Træer, blade og mangfoldighed
Undersøg træernes blade - og lav et bladherbarium til klassen. Lær også om biologisk mangfoldighed - og undersøg biodiversitet.
Kort om forløbet
Fortsæt jeres arbejde med at lære træerne at kende ved at kigge på blade og lave et blad-herbarium til klassen. Samtidig kan I undersøge den biologiske mangfoldighed i forskellige skovtyper ved at se på træernes variation i art og alder i tre forskellige skovtyper.
Formål
- at eleverne lærer træerne bedre at kende.
- at eleverne styrker deres artskendskab og laver et træ-herbarium.
- at eleverne får en introduktion til begrebet biologisk mangfoldighed.
- at eleverne gennemfører en enkel undersøgelse i naturen.
Forberedelse
Hvad er en art?
Gennemgå kapitlet Træer, blade og mangfoldighed i elevernes bog med klassen og tal med eleverne om arter og biologisk mangfoldighed.
Bliv professor i et træ. Tegning: Eva Wulff.
Bliv professor i et træ
I kapitlet her fortsætter klassen arbejdet med at lære træerne at kende. Eleverne kan, før I går i skoven, vælge sig et træ hver og undersøge det i opslagsbøger og på internettet (www.skoven-iskolen.dk). Arbejdet kan foregå individuelt eller i grupper.
Eleverne kan tage udgangspunkt i følgende spørgsmål, der også står på kopiark 54:
- Hvad hedder træet?
- Hvilken familie hører træet til?
- Hvor højt kan træet blive?
- Hvor vokser træet bedst?
- Hvordan blive træet bestøvet?
- Hvordan bliver træets frø spredt?
- Hvilke dyr, planter og svampe er knyttet til træet
- Hvor gammelt skal træet være før det bliver fældet?
- Hvad bruger mennesker træet til?
- Find en sjov historie om træet?
De nybagte træ-professorer kan tage deres viden med i skoven, hvor de kan fortælle de andre om deres træart.
Plantepresse og herbarium
For at slå træerne og deres navne fast kan eleverne presse blade fra skoven og lave et herbarium. I Børn og Træer, elevbog 4.-6. klasse side 6, kan I se, hvordan man kan lave en enkel plantepresse, men I kan også bare presse bladene mellem aviser under tunge bøger. Hvis I laver plantepressere, kan I tage et par med i skoven, så I kan presse bladene derude. I kan også tage blade med tilbage i en plastikpose og presse dem samme dag i klassen efter skovturen.
Biologisk mangfoldighed
I skoven kan klassen lave en enkel undersøgelse af den biologiske mangfoldighed i tre forskellige skovtyper (kopiark 55 og 56). Find derfor på forhånd en skov, hvor tre forskellige skovtyper ligger i gåafstand fra hinanden. Hvis det er en privat skov, skal du huske at spørge skovejeren, om I må lave undersøgelser i skoven med klassen.
Biologisk mangfoldighed er et mål for hvor mange forskellige arter af levende organismer, der er i et område. Forklar eleverne, hvad begrebet betyder i Danmark og globalt. Brug den viden, du kan finde i elevernes bog, i Baggrund, på www.skoven-i-skolen.dk og andre steder.
Forbered klassens arbejde i skoven, hvor eleverne skal sammenligne den biologiske mangfoldighed for forskellige skovtyper ved at se på antallet af træarter og træernes aldre (kopiark 55 og 56). Til hver træart er der knyttet en række organismer, så jo flere forskellige træarter og -aldre der er i et område, desto flere forskellige levesteder og organismer vil der sandsynligvis være. Det er dog sjældent helt enkelt og firkantet. Enkelte træarter, som fx egetræet der har været skovtræ i Danmark i 8-9000 år, kan alene have flere hundrede arter knyttet til sig. Samtidig vil levestedet i sig selv også have betydning – er der en sø eller en eng i nærheden osv. Vær derfor opmærksom på, at det er forenklet kun at kigge på træarter og alder og diskuter også dette med eleverne.
Sådan gør du
Saml blade til et herbarium
Hvis I vil lave et bladherbarium, skal eleverne samle så mange forskellige blade fra træer og buske, som de kan finde. Det kan du gribe an på forskellige måder. Enten kan du dele eleverne op i grupper og sende dem af sted for at finde flest forskellige på 10 minutter, eller også kan I gå en tur alle sammen og undersøge de træer, I møder på jeres vej og plukke blade af de forskellige arter. Så kan træ-professorerne komme i spil og fortælle alle, hvad de ved om deres art.
Uanset hvad I gør, så ender I med en masse blade fra forskellige træer og buske. Læg bladene i en bunke og sæt jer rundt om dem. I kan enten arbejde sammen om det alle eller gå i grupper. Se først hvor mange træer og blade, I kan huske tilsammen, og lad træprofessorerne fortælle om de enkelte arter. Tag en træbog frem og prøv at finde navnene på de andre også ved at bruge nøglen i
bogen. Tit går man ud fra bladenes form, når man bestemmer træer. I elevernes bøger er der en kort beskrivelse af de lidt specielle udtryk, som botanikere bruger til at beskrive bladenes former.
Pres et par eksemplarer af hvert blad i plantepressen eller tag dem med hjem i en plastikpose og pres dem i klassen.
Undersøg biologisk mangfoldighed
Del eleverne op i grupper. Grupperne skal undersøge, hvor mange forskellige træarter og -aldre, der findes i tre forskellige skovtyper. Jo flere træarter og jo flere aldre af træer der er, desto flere forskellige levesteder vil der sandsynligvis være der for dyr og planter. Eleverne kan bruge kopiark 55.
Vis hver gruppe hvilken skovtype, de skal undersøge. Vælg skovtyper, der er så forskellige som muligt (fx rødgran, eg, skovbryn). Hver gruppe kan enten alle undersøge alle skovtyper, eller du kan dele dem op på forskellige skovtyper.
Hver gruppe skal måle en linje på 100 meter op i skoven. De sætter en pind i jorden ved starten af linjen.Ved hjælp af et målebånd eller en tommestok undersøger hver elev, hvor langt et skridt han/hun skal tage for, at det svarer til én meter. Det er altid godt at vide. Derpå skridter gruppen sammen de 100 meter af med ét-meterskridt. For enden af linjen stikker de en pind i jorden.
Nu skal eleverne i gruppen undersøge, hvilke træarter der vokser langs linjen, og om træerne er gamle, unge eller midt imellem. Træerne må stå 10 meter på hver side af linjen. Det kan også lige måles med et-meterskridt. Én elev i hver gruppe har papir og blyant. Han/hun holder regnskab med træerne, ved at sætte en streg for hvert træ på kopiark 55.
Når alt er talt op, mødes grupperne og beskriver deres skovområde for de andre. Sammen forsøger I at få rede på de mere overordnede spørgsmål på kopiark 56, som klassen også kan arbejde videre med på skolen:
- Hvilke skovtyper indeholdt flest forskellige arter af træer og buske?
- Hvor mange forskellige træarter var der i de enkelte skovtyper?
- Var træerne lige gamle?
- Hvor tror I, der lever flest forskellige dyr og planter (stor biologisk mangfoldighed)?
- Hvorfor?
- Hvad tror I jeres skovområde er beregnet til? Skovbryn? At dyrke træ i? At gå tur i? Til at mange forskellige dyr og planter skal kunne leve der?
Bearbejdning
Pres træernes blade
Læg de hjembragte blade i pres i plantepressere eller imellem aviser under nogle store bøger. Bladene skal ligge cirka en uge for at tørre helt. Det er en god ide at skifte aviserne ud midtvejs, så bladene ikke mugner.
Herbarium med træernes blade
Sæt de pressede blade op på karton med tape. Sæt en lille seddel i nederste højre hjørne, hvor I skriver fakta om træet. I kan lave ens sedler på computeren. Sedlen kan fx indeholde følgende fakta om træet:
Navn:
Familie:
Sted:
Dato:
Finder:
Nu har I et herbarieark for hver træart, som I kan gemme i en fælles mappe og bruge til udstillingen nedenfor, og når I skal arbejde med den træart igen.
Opsamling på biologisk mangfoldighed
Saml op på jeres undersøgelser af biologisk mangfoldighed i skoven (kopiark 56) ved at tegne eller skrive om de forskellige skovtyper og deres træarter på tavlen.
- Hvilke skovtyper havde flest træarter og -aldre?
- Hvor skulle man tro, der levede flest dyr og planter?
- Hvordan kunne man undersøge, om det var sandt?
Biologisk mangfoldighed i verden
Tal med klassen, om hvordan det ser ud med mangfoldigheden af dyr og planter på verdensplan.
- Hvad betyder biologisk mangfoldighed?
- Hvad betyder den biologiske mangfoldighed for os mennesker?
- Skal vi arbejde for at bevare den biologiske mangfoldighed – eller er det lige meget om dyr og planter, vi måske ikke kender, forsvinder?
- Hvad kan man gøre, hvis man vil bevare den biologiske mangfoldighed, fx i skov?
Træ-udstilling
Lav en udstilling med viden og gode historier om træerne, arter og biologisk mangfoldighed. Træ-professor-grupperne kan bruge deres herbarieark og den viden, de har indsamlet om de enkelte træer. Skriv fakta og én rigtig god historie om hvert enkelt træ på karton og hæng det op sammen med herbariearket.
Dagbog
Lad eleverne skrive eller tegne om deres oplevelser og evaluere i deres dagbøger eller på kopiark 4 og 5.
Baggrund
Børn som naturvejledere
Skoven er fuld af forskellige arter af træer og buske, der hver især har deres specielle egenskaber og historier. I forløbet her undersøger eleverne forskellige træer, før klassen tager i skoven. Hver elev eller gruppe bliver på den måde bærer af fakta og gode historier om ét enkelt træ, og de kan give deres viden videre til resten af klassen.
Spørgsmålene på kopiark 54 kan måske støtte indsamlingen af viden og sjove historier, men der er helt sikkert meget mere at fortælle. Du kan som lærer hjælpe eleverne med at finde frem til viden i opslagsbøger og på internettet (fx i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk).
Gennem arbejdet med blad-herbarium og udstilling vil eleverne kunne samle deres egen viden og klassens. På efterfølgende skovture har eleverne også mulighed for at udvide deres herbarium med fx blomster, bark og frugter.
Biologisk mangfoldighed i danske skove
Biologisk mangfoldighed er mangfoldigheden af levende væsner – altså alle dyr, planter, bakterier, svampe, alger og hvad der ellers findes af livsformer i et område. Den biologiske mangfoldighed i en skov kan være meget stor, fordi de forskellige træarter og træaldre, vandløb, søer og åbne områder i skoven skaber mange forskellige nicher og levesteder for dyr og planter. Det giver rum for mange arter.
I Danmark dyrker vi en stor del af vores skove. I skovbruget har man siden fredskovsforordningen af 1805 dyrket en skov, der først og fremmest skal producere træ så effektivt som muligt. I det ordnede skovbrug dyrker man ofte én træart i én alder – altså bøgetræer, rødgran osv. – i afdelinger og fælder hele bevoksningen på en gang. Det levner ikke plads til så mange forskellige organismer eller til stor biologisk mangfoldighed.
Danmark er et skovland, der oprindeligt har været dækket af skov, og ville blive det igen, hvis vi forlod det. En lang række af vore dyr og planter er derfor udviklet til at leve i skoven. Omkring halvdelen af de truede arter, vi har i Danmark – de såkaldte rødliste-arter – tilhører også skoven.
Mange skove er i de seneste år blevet dyrket ved det, man kalder flersidig skovdrift, hvor skovbrugeren forsøger at tager hensyn til forskellige interesser i dyrkningen af skoven –· altså både træproduktion, menneskers rekreation, naturens mangfoldighed, kulturminder osv.
Folketinget har i forbindelse med Det Nationale Skovprogram fra 2002 besluttet at Skov- og Naturstyrelsens skove skal omlægges til naturnær skovdrift i løbet af 80-100 år, og Skov- og Naturstyrelsen har udviklet en strategi for naturnær skovdrift, som nu er ved at blive implementeret i flere statsskovdistrikter. Her tager man større hensyn til naturen i skovdyrkningen.Man planter fx flere forskellige arter af træer sammen og lader træerne forynge sig selv med frø. Når man skal fælde de store træer til salg, fælder man dem ved det, man kalder plukhugst, hvor man tager enkelte træer ud og derved bevarer trædækket og skovens klima. Læs mere om naturnær skovdrift og rødlisten på www.skoven-i-skolen.dk og på www.skovognatur.dk.
FN´s definition af Biologisk mangfoldighed
Ved biologisk mangfoldighed (biodiversitet) forstås mangfoldigheden af levende organismer i alle miljøer, både på land og i vand, samt de økologiske samspil, som organismerne indgår i. Biologisk mangfoldighed omfatter såvel variationen indenfor og mellem arterne, som mangfoldigheden af økosystemer.
Biologisk mangfoldighed globalt
Den biologiske mangfoldighed er truet af mennesket overalt i verden.Man regner med at vi hvert år ændrer 17 millioner hektar oprindelig natur til opdyrket land. Det svarer til Danmark gange fire. I takt med at vi rydder regnskove og opdyrker enge og moser, forsvinder arter og varianter af dyr og planter.
Derfor udarbejdede FN en konvention om Biologisk Mangfoldighed i Rio i 1992, som Danmark har underskrevet sammen med 154 andre lande. Konventionen forpligter os til at bevare den biologiske mangfoldighed i Danmark på tre niveauer:
- Først og fremmest skal vi bevare de cirka 30.000 arter af planter og dyr vi har i Danmark.Der er 3142 arter på rødlisten over truede arter i Danmark (vurdering fra 1997).
- For hver art er der mange forskellige individer, der har forskellige gener. Det er vigtigt at bevare mange forskellige varianter af hver art.
- Arterne lever sammen i økosystemer. For at bevare mange forskellige arter, må man også bevare så mange forskellige økosystemer som muligt.
Find mere viden
Link
Find mere viden om blade og biologisk mangfoldighed på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: btblad og btl-blad. Her er bl.a. et leksikon med grundige beskrivelser af de fleste træarter. Se også Skov og Naturstyrelsens hjemmeside www.skovognatur.dk
Bøger
“Danmarks træer og buske”, Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
“Træer og buske i landskabet”, Helge Vedel, Politikens Forlag, 1958
”Skovens Træer”, Thorstein Thomsen, Skov-og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening, 2003
Du kan bestille hæftet ”Skovens Træer” gratis på info@skoven-i-skolen.dk eller tlf.: 3324 4266, så længe lager haves.
”Dansk planter – tilpasning og miljø”, Thorkild A. Nielsen, Alinea, 1999
”Biologisk mangfoldighed i Danmark – Status og strategi”, Christian Prip m.fl., Miljø og Energiministeriet, 1995
”Skov og biodiversitet – bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale
skovprogram 2001”, J. Bo Larsen m.fl., Skov & Landskab, Skovbrugsserien nr. 30, 2001
