Undersøg planter i litteraturvidenskaben
Tag eleverne med på opdagelse i planterigets og litteraturens verden med udgangspunkt i H.C. Andersens "Gåseurten".
Formål:
Lære om besjæling hos HC Andersen. Lære om planter, naturlige og dyrkede.
Forberedelse:
- Læs selv HC Andersen ”Gåseurten” grundigt, så du bliver god til at læse den op og til at understøtte forståelsen under oplæsningen.
- Find steder, hvor undervisningen kan foregå, og bed om lov til at være der.
- Læs om agergåseurt, og om dyrkede og vilde planter, eller spørg en kollega, hvis du kun er dansklærer og ikke NT-lærer.
Sådan gør du:
- Læs ”Gaaseurten” højt for eleverne i en grøftekant eller foran et staudebed i en have.
- Tal om planterne som arter, og om hvordan de fremstilles og beskrives i fortællingen.
- Find gerne et sted, hvor der vokser gåseurt (typisk mark, grøftekant, eng), hvis det er muligt.
- Find andre vilde planter, og bestem dem med bestemmelsesapps.
- Beskriv de fundne planter henholdsvis naturfagligt i fagtekster og besjælet i fortællinger.
- Se hvordan i filmen.
Baggrund:
- Romantisk natursyn – eller snarere: HC Andersens brug af naturen og dens væsener i fortællinger.
- Fokus på vilde planter i modsætning til dyrkede plantearter.
- Vække elevernes opmærksomhed på vilde ”undseelige” planter, som i modsætning til pæoner ikke gør noget væsen af sig.