Hvorfor skal børn undervises i naturen
Flere gode argumenter for udeskole.
Umiddelbart er det jo noget underligt noget. Hvorfor skal børnene ikke bare blive inde i skolen, mens de er i den. Det der med at udforske naturen og de nære omgivelser – det kan de da gøre på vejen hjem, eller i deres fritid som vi andre gjorde det. Problemet er, at det gør de ikke. De er i institutioner det meste af dagen, og derefter er de hjemme foran forskellige skærme
Ideen med at undervise børn regelmæssigt i naturen er ikke ny. Det nye er, at behovet for at børnene kommer ud pludselig er tvingende stort. En del af de børneproblemer vi ser i dag, vil kunne imødekommes hvis flere skoler arbejdede med udeskole og naturklasser.
Hvad er udeskole
Udeskole er en skoleform hvor lærere og elever regelmæssigt flytter undervisningen ud i naturen og de nære omgivelser – f.eks. en dag om ugen, året rundt. Udedagen er faglig, og de aktiviteter der bliver gennemført udendørs tænkes sammen med aktiviteterne på inde-dagene til en hel undervisning. Eleverne afprøver den teoretiske viden og de færdigheder de får indendørs, ved at arbejde konkret med dem i uderummet.
Udeskolen har mindst to klasseværelser:
-
Et klasseværelse inde, der er indrettet til fortælling, undersøgelse og bearbejdning. Her findes elevernes samlinger, kunstværker, noter, lupper, opslagsbøger osv.
-
Et grønt klasseværelse ude. Det er et fast naturområde, som eleverne kender og følger over året – f.eks. en skoleskov.
Man kan bruge to begreber om skoleformen – udeskole og naturklasse. Hvis man vil være helt pernittengrynet med definitionerne, kan man sige at udeskole foregår både i naturen, men også i kultur og erhverv omkring skolen, mens naturklassen arbejder mere konsekvent i naturen. Men i praksis overlapper de to begreber hinanden så meget, at vi her tillader os at bruge dem i flæng.
Hvorfor skal børn undervises i det fri
Det kan siges kort og populært: Fordi de bliver sundere, klogere og gladere af det. I nedenstående vil jeg kort forsøge at beskrive noget af den nyere og ældre forskning der bakker op om den påstand. Skoven i Skolen har tidligere udgivet ”Slip dem ud – en vejledning om udeskole og naturklasser” på www.skoven-i-skolen.dk, der gennemgår hvordan man kan etablere en udeskole, samt de ”10 gode grunde til udeskole” som findes nederst i artiklen her. Vi har også udgivet kronikken "Slip dem ud" i 2002, der samler en del argumentation og dokumentation for udeskole. Kronikken findes stadig i SkovAvisen på www.skoven-i-skolen.dk – og indsamlingen af gode argumenter fortsætter her. Overordnet skal det siges, at der hele tiden kommer masser af spændende materialer om emnet her – og at dette derfor langt fra giver en fyldestgørende oversigt.
SUNDERE BØRN
Mennesket skal bevæge sig
Meget forskning viser, at bevægelse er helt centralt for at vi fungerer som mennesker. Gennem 2,5 millioner års udviklingshistorie er vi blevet udvalgt på basis af vores evne til at bevæge os og bruge vores kroppe aktivt, så nytter det ikke meget at vi pludselig smider os foran computeren, og nøjes med at bevæge fingeren på musen, mens hjernen eksploderer i farver og oplevelser på nettet. Det er ikke nok for at vi kan fungere.
Børn i dag bevæger sig mindre og mindre. En stor del af deres fritid opholder de sig stillesiddende foran forskellige skærme. F.eks. spiller 60 – 70 % af de 9 – 10-årige computerspil hver dag, mange børn ser TV 3 – 6 timer hver dag, 40 procent af de danske børn bliver kørt i skole og til fritidsinteresser osv.
Ikke for sjov
Hvis børnene har det godt med det stille liv, så er det vel også fint. Desværre ser man allerede nu uhyggelige konsekvenser af den manglende bevægelse. Skoleundersøgelsen som foretages hvert fjerde år af Institut for Folkesundhed på Københavns Universitet viser, at de 11 – 15-årige i gennemsnit er blevet 1 ½ kg tungere fra 1998 til 2002. I perioden 1972 til 1997 er der sket en tredobling af overvægtige 14- til15-årige.
Hvis en fedmeepidemi får fat i Danmark som den har fået fat i USA, vil det få voldsomme økonomiske, sundhedsmæssige og menneskelige konsekvenser i fremtiden. Hvis man er fed som barn, er der stor sandsynlighed for at man bliver fed som voksen – og fede voksne er meget mere udsatte for livsstilssygdomme som diabetes 2, åreforkalkning, forhøjet blodtryk, kræft, hjertesygdomme, blindhed, impotens, mm., sygdomme der allerede i dag koster samfundet mange penge.
Bevægelse er nøglen
”Det er usundt at være fed, fordi man bevæger sig mindre når man er det”, siger Professor Bente Klarlund Pedersen der er forsker på Rigshospitalet, og arbejder med fedme. Bevægelse er nøglen til menneskets velbefindende. Det er ikke nok at spise mindre og ligge tynd og udmarvet på sofaen. Vi skal bevæge os! Når vi bevæger os, danner vores muskler hormonet Interleukin 6 (IL 6) der ikke alene holder vores kroppe stærke, sunde og slanke, men også har indvirkning på vores hjerne, så vi får lettere ved at lære og huske. Derfor skal bevægelse arbejdes ind i både børns og voksnes dagligdag, og Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 minutters aktivitet om dagen, svarende til frisk gang eller cykling, for at vi holder status quo.
Naturklassen på Rødkilde skole
Udeskole er et svar på børns manglende bevægelse. Forskningslektor Erik Mygind fra Institut for Idræt på Københavns Universitet har vist, at eleverne fra naturklassen på Rødkilde Skole bevægede sig dobbelt så meget når de blev undervist i skoven, som når de blev undervist på skolen. Samtidig lægger den regelmæssige arbejde udendørs, året rundt, i al slags vejr, grunden til sunde friluftsvaner resten af livet. Eleverne vænner sig til at være ude, klæde sig ordentligt på, tænde bål og bevæge sig så de kan holde sig varme – kort sagt, de lærer sig de grundlæggende færdigheder der skal til, for at nyde at opholde sig i naturen året rundt.
KLOGERE BØRN
Men lærer de noget derude? Det er vigtigt at kunne dokumentere at de lærer mindst lige så meget, hvis man skal have skolerne til at springe ud i eksperimentet med udeskoler. Flere undersøgelser, og megen erfaring indikerer at det gør de.
Hjerneforskning
På Københavns Universitet har forskere undersøgt hjernecellerne før og efter forsøgspersoner havde dyrket motion og opdaget at når man dyrker motion, bliver der mange flere af de såkaldte neuralienetværk. Det er de forbindelser hjernecellerne laver med andre celler. Den enkelte hjernecelle bliver simpelthen i stand til at udvikle sine relationer til andre celler i hjernen, og dermed hvor meget den kan klare at lave, afhængig af hvor meget man motionerer.
Milena Penkowa der er læge og hjerneforsker på Københavns Universitet siger på DR ”Viden om” s hjemmeside: ”Man ved f.eks. at hvis børn er fysisk aktive, så lærer de nemmere og bedre og mere, end børn er er fysisk inaktive. Man har også undersøgt voksne mennesker, og der er ingen tvivl om, at de tænker hurtigere, de er bedre til at løse opgaver og bedre til at prioritere deres arbejdsopgaver, hvis de er fysisk aktive og træner fast, i forhold til voksne der bare sidder stille. Det sker fordi IL 6-betinget metallothionein bliver produceret ekstra meget ved motion – og det stimulerer hjernen. Så der er meget at vinde, hvis man får folk til fast at dyrke motion”.
Stoleskolen hindre læring
Den svenske læge, hjerneforsker og lærer Britt-Louise Theglander mener at den traditionelle undervisning kaster store dele af skolens arbejde bort, fordi den ikke går ud fra hvordan hjernen fungerer. For at vi overhovedet kan lære, må hjernebarken være vågen. Det er krybdyrhjernen der styrer vågenhedsgraden, den kan bevidstheden ikke påvirke, og krybdyrhjernen kræver bevægelse og sansning for at vi kan lære. Britt-Louise Theglander peger på at vores hjerner er skabt sådan, at vi har behov for at bevæge os hvert 10. minut i en indlæringssituation, for at være vågne nok til, at det vi skal lære kobler sig fast. Samtidig er det vigtigt at vi husker det vi lærer. Det står Hippokampus for. Vi husker hovedsageligt tre ting:
-
Det der interesserer os
-
Lyst og glæde
-
Smerte: alt der gør ondt, men også det lystfuldt farlige og grænseoverskridende
Brit-Louise Theglander konkluderer at børn er for passive i dag, og at skolen hindrer dem i at lære, fordi den hindre dem i at bevæge sig og undersøge verden, ved at sætte dem på stole i klasseværelser i 45 minutter ad gangen, og lade dem beskæftige sig med tegn og symboler - et helt børneliv igennem.
Dansk i skoven
Lene Herholdt undersøgte de danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole. Af udskrifter af klassens samtaler i skole og i skov fremgår det tydeligt, at det i klassesamtalerne, hvor læreren stod ved tavlen, mest var læreren der formulerede sig. Eleverne besvarede spørgsmål, ofte med enkelte ord. I skoven arbejdede eleverne ofte i grupper – og her brugte de sproget varieret og benyttede mange forskellige måder at tale sammen på.
Lene Herholdt konkluderer at hun ikke kan vise at eleverne bliver dygtigere til dansk hvis de arbejder regelmæssigt ude, men at hendes forskning peger på at der ligger en yderligere gevinst hvis undervisningen i skolen og i skoven spiller sammen. ”Situationerne i skoven kan være den autentiske ramme om væsentlige sprogfunktioner – og indsigt, viden og kundskaber vedrørende sprogfunktioner skabes netop lettest når sprogfunktionerne ikke trænes isoleret og løsrevet fra deres sammenhæng. I klassen kan man gøre disse sproglige oplevelser og erfaringer til genstand for undervisning og udvikling”, skriver Lene Herholt i sin rapport ”Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster”.
Det hele menneske
Arne Nikolajsen Jordet, der i sin tid definerede udeskolebegrebet i Norge, er i færd med et meget vigtigt og spændende studium ”Lutvann undersøgelsen” af Udeskolens didaktik – altså hvordan man underviser i udeskolen. Jordet tager udgangspunkt i Lutvannskolen i Oslo, der har arbejdet med udeskole på alle klassetrin siden 1995. Undersøgelsen er meget omfattende og består af en række delrapporter. Her er rigtig meget praktisk og teoretisk viden at hente, hvis man vil være med til at sætte naturklasser og udeskole i gang.
Delrapport 2 tager udgangspunkt i lærernes syn på den udeskole de bedriver. Delrapporten ser bl.a. på hvordan hvert enkelt fag fungerer i forhold til udeskolen. Jordet konkluderer til sidst i Delrapport 2: ”Fundene i dette studium indikerer, at udeskole repræsenterer en didaktisk tænkning og praksis som har et stort potentiale i dagens og morgendagens skole. Vi aner konturerne af en skole som møder det klassiske teori-praksis-problem i oplæringen på en måde som både styrker det teoretiske perspektiv i oplæringen og samtidig giver eleverne mulighed for at nærme sig lærestoffet på en mere varieret måde, hvor de må bruge flere sider af sig selv. Udeskole stimulerer elevernes udvikling som hele mennesker, og er et bidrag til en mere livsnær oplæring”.
Det er fint nok, men man vil jo gerne have klare beviser. Bliver de klogere eller hvad? Det kan der måske findes et svar på. Lutvann-skolen har kun elever til 7 klassetrin. Derefter flytter eleverne til andre skoler i området. Arne Nikolajsen Jordet har fået eksamensresultaterne fra de elever der har taget afgangseksamen efter 9. klasse – både udeskoleelever og elever fra almindelige skoler. De ligger på hans skrivebord, men er endnu ikke blevet bearbejdet. Så det klokkeklare svar må hænge i luften lidt længere.
GLADERE BØRN
Rødkilde – undervisning og sociale relationer
Det sociale klima i klassen har stor indflydelse på den enkelte elevs velbefindende, og mange skoler bruger i dag ressourcer på at styrke de sociale strukturer, for at undgå mobning. Udeskole har stor indflydelse på hvordan eleverne fungerer socialt. Det viser bl.a. spørgeskemaundersøgelse som Erik Mygind foretog på eleverne i naturklassen på Rødkilde Skole. Eleverne i naturklassen var generelt meget tilfredse med skolelivet og den undervisning de modtog, både i klasseværelset og i skoven – som mange danske skoleelever er. Men undersøgelsen viste bl.a.:
- at eleverne var markant mere tilfredse med at opholde sig i skovmiljøet og blive undervist i skoven.
- at eleverne oplevede mindre støj i skoven end i klasseværelset, og tilsvarende mindre sjusk med skolearbejdet og større hjælpsomhed omkring gruppearbejder.
- at eleverne indgik i mere sociale relationer, både i undervisning og i frikvartererne. Cirka 2/3 af eleverne etablerede nye legerelationer i frikvarteret i skoven, sammenlignet med frikvartererne i skolegården.
- at der var tendens til mere drilleri, mere uvenskab, flere forstyrrelser og mere kedsomhed i klasseværelset, sammenlignet med skoven.
Erik Mygind påpeger dog i undersøgelsen, at det ikke er enten skoven eller skolen, men både og. Det fysiske og konkrete arbejde i skoven styrker det mere stillesiddende arbejde i skolen til en hel læring.
Find mere viden og hjælp
Udeskole er et stort skridt for mange. Men man kan fint arbejde udendørs med børnene lidt færre dage om året, og samtidig få meget ud af det.
På www.skoven-i-skolen.dk kan interesserede, ud over viden om udeskole, finde en lang række undervisningsforløb der beskriver hvordan man helt konkret kan flytte skolens fag ud i skoven i overensstemmelse med de Fælles Mål for faget. Hjemmesiden indeholder også en række ideer til ikke-faglige aktiviteter med børn i skoven, et leksikon om skov og træ der er skrevet så børn fra 4. klasse kan læse det, en masse fotos af skov, dyr og planter, en skovkogebog, en snittemappe, netværk til naturklasser, skove, trævirksomheder, skoleskove, boganmeldelser og meget andet.
Skoven i Skolen er et undervisningsprojekt om skov og træ der giver lærere og elever mulighed for at flytte undervisningen ud i skoven. Projektet har eksisteret siden 1999. Bag Skoven i Skolen står Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen, Undervisningsministeriet og Træ Er Miljø.
10 gode grunde til udeskole og naturklasse
1. Bedre faglighed:
Alle fag kan flyttes ud i naturen. For eleverne er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt når de skal lære. Ifølge den schweiziske psykolog og biolog Jean Piagets stadieteori har de yngste elever fra 7 – 11 år svært ved at forstå ting de ikke sanser konkret.
Alle fag kan flyttes ud i naturen. For eleverne er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt når de skal lære. Ifølge den schweiziske psykolog og biolog Jean Piagets stadieteori har de yngste elever fra 7 – 11 år svært ved at forstå ting de ikke sanser konkret.
2. Bedre læring:
Koncentration og evnen til at fastholde opmærksomheden er to basale elementer i det at lære. Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse ”Ute på dagis” viser at begge egenskaber er bedre udviklede hos børn der undervises regelmæssigt i naturen. I naturen er elevernes undren og nysgerrighed ofte drivkraften for læring.
3. Undervisningsdifferentiering:
Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave. Eleverne kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer. Ved at bruge naturen som læringsrum får man en enkel og dynamisk differentiering af undervisningen.
4. Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø:
Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø der bygger på deres egne erfaringer. Nogle af dem vil måske også udvikle øget ansvarlighed overfor natur og miljø.
5. Bedre sundhed:
En undersøgelse af en naturklasse på Rødkilde Skole viser at eleverne bevæger sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven som på en skoledag i skolen. Udeundervisning kan være med til at give eleverne gode motions- og friluftsvaner der kan lægge grunden til en sund krop hele livet.
6. Bedre motorik:
I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, kniv og økse med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder og mod.
7. Læring ad flere kanaler:
I naturen har eleverne mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv. De lærer gennem flere kanaler, ”med hånd og ånd” som Grundtvig formulerede det, med ”de mange intelligenser” som Howard Gardener senere udtrykte – eller ved at arbejde med ”det hele menneske” som det er formuleret i det norske læreplanværk L97.
8. Bedre social forståelse:
I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper der arbejder selvstændigt i landskabet. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner end i den traditionelle undervisning. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner, og er et fint redskab hvis man vil arbejde med klassens sociale struktur og f.eks. mobning.
9. Bedre forankring i lokalområdet:
Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser. Herved forankrer eleverne sig selv i deres eget område, ved at lære steder og mennesker at kende.
10. Flere direkte oplevelser:
I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden – og alt det man kan gøre i den.
Liste over anvendt litteratur
"Nærmiljøet som klasserom - Uteskole i teori og praksis", af Arne Nikolaisen Jordet. Cappelen Akademisk Forlag (Norge). 1998. Det er biblen. Baggrund, teorier bag udeundervisning, udeundervisning i praksis med skole.
”Lutvann-undersøkelsen – en case-studie om uteskolens didaktikk, Delrapport 2”, af Arne Nikolaisen Jordet, udgivet af Høgskolen i Hedmark i 2003. Kan bestilles ved at kontakte forfatteren på e-mail: arne.nikolaisen@lue.hihm.no.
”Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster. En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole”, Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, 2003.
"Ute på dagis", af Patrik Grahn m.fl. Stad & Land, 1997. Den første undersøgelse der dokumenterede at udeundervisning var godt for børnehavebørn. (Svensk).
”Børn og natur – hvorfor og hvordan? – om naturfaglig dannelse for børn og unge, redigeret af Jørgen Løye Christiansen, Trine Hyllested, Søren Nielsen, Albert Chr. Paulsen, Birthe Petersen, Udgivet af CVU Sjælland i 2003.
”Konferansrapport fra Nordisk konferens ”Barn och Friluftsliv – friluftslivets påverkan på barns utveckling, halse och naturforståelse. 17. – 19. oktober 1997. Udgivet af Friluftsframjandet mars 1998, Sverige.
Artiklen ”Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage” af Erik Mygind, i magasignet Focus Idræt nr. 3, 2002.
Artiklen ”Elevudsagn om undervisning og sociale relationer på yngste klassetrin” af Erik Mygind i magasinet ”Focus Idræt” med Temaet Sundhed, november 2003.
Artiklen ”Hvad skal vi med kampagner om sundhed” af Mette Lindstrøm og Karen Lorenzen i magasinet ”Focus Idræt” med Temaet Sundhed, november 2003.
