Træernes blade
Formål
- Eleverne arbejder i meningsfyldte sammenhænge med indsamling og ordning af træers blade efter form, størrelse og andre egenskaber.
- Der inddrages geometriske betragtninger om form, symmetri og størrelsesforhold.
- Indledende aktiviteter vedrørende måling af afstande, flade, rum og vægt med selvvalgte eller standardiserede enheder forbereder en senere beskæftigelse med et alment målingsbegreb.
Forberedelse
Find et godt område
Du skal udvælge et afgrænset område af den lokale skov med bevoksning af blandede løvtræer, gerne med enkelte nåletræer. Få tilladelse af ejeren/skovfogeden til indsamling.
Hvad er et blad
Som optakt til arbejdet kan du tale med eleverne om, hvad der karakteriserer et blad (se baggrund).
Grupper
Del eleverne ind i grupper af 2 - 4 på forhånd.
Om at undre sig
Dette forløb bør indgå i et større forløb om skoven, hvor eleverne aktivt medvirker i snakken om, hvad der skal undersøges, hvorfor og hvordan det skal gennemføres. Eleverne medvirker primært på baggrund af deres egen undren over forholdene. Som lærer har du gode muligheder for at bringe eleverne i situationer (ved samtale, spørgsmål, på ekskursion etc.), hvor de kan begynde af undre sig over forhold i deres omverden.
Sådan gør du
Find blade
Send elevgrupperne ind i det afgrænsede område med besked på at finde forskellige træers blade: Hvor mange forskellige blade kan I finde? Tag bladene med tilbage. Giv eleverne f.eks. 15 minutter til indsamlingen.
Når elevgrupperne kommer tilbage kan de:
A. Sorter blade:
Eleverne sorterer bladene i bunker. Eleverne i en gruppe bestemmer selv efter hvilke kriterier bladene skal sorteres. Lad dem fortælle dig/klassen, hvorfor de har sorteret bladene på denne måde. Lad eleverne forsøge at sortere bladene på andre måder. Kender eleverne navnene på de træer, som bladene kommer fra? Giv eleverne mulighed for selv lede i træbestemmelsesnøglen, og hjælp dem i fornødent omfang.
Eleverne lægger bladene i rækkefølge efter størrelse. Med nogle blade kan det være svært at afgøre, hvilket der er størst. For at afgøre det, kan bladene lægges oven på hinanden. I andre tilfælde må man afgøre det ved at tegne omridsene af hvert blad på et kvadreret papir. Flere elever kan evt. tegne hver sit blad. Eleven tegner med blyant rundt langs med bladkanten. Derefter tælles antallet af tern inden for det tegnede felt. Lad den enkelte elev selv finde ud af, hvordan antallet af tern skal gøres op.
Kender eleverne navnene på træerne, som bladene sad på? Hvilket træ kom det mindste blad fra - og det største?
C. Tegn blade:
Lad eleverne tegne forskellige blade.
D. Find symmetri:
Kan eleverne finde blade, som kan foldes på midten, så den ene halvdel dækker den anden? Evt. kan et udvalg af blade tages med tilbage til skolen, hvor eleverne kan tegne omrids af bladene og forsøge at finde en symmetriakse. Hvilke træers blade har en symmetriakse, og hvilke har ikke?
D. Lav en bladbog:
Lav klassens bladbog. På skolen kan eleverne lægge eksemplarer af de forskellige fundne blade i pres og senere klistre dem op på A4-ark. Skriv bladets navn, dato, findested og evt. bladets størrelse. Sæt hvert ark (evt. i plastlomme) ind i et ringbind. Lad eleverne finde ud af rækkefølgen. Hver elev kan selvfølgelig også lave sin egen bladbog. Husk at sætte nye blade ind i bladbogen i de følgende år.
Baggrund
Fotosyntese
Træers blade har bl.a. den funktion at opfange lysenergien i sollyset, og omdanne denne til kemisk energi, der er bundet i sukkerstoffer (kulhydrater). Træet lever af de sukkerstoffer som bladene producerer. Det vokser også af dem.
Processen som foregår i bladene kaldes fotosyntese. Fotosyntesen foregår i nogle små grønne korn, der kaldes grønkornene – inde i bladenes celler. I grønkornene findes et stof der hedder klorofyl. Det er det der farver bladene grønne. Under fotosyntese-processen bruger bladet vand og CO2 og omdanner ved klorofylets hjælp dette til sukkerstof og ilt.
Bladenes farver
Hovedparten af løvfældende træer nedbryder om efteråret klorofylet og gemmer de værdifulde stoffer i knopperne til næste års blade. Derved kommer de andre farvestoffer i bladet frem, og skoven står med røde og gule efterårsfarve.
Nåle er også blade
Bemærk at grantræer og fyrretræer også har blade. Disse er udformede som nåle, der normalt bliver siddende i en årrække.
Bladets form
Træernes blade har mange forskellige former. Hver træart har blade i en helt bestemt form. Det gør det let at finde ud af hvad det er for en træart man står overfor. Kig på bladene – og kig efter den samme form i en bestemmelsesbog, på tegningen nedenfor, så kan du hurtigt finde træets navn.
Klik på tegningen for at udskrive den for sig selv
Tegning: Eva Wulff
Bladets opbygning
Bladene sidder fast på grenen på en bladfod, hvorfra en bladstængel fører frem til bladpladen. Bladstænglen løber videre i bladpladen som en (hoved-)ledningsstreng, der ofte deler bladpladen i to mere eller mindre symmetriske halvdele.
Tegning: Eva Wulff
Sammensat og usammensat
Nogle blade består af mange småblade på en bladstilk med en fælles bladfod. Det er f.eks. blade fra ask, røn eller kastanie. De blade kalder man sammensatte blade. De fleste blade er dog usammensatte - som bøgebladet og egebladet.
Bladets form
Bladranden kan være forskelligt udformet. For at kunne tale og skrive om bladformer har man givet formerne navne. Her er nogle af de navne du kan støde på i plantebøger.
Tegning: Eva Wulff
Blade og matematik
Når eleverne skal tegne et blad, bliver de nødvendigvis tvunget til at iagttage det konkrete blad og (forhåbentlig) bemærke dets særlige udformning af bl.a. bladranden og ledningsstrengenes fordeling: At tegne er at se!
Ved at arbejde med træernes blade på de foreslåede måder, vil eleverne nødvendigvis skulle benytte en række matematiske begreber, bl.a. større end, mindre end, lige store, ens samt fortage optællinger og arbejde med geometri (symmetri, spejlingsakse).
Du bør overveje, om du på forhånd vil snakke med eleverne om, hvad der karakteriserer et blad, dvs. om de fra starten skal vide, at f.eks. et askeblad udgøres af alle småbladene og at bladet sidder fast med en bladfod?
