Motion giver unge højere intelligens
Svensk undersøgelse fra 2009 viser, at kondition og intelligens hænger tæt sammen hos teenagere.
Teenagere kan løbe sig til højere intelligens
En ny svensk undersøgelse fra 2009 viser, at der er en statistisk sammenhæng mellem 18-årige mænds kondition og deres intelligens. Undersøgelsen indikerer, at motion gør det lettere at lære og forstå.
Stor og grundig svensk undersøgelse
Forskere fra Gøteborgs Universitet har undersøgt hvordan den fysiske og mentale formåen hænger sammen hos alle svenske mænd født i perioden fra 1950 til 1976. Forskerne tog udgangspunkt i de fysiske test på motionscykler og i intelligenstests taget i forbindelse med session. Der er data fra i alt 1.221.727 svenske mænd, hvoraf 268.496 var søskendepar og 3.147 var tvillingepar - heraf 1.432 enæggede.
Kondition vigtigst
Med udgangspunkt i dette enorme datamateriale har de svenske forskere sporet en statistisk sammenhæng mellem de 18-årige mænds kondition og deres intelligens. Jo højere kondition en 18-årig har, desto større er chancen for at han scorer højt på intelligenstesten.
De svenske forskere så ikke samme sammenhæng, når man sammenlignede muskelstyrke med intelligens, hvilket tyder på at det er motionstræning som har betydning.
Bedre uddannelse
På lang sigt klarede de 18-årige med god form sig også bedre. De fik højere uddannelser og bedre betalte jobs.
Motion snarere end genetik
Tvillingedelen af undersøgelsen viste, at sammenhængen mellem kondition og intelligens ikke havde en genetisk årsag - men at årsagen skyldtes den enkelte tvillings adfærd.
Referencer og link
Cardiovacular fitness is associated with cognition in young adulthood, Proceedings of the National Academy of Sciences, Åberg et al., 8. december, 2009, vol. 106, no. 49
Læs meget mere i artiklen Teenagere kan løbe sig til højere IQ på videnskab.dk.