Børns naturdannelse

Hvad er naturdannelse

Naturdannelse handler om det enkelte menneskes forhold til naturen. Børns naturdannelse handler om, hvordan det enkelte barns forhold til naturen kan blive formet og styrket.  

På et teoretisk plan er begrebet naturdannelse blevet defineret og afklaret af Rikke Hartmeyer, Steno Diabetes Center, og Søren Præstholm, leder af Center for Børn og Natur, Københavns Universitet.

I rapporten Børn naturdannelse - naturen i barnet / barnet i naturen beskriver Rikke Hartmeyer og Søren Præstholm, hvordan forskellige typer af relationer til natur indgår i naturdannelsen, og de kan kategoriseres i fem forbundne elementer:

• Det materielle,
• Det erfaringsbaserede,
• Det kognitive,
• Det følelsesmæssige og
• Det filosofiske.

I 2021 udgav Center for Børn og Natur sammen med Friluftsrådet en vigtig rapport om børns naturdannelse. Du finder hele arbejdet på Friluftsrådets hjemmeside. Her gengiver vi kort definitionen og en sammenfatning af rapporten.

Definition

Naturdannelse er en proces, hvor barnets forhold til natur styrkes. I processen indgår forskellige typer af relationer til natur, og de kan kategoriseres i fem forbundne elementer i naturdannelse: Det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske. Relationerne er dynamiske og af mere eller mindre indre eller ydre karakter.

Naturdannelse

• Sker i et spændingsfelt mellem socialisering og barnets egne erkendelser
• Påvirkes af faktorer i barnets omgivelser
• Er en fortløbende og langsigtet proces
• Omfatter barnets aktive stillingtagen og forholden sig til sig selv og natur
• Sætter barnet i stand til at handle

Opmærksomhedspunkter for det videre arbejde med naturdannelse

• Samspil mellem de fem elementer i naturdannelsesbegrebet
• Barnets forudsætninger
• De voksnes forudsætninger
• Helhedstænkning og samarbejde på tværs af arenaer og aktører
• Rammer og steder
• Prioritering og ressource

Sammenfatning

Vi tillader os at citere rapportens sammenfatning, da den giver et overblik over arbejdet og indholdet i rapporten.

"Nærværende rapport er udarbejdet i forbindelse med Friluftsrådets projekt ”Børns Naturdannelse”, som er støttet af AAGE V. JENSEN NATURFOND. Rapporten er udarbejdet med det formål at danne grundlag for et videre arbejde, der bl.a. skal pege på mulige initiativer, der kan styrke børns naturdannelse i Danmark. Rapporten er udarbejdet af Center for Børn og Natur ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Rapporten består af seks kapitler. Kapitel 1 beskriver baggrund for kortlægningen, og kapitel 2 redegør for metoder og data. I kapitel 3 udfoldes og redegøres der for det processuelle begreb naturdannelse gennem inddragelse af dansk og international litteratur. Kapitel 4 giver en redegørelse for den nuværende viden om børns naturdannelse i Danmark gennem inddragelse af danske undersøgelser og dansk litteratur. Kapitel 5 beskriver og diskuterer de barrierer og muligheder for børns naturdannelse, som godt 60 aktører har peget på til workshop og under interview, som led i arbejdet med denne rapport. Endelig peges der i kapitel 6 på en række perspektiver og anbefalinger for det videre arbejde.

Der findes mange væsentlige argumenter for og årsager til at fokusere på relationen mellem børn og natur, og disse kan være af mere eller mindre individuel eller samfundsmæssig karakter. Nogle argumenterer fx for, at børns psykiske og fysiske velbefindende kan forbedres gennem naturophold, og at psykiske og fysiske problemer kan forebygges, mens andre argumenterer for, at børn skal have naturoplevelser, for at de kan udvikle miljøvenlige holdninger og adfærd. Bevæggrundene til og argumenterne for at styrke børns relationer til natur kan således være forskelligartede. Det samme gælder typer af relationer til naturen. I dansk og international litteratur beskrives forskellige typer af relationer til natur, der tilsammen danner grundlaget for det, der kaldes børns naturdannelse i nærværende rapport.

Naturdannelsesbegrebet er et nyt og ikke veldefineret begreb. I arbejdet med nærværende rapport har vi derfor udfoldet begrebets indhold gennem inddragelse af litteratur, der fokuserer på dannelse og natur samt litteratur, der fokuserer på børns relationer og tilknytning til natur.

Naturdannelse er en proces som udfoldes gennem inddragelse af forskellige typer af relationer til natur, der indgår som elementer i begrebet. De fem elementer, som indgår i naturdannelsesbegrebet, er det materielle, det erfaringsbaserede, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske element, som alle indeholder forskellige typer af relationer mellem barn og natur. Disse relationer kan være mere eller mindre ydre eller indre manifesterede eller repræsenterede. Desuden kan de forskellige elementer være mere eller mindre fremherskende i forskellige situationer og på forskellige tidspunkter i børns liv. De fem elementer interagerer og påvirker gensidigt hinanden gennem de processer og interaktioner, som børn indgår i, når de skaber eller tilegner sig relationer til natur. Naturdannelse er desuden en længerevarende og fortløbende proces, som børn indgår aktivt i. Det betyder, at processen for at være naturdannende må aktivere eller stimulere refleksion, sansning, tænkning, opmærksomhed, følelser eller lignende og dermed primært de indre elementer i naturdannelse (kognitive, følelsesmæssige og filosofiske elementer) - i tæt samspil med de mere ydre elementer (erfaringsbaserede og materielle elementer).

Med udgangspunkt i den forståelse af naturdannelse, som er fremført i nærværende rapport, er det er vanskeligt at give en fyldestgørende status på børns naturdannelse i Danmark. Der eksisterer forskellige former for dokumentation og undersøgelser, der giver pejlinger på naturdannelse i forhold til de fem elementer. Men der findes ingen undersøgelser med de samme børn, der fokuserer på alle elementerne og deres samspil, og som derigennem tegner et samlet billede af danske børns naturdannelse. Der er flest danske undersøgelser, der fokuserer på det erfaringsbaserede element mellem børn og natur, dvs. at undersøgelserne fx fokuserer på børns ophold i og brug af natur, herunder hyppighed, typer af aktiviteter og steder mv. Der findes nogle få undersøgelser og initiativer, der fokuserer på det materielle element i naturdannelse, og disse fokuserer primært på den ydre relation mellem børn og fødevarer gennem projekter eller aktiviteter med fokus på havedyrkning.

Der findes meget få undersøgelser, der fokuserer på det kognitive element, men til gengæld så giver dagtilbuddenes læreplanstemaer og folkeskolens fællesmål nogle indikationer af prioriteringer. Dagtilbud rammer generelt mange af elementerne, mens skolearenaen primært har fokus på naturfaglig viden. Det følelsesmæssige element i naturdannelse er typisk undersøgt indirekte gennem undersøgelser, der viser, at børn generelt føler sig godt tilpas i naturen, og at de gerne vil endnu mere ud i naturen, hvilket kan fortolkes som interesse for flere oplevelser i naturen. Der findes os bekendt ingen undersøgelser, der undersøger det filosofiske element i børns naturdannelse, fx gennem undersøgelser af børns natursyn. Det kunne således være oplagt at iværksætte undersøgelser af mere omfattende karakter, med særligt fokus på at undersøge det materielle, det kognitive, det følelsesmæssige og det filosofiske element i børns naturdannelse, hvis der skal kunne gives en fyldestgørende status på børns naturdannelse i Danmark.

Endelig blev aktører, der på forskellig vis arbejder med eller på anden måde har fokus på børn og natur, inddraget for at få viden om aktørernes oplevelser af barrierer og muligheder for at arbejde med børns naturdannelse i Danmark. I rapporten er der redegjort detaljeret for disse oplevelser, som er kategoriserede i henhold til forskellige niveauer i en socioøkologisk model. Niveauerne angiver, hvor de specifikke barrierer og muligheder primært udspiller sig eller kan adresseres. Desuden er eksempler inkluderet, der illustrerer, hvordan der kan arbejdes med forskellige elementer i naturdannelse i praksis indenfor forskellige arenaer. Aktørerne fokuserede primært på barrierer og muligheder for at arbejde med det erfaringsbaserede element gennem fysisk interaktion med naturen og direkte oplevelser i naturen, men der var også eksempler på barrierer og muligheder for at arbejde med nogle af de andre elementer i børns naturdannelse primært det kognitive og det følelsesmæssige. Rapporten afsluttes med en række perspektiver og anbefalinger. Sammen med den øvrige rapport, er disse tænkt som et grundlag for fortsat konkretisering og arbejde med, hvordan børns naturdannelse kan styrkes i Danmark. Der peges på en række opmærksomhedspunkter, se boksen “Naturdannelse kort og godt”. For flere detaljer henvises til de enkelte kapitler i rapporten."