En naturlærers dagbog: Simon Høegmark
Simon Høegmarks dagbogsblad er fra den 9. juni 2005, hvor hans 4. klasse arbejdede med matematik i Ørkild Borgen ved Svendborg.
Klokken er 5:30, da vækkeuret ringer. Det er allerede lyst udenfor, så det er ikke svært at komme op i dag. Jeg åbner vinduet og mærker den dejlige duft af sommermorgen. Jeg skynder mig ud af sengen, for jeg ved, at jeg skal nå en del inden kl. 8.
Da jeg sætter mig op på cyklen, kommer jeg i tanke om, at jeg har glemt at få fat i kæppe og snor. Hvad fanden gør jeg? Der er ikke nogen butikker, der har åbent nu. Jeg kommer i tanke om, at naturskolen har noget jeg kan bruge i deres lade. På vej ned til naturskolen mærker jeg, at det begynder at regne, men det er heldigvis den slags regn, som ikke er til gene for den tur, vi skal på i dag. En dejlig let sommerregn kan faktisk være forfriskende.
På skolen
Da jeg ankommer til skolen, går jeg ned i N/T lokalet for at pakke trækvognen med det, vi skal bruge i dag. Snore, kæppe, meterlineal og en vandflaske, der kan sprøjte med vand, hvis der er for mange hvepse osv.
Så er jeg klar til at hente børnene. Jeg går til klasseværelset og åbner døren ind til lokalet. Der står de klar med rygsække og det hele, og kigger spændte på mig. De kender godt turen. De har haft ude-skole et par gange om ugen siden 1. klasse, og nu går de i 4.
De kigger på mig og jeg kan se, at de tænker: ”Hvad har den skøre lærer nu fundet på?”.
Jeg bruger klasseværelset til at uddelegere opgaverne, og forklarer dem hvilke krav, der stilles til dem - både i forhold til samarbejdet i gruppen og det faglige. Her er jeg meget grundig for at undgå misforståelser og sikre, at de forstår hvilket medansvar de har for selvstændig løsning af opgaverne.
Efter jeg har delt eleverne op i grupper, og de har fundet sammen, besvarer jeg spørgsmål, og så er der afgang.
Matematik i Ørkild borgen
Vi skal ned til Ørkild borgen, en gammel vikingeborg. Området er perfekt, fordi der både er sø, å, skov, bakker og et område med får og heste, der græsser. Der er en stor bakke, hvor jeg som lærer kan overskue det hele, og alle børnene kan høre, når jeg kalder dem sammen.
Måleområdet. Foto: Simon Høegmark.
I dag skal de have matematik. Vi har haft et forløb om forskellige måleforhold. Eleverne er blevet delt ud i fem grupper, og opgaverne er fordelt rundt om den store høj. Alle grupperne skal løse de fem opgaver og starter ved hver sin post. Jeg står på højen og råber: ”Nu er der gået ti minutter” og så cirkulerer grupperne.
Opgave 1
Mål hvor højt et træ er ud fra makkermetoden. Her er det vigtigt, at der er lige lang afstand mellem hovedet og målepinden og højden på målepinden. (a = b og så vil A være lige med B )
Når toppen af målepinden flugter med trætoppen, passer det med, at der er den samme afstand fra hovedet til stammen som træet er højt.
Når toppen af målepinden flugter med trætoppen, passer det med, at der er den samme afstand fra hovedet til stammen som træet er højt.
Opgave 2
Mål hvor bred åen er ved at lave to lige store trekanter.
Trekantmetoden
Vælg et punkt A på den anden bred. Anbring en pind i vinkelret overfor, som punkt B. Gå langs bredden og vælg et punkt C – og gå lige så langt igen til punkt D. Gå nu vinkelret bort fra vandløbet, indtil punkterne A, C, og E ligger på linie: Afstanden fra D til E er nu lig åens bredde - altså afstanden fra A til B.
Vælg et punkt A på den anden bred. Anbring en pind i vinkelret overfor, som punkt B. Gå langs bredden og vælg et punkt C – og gå lige så langt igen til punkt D. Gå nu vinkelret bort fra vandløbet, indtil punkterne A, C, og E ligger på linie: Afstanden fra D til E er nu lig åens bredde - altså afstanden fra A til B.
Hvor bred er åen? Foto: Simon Høegmark.
Opgave 3
Udmål en cirkel på 10 meter i diameter inde i skoven. Tæl derefter hvor mange træer der er på området.Her får de en snor på fem meter. En elev stiller sig inden i midten af det sted som de har. Den anden holder så snoren strakt hele tiden, mens hun går rundt om midten.
To piger tæller træer i en cirkel med en radius på 5 m. Foto: Simon Høegmark.
Opgave 4
Mål højden på en bakke ved hjælp af en pind på en meter og en vinkelmåler.
Den ene elev holder meterlinealen lodret, sætter vinkelmåleren på - og sigter ind på bakken. Den anden elev markerer det sted, som der bliver sigtet på. Så rykker eleven med linealen op til det markerede sted og sigter igen. Derefter tæller eleverne det antal steder, som de har markeret. Det er lig med det antal meter, som bakken er høj.
Hvor høj er bakken? Foto: Simon Høegmark.
Opgave 5
Beregn arealet på et af rummene i vikingeborgen ved hjælp af to sider.
Eleverne har en kæp på én meter. Den bruger de til at måle de to sider op med, og så beregner de arealet af et rum, ved at gange siderne med hinanden.
Eleverne har en kæp på én meter. Den bruger de til at måle de to sider op med, og så beregner de arealet af et rum, ved at gange siderne med hinanden.
Rum i Ørkildborgen måles op med en 1-meter pind. Foto: Simon Høegmark.
Frokost med Pythagoras
Efter de er færdige med opgaverne, spiser vi frokost. Mens de sidder og spiser, fortæller jeg historien om Pythagoras, hvor jeg forsøger at illustrere og levendegøre den pythagoræiske læresætning. De kan godt lide historier om de gamle lærermestre. Det gør også det hele mere nærværende. Det er min erfaring, at det kan motivere dem, og hvis de på et senere tidspunkt skal forklare det igen spørger jeg bare: ”Kan I huske den historie om …”
Leg, hjemtur og evaluering
Efter vi har spist, har de en halv time til at lege i. Derefter går vi hjem til skolen. Vi evaluerer forløbet dagen efter i klassen og snakker om, hvad vi kan gøre bedre næste gang. Jeg laver gerne de samme ture to gange, hvis jeg føler der er behov for det.
Afsluttende bemærkninger
Jeg tager udgangspunkt i forskellige muligheder for læring, og fokuserer på, at eleverne arbejder med det kinæstetiske, det visuelle, det taktile og det auditive. Når jeg planlægger et undervisnings forløb, tænker jeg de fire områder ind i forløbet, som indgang til at løse de stillede opgaver. Det vil sige, at der er en fysisk aktivitet, noget de skal se og vurdere og noget de skal sidde og pille ved med fingrene. Det er ikke altid, vi får det hele med når vi er ude, men så tager jeg højde for det i klasseværelset.
Om undervisning i uderummet
At komme ud og undervise er en god anledning til at give eleverne muligheder, der ellers ikke ville kunne tilgodeses i klasseværelset. Ved at udvikle kropslige tilgange til undervisningen, får eleverne udvidet deres "rum" for udfoldelser, så de bruger sig selv på helt andre måder, end i det traditionelle klasseværelses vægge. Jeg som lærer får også en større mulighed for at differentiere undervisningen, så der kan tages udgangspunkt i den enkelte elev. Udendørs undervisning optimerer mulighederne for at arbejde med elevernes forskellige lærings- stile og de mange intelligenser.
Fast struktur
Det er min erfaring, at når man laver udeskole, skal det være meget struktureret i starten. Der skal være faste regler og ritualer. Når man f.eks. som lærer giver en information, kræver det, at man har øjenkontakt med alle eleverne, og derved virkelig holder dem fast, til informationen har nået modtageren. Der bruger jeg klasseværelset så meget, som det kan lade sig gøre. Når man er udenfor, kan der hele tiden ske ændringer, så man må lave om på forløbet. Derfor skal man have nogle aftaler om, hvad man gør, når der er samling. Her har jeg lært eleverne at sidde i du- stilling - det vil sige, at de har 100 % opmærksomhed på ham der taler. Når der bliver vist noget på jorden, skal de lynhurtigt kunne lave en halvcirkel i to rækker, hvor de forreste sidder på huk. Jeg har også lært eleverne nogle forskellige pift, som har forskellige budskaber, da vi nogle gange er langt fra hinanden.
Det er desværre vigtigt med alle reglerne, for at undgå at undervisningen smuldrer.
Det er desværre vigtigt med alle reglerne, for at undgå at undervisningen smuldrer.
Medansvar
Efterhånden har jeg givet eleverne mere medansvar, så de selv er med til at organisere forløbene. Til sidst kommer de æstetiske læreprocesser, hvor vi for det meste tager udgangs punkt i deres observationer og bearbejder de indtryk de får i naturen. Dog har jeg i matematik holdt fast i, at det er mig der bestemmer emnet, men at eleverne overvejende selv skal finde ud af, hvordan de læser opgaverne ved hjælp af de metoder vi har arbejdet med i klassen. I klasseundervisningen relaterer jeg hele tiden til, hvor dan man kunne løse opgaver i naturen.
Eleverne er blevet meget selvhjulpne og har virkelig udviklet et godt miljø for gruppearbejde. De kender hinandens stærke og svage sider og udnytter dem til fulde. De har fået fornemmelsen for synergi- effekten, og det synes jeg er store ting i den alder.
Med venlig hilsen
Simon Høegmark, Lærer på Østre skole i Svendborg, 2005
Eleverne er blevet meget selvhjulpne og har virkelig udviklet et godt miljø for gruppearbejde. De kender hinandens stærke og svage sider og udnytter dem til fulde. De har fået fornemmelsen for synergi- effekten, og det synes jeg er store ting i den alder.
Med venlig hilsen
Simon Høegmark, Lærer på Østre skole i Svendborg, 2005
