Svampe detektiverne

Formål

At eleverne:

• Lærer om hvad svampe er - og hvor man kan finde dem.
• Lærer at være undersøgende på former, farver og størrelser - og at inddele svampene i grupper ud fra dette.
• Får fokus på de små ting i skovbunden. 
• Bliver mere trygge ved svampe. 

Forberedelse

Nogle svampe er giftige at spise, men man kan stadig røre ved dem og undersøge dem. Mange planter, bær og blomster er også giftige, men det tænker vi ikke over på samme måde, som vi gør med svampe. Svampe detektiverne skal være med til at fjerne de mange myter der er omkring svampe, så børnene får lov til at undersøge dem helt til bunds.

Hvor skal I være?
Svampe findes overalt, så I kan være på skolen, i et grønt område tæt på eller tage ud i en skov. Måske i den nærliggende skov, da træer skaber mange levesteder for forskellige svampe. Du vil tit finde forskellige svampe i løvskov og i granskov. I forløbet her tager vi udgangspunkt i skoven, men aktiviteterne kan bruges lige der hvor I har mulighed for at tage ud.

Print og laminering
Ark til svampebingo printes og lamineres så de er lettere at bruge og genbruge ude i felten.  

Hygiejne
Da I skal ud at have fingrene lidt i jorden, og røre ved en masse svampe, er det en god ide at have noget håndsprit og nogle vådservietter med til at rengøre hænderne.

Find sjove facts om svampe
Der findes mange sjove og anderledes facts omkring naturen. Prøv om du ikke kan finde nogle om svampe. Et eksempel kunne være, at svampenes frugtlegemer kaldes for paddehatte, fordi man i gamle dage troede, at frøer og tudser sad i læ under svampene, når det regnede.

Forberedelse af elever
Forbered eleverne, før I tager på tur. Tal med dem om svampe. Hvilke svampe kender de? Ved de, at en svamp består af en hat og en stok og et stort net af tråde, som gennemvæver jorden? Læs selv mere om det her. Vis eleverne en svampebog - og hvordan forskellige svampe ser ud. Se også de tre film.

Tal også med eleverne om hvordan de færdes i naturen. At de skal tage deres skrald med sig hjem. At de skal tage hensyn til dyr og planter. At de selv skal tage tøj og sko på efter vejret - og huske madpakker og vand. Det er træls at fryse - og virkelig træls at være sulten.

Sådan gør du

Inden I starter
Del eleverne i grupper af fire - og giv dem hver en kurv eller spand at samle svampe i.

Pluk en svamp og vis eleverne, hvad der er hat, stok og mycelium. At en svamp kan have lameller eller rør, hvor sporerne sidder. Bed eleverne om at tage en af hver svamp, så de ikke rydder skovbunden.

Aftal hvor langt eleverne må gå væk fra læreren - og hvor længe de kan samle - fx et kvarter. 

Indsaml svampe
Det er nu tid til at samle en masse svampe! Send grupperne ud i forskellige retninger, så de kan finde forskellige svampe.

I kan organisere indsamlingen ved at læren finder et sted med udsyn, fx et vejkryds i skoven, og det er så basen. Så samler eleverne ind i et tidsrum og kommer tilbage. Eller at klassen går sammen, men spredt lidt ud. Denne organisering gør at der allerede starter gode snakke om det er en svamp eller noget andet levende, børnene finder.

I kan evt. kombinere indsamlingen af svampe med svampejagt

• Hvem finder den største svamp?
• Hvem finder flest forskellige svampe? 
• Kan vi finde svampe i alle regnbuens farver?
• Hvem finder den svamp, der dufter bedst eller stinker værst?

Kategoriser svampene
Læg en dug, et tæppe eller lignende ud til hver gruppe og bed børnene om at lægge deres svampe her. Hver gruppe skal nu sortere og kategorisere svampene – det kan f.eks. være ud fra farve eller form. 

Svampeudstilling
Ud fra kategorierne kan børnene nu lave en flot udstilling af deres svampe. Bagefter går I sammen rundt mellem gruppernes udstillinger, og hver gruppe præsenterer deres udstilling. Husk at tage nogle fine billeder af udstillingerne som I kan hænge op derhjemme.

Sans svampene
Når I er færdige med at præsentere udstillingerne, går hver gruppe tilbage til deres udstilling – det er nu tid til at sanse svampene! Man må gøre alt med svampe – dog ikke spise dem!

Lad børnene røre ved de forskellige svampe – og når alle har prøvet at røre ved en svamp, kan I jo prøve forsigtigt at skille den ad og se hvordan den ser ud indeni.

Beskriv hvad I ser: 

• Beskriv dem ud fra form og hvordan de føles. Er de høje, tykke, smalle, fedtede, glatte, tørre? Har de en stor eller lille hat? Har de tyk eller tynd stilk?
• Beskriv farverne: Hvilke farver har de? Er de prikkede eller stribede? Ser de anderledes ud på toppen og i bunden? Har de prikker eller striber i bunden? 

OBS! Tag nogle af svampene fra og tag dem med hjem til undersøgelse. I kan bl.a. prøve at bestemme svampene ud fra svampebøger eller ved at bruge Arter.dk eller iNaturalist app.

Ekstra aktivitet
Har I ekstra tid, eller er i bare interesserede i at lave det til et større forløb, er der her nogle bud på ekstra/udvidende aktiviteter.

1. I kan tage ud og undersøge forskellige områder – måske I kan finde nogle andre svampe ude i skolegården? Eller i et grønt område tæt på?
2. Svampebingo. Kan I få fuld plade?
3. Lorteeksplosion (Se aktivitet om lorteeksplosion)

Bearbejdning

Svampetryk
Svampe har mange hemmeligheder! Ved at lade en svamp ligge på et stykke hvidt papir et par dage, får du mulighed for at se nogle af deres hemmeligheder. Planter laver sporer, så de kan sprede sig. Tænk på nødder, kerner i et æble, sten i kirsebær, de hvide fnug fra mælkebøtte osv. Svampenes sporer er meget små, da de skal spredes med vinden. Dem kan I få at se på følgende måde.

Tag de svampe I har med hjem fra skoven og skær stilken af dem. Læg svampene med toppen i vejret - man kan med fordel lægge svampen således at halvdelen ligger på hvidt papir og den anden halvdel på sort papir (på den måde kan man se sporene ligegyldig om de er lyse eller mørke). Svampene skal nu ligge sådan et par dage. 

Efter et par dage kan I nu forsigtigt finde papiret og svampene frem igen. Fjern svampene og se hvad der er sket. Svampesporene fra svampene har lagt sig på papiret og lavet et aftryk (Se billede 2).

Efter et regnskyl i sensommeren fyldes skovbunden pludselig med mystiske paddehatte. Kantareller, mælkehatte, støvbolde, fluesvampe, rørhatte, skørhatte og andre svampe i forskellige former og farver kan i løbet af få timer mase sig op gennem de visne blade. Men paddehattene er ikke hele svampen.

Hvad er en svamp? 
Svampe er en underlig størrelse og det vi til daglig kalder svampe, er faktisk kun en lille del af svampen. For bedre at forstå hvad en svamp er, kan vi prøve at sammenligne den med et æbletræ. Paddehatten – det vi normalt kalder svampen – svarer til æblet på et træ og bruges når svampen skal formere sig. Hvor æblet har kerner i kernehuset som spredes, har svampen små sporer som den udskiller.

Resten af svampen lever godt gemt som lange tynde tråde under jorden, inde i træer eller andre steder, hvor svampen kan skaffe sig mad og vand. De tynde tråde kaldes for hyfer, og alle hyferne kaldes tilsammen for svampens mycelium. Det kan minde lidt om et edderkoppenet, der er vævet ind i jorden. Myceliet kan sammenlignes med æbletræets rødder, stamme, grene og blade.

Der findes også svampe der ikke har paddehatte. Gær er en af disse svampe, og en anden vigtig svamp er skimmelsvampen penicillin, der bl.a. bliver brugt i medicinindustrien.

Svampe er deres helt egne
Svampe er hverken planter eller dyr, men en del af deres helt eget rige - svamperiget. Svampe får deres energi ved at nedbryde organisk materiale, dvs. planterester, små dyr, dødt ved og meget mere.

Svampestøv 
Sporerne er svampens frø, og de er så små og lette, at de kan føres rigtig langt før de falder ned og bliver til en ny svamp. 
En kæmpestøvbold producerer det største antal sporer for et levende væsen i naturen. Kæmpestøvbolden kan indeholde 17 billioner (17.000.000.000.000) sporer – hvilket svarer til myrerne i 170 millioner myretuer.