Friluftsliv og specialpædagogik
Hvad er det for kvaliteter, man kan finde i naturens rum, som kan anvendes i det specialpædagogiske arbejde?
Skovtur eller specialpædagogik?
Mange lærere, terapeuter og pædagoger finder naturens rum velegnet som arena for specialpædagogisk virksomhed og – undervisning. Men hvorfor bruge tid og ressourcer på at flytte sig ud i skoven, på havet, engen, søen, fjeldet, når det er meget lettere at blive på institutionen?
Er der, som kritikere og tvivlere påpeger, blot tale om en hyggelig skovtur og dejlig tidsfordriv med evt. mulighed for indtagelse af varm kakao og bålstegte skumfiduser, eller kan der i virkeligheden være tale om velovervejet professionel specialundervisning? Hvad er det for kvaliteter, man kan finde i naturens rum, som kan anvendes i det specialpædagogiske arbejde?
Som indledning til artiklen vil jeg definere de begreber, der beskriver feltet. Herefter vil jeg først nævne nogle eksempler på praksiserfaringer efterfulgt af teoretiske perspektiver, der kan være med til at forklare evt. sammenhænge mellem friluftsliv og læring. Dernæst vil jeg give eksempler på beskæftigelsesmuligheder for personer med funktionsnedsættelser. Endelig vil jeg liste en række muligheder op for at søge yderligere informationer.
Begreber
I forsøget på at skærpe den fælles forståelse af feltet og det sprog, der beskriver det, vil jeg definere nogle af de anvendte begreber.
Friluftsliv, friluftsaktiviteter, naturklasser og natur- og udeliv
Ovennævnte er begreber, der i forbindelse med undervisning bruges i flæng og dækker nogle af de samme elementer, nemlig det at opholde sig i naturen og at beskæftige sig med aktiviteter i naturen.
Ovennævnte er begreber, der i forbindelse med undervisning bruges i flæng og dækker nogle af de samme elementer, nemlig det at opholde sig i naturen og at beskæftige sig med aktiviteter i naturen.
Alle begreberne kan dog repræsentere forskellige forhold ved undervisning:
- Det kan være undervisning om natur (biologi) i naturen.
- Det kan være undervisning, der benytter naturen som ”kulisse” eller arena for aktiviteter bl.a. sansemotorisk træning og idrætsaktiviteter (friluftsaktiviteter).
- Det kan være undervisning i at færdes i naturen – med respekt for naturen.
- Det kan være undervisning, der benytter naturens mangfoldige materialer og/eller stimuli.
- Det kan være undervisning, der har sansning, oplevelser, handlinger og refleksioner i centrum med naturen som omdrejningspunkt og
- Det kan være undervisning i at leve i - og med naturen og at turde lade den komme tæt på sig, at lade undervisningen i naturen være en del af vores kulturelle dannelse.
For nogle har begrebet friluftsliv klang af ”at holde fri”, af skovtur og hygge og derfor vælger mange lærere at ty til andre begreber bl.a. begrebet udeskole.
Udeskole
Udeskole eller udendørspædagogik (utomhuspedagogik, Outdoor Education) adskiller sig dog fra de andre begreber, ved at undervisningen uden for skolens område også inkluderer kulturelle institutioner og ”samfundet”.
Det er et rum for undervisning, som der er kommet øget fokus på igennem de sidste 5 – 10 år både i Danmark og i udlandet. Udeskole kan forstås som et overbegreb, der bl.a. inkluderer friluftsliv.
I Norge er det alment, at lægge en ugentlig skoledag uden døre.
I Norge er det alment, at lægge en ugentlig skoledag uden døre.
Norske Arne Nikolajsen Jordet definerer udeskole således:
Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelser og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet".
Udeskole er skoleformer, hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen udenfor klasseværelset, hvor kulturelle institutioner såvel som natur i de nære omgivelser benyttes.
(Jordet, 1998).
(Jordet, 1998).
I forsøget på at finde en enkelt definition, der er brugbar i det specialpædagogiske arbejde, har jeg, inspireret af Arne Nikolajsen Jordet (1998), det danske Udeskolenet (1) og forskergruppen fra Centrum for miljø- og udendørspædagogik (CMU) ved Linköpings Universitet (2004), (2) valgt at definere udeskole således:
Udeskole er en pædagogisk arbejdsmetode, hvor undervisningen regelmæssigt foregår ude i naturen, på kulturelle institutioner og i nærmiljøet.
Undervisningen bygger primært på elevernes konkrete og praktiske erfaringer i autentiske situationer.
Elevernes tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelse, handling, forståelse og refleksion.
Elevernes tilegnelse af viden, færdigheder og holdninger skabes gennem oplevelse, handling, forståelse og refleksion.
Jeg vælger i det følgende, at benytte begrebet friluftsliv, fordi begrebet bruges i de fleste af mine referencer. Friluftsliv i undervisningssammenhæng er for mig synonymt med udeskole i naturen.
Foto: Tine Soulié, Handicapidrættens Videnscenter
Eksempler på praksiserfaringer
Min interesse for feltet, udspringer af mine egne meget positive erfaringer med friluftsliv i ungdomsuddannelsen for personer med udviklingshæmning:
Ungdomsuddannelse og friluftsliv
På den tidligere Idrætslinien på Ungdomsuddannelsescentret Maglemosen kunne vi lærere erfare, at unge elever med udviklingshæmning i stor grad profiterede af friluftsliv i den kompenserende specialundervisning.
Indenfor på skolen kunne eleverne indgå i undervisningen og lytte til lærernes ofte al for megen snakken, med åbne øjne og en lyttende attitude eller med tydelig modstand og mangel på interesse. I begge tilfælde viste det sig ofte, at de ikke forstod, hvad der blev snakket om. Men i forbindelse med friluftslivsaktiviteterne var eleverne vågne, engagerede og motiverede.
Indenfor på skolen kunne eleverne indgå i undervisningen og lytte til lærernes ofte al for megen snakken, med åbne øjne og en lyttende attitude eller med tydelig modstand og mangel på interesse. I begge tilfælde viste det sig ofte, at de ikke forstod, hvad der blev snakket om. Men i forbindelse med friluftslivsaktiviteterne var eleverne vågne, engagerede og motiverede.
Eleverne - mange med meget ringe selvværd og selvtillid - erfarede, at de faktisk kunne tilegne sig kompetencer, der var nyttige – ja ligefrem uundværlige – i forbindelse med friluftslivsaktiviteter: at samle og bruge et Trangia-sæt, at kløve og save brænde, at cykle med anhænger, at køre en trillebør, at vedligeholde et bål, at padle i kano, at vandre langt, at finde vej osv.
Opgaverne var tydelige og konkrete: uden brænde intet bål. Selvtilliden voksede og det afspejledes i anden undervisning.
Ud over denne tilegnelse af handlekompetencer viste det sig, at det at færdes i naturen åbnede op for, at der imellem elever og lærere og eleverne indbyrdes udvikledes stærke relationer. Her var der rum for dybe samtaler – samtaler, som af en eller anden grund var svære at føre, når man var på skolen.
Konflikterne blev færre og mindre voldsomme og der var en naturlig basis for at samarbejde om opgaver.
Det fælles tredje, som turene udgjorde, gav lærerne en særlig mulighed for at arbejde med kommunikation, anerkendelse og relationskompetencer. Noget der tydeligt afspejles, når man møder gamle elever og talen straks falder på turene. Så også selvværdet voksede.
Konflikterne blev færre og mindre voldsomme og der var en naturlig basis for at samarbejde om opgaver.
Det fælles tredje, som turene udgjorde, gav lærerne en særlig mulighed for at arbejde med kommunikation, anerkendelse og relationskompetencer. Noget der tydeligt afspejles, når man møder gamle elever og talen straks falder på turene. Så også selvværdet voksede.
Det var muligt, at stimulere alle fire områder, som man i flg. Tønnesvang (2002) bør rette en dannelsespædagogisk fokus på, hvis man vil styrke elevernes selvudvikling, nemlig: spejling, mestring, mening og fællesskab.
Friluftsliv i den kompenserende specialundervisning viste sig dermed at være en yderst hensigtsmæssig undervisningsform på en ungdomsuddannelse, hvor målet var at styrke elevernes vej fra barn til voksen og forberede dem fysisk, psykisk og socialt til et voksenliv med egen bolig, arbejdsliv og meningsfuld fritid .
Citat fra Learning in Motion:
”The students have much more staying power and are more focused outdoors, and also there are less conflicts” (4)
Idræt & Friluft - et 11 måneders kursus for voksne udviklingshæmmede på Værkstedet Nord i Århus (5)
Tilsvarende erfaringer har de gjort sig på Idræt & Friluft.
Friluftsliv er liv i fri luft og her er man ikke underlagt væsentlige tidsmæssige og rummæssige begrænsninger. Naturen giver god mulighed for at finde ro – bl.a. ro til en nær og dyb kontakt – og rum til sammenhold og masser af snak.
Kravene til handling bliver meget synlige; man kan i forbindelse med friluftsliv vel nærmest tale om basale behov. Samarbejde, ansvarlighed og afhængighed af hinandens indsats bliver uomgængelige faktorer.
Friluftsliv stiller fysiske krav: til at bevæge sig på ujævnt underlag, til udholdenhed – man kan ikke zappe væk – og ofte til råstyrke ved mange typer af aktiviteter.
Friluftsliv stiller fysiske krav: til at bevæge sig på ujævnt underlag, til udholdenhed – man kan ikke zappe væk – og ofte til råstyrke ved mange typer af aktiviteter.
På det personlige plan er der mange muligheder for positive, grænseoverskridende handlinger, som rykker grænserne for selvopfattelsen.
Igennem en stor spørgeskemaundersøgelse dokumenteres det, at idræt og friluftsliv kan give den enkelte udviklingshæmmede handlekompetence og udviklingsmuligheder.
Foto: Tine Soulié, Handicapidrættens Videnscenter
Hvad er handlekompetence
Handlekompetence defineres på den måde (6), at erfaring, indsigt og erkendelse skal sætte mennesket i stand til at handle.For den enkelte er konsekvensen:
- At man ikke blot kan læse eller tænke sig til oplevelse, men at man skal mærke og dermed opleve på sin egen krop. Det er en forudsætning for erfaringsdannelse.
- At man skal forstå den idrætsudøvelse, man er i gang med – og få indsigt i hvordan man selv agerer i situationen
- At man gerne skal nå frem til at erkende sin egen situation og sine egne styrker og svagheder
(Madsen m.fl., 2001)
Hvad gør undervisning i naturen ved os?
Mange af de her omtalte praktiske erfaringer afføder en lang række spørgsmål:
Hvordan påvirkes vi af at opholde os i naturen? Hvilken betydning har det for elever med særlige behov? Er der særlige omstændigheder, der gør sig gældende for elever med særlige typer af funktionsnedsættelser? Er der særlige pædagogiske/psykologiske betydninger af undervisningen i naturen? Er særlige komponenter eller områder inden for friluftsliv af betydning? Er der transferværdi?
Hvordan påvirkes vi af at opholde os i naturen? Hvilken betydning har det for elever med særlige behov? Er der særlige omstændigheder, der gør sig gældende for elever med særlige typer af funktionsnedsættelser? Er der særlige pædagogiske/psykologiske betydninger af undervisningen i naturen? Er særlige komponenter eller områder inden for friluftsliv af betydning? Er der transferværdi?
Dette er spørgsmål ingen kan svare entydigt på. Der er mange praksiserfaringer men meget lidt forskning.
Man kan gennem teoretiske ”årsag-virkning”s forklaringer forsøge at gisne om, hvorfor udeskoleundervisning i naturen er en god ide.
Social læringsarena
Friluftsliv regnes som en positiv arena i forhold til socialisering, men behovet for forskning på feltet er stort udtaler Randi Sølvik, ph.d. studerende ved Institutt for Spesialpedagogikk, Universitetet i Oslo. Hun henviser til en række af forskningsresultater i Australien og Amerika.
Det er i mange sammenhenger fristende å ta de positive resultatene fra programmene i Amerika ogAustralia til inntekt for pedagogisk arbeid med friluftsliv i Norden. Drøftingen over forsøker likevel å gi et lite innblikk i visse begrensninger ved denne overføringsverdien. Resultatene kan gi oss en pekepinn på at noe fungerer, men må vurderes blant annet ut fra innhold i programmene, samt hvilken tradisjon og forståelse vi overfører fra og til.
(Sølvik, 2005)
(Sølvik, 2005)
Kroppen i centrum
I naturen er man kropsligt på. Alle sanser bliver påvirket og bevægelse er nærmest ikke til at komme udenom. Naturlandskaber appellerer til bevægelse. Børn er draget af naturens legeplads: at klatre på skrænter, kravle på træstammer, klatre i træer, gemme sig i krat, løbe op og ned ad bakker og kravle på store sten.
Man føler kroppen bevidst eller ubevidst, uanset om man er i bevægelse eller ej. Man bliver påvirket af vind og vejr, underlaget kræver kompensation og øjet drages af bevægelse, former og farver f.eks. landskaber, et efterårsblad, en lille insekt.
Fysisk udfoldelse er en naturlig del af aktivitetsrepertoiret og der er mange typer af aktiviteter at vælge imellem.
Friluftsliv giver tilbud om udvikling og læring med multisansninger, store bevægelser, opdagelser og kroppen i spil (7).
Friluftsliv giver tilbud om udvikling og læring med multisansninger, store bevægelser, opdagelser og kroppen i spil (7).
Kroppen er vores åbning mod verden og i naturen bliver den vækket.
Undervisningsaktiviteterne har karakter af handling og praktisk læring, som bliver til praktisk kundskab. Her drejer det sig om førstehåndserfaringer. Den direkte fysiske kontakt med naturen gør, at erfaringen er autentisk og meningsfuld . Her er mulighed for tilegnelse af tavs viden og handleviden – forudsætningerne for den i-talesatte viden.
Se også Theresa Schilhab: Kropslig viden i udeskolen, i tidsskriftet "Specialpædagogik" nr. 6, december 2008.
Friluftsliv og Tilpasset Idræt og Bevægelse, TIB
I Tilpasset Idræt og Bevægelse, TIB , som vi naturligt opererer med i specialpædagogik, er friluftsliv en vigtig del. Der er et utal af aktivitetsmuligheder (se bl.a. eksemplerne i de øvrige artikler).
I begrebet TIB er det indforstået, at aktiviteterne tilpasses den enkelte elev med funktionsnedsættelser. Det kan være i måden at introducere aktiviteten på, i måden at organisere aktiviteten på og/eller måden at gennemføre aktiviteten på. Måske har man tillige brug for særlige hjælpemidler (f.eks. formstøbte sæder i kanoen, særlige seler til klatring, petracykler, støttestativer til skiløb, mobiltelefoner med GPS etc.).
Er der transferværdi?
Empowerment er et centralt begreb i TIB (10). Empowerment er en proces, hvor en person tilegner sig myndighed, og det medfører, at man har mulighed for at styrke sin personlige, sociale og politiske magt, og dermed forbedre sin egen livssituation. Idrætsdeltagelse kan være et led i denne proces ved at:
- fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion,
- mestringsoplevelse medfører øget oplevet handlekompetence,
- større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen,
- mentale problemer, som store følelsesmæssige udsving, mindskes,
- højere aktivitetsniveau fører til øget social accept.
(Hutzler, 1990)
Oplevet self-efficacy (troen på jeg-kan) er værdifuldt udbytte af idrætslige aktiviteter (Bandura, 1977).
Det er en følelse, der kan overføres til andre livsvilkår, og kan give lyst til og mod på at fortsætte med at være aktiv og færdes i naturen.
Ligeledes er øgede handlekompetencer gennem idrætsdeltagelse vigtige elementer, man kan have brug for videre i livet.
Sundhed
Bevægelse og frisk luft giver sundhed. Der findes undersøgelser, der peger på, at børn generelt får bedre sundhed ved at færdes ude, bl.a. pga. færre infektioner og bedre motorisk udvikling (12).
Bevægelse og frisk luft giver sundhed. Der findes undersøgelser, der peger på, at børn generelt får bedre sundhed ved at færdes ude, bl.a. pga. færre infektioner og bedre motorisk udvikling (12).
Men ud over fysisk aktivitet er der noget, der tyder på, at også andre sundhedsfaktorer gør sig gældende i forbindelse med ophold i naturen. F.eks. kan det for nogen være stressdæmpende. Undersøgelser indikerer, at stresshormonet cortisol sænkes kraftigt hos både lærere og elever ved undervisning ude i naturen. Det har ikke kun betydning for sundheden men også for hukommelseskapacitet og dermed for indlæring (13).
Det må skønnes at have betydning for de elever, der har svært ved at finde ro og kan måske forklarer, at mange lærere oplever, at der er færre konflikter og bedre vilkår for samarbejde mellem eleverne.
Emnet friluftsliv og helse er et stort og mangedimensionalt emne. Der kan læses mere f.eks. i bogen Friluftslivets Pedagogik (14).
Ud af skolen og hvad så?
Ikke alene kan man udvikles fysisk, psykisk og socialt gennem undervisning i friluftsliv. Man kan også tilegne sig kompetencer, der direkte kan anvendes i flere typer af beskæftigelser.
For voksne med funktionsnedsættelser er der tilbud om beskæftigelse, der indbefatter friluftsliv.
F.eks. har Naturcentret Herstedhøje i Albertslund ansat et antal personer med udviklingshæmning, som hjælper til med at drive Naturcenteret.
Skovhuset ved Hammer Bakker er et aktivitetscenter for voksne døvblindfødte. Her er bl.a. et værksted, hvor man kløver, stabler og læsser brænde.
På flere dagcentre bl.a. Dagcentret Blumesvej i Køge og Aktivitetscentret Gimle i Bjerringbro, har man oprettet naturgrupper for de borgere, der har behov for udeliv og ”højt til loftet”. De er ude i skoven hver dag året rundt.
Borgerne, som er tilknyttet Gimle i Bjerringbro, beskrives som psykisk svagt fungerende. Flere er sprogløse og grænsepsykotiske. Pædagogerne finder, at de muligheder og udfordringer, der ligger i at have et udehold for den svageste gruppe af personer med psykisk udviklingshæmning, er utroligt store: sansemotoriske stimuleringer og udfordringer, stort frirum og mestring af praktiske opgaver såsom sankning af træ til pejsebrænde og indsamling af spisesvampe og pyntegrønt, kogler, mos m.m. til salg i december. Pædagogerne oplever, at borgerne viser sammenhold og stor glæde ved at være ude. Deltagerne er borgere, der har svært ved at finde rum og muligheder i de traditionelle aktivitetstilbud, men på udeholdet er der plads til, at alle kan være sig selv, og dette kan ske på trods af de meget store indbyrdes forskelle, der er blandt borgerne (15).
Mininaturvejlederuddannelse på Pibergården, Lavuk, Nødebo
Pibergården er et socialpædagogisk dagtilbud til fysisk og psykisk handicappede.
Der er 23 pladser med mulighed for at udvide op til 25 pladser.
Pibergården har en mininaturvejlederuddannelse for deres egne medarbejdere. Målet for uddannelsen er:
Der er 23 pladser med mulighed for at udvide op til 25 pladser.
Pibergården har en mininaturvejlederuddannelse for deres egne medarbejdere. Målet for uddannelsen er:
At brugerne får kendskab til forskellige friluftsaktiviteter og får individuelle færdigheder
inden for basis friluftsliv såsom lejrliv, turplanlægning, opgaveløb, vandreture efter kort
og kompas / GPS, kano, kajak, meginjolle, fiskeri, natur og dyreliv, kendskab til grej,
korrekt påklædning efter årstid og vejr, formidling i forbindelse med naturvejledning og
grejbanksudlån (16).
inden for basis friluftsliv såsom lejrliv, turplanlægning, opgaveløb, vandreture efter kort
og kompas / GPS, kano, kajak, meginjolle, fiskeri, natur og dyreliv, kendskab til grej,
korrekt påklædning efter årstid og vejr, formidling i forbindelse med naturvejledning og
grejbanksudlån (16).
En grejbank er etableret på Pibergården i samarbejde med en naturvejleder. I grejbanken kan foreninger, klubber, skoler, bosteder og lignende låne friluftsudstyr (telte, kanoer, kajakker, knive, økser, underlag, tæpper, kogegrej mm).
I Pibergårdens aktiviteter inddrages naturen mest muligt. På søen er der kanoer, meginjoller, kajakker og robåde. I skoven og på grunden er der anlagt grusstier ned til søen, hvor kørestolsbrugere nemt kan færdes. Der er også en lift ved bådene. På grunden omkring huset er der bålsteder og et multihus, køkkenhave, udendørs værksted og dejlig terrasse hvor også stille sysler foregår, med udsigt udover søen og Fredensborg.
Pibergården kan modtage skoler, bo- og dagtilbud, klubber og foreninger, der vil have en naturoplevelse. Der er udarbejdet særlige ture rundt i området af Pibergårdens naturvejleder. (http://lavuk.org/?page_id=55)
Lyst til at ”netværke” eller brug for yderligere information?
I det følgende vil jeg opridse en række muligheder for at søge eller at bidrage med yderligere informationer.
Fritidsaktiviteter
Både for børn og voksne med funktionsnedsættelser er der en række muligheder for at være friluftslivsaktive i fritiden. Mange vælger at være aktive under uorganiserede former, mens andre ønsker at være foreningsaktive f.eks. igennem DHIF eller spejderbevægelsen:
DHIF
Både for børn og voksne med funktionsnedsættelser er der en række muligheder for at være friluftslivsaktive i fritiden. Mange vælger at være aktive under uorganiserede former, mens andre ønsker at være foreningsaktive f.eks. igennem DHIF eller spejderbevægelsen:
DHIF
Igennem Dansk Handicap Idræts-Forbunds foreninger og andre idrætsforeninger er det muligt at deltage i flere forskellige typer af friluftsaktiviteter f.eks. præcisionsorientering, sejlads, ridning, vintersport, stavgang mm.
Spejderne
KFUM-spejderne har etableret Scout Academy. Her kan spejderledere få en projektlederuddannelse, der bl.a. skal gøre dem i stand til at inkludere personer med funktionsnedsættelser i deres spejderarbejde.
KFUM-spejderne har etableret Scout Academy. Her kan spejderledere få en projektlederuddannelse, der bl.a. skal gøre dem i stand til at inkludere personer med funktionsnedsættelser i deres spejderarbejde.
Også andre spejdergrupper ønsker at inkludere børn og unge med særlige behov.
Tilgængelighed
På Naturstyrelsens hjemmeside kan du finde et kort med lettilgængelige faciliteter og oplevelser i de statslige naturområder.
På hjemmesiden Udinaturen.dk kan du nemt finde forslag til vandreture, er er lette at komme rundt på. Det er f.eks. muligt at søge efter ruter og udsigtstårne uden trin og trapper, handicaptoiletter, shelters med lift eller gulvudtræk og ruter med lavt besøgsniveau.
Netværk
Handicapidrættens Videnscenter har været initiativtagere til et fagligt netværk i friluftsliv og specialundervisning.
Personer, der er interesserede i at deltage, er meget velkomne til at rette henvendelse til mig: idrætskonsulent Tine Soulié, Handicapidrættens Videnscenter, ts@handivid.dk, 4634 0000
Personer, der er interesserede i at deltage, er meget velkomne til at rette henvendelse til mig: idrætskonsulent Tine Soulié, Handicapidrættens Videnscenter, ts@handivid.dk, 4634 0000
I ønsket om at udveksle viden og erfaringer vedrørende udeskole for voksne med udviklingshæmning eller psykisk sygdom er 7 organisationer fra 5 lande i Europa gået sammen i et netværk. Netværket startede som det 3-årige projekt Learning in Motion. (http://www.limproject.org). Projektet resulterede i en håndbog med ideer, forslag, viden og erfaringer (17).
Netværket fortsætter og det er muligt at blive optaget som deltagere. Kontakt: Ia Eriksson-Dobrovich, studiefrämjandet i Uppsala län, Sverige: ia.eriksson.dobrovich@studieframjandet.se,
www.uppsala.sfr.se
www.uppsala.sfr.se
The aim of the network is to constitute a platform for:
- Sharing experiences, learning and good practice
- Collecting and sharing information about research, literature, methods, work, tools, equipment, lectures etc.
- Development and dissemination of the topic to other related institutions and organisations.
Forskning
Der er forsket ganske lidt i specialpædagogik og friluftsliv for personer med funktionsnedsættelser.
Som nordiske eksempler kan nævnes:
Som nordiske eksempler kan nævnes:
Randi Sølvik arbejder på et ph.d. stipendiat ved Institutt for spesialpedagogik på universitetet i Oslo. Emnet er friluftsliv som social læringsarena for unge med adfærdsvanskeligheder.
Ragnhild Gundersen, har i en hovedfagsopgave beskæftiget sig med børn med fysisk funktionshæmning på Beitostølens Helsesportscenter – en undersøgelse af krop og socialisering.
Joe Gibson, University of Strathclyde, UK, som samarbejder med Ålborgskolen., har skrevet ph.d. afhandling om friluftsaktiviteter for voksne døvblindfødte.
Litteratur
Litteratur vedrørende friluftsliv for personer med funktionsnedsættelser kan lånes fra biblioteket på Handicapidrættens Videnscenter. Litteratursøgning kan bl.a. ske på www.handivid.dk. Man er også velkommen til at besøge biblioteket eller ringe på telefon 46340000. Bøger, film og artikler tilsendes gratis, blot skal man selv sørge for at returnere bøger eller film.
Kursus i Danmark
Idrætsefterskolen i Ulbølle afholder et friluftslivskursus for speciallærere, pædagoger, terapeuter m.fl. i foråret 2009. Hold øje med http://www.ieu.dk/ eller www.handivid.dk, idrætskalenderen.
Konference i Norge
I øjeblikket forberedes en konference på Levanger ved Høgskolen i Nord-Trøndelag om friluftsliv for personer med funktionshæmning med foreløbig titel ”Det er så lite som skal til”, i juni 2009.
Hold øje med idrætskalenderen på www.handivid.dk
Hold øje med idrætskalenderen på www.handivid.dk
Nyttige links:
www.groennespirer.dk
www.fdf.dk
www.skovforeningen.dk
www.friluftsraadet.dk
www.friluftsrad.no
www.friluftsforskning.se
www.uteskoleveven.no
www.vinterlege.dk
www.ridderrennet.no
www.oru.se/ncff
www.limproject.org
www.outdooreducation.dk
Forfatterens e-mail: ts@handivid.dk ▄
Noter
(1) www.udeskole.dk
(2) Szczepanski (2006)
(3) Soulié (2004)
(4) Citat s. 4, words from teachers, Learning in Motion project, 2007
(5) Madsen m.fl. (2001)
(6) Madsen m.fl. (2001) s. 16
(7) Hansen (2004)
(8) Szczepanski (2006)
(9) Kissow og Therkildsen (2008)
(10) Kissow og Therkildsen (2008)
(11) Madsen m.fl. 2001
(12) Brügge m.fl. 2001
(13) Szczepanski (2006)
(14) Brügge m.fl. (2007)
(15) Viborg Amt, Undervisning og kultur (1998): Handicap? Temahæfte om natur og motion.
(16) Lavuk, Pibergårdens udviklingsplan
(17) Learning in Motion project: Learning Outdoors. Handbook for adults with mental disabillities, Uppsala, September 2007
Referencer
Bandura, A. (1977). Self-efficacy: Towards a unifying theory of behavioural change. Psychological Review, 84(2), 191 – 215.
Borresen, C. (1998). Hvordan får man startet et naturhold og hvorfor? I: Handicap. Temahæfte om natur og motion (s. 16-20). Viborg: Viborg Amt, Undervisning og Kultur. (Forebyggelse og sundhedsfremme).
Brügge, B., Glantz, M. & Sandell, K. (2007). Friluftslivets pedagogik. För kunskap, känsla och livskvalitet. Stockholm: Liber AB.
Gibson, J. (2000). Fred Outdoors: An Initial Report into the Experiences of Outdoor Activities for an Adult who is Congenitally Deafblind. Journal of Adventure Education and Outdoor Learning, 1(1), 45 – 54.
Gundersen, R. (2003). Friluftsliv og fysisk funksjonshemning. En undersøgelse af kropp og socialisering i friluftsliv på barnegruppa ved Beitostølen Helsesportscenter. Oslo: Norges Idrettshøgskole, Institutt for samfunnsvitenskap. (Hovedfagsoppgave).
Hansen, M. (2004). Om Udeliv. Dansk Friluftsliv, (59). Lokaliseret september 2008 på dette link
Hutzler, Y. (1990). The Concept of Empowerment in Rehabilitation Sports. I: Doll-Tepper, G. et al., Adapted Physical Activity (s. 43-51). Berlin: Springer Verlag.
Jordet, A. N. (1998). Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis. Oslo: Cappelen Akademisk Forlag.
Kissow, A. & Therkildsen, B. (2008). Tilpasset Idræt og Bevægelse – en introduktion. Roskilde: Handicapidrættens Videnscenter.
Learning Outdoors. Handbook for adults with mental disabilities. (2007). Uppsala: Studiefrämjandet i Uppsala. (Learning in Motion project). Lokaliseret september 2008 på http://www.limproject.org
Madsen, B. et al. (2001). Idrætsglæde - Livsglæde. Udviklingshæmmede og idrætspædagogik. Århus: Systime.
Pibergården. Udviklingsplan 2008 –1. (2008). København: Lavuk. Lokaliseret september 2008 på dette link
Soulié, T. (2004). Idræt og selvet. Kompenserende specialundervisning for unge udviklingshæmmede. København: Københavns Universitet. Institut for Idræt. (Kandidatspeciale).
Szczepanski, A. (2006). Sundhed og udendørspædagogik. I: Akselsen, K. & Koch, B. (red.), Sundhed, udvikling og læring: Professionelle perspektiver på børn og unges sundhed (s. 105-130). København: Billesøe og Baltzer.
Sølvik, R. M. (2005). Hvordan vurdere sosial verdi av friluftsliv? I: Konferencerapport over Friluftsliv i pædagogisk arbejde 22. og 23.september 2005 på Tønballe naturcenter – Snaptun. (s. 16 – 18). Lokaliseret september 2008 på www.psykinfo.regionsyddanmark.dk/dwn36794
Tønnesvang, J. (2004). Selvet i Pædagogikken: Selvpsykologiens bidrag til en moderne dannelsespædagogik. Århus: Klim.
