Didaktik - Biologi
En didaktisk artikel, der diskuterer biologi i udeskolen.
Naturfagene
Flere af de fag, der kommer til i overbygningen i den danske folkeskole er naturfag. Og naturfag beskæftiger sig mere eller mindre direkte med naturen, naturfænomener og lovmæssigheder i naturen. Men ”naturvidenskabens tankeverden er en idealisering og forenkling af virkeligheden” (1), og naturens kompleksitet udfordrer et naturvidenskabssyn, der bygger på det gamle, sikre og stabile – men måske kedelige stof. ”Når vægten ligger på det veletablerede, bliver elevens opgave slet ikke at være kritisk over for den videnskabelige viden, men at lære at acceptere den og bruge den. Resultatet kan blive, at eleverne får indtryk af, at naturvidenskab er et sæt evige naturlove og ufejlbarlige teorier.” (2)
Udeskole og de store elever
Udeskole har langt sin største udbredelse i indskolingen, men i mange sammenhænge kan skoleformen med fordel bibeholdes også på mellem trinnet og i overbygningen, måske i revideret form. På denne måde kan børnenes indsigt i hvilke forbehold og hvilke forenklinger beskrivelser og systematiseringer i naturen bygger på. F.eks. afløses den ugentlige udedag således i overbygningen på Presteheia skole i Kristianssand af udedage hver anden uge.
Med en systematisk, tilbagevendende tilgang til og færdsel ude i den levende natur åbnes der muligheder for at eleverne også kommer til at opleve, sanse og erfare sammenhænge, lovmæssigheder, problemer og naturen som sådan in situ. Når en undersøgelse fra 2003 viser en biologiundervisning i folkeskolen, hvor hen ved ¼ af eleverne overhovedet ikke kom ud (3), og de fleste klasser kun arbejder ganske lidt i naturen og nærmiljøet i biologi, er der rige muligheder for at forandre praksis.
Sanselig og erfaringsbaseret tilgang
Kvalificeringen af de faglige emner ligger i det mål og de handlinger, der planlægges i uderummet:
En undersøgelse af planternes tilpasninger til lysforhold – store blade, bladmosaikker, rosetplanter, klatreplanter; en simpel indvandrings/succesionsmodel i en vandspand der får lov at stå fyldt ude; en løbetur med pulsmåler; en tur ud for at se på variation (af kløverbladets hvide mønster) eller miljø; et besøg hos nærmeste landmand, på et rensningsanlæg, bageri eller bryggeri giver en sanselig og erfaringsbaseret tilgang til et vigtigt fagligt stof.
En undersøgelse af planternes tilpasninger til lysforhold – store blade, bladmosaikker, rosetplanter, klatreplanter; en simpel indvandrings/succesionsmodel i en vandspand der får lov at stå fyldt ude; en løbetur med pulsmåler; en tur ud for at se på variation (af kløverbladets hvide mønster) eller miljø; et besøg hos nærmeste landmand, på et rensningsanlæg, bageri eller bryggeri giver en sanselig og erfaringsbaseret tilgang til et vigtigt fagligt stof.
Når eleverne aktivt, fysisk og rent praktisk arbejder med stoffet, får de det ind under huden på en helt, helt anden måde, end hvis de lærer det via sekundære erfaringer som f.eks bøger eller film. Denne manuelle eller kropslige læring, der kan lejres som ikke-refleksiv læring, skal gøres eksplicit ved samtale og refleksion over det umiddelbart oplevede (4). Uderummets sanseindtryk skal bearbejdes, enten i det fælles rum eller alene som lektier, for at indtrykkene kan sætte sig fast, internaliseres og måske senere føre til nye, praktiske handlinger.
Det er således nødvendigt at tage de store børn med ud, det er vigtigt at de kender målene for turen, og det er væsentligt at oplevelserne, undersøgelserne og resultaterne samles op efterfølgende. Det er vigtigt at få kvalificeret ekskursioner og brugen af naturen i skolesammenhæng, så turen ud er i harmoni med læringspresset og krav om kvaliteten af indholdet i undervisningen i de større klasser.
Udeskole, dannelse og didaktiske begrundelser
Dannelse, som jævnfør den tyske didaktiker Wolfgang Klafki er et potentiale til handling (5), kan styrkes ved at eleverne arbejder med funktionel inddragelse af relevante indhold og metoder. Det, at de didaktiske faktorer hænger sammen og påvirker hinanden (6) betyder, at mål og indhold påvirkes og forandres, når midlerne ændres.
Det bliver dermed noget andet der skal læres, og som læres, i uderummet end i inderummet, og uderummets potentialer kommer til at supplere inderummets, så eleven kommer til at ”udvikle alle, og forbedre flere, sider af den menneskelige tilværelse” (7). Det er en del af Klafkis dobbelte begrundelse for målet med den almene dannelse. (Den anden begrundelse er, at eleven skal have mulighed for at stifte bekendskab med mangeartede interessefelter inden for vores kultur).
Praksis
I folkeskolen i dag ligger biologiundervisningen ofte som enkelttimer, i heldigere tilfælde som dobbelttimer en gang om ugen. Hvordan kan man nå ud ? Og samtidig nå lære-stoffet igennem ?
Det handler om flere faktorer – for det første den indgroede forestilling om at stoffet først er gennemgået når læreren har sagt det i klassen. Men det kan være mindst lige så effektivt at lade børnene selv forberede og gennemføre eksperimenter og undersøgelser i uderummet, og via en opsamling på en udedag gøre det implicit lærte eksplicit – at der samles op, peges på, rundes af på elevernes aktiviteter og læringsmål.
For det andet er der de rent praktiske ting – at der er langt til skoven, at man kun har eleverne til dette fag, at der ikke er penge til en bus. Flere skoler kommer uden om dette ved at indrette grønne skolegårde, bålpladser - og også udendørs klasselokaler i skolens umiddelbare nærhed, udekøkkener, halve garager, faste borde – inventar, der ikke bærer naturens åbenhed i sig, men gør en lang række forsøg, aktiviteter og eksperimenter lettere at komme til. Der er også mulighed for i samarbejde med det lokale skovdistrikt (find det her) eller via plantningsprojektet ”Børn og træer” at få plantet træer omkring skolen, (se hvordan I kan få træer på Danmark Rundt på Skoven i Skolens hjemmeside), og at skabe bedre vilkår for planter og dyr ved vejledning af en naturvejleder. Naturlige omgivelser tæt på skolen er et fint grundlag for undersøgelser og eksperimenter med dyr og planter.
Men man skal være opmærksom på, at det at flytte den samme undervisning udenfor ikke er udeskole. For at arbejde med en erfaringsbaseret og sanselig forståelse, med udgangspunkt i børnenes primære oplevelser af natur, er ikke det samme som at flytte den samme undervisning ud, som før blev praktiseret inde. Det har vi gjort i årevis, og gør stadigvæk på ekskursioner mv.
Oplevelsesturen, som bruges i stor stil i indskolingen, skal afløses af demonstrationsture og undersøgelsesture, hvor eleverne selvstændigt beskriver og undersøger en problemstilling. Som formålet for faget Biologi siger: "Undervisningen skal i videst muligt omfang tage sit udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, samt søge at fremme deres glæde ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger (8). Så det er tydeligt, at undervisningen skal planlægges, så det er eleverne der er aktive, og arbejder med åbne problemstillinger, noget, der i høj grad fremmes af lærernes didaktiske valg i udeskolen (9).
Udeskole viser sig i praksis at være langt mere end blot at ændre skolens HVOR, idet der følger flere didaktiske valg med for læreren - og den didaktiske relation mellem mål, metoder, materialer, rammer, forudsætninger osv. påvirkes, så eleverne kommer til at arbejde mere opgaveorienteret, temaorganiseret og med dialogen som det bærende (10). I udeskolen skal nærmiljøet være klasserummet, og læringen i de autentiske miljøer det væsentligste - at børnene lærer om noget der ER tilstede, og beskæftiger sig med noget der HAR betydning - og ikke blot arbejder med tegn og symboler på virkeligheden.
Særligt i de store klasser, der magter et stort abstraktionsniveau, er det dog vigtigt at pointere udeskolens to klasserum - det udendørs med oplevelser, undersøgelser, eksperimenter og primære erfaringer - og det indendørs med yderligere vidensøgning, læsning, skrivning, IT-arbejde etc. De to klasseværelser supplerer og bærer hinanden til et sammenhængende, helt skoleforløb, der både dækker affektive og kognitive læringsformer.
Til sidst
De børn, vi møder i folkeskolens ældste klasser har en stor spredning, både hvad angår faglighed og fysiske og psykiske forudsætninger. Mange steder samles endvidere børnene fra oplandet i store skoler i overbygningen, og det gør at udfordringen i biologiundervisningen er stor.
Børnene er forskellige, har forskellige erfaringer og forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen. Og deres allernærmeste biologi optager dem rigtig meget.
Børnene er forskellige, har forskellige erfaringer og forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen. Og deres allernærmeste biologi optager dem rigtig meget.
Netop derfor byder uderummet sig til med mulighed for anderledes sociale samspil og samarbejdsmuligheder , med sine mange læringsmiljøer og med muligheden for at børnene kan arbejde selvstændigt med relevante og vedkommende problemstillinger. Og gennem dette arbejde opnå ikke blot faglig indsigt, men også et potentiale til handling, der er en del af deres dannelse.
Kilder og noter
1) Svein Sjøberg ”Naturfag som almendannelse”, Klim 2005, pp 91
2) Svein Sjøberg ”Naturfag som almendannelse”, Klim 2005, pp 90
3) Søren Breiting og Finn Mogensen, ””Biologiundervisningens situation i folkeskolen og dens mulige fremtid”, Kaskelot pædagogisk særnummer 2003
4) Erik Mygind og Lene Herholdt: ”Sammenfatning af naturklasseprojektet”, i ”Udeundervisning i folkeskolen”, Museum Tusculanums forlag 2005
5) Stefan Ting Graf (red) :”Fylde og Form”, Wolfgang Klafki i teori og praksis, KLIM 2004, pp 40
6) Kaldes hos Klafki ”Faktorernes interdependens” og hos Hiim og Hippe ”Den didaktiske relationsmodel”
7) Stefan Ting Graf (red) :”Fylde og Form”, Wolfgang Klafki i teori og praksis, KLIM 2004, pp 37
8) Fælles mål, biologi, formål for faget, stk 2, UVM faghæfte 15 ”Biologi”, 2004
9) Christian Jakobsen: ”To læringsmiljøers indflydelse på pædagogisk praksis og kompetenceudvikling” i Erik
Mygind (red): ”Udeundervisning i folkeskolen”, Museum Tusculanums Forlag 2005
10) A. Jordet: "Lutvann-undersøkelsen", Høgskolen i Hedmark, rapport nr 9, 2003 pp30.
11) Fælles Mål, biologi, formål for faget, stk 2, UVM faghæfte 15 "Biologi, 2004.
12) Christian Jakobsen: "To læringsmiljøers indflydelse på pædagogisk praksis ogkompetenceudvikling" i Erik Mygind (red): "Udeundervisning i folkeskolen", Museum Tusculanums forlag, 2005.
13) Erik Mygind: ”Elevudsagn om naturens rum og klasseværelset” i Erik Mygind (red): ”Udeundervisning i folkeskolen”, Museum Tusculanums Forlag, 2005.
