på helt tæt hold, der kan udveksles oplevelser mellem såterne osv. Dette er det optimale.
    
2. Jagt på andres præmisser
   Hvis I deltager i en jagt på andres præmisser, er situationen ofte en helt anden. Så er det ikke sikkert, at alle kan være med på én gang. Det kan f.eks. være en jagt, hvor der er inviteret jægere med som gæster. Her vil gæsterne være de vigtigste - og I er med som hjælpere. Under denne form kan du måske højest have halvdelen af klassen med på selve jagten – og så skal du have et program for aktivering af den anden halvdel af klassen med jagt-relaterede aktiviteter. To to hold kan bytte halvvejs.
    

3) Planlægning af aktiviteter parallelt med jagten
Hvis hele klassen ikke kan være med på jagt på en gang, kan du og jægeren forberede en række jagt-relaterede aktiviteter, som den ene halvdel af klassen kan arbejde med, mens den anden halvdel går på jagt. Midt i jagten kan de to hold så bytte aktiviteter. Eleverne, der venter, kan f.eks. arbejde med aktiviteter, der er listet i afsnittet ”Kort beskrivelse af materialet” ovenfor.
 
Hvis I ikke har haft en gæstelærer på besøg før jagtdagen, kan en af jægerne også tage den ene halvdel af klassen og vise det grej frem der bruges til jagten. Det kan være våben, ammunitionen, påklædningen, hunden, lokkekald, jagthorn, og meget andet. Elle måske kan han tage jer med ud i et område, hvor der skal foretages vildtpleje. Så kan I være med til at plante nye træer eller buske eller fodre fasanerne.

Mulighederne er mange og tiden udnyttes fornuftigt, inden der byttes hold, men det er vigtig, at du tænker aktiviteter ind i planen for det hold der skal vente. Eleverne kan ikke bare sidde og vente. Der skal ske noget

Forberedelse med klassen
Som i al udendørs undervisning, får eleverne mest udbytte af besøget i naturen, hvis det indgår som en del af undervisningen indendørs – og der er rige muligheder for at knytte jagtemnet til din undervisning i skolens fag.

I afsnittet Kort beskrivelse af materialet ovenfor kan du finde en række undervisningsforløb – et for de fleste af fagene fra 4. til 6. klasse – som handler om jagt og kan kobles på dette centrale forløb hvor klassen er på jagt. Tanken er, at du kan vælge ét eller flere af dem og bruge dem i forbindelse med jagten her.

 

Sådan gør du

SELVE DAGEN

Ankomst
Eleverne vil som regel være meget spændte på dagen. De har glædet sig og har måske også fået oplevelsen af, at det er noget helt specielt de har i vente.

Måske oplever du, at de er lidt fjollede, når du møder dem. Det er meget naturligt i forbindelse med forventningens glæde eller en smule stress over det ukendte. Er der mulighed for, at mødes på jagten en time før den går i gang, er det en god idé. Så kan der falde lidt ro på - og der er tid til at aftale eller genopfriske de aftaler, der er nødvendige.

Sikkerhed
Du må ikke være i tvivl om, at jægeren går på jagt for at skyde dyr, hvis det kan lade sig gøre. Det betyder, at der bliver skudt med skarp ammunition, hvilket stiller krav om sikkerhed. Eleverne bør som et minimum være udstyret med røde refleksbånd og skydebriller og har de mulighed for at være iklædt røde eller grønne veste, evt. cykleveste eller overtrækstrøjer fra fodbold, er det en god idé. Røde bånd og skydebriller ser måske ikke smart ud, men er for jægeren, hvad cykelhjelmen er for cyklisten.

Du skal sikre dig, at eleverne forstår og efterlever de beskeder de får fra jægerne, så ingen kommer til skade. Har enkelte elever problemer med dette, må du trække synderen til side og forklare, at sikkerheden er ekstremt vigtig på en jagt - og hvis man ikke accepterer det, må man forlade jagten. Det har vi heldigvis endnu aldrig oplevet. Tværtimod er selv ”friske elever” meget lydhøre overfor folk i grønt tøj.

Signal til samling
Ofte starter dagen med, at en af jægerne blæser et hornsignal til samling på jagthorn. 

Parole
Herefter tager jagtfiskalen over - det er ham, der leder jagten. Jægerne viser jagtfiskalen respekt ved at tage hatten af under parolen. Det er meget uhøfligt at stå med hue på og det vil normalt blive påtalt - også overfor dine elever - så de skal vide, at man lytter med blottet hoved.

Jagtfiskalen byder velkommen, ser efter at alle har deres gyldige jagttegn i orden, og giver herefter de regler, der er for jagten:

• Hvilket vildt skydes der på?
  Det kan være alle jagtbare arter, eller der kan være en helt lokal særfredning på arealet af dyr som jægerne gerne vil passe på. F.eks. gammelråer eller bukke uden opsatser.
   
• Hvornår der må skydes?
  Når jægeren er på plads eller når der er i jagthornet er blæst ”jagt begynd”.
   
• Hvordan der skal skydes?
  Der må ikke skydes på for lange hold dvs. råvildt i rent sideskud max 20 meter, ræv 25 meter, øvrigt vildt 30 meter, og ingen lave skud ind i såten.
   
• Forholdsreglerne ved anskydning
  Hvis der skydes til et dyr og det fortsætter, skal stedet mærkes, så en hundefører kan eftersøge dyret.
   
• Frost
  Er jorden frossen skal jægerne passe på opspringende hagl.

Derudover giver jagtfiskalen praktiske bemærkninger for dagen og starter jagten.

Den første såt
Efter parolen går I med jægerne ud i den første såt. Det areal I skal jage på er delt op i det man kalder såter. En såt er f.eks. en bevoksning, en mark eller et stykke af skoven.  

 

 Hvad er der indeni et rådyr - og hvad bruger det de forskellige organer til?

Foto: Niels Søndergaard, Danmarks Jægerforbund.

Jagtfiskalen afslutter dagens jagt og forsøger normalt at opsummere dagens oplevelser. Som ved parolen står alle med blottede hoveder under paraden og viser vildtet respekt. Måske blæses der ”Jagt forbi” på jagthornet og jagten er slut.

 

 

Jægeren "brækker" et stykke kronvildt - dvs. han skærer det op og tager indvoldene ud. Hvis ikke han brækker dyret i skoven vil kødet komme til at smage dårligt.

Foto: Peter Lassen.

 

Bearbejdning i klassen

Vi har udviklet en række kopiark, som I evt. kan bruge i bearbejdningen til at fæstne noget af den nyvundne læring og viden. I kan finde en liste over disse i afsnittet ”Kort beskrivelse af materialet”.

Baggrund

• Oplevelse: At sidde ganske stille på post med tilbageholdt åndedræt og vente på vildtet, sammen med en mand og et gevær. Pludselig at se vildtet komme bragende ud af buskadset. At høre skuddet og se dyret falde.
   
• Handling: Selv at mærke den døde, varme krop. Tage organer ud. Hjælpe med at lægge dyr op til paraden.
   
• Forståelse: At læse mere om de dyr man har set. Hvordan lever de? Hvornår får de unger? Hvordan har mennesker brugt dem gennem tiden? At regne på bestandsstørrelser. At skrive dagbog om dagen. At diskutere liv og død.