Smådyr i skovbunden

Formål

• Eleverne arbejder i meningsfyldte sammenhænge med indsamling og sortering af smådyr fra skovbunden efter form, størrelse og andre egenskaber, som eleverne skal gøre rede for.
• Der arbejdes med antal samt geometriske iagttagelser: form, symmetri og størrelsesforhold bl.a. ved tegning af dyrene.
• Til at beskrive iagttagelser og undersøgelser anvendes enkle diagrammer.
   

Forberedelse

Varieret skov
Find et område i skoven med forskellige typer træer, f.eks. bøgeskov, granskov, askeskov, blandingsskov, en rydning osv.

Kendte skovbundsdyr
Som optakt til arbejdet kan du snakke med klassen om, hvilke dyr der lever i skoven. Afgræns på et tidspunkt til skovbundsmiljøet. Sammen forsøger I at stille en række forskellige spørgsmål, f.eks. Lever der egentlig nogle dyr her? Hvad kan det være for dyr (hvis der altså er nogen)? Er der mange? Hvad laver der her? Hvad lever de af? Osv.

Skovtyper
Snak også om forskellige typer af skov, f.eks. bøgeskov og granskov. Hvilke forskelle kan der være – ud over træarterne? Beslut jer for at undersøge dyrelivet i skovbunden i et par forskellige bevoksningstyper i den lokale skov.

Sæt fælder op i skoven
I kan indfange smådyrene aktivt eller ved hjælp af fælder.

Hvis klassen skal fange dyr ved hjælp af faldfælder (syltetøjsglas), skal disse graves ned dagen før – gerne i begge bevoksningstyper af skov. Husk at få tilladelse til at grave i skovbunden (læs i Leksikon om adgang i skoven). Det er selvfølgelig bedst hvis eleverne selv anbringer faldfælderne. Det er vigtigt at syltetøjsglassets åbning netop flugter med jordoverfladen:

Tryk forsigtigt jorden til omkring åbningen, uden at der kommer for meget jord ned i glasset.

For at udgå vand i glasset ved evt. regnvejr – og dermed druknedøden for de fangne dyr – kan I i klassen fremstille et simpelt tag af et bræt med 3-4 cm høje hjørnestolper. Dette vil selvfølgelig kræve beregninger, savning og fastgørelse, hvilket eleverne dog fint kan udføre.

Faldfælde
Tegning: Eva Wulff

Kartoffelfælder
Eleverne kan også fremstille kartoffelfælder. Skær to store bagekartofler over på langs og hul hver del ud med en metalske. Hvor meget kartoffel bliver der gravet ud af den enkelte kartoffel? Vej før og efter. Skær to indgangshuller i den øverste halvdel med en urtekniv og saml kartoflen igen med to syvtommersøm. Anbring fælden på et udvalgt sted med indgangsåbningerne i jordhøjde:

Kartoffelfælde
Tegning: Eva Wulff

Erfaringsmæssigt er faldfælderne de bedste!

Find tilbage
Vigtigt: markér på en hensigtsmæssig måde hvor fælderne anbringes, så de er lette at finde igen. I kan bruge naturens materialer, lægge pile eller finde tegn I kan genkende. Fælderne skal tømmes morgenen efter anbringelsen, så dyrene ikke går til. Husk at fylde hullerne i jorden op igen, så dyr og mennesker ikke går og falder i dem.

Sådan gør du

Fældefangst
Hvis I vælger at fange nogle af dyrene med fælder – så starter I med at tømme disse og tage dyrene med i glas til samlingspunktet. Hvor mange dyr var der i den enkelte fælde? Var der forskellige slags dyr? Hvilke? Var der forskel på fangsten i de to bevoksningstyper af skov? Hvor var der flest dyr, hvor mange? Osv.

Smådyrsjagt
Ved smådyrsjagt kan eleverne arbejde i par. Hvert par får udleveret en metalske og et lupglas – eller et syltetøjsglas. Skeerne er ikke til at grave med, men til at rode og samle dyrene op med. Fortæl eleverne, at de skal undgå at få jord eller andet end dyrene med i lupglasset.

Send grupperne af sted, så de henter dyr i forskellige skovområder. Nogle grupper i bøgeskov, nogle grupper i granskov, nogle grupper i ask eller lærk eller noget andet.

Tal sammen om, hvor dyrene mon skal findes (se baggrund). Og husk at træstykker og sten skal lægges på plads igen. OBS: sten i stengærder må selvfølgelig ikke røres.

Afsæt god tid til elevernes dyrejagt 20 – 30 minutter.

Undersøg fangsten
Tag fangsten med tilbage til samlingspunktet, hvor hver elevgruppe får udleveret en hvid (foto-)bakke, som fangsten forsigtigt kommes ud i.

Kig på dyrene
Er der forskel på antal og ‘typer’ af dyr, som de forskellige grupper har fanget i deres forskellige områder (løvskov, granskov, askeskov osv.)? Hvorfor mon, hvis der er forskel? Hvor mange er der af hver slags, fra de forskellige områder?

Sorter dyrene
Eleverne iagttager deres dyr og finder ligheder og forskelle. Efter et stykke tid skal elevgruppernes dyr sorteres ud i de ekstra bakker - efter nogle kriterier, som alle kan blive enige om. Eleverne fortæller under sorteringen, hvorfor de anbringer dyrene, som de gør. Hvor mange dyr er der i de enkelte bakker?

Iagttag og tegn dyrene
Lad hver elev udvælge sig et dyr som nøje iagttages og tegnes. Tal med eleverne om deres tegninger, det valgte dyrs bygning og karakteristika: ben, krop, hoved, antenner m.m. Hvor mange er der af hver? Snak også om form og symmetri - kan eleven finde en spejlingsakse? Snak om størrelsen af dyret i forhold til de andre dyr i gruppen samt hoved, ben, krop m.m. (brug bl.a. større end – mindre end og færre end – flere end i beskrivelserne).

Hvad mon dyrene lever af? Er det et rovdyr eller en planteæder eller æder det mon døde plantedele? Er det tilpasset til at fange og æde andre smådyr, ved måske at have kraftigt bidende munddele eller måske at kunne løbe hurtigt? (Se baggrund)

Giv dyret navn
Hvad hedder dyret? Navngivning er svært, så derfor er det fint at bestemme til gruppe, f.eks. bille, løbebille, bænkebider, tusindben, edderkop, mejer osv. Lad eleverne bladre i nogle af bestemmelsesbøgerne. De kan også bruge kopiarket af smådyr i skoven (se listen med grej). Gør eleverne opmærksomme på at se efter særlige karakteristika , f.eks. antallet af ben, hovedets form, bagkroppens form, farve osv.
 

Baggrund

Smådyr i skovbunden
I skovbunden lever en lang række smådyr, som er tilpasset netop dette levested og den føde som er tilgængelig her. Dyrene lever mellem nedfaldent løv og under bark, sten og grene. Eleverne vil sandsynligvis kunne finde:

• Insekter, f.eks. biller (bl.a. løbebiller, rovbiller, skarnbasser, ådselsgravere, snudebiller), springhaler, myrer, tæger, ørentviste og forskellige larver og pupper.
• Snegle: skalbærende ( bl.a. vinbjergsnegl, havesnegl, barksnegle/foldsnegle) og nøgensnegle (bl.a. sort skovsnegl, rød skovsnegl, bøgesnegl og måske dræbersnegl).
• Forskellige regnorme og andre orme.
• Spindlere, f.eks. edderkopper (bl.a. jagtedderkop, rovedderkop, hjulspinder og krabbeedderkop), mejere og mider (bl.a. rød jordmide).
• Bænkebidere (bl.a. grå bænkebider, glat bænkebider og kuglebænkebider).
• Tusindben (bl.a. skovtusindben og kugletusindben).
• Skolopendre (bl.a. alm. Skolopender og jordskolopender).

Se også tegningen øverst - og bentællernøglen.

Nedbrydere
Bænkebidere, tusindben og regnorme hører til nedbryderne. De lever af at nedbryde dødt organisk stof som blade. Nedbryderne lever både af bladene, men også af de svampe, bakterier og alger der sidder på bladene, og som også deltager i nedbrydningen af dem.

Nedbryderne ædes af en lang række rovdyr, f.eks. skolopendre, løbebiller og jagtedderkopper.

Saftsugere
Nogle dyr lever af at suge saft af planterne. Det er f.eks. forskellige tæger og bladlus.

Raspere
Snegle lever bl.a. af at raspe grønne plantedele, alger og hestepærer. Skarnbassen tiltrækkes i øvrigt også af hestepærer, som dens larve lever af.