Udeskole på Sophienborgskolen i Hillerød

Fotoreportage fra udeskoledag om identitet den 3. maj 2011.
Sophienborgskolen. Foto: Malene Bendix.

Sophienborgskolen

Sikken et dejligt sted! Sophienborgskolen i Hillerød er helt ny – fra 2006 – men bygget i og på fundamentet af en gammel herregård fra 1788. Det præger hele området, for selvom skolen er topmoderne indeni med glas, metal, smartboards og lækre nye lokaler, så danner de gamle bygninger et rart og forskelligartet miljø med  masser af grønt, søer, krat, skolehaver og legepladser.
 
Skolen tiltrækker også mange børn, fortæller udeskolelærerne Ulrik Hansen og Charlotte Åsell Pedersen, mens de viser os rundt på vej over i 4.a og 4.b, som skal have udeskole i dag.
 
Vi er tre gæster i dag. Med mig har jeg Anney Thornton og Lynn Williams fra Wales og Sydengland. De arbejder begge to med Forest School og er interesserede i at se, hvordan vi arbejder med udeskole i Danmark.
 
Sophienborgskolen - ny bygning
Udeskoleklasserne er i en af de nye bygninger. Foto: Malene Bendix.
 
Ulrik fortæller at udeskoledagen ofte ligger om tirsdagen, da både han og Charlotte er på arbejde samtidig. Men de tænker også begge to udeskole ind på andre tidspunkter, og lægger det ind, som det passer med fagenes indhold. Ulrik og Charlotte har bygget udeskoleideen op på Sophienborgskolen i løbet af de sidste 5 år og de har inspireret flere af de andre lærere på skolen, som nu også tænker uderummet ind i deres faglige undervisning.
 
Charlotte og 4. a og b
Charlotte introducerer dagens tema: Identitet. Foto: Malene Bendix.
 

Inde

 ”Jakob godmorgen.”
”Godmorgen.”
”Magnus godmorgen.”
”Godmorgen.”
Charlotte krydser klassen af og de to klasser samles i 4.b, hvor Charlotte og Ulrik præsentere planen for i dag. De ser søde ud, ungerne. Glade og forventningsfulde. De har arbejdet med udeskole siden 1. klasse, så de er vant til undervisningsformen. Og så er det jo rigtig spændende, at der kommer englændere og vil se, hvordan de gør.
”Vi skal være ude hele dagen og vi arbejde videre med temaet identitet. I skal arbejde sammen med en fra parallelklassen, som I normalt ikke arbejder sammen med,” fortæller Charlotte.
 
Udeskolen foregår i dag på skolens store område - og Charlotte og Ulrik har forberedt tre værksteder for arbejdet med identitet:
 
1) Klatrebane over søen
2) Fodbold og freesbee med tunnelsyn
3) Mit sted: Et sted som fortæller noget om min identitet
 
Eleverne starter med at sidde to og to og arbejde på et arbejdsark om identitet. De diskuterer spørgsmålene og skriver deres svar. Og så er det ud.
 
Nanna
Maja tager de store støvler på. Foto: Malene Bendix.
 

Ude

Ude skinner solen, men det har været iskoldt natten før, så vinden er kølig. De fleste af børnene har godt med tøj på. De er vant til at klæde sig efter vejret og de fleste har et sæt regntøj fast på skolen.
 
Vi samles på sportspladsen ved den lille sø. Eleverne i 4.a og 4.b stiller sig i to rækker overfor nogle de kender godt i den anden klasse.
”Træd lige 3 mand til venstre 4.b.”, beder Ulrik. Og så har alle en ukendt makker.
Derpå bliver eleverne delt i tre store grupper, som har hver sit værksted. Hold 1 går med Ulrik til tovbanen. Hold 2 arbejder alene i par. Dem vender vi tilbage til.
 
Udeintro
Ulrik deler 4.a og b i makkerpar og grupper. Foto: Malene Bendix.
 

Identitet

Hold 3 bliver på sportspladsen med Charlotte, som samler børnene i en rundkreds.
”Har I tænkt over, hvad ordet identitet betyder?” spørger Charlotte. Frederik rækker hånden op:
”Det er noget med hvilke karaktertræk, der bygger ens person. Ens personlighed er anderledes end alle andres. Selv tvillinger har forskellige personligheder,” siger han.
”Olivia, hvordan vil du beskrive Frederiks identitet?” spørger Charlotte Olivia, som har hånden oppe.
”Han kan godt lide at der er fart på,” siger Olivia.
”Bestemmer vi selv vores identitet,” spørger Charlotte.
Det synes Joakim at vi gør.
”Kan andre være med til at bestemme den?”
”Folk kan hjælpe en til at blive anderledes,” siger Frederik. ”Hvis jeg drillede og slog, så kunne andre hjælpe. Som med dengang Louis drillede mig.”
”Kan man selv ændre sin identitet?” spørger Charlotte.
”Det kan man godt,” siger Laura. ”Man kan spørge om hjælp.
”Der er jo nogle, som har særlig stor indflydelse på vores identitet,” siger Charlotte. ”Vores mor og far. De har lavet os og de præger os meget. Men man kan flytte mange grænser selv.”
Frederik rækker hånden op: ”Jeg er vokset op med at spise usundt, men nu har jeg lært at spise bedre. Jeg har selv tænkt over, at spise bedre.
”Fint,” siger Charlotte.
 
”Nå, nu skal vi prøve at ændre lidt på vores identitet. Hvem er gode til at spille fodbold her. En del drenge rækker straks hånden op – og nogle af pigernes hænder følger lidt mere forsigtigt efter.
 
Snakken fortsætter, mens vi går over for at se, hvordan det går med tovbanen. Ulrik er ved at trække to klatretove tværs over søen og gruppe 1 hjælper ham.
 
Alle trækker til
Alle som kan få fat i tovet hiver til. Foto: Malene Bendix.
 

Klatrebane

”Hiv. Ooog hiv. Ooog hiv. Ooog hiv.” Børnene råber i takt og trækker alt hvad de kan i tovet, så det bliver så stramt som muligt.
”Rundt om træet,” råber Ulrik - og hele rækken vandrer rundt om træet og holder godt fast i rebet, til Ulrik har bundet det med nogle klatreknob. Først tager han selv en tur over søen for at prøve om klatrebanen holder – og så er det Idas tur. Hun er den letteste. Hun får sele på og et sikringstov sat fast med en karabinhage til det øverste tov og begiver sig ud på tovbanen.
 
Ida på vej over søen
Ida går først over. Foto: Malene Bendix.
 
”Der er mange som siger, at der ikke er nogen bund. At søen er bundløs,” fortæller de andre piger. ”Det fortsætter bare ned og ned. Åh Ida!”
 
I klassen skulle eleverne skrive, hvordan de havde det med at skulle gå over søen på et klatretov.: Tør du? Er du i tvivl om du tør? Tør du ikke? Ida har skrevet, at hun kun måske troede hun turde, så hun er ret stolt, da hun er kommet over på den anden side:
”Det var sjovt, men det gjorde godt nok ondt i maven,” siger hun og går glad over til de andre.
 
Pigerne og den bundløse sø. Foto: Malene Bendix.
 
 
Så er det Nikolaj. Han går stille og roligt over og koncentrer sig om at flytte fødderne sidelæns og om at holde fast med hænderne.
”Det føles mærkeligt at komme ned på jorden igen – det gyngede jo ude på tovet,” fortæller han.
 
Oliver synes at vandet ser koldt og ulækkert ud, men han tør godt. Det går også fint, lige til han kommer ud til midten. Så glider hans fod – og pludselig hænger han i sikkerhedstovet live over det kolde og ulækre vand. Der lyder et skrig ovre fra alle de andre – og de følger Oliver mens han kæmper sig op på tovet igen – og går resten af vejen over. Huha.
 
Oskar op på klatretovet  
 
Oliver på vej
 
Oskar på vej... i søen
 
Næsten ovre
Oskar er nede at hænge, men klatrer op igen og kommer over. Foto: Malene Bendix.
 
Og så er det Isabels tur. Hun går fint ud på tovet og smiler ind til de andre, men pludselig træder hun forkert. Hun falder, men bliver grebet af sikkerhedstovet. Hele flokken råber og snakker forvirret, men Isabel hænger helt roligt med fødderne i vandet. Hun kan ikke rigtig komme op igen, så Ulrik kaster et reb ud til hende og trækker hende tilbage på bredden. Hun er lidt forskrækket – men ok – og løber op for at låne tørre sokker og sko med en af de andre piger.
 
Alle følger med
Alle følger den som går på tovbanen. Foto: Malene Bendix.
 
Ann Lee har skrevet at hun ikke tør, men hun prøver alligevel og går helt koncentreret over søen.
”Jeg var meget bange. Ulrik sagde, at jeg bare skulle koncentrere mig om det jeg skal. Da jeg stod derude havde jeg helt kolde hænder og fødder. Men nu er det godt igen,” fortæller hun, da hun står sikkert på den anden side.
 
Anne Lie
Ann Lee koncentrerer sig - og klarer den uden fald. Foto: Malene Bendix.
 

Pause i kirsebærdalen

I pausen viser Ulrik os et lille bondehus, som lokalhistorisk museum har flyttet inde fra Hillerød og bygget op igen herude, sten for sten. Skolen har lov at bruge huset og området omkring det. Det var helt perfekt, da de arbejdede med ”Brødrene løvehjerte” og Snedkergården i Kirsebærdalen. Bagved huset har udeskolebørnene gravet skolehaver, som de lige har sået til.
 
Bondehuset
Bondehuset på Sophienborgskolen. Foto: Malene Bendix.
 
Ulrik og Charlotte arbejder både med udeskole i naturen og i kulturen. De bruger skoven og byen meget. I vinters var der meget sne og det var koldt. Da arbejde de med sport og bevægelse, så eleverne kunne holde varmen – og fordi Charlotte er idrætslærer. De arbejdede også med Grønland som tema og byggede bl.a. en iglo. I foråret her skal eleverne ud at besøge forældrenes virksomheder. De skal bl.a. besøge et nedrivningsfirma i Hillerød, som er et familieselskab.
 
Inden timen går i gang igen, snakker jeg lidt med Marie om, hvad hun synes om udeskole. Marie synes det er sjovere ude end inde:
”Vi klatrer i træer. Der er masser af frisk luft. Og i vinters var vi ude og bygge igloer. Vi tager også på ture ud i skoven og ind i byen med emner. Vi har været på Grønlandsmuseet og på Storm P museet. De fleste tror at man bor i iglo i Grønland og kører i hundeslæde – men de bor i huse lige som os og kører i snescooter,” fortæller Marie.
 
Tunnelbriller og freesbier
Tunnelbriller og frisbees. Foto: Malene Bendix.
 

Fodbold med tunnelsyn

Efter pausen bytter holdene og vi går med til fodbold. Igen starter Charlotte med at samle eleverne omkring sig og spørge dem om, hvad identitet er. Børnene har lige gået på tovbanen, så samtalen om identitet bliver koblet tæt på deres oplevelse af at hænge alene mellem himmel og vand.
 
Charlotte og gruppen diskuterer identitet
Hvad er identitet? Foto: Malene Bendix.
 
Cecilie: ”Man kan vise at man tør noget, ved at lave øvelser.
Quahiba: ”Man lærer også at tro på sig selv, ved at lave øvelser, som f.eks. tovbanen. Man lærer at man tør.
”Ja,” siger Charlotte. Man kan bygge sin identitet op, ved at prøve noget nyt. Ved at være nysgerrig og turde prøve sig selv af.
”Det kender jeg. Jeg skrev at jeg ikke turde klatre over søen, men jeg gjorde det. Og nu har jeg det rigtig godt,” siger Ann Lee.
”Og næste gang du skal prøve noget, som du ikke tør, så kan du tænke på, at du klarede tovbanen,” siger Charlotte og spørger ”Men hvad var der sket, hvis Ann Lee var røget I?”
Marinus rækker hånden op: ”Hun var måske blevet bange. Måske ville hun så ikke tro på at hun kunne. Men Oskar turde godt, selvom han faldt i. Han klarede den alligevel."
 
Tunnelbriller
Maja, Ida og Marinus med tunnelsyn. Foto: Malene Bendix.
 
”Hvem er gode til fodbold?” spørger Charlotte.
”Her!” Marinus og Oliver har straks armene i vejret. Ida peger på sig selv og Emilie og de andre piger som går til fodbold.
”Alle de som er gode til fodbold tager briller på”, siger Charlotte – og deler hvide tunnelsynsbriller ud, som Ulrik har klippeklistret aftenen i forvejen. ”I der har briller på, skal tænke over, hvad brillerne gør ved jer.” Og så deler hun hold og sætter kampen i gang.
 
Fodbold med tunnelsyn
Fodbold med tunnelsyn. Foto: Malene Bendix.
 
Så snart bolden er givet op, stormer Marinus rutineret frem mod den. Tunnelbrillerne vipper og man kan se på hans bevægelser, at han er vant til at spille fodbold. Han overhaler en pige, når bolden først – og sparker et stort hul i luften. Han fortsætter hjemmevant efter den løbske bold, forsøger at fange den, men skyder igen ved siden af. En af pigerne, som spiller uden briller, snupper bolden og ræser mod mål.
 
 Magnus og Ida
 
”Hvordan var det at have briller på?” spørger Charlotte, da hun tager en time out efter 10 minutter. Oliver synes det var underligt:
”Man kan se meget mindre. Jeg bliver helt forvirret over ikke at kunne ramme bolden, som jeg plejer. Quahiba synes det føltes mærkeligt, fordi man skulle kigge ned af. Og Marinus synes bare det var vildt irriterende. Så bytter de briller – og prøver igen.
 
Magnus
Marinus er træt af tunnelsyn. Foto: Malene Bendix.

Tovbane igen

Vi går tilbage til tovbanen. Én efter én er næste gruppe på vej over søen. Nogle er nervøse. Andre tager det roligt – men alle koncentrerer sig. Mange kommer over uden problemer - men en del falder også af tovet. Rolf er en af dem. Men han er stædig og får benene op over tovet igen - og kravler resten af vejen med hovedet nedad.
 
Med hovedet ned
Bjørn kravler resten af vejen med hovedet nedad. Foto: Malene Bendix.

”Justin Beaver jer kommer nu!” siger Amanda og går ud på tovet. Men pludselig træder hun forkert og falder ned, så hun hænger i sikkerhedstovet lige over vandet. Hun græder og hænger med hovedet. Ulrik taler til hende med rolig stemme.
”Nu får du et tov, Amanda, og så trækker vi dig ind igen. En af de andre piger løber med Amanda op og får tørre sko på. Og senere på dagen går hun over én gang til, nu iført store røde gummistøvler. Det går uden problemer.
 
Amanda kommer over
Amanda tør igen - og kommer over. Foto: Malene Bendix.
 

Frokost i naturfag

Sophienborgskolens skolegård syder af aktivitet, da vi går hen over den i spisefrikvarteret. Der er gang i alle forårslegene og børnene hopper i langreb, leger ”Kaffen koger”, sjipper, hinker, kører skateboard. Charlotte fortæller at alle børn skal ud i alle frikvarterer og alle ved hvad de skal lave, da det er både koldt og kedeligt at stå stille. Flere nye børn på skolen har været lidt overvægtige,da de startede – men taber sig hurtigt, fordi de bevæger sig meget i dagligdagen.
 
I frokostpausen når vi at se det nye superflotte natur-teknik lokale. Udeskolelærerne har været med i udviklingen af lokalet – og har fået sat glas i væggene nogle steder, så man kan kigge ind til rørføring og isolering – eller se hvordan loftet er konstrueret. Udenfor lokalet er der terrasser – og med tiden skal der også dyrkes skolehaver her.
 

Mit sted

I den tredje værksted skal eleverne to og to vise hinanden et sted på skolen, som fortæller noget om deres identitet. Vi får lov at gå med Hanna og Ida. Hanna tager os med hen på skolens multibane.
”Hvorfor har du valgt det her sted?” spørger Ida.
”Jeg synes, det er lige mig,” siger Hanna. ”Det er det sjoveste sted. Man kan lege mange lege her, f.eks. ”Frem og tilbage” og man kan lege heste – og så kan man spille en masse boldspil. Jeg kan rigtig godt lide at bevæge mig.”
 
Hannas yndlingssted
Hannas yndlingssted: multibanen. Foto: Malene Bendix.
 
Og så går vi med Ida. Pigerne fører os en lang vej hen over en stor grøn legeplads, hvor der ligger en træstamme og står en kæmpe edderkop – et elektronisk legeredskab, som børnene kan kode og klatre på – og så går vi op over nogle bakker og ud bagved til et hegn af træer, hvor der løber en lille sti. De viser os, hvor det gamle gyngetræ var. Vi spiser lidt manna fra et elmetræ og smager på løgkarse. Og endelig kommer vi til Idas yndlingssted: Et gammel blodbøg.
”Det tænkte jeg nok,” siger Hanna. Hvorfor har du valgt det?
”Jeg kan godt lide at klatre og det er et meget fredeligt sted. Jeg er jo ret glad for naturen,” siger Ida og kravler op i træet.
 
Ida i blodbøgen
Ida på sit yndlingssted. Foto: Malene Bendix.
 
Ida og Hanna har gået 4 ½ år i udeskole. De synes begge to det er rigtig sjovt og deres yndlingsfag er natur/teknik. De fortæller at de har plantet en masse træer med Genplant Planeten oppe på højen og at de lige har gravet en have og sået den til ved bondehuset. De er også glade for dyretemaet, hvor de fanger dyr og indretter terrarier med salamander, frøer, firben og andre dyr. Men de slipper dyrene ud, når timerne er færdige.
 
Da Ida og Hanna kommer tilbage er der lidt tid tilbage. Alle de der er færdige går ind og læser to og to bogen ”Jeg er Frede”, som handler om identitet.
 
 
Læse om identitet
Børnene læser to og to "Jeg er frede". Foto: Malene Bendix.
 

Tak for i dag

Skoledagen er ved at være forbi. Normalt ville Ulrik og Charlotte slutte indendørs med at evaluere dagen og tale med eleverne om, hvad de har fundet ud af og oplevet. Men i dag har været lidt anderledes pga. vores besøg, så vi siger bare farvel til børnene efterhånden som de går – og tusind tak til Ulrik og Charlotte og 4.a og 4.b for en dejlig dag i udeskole på Sophienborgskolen.
 
Anney Thornton og Lynn Williams
Anney Thornton fra Forest School i Wales og Liv Williams fra England.
 

Anneys reflektioner

Både Anney Thornton og Lynn Williams er meget glade for dagen. Da vi kører hjem i toget, spørger jeg Anney Thornton, hvad hun bringer med hjem til Forest School i Wales. Hun har særligt lagt mærke til tre ting:
1) Forholdet mellem de voksne og børnene er meget tillidsfuldt og respektfuldt
2) At alle fag tages med ud
3) At lærerne tager mange forskellige uderum i brug i udeskole.