Didaktik - Naturfag

Afsnit om natur- og miljøfag (der svarer til natur-teknik, biologi, geografi og fysik/kemi) fra Arne N. Jordets undersøgelse af udeskolens didaktik.
Bliv Skjoldunge-piger fra Osted Friskole undersøger vandløbets liv og kræfter. Foto: INSP Media.

Natur- og miljøfag

Artiklen her er venligst udlånt fra kapitel 8 i "Lutvann-undersøkelsen, Delrapport 2". Det er skrevet til det norske natur- og miljøfag og tager udgangspunkt i det norske læreplanværk fra 1997 (L97) - men indholdet kan med et minimum af abstraktion overføres på danske forhold for naturfag, dvs. natur-teknik, biologi, geografi og fysik/kemi. Her er masser af inspiration at hente til udeskoledidaktik for naturfag.
 
Kapitlet er inddelt i seks underafsnit. Klik på det du har lyst til at læse.
 

L97 og natur- og miljøfag

I L97 er Natur- og miljøfaget delt i fire målområder:
  • Krop og helse
  • Mangfoldigheden i naturen
  • Stoffer, deres egenskaber og brug
  • Det fysiske verdensbillede 
Læreplanværket understreger, at oplevelser og varieret udfoldelse i natur og nærmljø skal prioriteres højt gennem grundskolens syv første år. Gennem udeskole får eleverne lejlighed til at udforske de fysiske omgivelser og til at bruge krop og sanser aktivt. Gennem aktiviteter og oplevelser i naturen får de konkrete erfaringer fra den virkelighed de skal lære om. De stimuleres også til forundring og kreativitet ved at udforske og observere omgivelserne.
 
Lærerne tager i høj grad udgangspunkt i læreplanværkets fire målområder, når de planlægger og reflekterer omkring deres didaktiske praksis i Natur- og miljøfag.
 

Krop og helse

Sanserne
Eleverne gennemfører forskellige aktiviteter omkring brug af sanserne, for at øge deres bevidsthed om hvilken funktion og betydning de forskellige sanser har. Gennem stationsøvelser får de anledning til at fokusere på sanserne hørelse, syn, lugt, smag og berøring, én efter én. Eleverne skal bruge sanserne, opleve, og så forklare og beskrive oplevelserne.
 
Eleverne gennemfører også forskelige typer af lege, som giver sansemotorisk stimulering, som for eksempel:
  • Syn: I ukendt terræn, leder en elev en anden til et træ, en sten etc. med bind for øjnene. Derefter skal den blinde elev finde træet eller genstanden igen uden bind for øjnene (opøver sansemotorisk bevidsthed).
  • Hørelse: Lege døv i forskellige lege. Lytte efter og genkende forskelige lyde.
  • Følelser: Eleverne føler på naturelementerne og beskriver det de føler.
  • Smag: Eleverne smager på bær, frugter, blade og andet og sætter ord på smagsoplevelsen.
  • Lugt: Eleverne lugter til forskellige elementer i naturen og beskriver hvad de oplever på denne måde.
Bevidsthed om egen krop
Gennem forskellige aktiviteter søger lærerne at øge elevernes bevisthed om deres egen krop.
  • Eleverne måler egen puls, de registrerer åndedræt, udholdenhed og transpiration i forbindelse med forskellige typer af fysisk udfoldelse.
  • Eleverne fokuserer på de muskler, som er i brug og på leddenes funktion i forskellige typer af aktiviteter.
  • Eleverne løber og tager tid, de springer og måler længde og højde, de måler styrke og måler egne fremskridt og sammenligner med hinanden.
  • Klassen samtaler om sammenhængen mellem bevægelse, forbrænding og fordøjelse.
 
Kropslige og fysiske forudsætninger
  • Sansemotoriske øvelser:
    Lærerne har et bredt repetoir af sansemotoriske øvelser, hvor eleverne får anledning til at bruge kroppen på varierede måder. Dette giver dem en øget bevidsthed om kroppens muligheder og færdigheder.
     
  • Førstehjælp:
    Eleverne arbejder med førstehjælp genem praktiske øvelser.
     
  • Påklædning:
    Klassen snakker om, hvordan man klæder sig på, når man skal ud - og om at rigtig påklædning er en forudsætning for at kunne fungere og trives udendørs. De taler om tøj og isolationsevne, om hvordan man kan/bør klæde sig efter vejrforholdene og efter aktivitetesniveau, og om elevernes erfariger med forskellige typer af tøj i kulde og varme. De fokuserer også på, hvad de skal gøre, for at holde på varmen eller blive varme, når det er koldt ude - og peger på forhold som bevægelse og at bruge tøj som er stort nok til at give isolerende luftlag etc.
     
  • Mad:
    Mad er også vigtigt for at kunne fungere og trives ude. Klassen snakker om madens betydning som energikilde og som byggemateriale for kroppen som en vigtig faktor for trivsel og sundhed.
      • Eleverne laver mad og de diskuterer sund og usund mad.
      • De plukker bær, laver syltetøj og spiser brød med syltetøj. De lærer om sikre madsvampe og plukker svampe som de rister over bål og spiser.
         
  • Begrebsdannelse:
    Eleverne arbejder med at lære navne på forskellige dele af kroppen gennem konkretisering, aktiviteter etc.
     

Mangfoldigheden i naturen

For lærerne fremstår det som åbenbart og naturligt at arbejde med målområdet "Mangfoldigheden i naturen" ved at være ude i naturen. "Hvor skulle vi ellers arbejde med det, om ikke ude?", som en lærer sagde det. I skoven i Østmarken og i området rundt om søen "Lutvannet" har de alle de muligheder man kan tænke sig. Indfaldsvinklerne i undervisningen er mange. Lærerne stimulerer eleverne til at nærme sig naturelementerne og opleve, observere, registrere og studere naturens mange fænomener med forundring og nysgerrighed og som forskere.
 
Dyr
  • Smådyr, insekter etc.:
    Eleverne leder efter og fanger insekter med insektfælder og undersøger, observerer og studerer dyrene. De bruger udstyr som bestemmelsesduge, lupper, pincetter, insektsuger, de samler ind i glas osv. De laver skemaer, som de bruger til registrering, de taler om det de ser, bruger opslagsværker, præparerer, laver udstillinger af præparerede insekter, de studerer og arbejder med myre og livet i en myretue osv. Eleverne laver modeller, regnormekasser og terrarier i klasseværelset med dyr de har taget med ind - osv.
     
  • Fugle:
    Eleverne observerer fugle med kikkert og ved at lytte. De taler om udseende og sang. De bruger fuglebøger. De bygger og sætter fuglekasser op efter påske, som så følges op i ugerne efter med observationer af æg og fugleunger. Eleverne laver fuglebrætter til fugle og laver fuglemad af frø og fedt i youghurtbægre. Eleverne arbejder med begreber som trækfugle, standfugle, vadefugle etc. De oplever fuglelivet på Østensjøvannet. De koger og spiser andeæg som er samlet ind.
     
  • Smådyr i vand:
    Eleverne samler smådyr ind med fangstnet og bruger udstyr som petriskåle, vandkikkert, linseglas, lup, pincet og studere deres fund. De artsbestemmer vha. bestemmelsesduge og opslagsværker. På skolen laver de akvarium i klasseværelset.
     
  • Pattedyr:
    Eleverne lærer om planteædere og rovdyr. De drager til Zoologisk museum og arbejder med pattedyr som tema.
     
  • Husdyr:
    Eleverne besøger bondegård og oplever husdyr. De bruger 4H-gården på Lindeberg, hvor eleverne deltager i specialoplæg med får som klippes, hvor de så følger behandlingen af uld videre med kartning og spinding. De besøger også Trosterudhallen, hvor de kan ride og opleve heste og tage del i hestenes pleje.
     
  • Spor og sportegn:
    Eleverne arbejder med spor og sportegn til forskellige årstider. De leder efter og observerer ekskrementer, gylp, bidemærker på træer og buske, spor i sneen mm. og diskuterer deres observationer.
     
  • Tur til Langøyene og Hovedøya:
    Eleverne planlægger turen. I strandkanten og på broen fisker de krabber, de samler skaller og sten på stranden og går tur rundt om øen. De spiller også bold, leger, laver mad over bål, hygger sig sammen osv.
Planter
  • Skov og træer:
    Eleverne opsøger og arbejder med forskellige skovtyper og træer som bl.a. gran, fyr, birk, røn, pil og ædelløvtræerne. De planter træer i samarbejde med en skovejer. Eleverne deres træer navne og får små træer med sig tilbage på skolen, hvor de planter dem.
     
  • Blomsterplanter, svampe, lav, mosser, bær:
    Eleverne samler ind, observerer, studerer og klassificerer. De laver forskellige typer af plantesamlinger som herbarium, de laver syltetøj osv.
Klassificering og artsbestemmelse
Eleverne arbejder med sortering og klassificering af planter og dyr ude. Dette er en vigtig og meget brugt tilnærmelse i mødet med plante- og dyreriget i udeskolen på Lutvann skole.
  • Planter (blomsterplanter, træer, lav, mosser, svampe etc.)
  • Dyr (smådyr, pattedyr, fugle, insekter, fisk og amfibier).
Eleverne laver dels deres egne klasser efter selvvalgte kriterier (størrelse, farve, spiselig, pænt/grimt, hårdt/blødt osv.), og dels har de opslagsværker, bestemmelsesduge og andet udstyr med sig ud, for at lære artsnavne. Eleverne arbejder både med artsbestemmelse i grupper og individuelt.
 
Liv og livsprocesser
Eleverne følger livsprocesserne på forskellige måder, for eksempel:
  • Sommerfugl - Fra larve via puppe til sommerfugl:
    De henter larver ude og følger forvandlingen inde.
     
  • Gran - Fra plante til frø til plante:
    Eleverne tager udgangspunkt i en gran, samler kogler, frø, sår og ser en ny granplante vokse op. De samler frø ude og planter inde.
     
  • Fugle - Fra fugl til æg til fugleunge:
    Eleverne laver fuglekasser, som de sætter ud om foråret og observerer i felten, så de følger hele processen.
     
  • Frøer - Fra frøæg til haletudse til frø:
    Eleverne henter frøæg ude, klækker haletudser inde, følger udviklingen til frø og sætter frøerne ud i naturen igen.
     
  • Bladlus - Fra bladluseæg til bladlus:
    Eleverne henter æg ude og klækker bladlus ud inde.
     
  • Terrarier:
    Eleverne laver terrarier for at studere smådyr inde. De henter jord og materialer ude og følger livet i jorden i regnormekasser. De henter bænkebidere og ser hvad de spiser og hvordan de lever.
     
  • Kompostering - Fra dødt organisk materiale til jord:
    Eleverne lægger organisk affald i kompostbunke. De følger processen og ser, at det bliver til jord.
Årstidsvariation
Eleverne møder naturen i alle årstider. De følger en givet biotop og naturrute gennem flere årstider og observerer og registrerer hvordan naturen forandrer og udvikler sig igennem årstiderne. De registrerer planter, dyr, spor og sportegn og de følger et træ gennem alle årstider. De observerer vejret og registrerer temperatur og nedbør hver uge. De laver et oversigtskema og ser udviklingen over tid.
 
Høst
Eleverne plukker bær, smager, laver syltetøj og saft. De samler svampe og lærer om svampe. De holder køkkenhaver, laver mad, farver og mediciner. Eleverne fisker fisk både sommer og vinter, og bearbejder og spiser fisken.
 
Økologi
Eleverne arbejder med samspillet i naturen i udeskole - og undersøger forskellige økosystemer:
  • Vandet som økosystem:
    • Eleverne studerer livet i ferskvand og vandets kredsløb.
    • De leder efter liv i forskellige vandtyper.
    • Vandprøver: Eleverne tager vandprøver og påviser ph-værdien. De filtrerer vandet og ser efter forskellige typer af partikler.
    • Eleverne laver fiskesuppe af fisk, som de selv har fanget.
    • Eleverne dissekerer også fisken, studerer hvad fisken har i mavesækken - og lærer på den måde om kredsløbet i naturen.
       
  • Skoven som økosystem:
  • Natur og miljøbevidsthed:
    • Lærerne lægger vægt på at udvikle elevernes respekt for natur og miljø gennem samtaler med udgangspunkt i de mange aktiviteter i naturen. Eleverne laver deres egen kompost og samtaler om nedbrydning i naturen som fænomen. De fotograferer også affald og diskuterer om dette. Eleverne rydder op og holder orden omkring lejrpladserne og på skolens område. Samtalerne omkring dette tema er vigtige for at udvikle elevernes miljøbevidsthed.
       
  • Friluftsliv:
    • Eleverne gennemfører ture i forskellige typer af natur, som skiture, kanoture, cykelture og overnatningsture. De høster bær, svampe og fisk etc., som de tilbereder og spiser. De laver bål, bygger og konstruerer forskellige former for ly som lavvo og gapahuk, og de bygger og laver selv indretninger til alle typer af aktiviteter. Det er alt sammen væsentlige elementer i et enkelt friluftsliv, som bidrager til at give varierede naturoplevelser. 
 

Stoffer, deres egenskaber og brug

Elevøvelser og forsøg er begreber som traditionelt står centralt i fysikfaget. Øvelser og forsøg udføres for en stor del i skolens laboratorium, i egne faglokaler med fagets udstyr. Dele af denne virksomhed flytter Lutvann-lærerne også ud i naturen. Flere typer af forsøg genneføres ude. 
 
Vandets egenskaber:
  • Eleverne arbejder med vandet faseovergange og forskellige tilstandsformer: Fra vand til is (frysning), til vand (smeltning), til damp (fordampning) og til vand igen (kondensering). De observerer vand som fryser til is på vandpytter og på Lutvann-søen om efteråret. De borer i isen og måler udviklingen i isens tykkelse. De tager sne og smelter over bålet og koger det helt ind (damp). Fugtighed på indersiden af lavvoen om vinteren bliver eksempler på kondensering. Klassen diskuterer dette.
     
  • Eleverne måler isens tykkelse på Lutvann-søen både vha. isbor og ved at se igennem isen.
     
  • Eleverne afprøver, obsererer og diskuterer hvilke ting der flyder og hvilke der synker.
     
  • Eleverne snitter barkbåde og sætter pinde med blade på som sejl. De laver også både inde på bådværkstedet, som de så tester i vandet ude.
     
  • Eleverne bygger broer over bække vha. stammer. De måler først længder på aktuelle stokke, surrer dem så sammen og lægger dem over.
     
  • Eleverne måler vandkvalitet i Lutvann-søen, Puttjern-søen og Østensjøvannet. De måler ph-værdi med strips og ser på vandet i mikroskop.
 
Ild
Eleverne arbejder med forbrænding af stof og ild.
  • De laver forsøg for at finde ud af hvilke stoffer, som kan brænde og hvilke som ikke kan brænde. Forsøg i blikdåser.
     
  • De eksperimenterer med stoffernes egenskaber; hvad smelter og hvad smelter ikke.
     
  • De diskuterer om forudsætningerne for, at noget kan brænde.
     
  • De laver kulstifter af tynde birkepinde, som de stiller tæt sammen i en dåse. Dåsen sætter de omvendt på jorden, tætnes med sand eller jord langs kanten og forbrændes (uden ilt) i et bål i ca. 1 - 2 timer. Stifterne bruges derpå til at lave kultegninger med.
Partikelforståelse
Eleverne arbejder med partikelforståelse på forskellige måder. De samtaler om at alt er bygget op af mindre dele (molekyler, atomer osv.). De studerer sten og ser, at forskellige bjergarter er bygget op af mineraler. De udfører eksperimenter, som viser, at luft er noget osv. Eleverne dramatiserer også partikelforståelse, ved at elever spiller atomer og molekyler (luft, bjergarter, kemiske reaktioner etc.) gennem enkle tableauer.
 
Geologi
I udeskole arbejder eleverne med forskellige emner indenfor geologi.
  • De studerer bjergarter og fjeld og arbejder med klassifisering og artsbestemmelse. Forholdene ligger godt til rette for leg på fjeldskråninger.
     
  • De samler sten, og laver figurer af stenene ved at lime dem sammen, male osv.
     
  • De hugger i sten og sliber sten. Da bruger de hammer, mejsel, handsker og beskyttelsesbriller. De undersøger sten med lupper, stereolupper og tester hårdhed og andre egenskaber med sandpapir, nåle, olie og vand.
     
  • De samler egne sten og laver stensamlinger og stenudstillinger med beskrivelser.
     
  • De laver krystaller, ved f.eks. at lade en tråd hænge fra en pind, som de dypper i saltvand, så saltkrystaller udfælder sig på tråden.
     
  • De laver U- og V-dale ved at eksperimentere med rindende vand og sand.
     
  • De tager på tur til Geologisk museum i Oslo.
 
Energi
  • Eleverne laver vandhjul og vindmøller. De snedkererer vandhjul på sløjdsalen og tager det med ud, for at bruge det i bækken.
     
  • De arbejder med begreber som energioverførsel (termodynamikkens love). De tænder bål, lægger sten i bålet, fylder koldt vand i blikdåser og lægger sten i vandet. De måler temperaturen i løbet af forsøget. Eleverne skriver rapport.
     
  • Eleverne går langs Akerselven og observerer og studerer fabrikkernes udnyttelse af vandkraft. De har også gjort det efter en regnvejrsperiode for at observere Akerselven i flom.
     
  • Som led i madlavning varmer eleverne sten op, for at varme vand, som de så laver mad af, f.eks. supper.
 
Affald
  • Eleverne laver papir af papirrester. De blødgør papirstykker som løftes op med rammer og net - og som så tørres og presses på stof.
     
  • Eleverne arbejder med nedbrydning af organisk materiale. De laver kompost ved at grave forskellige typer af affald (plastik, madrester osv.) ned og undersøger så efter et stykke tid, hvad der bliver nedbrudt og hvad der ikke bliver nedbrudt. De tegner kort og markerer på kortet, hvor de har gravet affaldet ned, hvor at kunne finde det igen.
     
  • Eleverne kildesorterer affald og lægger organisk affald til kompostering.
 

Det fysiske verdensbillede

Verdensrummet
  • Eleverne observerer og samtaler om verdensrummet og fantaserer om en rejse ud i verdensrummet blandt sol, måne og stjerner. Dette kobles sammen med Græsk mytologi.
     
  • Stjernetur: Eleverne gennemfører stjernetur en mørk, stjerneklar efterårs eller vinteraften, hvor de går ud til lejrpladsen og oplever stjernehimmelen.

    Solsystemet: Klassen tager på tur til Norsk Teknisk museum og oplever museets planetarium og studerer solsystemet og stjernehimmelen og de laver modeller af solsystemet.
     
  • Afstande i solsystemet: Eleverne placeres på isen på Lutvann-søen for at illustrere afstande, de illustrerer de forskellige månefaser og de snakker så om begreber som afstand, lysår etc.
 
Vejr
Eleverne foretager vejrobservationer: De måler temperatur, nedbør og vind (styrke og retning) og skriver deres registreringer ned i en vejrbog med symboler som beskriver vejret hver udeskoledag. De har lavet målestationen selv. Materialet bruges som grundlag for at udarbejde vejrstatistik som led i matematikundervisningen.
 
Lyd
  • Eleverne gennemfører lydobservationer på is. De slår på isen og lytter til dens buldringer. De optager lyden på båndoptager.
     
  • Eleverne laver selv trådtelefoner af youghurtbægre og 20 meter snor - og taler med hinanden i dem.
     
  • Eleverne tester ekko ude. De tager tid på lydens forsinkelse og beregner lydens hastighed i luft og ved at slå på isen.
     
  • Eleverne tager på lydjagt, hvor de lytter og forsøger at angive, hvem eller hvad som lavede lyden. De skelner mellem natur-lydjagt og by-lydjagt. Nogle gange optager de lyde med båndoptager.
 
Lys, skygge og farver
Eleverne arbejder med lys og skygge på flere måder:
  • De tegner genstande og deres skygge, set fra forskellige ståsteder.
     
  • De leger med lys og skygge, som f.eks. skygge-fangeleg. De laver sære, store og skumle skygger og skyggeteater.
     
  • De laver et solur, og taler om tid og måling af tid, jordens bevægelse og solens "bevægelse" på himmelen osv.
     
  • De måler længden af skyggen i løbet af dagen på faste objekter. De måler også deres egen skygge flere gange i løbet af en dag.
     
  • Skyggefigurer laves og observeres fra stubbe, træer, sten og fjeld.
     
  • Eleverne finder naturmaterialer og sorterer dem efter farver og farvenuancer.
     
  • De maler flammerne i bålet og alle bålets farver. De maler inde i lavvoen med vandfarve. De har vand i plastkrus, skriveplade og klemmer til at sætte papirarket fast med.
     
  • Eleverne synger sange som "Se min kjole" osv.
 
Luft
  • Eleverne studerer fænomener som vind og opdrift med drager og papirfly. Hvad blæser i vinden?
     
  • Eleverne måler hastighed, når de står på ski. De står oprejst og bøjer sig og tager tid med stor eller mindre luftmodstand. To og to bruger eleverne sejl og undersøger luftmodstanden. 
 
Kræfter og balance
Eleverne arbejder med kræfter som fører til bevægelse eller hindrer bevægelse.
  • De eksperimenterer med stammer, pinde etc. som vægtstænger og finder tyngdepunktet. De laver også vipper og løftestænger. De flytter og løfter sten og stubbe op. Dette sammenligner de, når de bruger deres egne kræfter til at løfte, skubbe og trække alene og sammen. De går også balancegang på træstammer og afprøver balance uden at kigge osv. som et element af leg.
     
  • Eleverne laver flaskebaner og måler tid på flasker med og uden indhold for at teste friktion.
     
  • I arbejdet med temaet industrialisering laver eleverne vandhjul inde som afprøves i Akerselven. Dette knyttes også op mod samfundsfaglige og naturfaglige emner (energikilder og fysik).
 
Magnetisme
Eleverne laver deres egne kompasser. De samtaler om verdenshjørnerne og orienterer sig med kompas og verdenshjørner.
 

Varierede didaktiske tilnærmelser

Materialet viser, at Natur- og miljøfaget knyttes til udeskolen på Lutvann gennem en lang række aktiviteter. Lærerne bruger mange fagspecifikke metodiske tilnærmelser i undervisningen. Men de bruger også metoder af mere almendidaktisk karakter.
 
I undervisningen er det et gennemgående træk, at aktiviteterne på småskoletrinnet i høj grad er legebetonede og baseret på observationer og oplevelser, som elever og lærer i næste omgang diskuterer og evt. undrer sig over sammen. Legen er vigtig og giver mange muligheder for at arbejde med Natur- og miljøfaget.
 
På mellemtrinnet bliver tilnærmelserne mere fagspecifikke og systematiske, og lærerne lægger vægt på oplæring i naturvidenskabelig tænkning. Eleverne skal lære at formulere hypoteser (hvad vil ske?) og så undersøge (hvad sker?), hvorpå hypoteserne bliver bekræftet eller må forkastes.
 
Samtaler mellem lærere og elever, hvor eleverne reflekterer og undrer sig over det de ser og oplever, er en vigtig didaktisk tilnærmelse. På denne måde kan lærerne stimulere børnenes nysgerrighed og interesse for faget.