Udeskole på Lærer- og Pædagoguddannelsen

Kortlægning af udeskole på de mellemlange videregående uddannelser
Udeskole, outdoorpædagogik og lignende tiltag er hastigt voksende praksisfelter i skoler og institutioner (Bentsen, 2010, Ejbye Ernst 2012). Med alle disse børn, der dagligt færdes, udvikler sig og undervises ude er der brug for en kvalificeret indsats af lærere og pædagoger.
 
Men vi kender i dag ikke omfanget af uddannelsesaktiviteterne inden for dette felt på de pædagogiske mellemlange videregående uddannelser i Danmark. Håbet er, at denne undersøgelse kan være et af de første skridt til en kvalificeret, og måske samlet og systematisk indsats på lærer- og pædagoguddannelserne. 
 
Undersøgelsen er gennemført i et samarbejde mellem University College VIA og Den Frie Lærerskole i Ollerup, og er financieret gennem tilskud fra Friluftsraadet. Metoderne er udviklet og afprøvet i 2011-2012, pilotundersøgelserne i 2012 og selve dataindsamlingen er foregået i starten af 2013.
 

Udfordringer og tidsbilleder

Storm P. har et billede af en maler, som er ved at sætte en hel efterårsskov på sit lærred. Man kan se på de mange hundrede gulnede blade på træerne og på hvor nøjagtigt de er overført til hans lærred på staffeliet – og man kan prøve, om man kan finde fem fejl.
 
Det vil ikke være muligt. Alt er så aldeles akkurat i hans gengivelse.
 
Så sukker kunstneren:
 
- Nu faldt der et blad – så må det hele laves om!
 
Hvis man har givet sig af med skriftlige portrætter, forstår man hans suk. Før man er færdig med portrættet af et spædbarn, kan ungen både tale og gå. Før man får aftegnet sin tolvårige datter, er hun allerede gift og har tre børn”. (Johannes Møllehave, 2001).
 
Sådan har det på mange måder været med denne undersøgelse.  Den kan kun blive et tidsbillede, idet der i projektfasens forløb 2010-2013 har fundet så store ændringer sted i uddannelsesverdenen, og er annonceret både reformer i folkeskolen og i lærer- og pædagoguddannelserne, at det kan være svært at beskrive andet end status quo, lige nu.
 
Det har vist sig at være meget tidskrævende at kortlægge aktiviteter indenfor udeskole og udepædagogik. Vi har tidligere gjort spæde forsøg på at opsøge uddannelsesstederne via de kontakter som vi allerede har. Men udepædagogik har plads i mange fag og tværfaglige sammenhænge og kortlægningen kræver dialog med pædagogiklærere, faglærere og undervisningsplanlæggere.
 
F.eks. er der på Den frie Lærerskole et 20-timers valgfag, flere ugekurser og i fagene matematik, engelsk og dansk forskellige former for undervisning i udepædagogik. På professionshøjskolerne er der på læreruddannelsen i Århus weekendkurser med fokus på håndværk, på læreruddannelsen i Nørre Nissum frivillige 36 timers kurser, på UC Metropol har der været ude-emneuger for 1. årgang. Der er altså et stor og mangfoldig, ikke-kortlagt udbud af forskellige uddannelsesmuligheder. Vi vil gerne samle viden om alle de mange gode tiltag, dele denne viden og udvikle feltet. Kommer udepædagogik ind i grunduddannelserne på MVU området kan det få vidtrækkende konsekvenser for den praksis, der udfolder sig på skoler og i dagtilbud.
 
Studerende med naturvejleder
Lærerstuderende på 36-timers udeskolekursus møder en naturvejleder.
Foto: Karen Barfod.
 

Afgrænsende overvejelser

Undersøgelsen har krævet, at vi præciserer hvordan vi forstår ”ude- ” undervisning og pædagogik på de mellemlange videregående uddannelser, at undersøgelsesmetoden er gennemtænkt og at resultaterne præsenteres i en form, som målgruppen kan have glæde af.
 
I ansøgningen skrev vi: ” Vi vil indkredse, hvad vi mener, der skal indgå i begrebet ude –skole, -pædagogik, -undervisning. Skal vi bruge allerede anvendte forskningsmæssige definitioner (Peter Bentsens), eller skal vi bruge den meget bredere fra UdeskoleNet (1. april 2008)? Afgrænsningen skal besluttes, således at også alle eksperimenterende og udviklende undervisningsforløb bliver registreret.”
 
Gennem diskussioner og møder blev det besluttet, at vi brugte den meget enkle”Undervisning, der foregår på en anden lokalitet end det rum som står på den studerendes skema", med et par uddybende eksempler: idrætsundervisning i skoven eller ved stranden, religionsundervisning ved kirken, matematikundervisning på p-pladsen, el. lign.
 
Denne definition er tidligere anvendt i undersøgelsen af omfanget af ude-undervisning på VIAs pædagog- og læreruddannelser (2011), og beskrevet i videnbladene VOV 8 og VOV 9. Disse undersøgelser er en del af pilotundersøgelserne bag denne undersøgelse.
 

Metodologiske overvejelser

Vi ønskede en systematisk og gennemgribende opsamling på, hvad der findes af kompetencer, viden, netværk, uddannelsestilbud og igangværende, afsluttede og planlagte udviklingsaktiviteter på området.
 
Det var vigtigere for os, at vi fik det hele med, end at vi udviklede en reproducerbar metode.
 
Derfor kan arbejdet læses som en form for et ”Scoping review” (Arvidsen et al 2016), hvor udfordringen for os har været at identificere alle uddannelsesmæssige tiltag på MVU området i Danmark, uanset form og indhold. Derfor er der anvendt ”mixed methods”.
 
Vi har bygget vores dataopsamling på andres og egne erfaringer, således at vi systematisk har anvendt flere metoder. Og det er vigtigt, at vi ved disse metoder har fået fat i alle på MVU området (mellemlange videregående uddannelser), ikke kun de gamle venner og det vi i forvejen ved foregår. I projektgruppen har vi erfaringer fra kortlægning af udeskole i Danmark og erfaringer fra interviewundersøgelser. Vi har udnyttet den viden, der er om evaluering internt i vores organisationer. VIAs program for outdoor pædagogik har fx afdækket, hvad der findes af udepædagogiske tiltag på VIAs uddannelser. Vi bruger erfaringerne fra denne undersøgelse og breder undersøgelsesfeltet ud til at omfatte hele Danmark.
 
Da vores undersøgelse foregår på et tidspunkt, hvor der sker en stor udvikling af udeskole/udepædagogik, vil vi blive gjort opmærksomme på udviklingsområder, nye efteruddannelses behov eller konkrete faglig problemstillinger. Vi vil benytte undersøgelsen til at beslutte, hvordan vi kan bistå med at iværksætte seminarer eller konferencer, som kan samle feltet omkring fælles vision for undervising i udeskole og udendørspædagogik på lærer- og pædagoguddannelserne.
 
Helt konkret benyttede vi flere undersøgelsesveje:
 
Websøgning:
For at afdække mulighederne for den studerende at kunne finde uddannelsessteder med særligt ude- tonede forløb, blev søgefladen undersøgt på alle UC ers hjemmesider samt lærerskolens. Som tidligere undersøgelser (f.eks. Rickinson et al (2004)) udføres søgningen systematisk på udvalgte søgeord. Søgeordene er valgt dels efter de anderkendte termer for aktiviteter uden for institutioners mure, dels efter en gennemgang af eksisterende studievejledninger og fagbeskrivelser, hvor ordene anvendes. Listen er diskuteret med fagpersoner, fx er ”pædagogdelen” diskuteret med PhD Niels Ejbye-Ernst.
 
Alle hits på hver søgning blev noteret (søjle 1 i tabellen), hvorefter de fundne hits blev sorteret efter rele-vans. Det betyder at det udelukkende hits, der omhandlede de studerendes læringsaktiviteter eller tilbud, samt forskning og udvikling inden for området, der er blevet talt med (søjle 2 i tabellen).
 
De relevante hits er herefter blevet grupperet, og der viste sig et mønster af tilbud inden for feltet.
 
Vi søgte på ordene:
Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative læringsmiljøer Vi kunne også have søgt på ”friluftsliv”, men ville gerne sortere de rent idrætsfaglige elementer ud. Senere fandt vi ud af, at ”eksterne læringsmiljøer” kunne have været med. Søger vi på ”alternative læringsmiljøer” popper både ”alternative”, ”Læringsmiljøer” og ”alternative læringsmiljøer” op, så vi er nok dækket ind her.
 
Studerende på kirkegården
Udeskole på kirkegården - med lærerstuderende fra Nørre Nissum.
Foto: Karen Barfod.
 

Resultater

Her kan du finde en tabel med resultaterne som wordfil.

 
Mønster i relevante hits og typologier:
  1. Undervisning i eksterne læringsmiljøer som en del af fagene og specielle kursustilbud for studerende
  2. Efteruddannelsesforløb (korte CFU kurser, konferencer)
  3. Længere forløb, feks PD moduler
  4. Udviklingsprojekter
  5. Forskerteams og programmer
 
Ad 1: Undervisning i eksterne læringsmiljøer som en del af fagene og specielle kursustilbud for studerende
 
Der er mange forskellige tilbud til de studerende på grunduddannelserne. Der findes f.eks. særligt tonede forløb af de ”almindelige” uddannelser, hvor de enkelte uddannelsessteder inden for rammerne af bekendtgørelsen uddanner lærere og pædagoger, der har et særligt specialeområde. Den mest tydelige af disse toninger er Outdoorpædagoguddannelsen i Horsens (VIA), der hvert år trækker fulde hus. Andre tilsvarende tiltag (f.eks. outdoorlærer i Nørre Nissum) er mindre succesfulde og eksisterer udelukkende samlæst og ikke på egne hold.
 
Der er også tiltag, hvor de studerende kan vælge et kursusforløb, enten som frivilligt kursus eller som et valg i forbindelse med temauger. Disse tiltag når rigtigt mange studerende, som 1. årgangs tema på Metropol og udeskolekurserne i VIA. 
 
Meget spændende er de steder, hvor den faglige undervisning inddrager uderummet – altså hvor det at gå ud ikke er et særligt tilbud til den studerende, men mere en naturlig del af undervisningen på lærer- og pædagoguddannelserne. Nogle fag er ”født” med beskrivelser af ude-aktiviteter i fagbeskrivelserne, andre steder (som f.eks. historiefaget på læreruddannelse Metropol) vælger institutionen at skrive ude-rummet ind i den lokale studieordning. Derudover er der mange steder, hvor den enkelte underviser vælger at tage de studerende med ud, meget ofte i naturfag eller fag med kroppen i spil (f.eks. Idræt i læreruddannelsen  og SKB (sundhed, krop og bevægelse) i pædagoguddannelserne).
  • Tonede uddannelser: outdoorpædagog, ridepædagog, friluftslærer, outdoorlærer, PULS
  • Afgrænsede udekurser (40 t, 36 t, international, tværmoduler)
  • Integreret i fagene
  • De fag der er født med udeundervisning i beskrivelsen af faget (bio, fy/ke, n/t, hist,VNT)
  • De fag hvor underviseren vælger at tage de studerende med ud (lokale studieordninger)
  • Som en del af studerendes projekter
  • Faglig hovedopgave / speciale
  • Bacheloropgaver
  • Deltagende i udviklingsarbejder (naturvidenskabsfestival, matematikkens dag)
  • Temadage
     
Ad  2: Efteruddannelsesforløb (korte CFU kurser, konferencer)
 
Mange University Colleges (UCér), der forestår lærer- ogg pædagoguddannelserne i Danmark opslår korte efteruddannelseskurser, ofte med et meget praktisk og fagrettet perspektiv. Dette sker ikke nødvendigvis på de UCér, hvor der i øvrigt er dokumenteret meget aktivitet inden for feltet. Det kan være korte kurser i samarbejde med de lokale Centre For Undervisningsmidler (CFUer), feks:
    • Dansk i udeskole, 3 timer
    • Billedkunst ude
    • Med matematik udenfor
    • Udeliv
  • 3 dages kurser (ex UCSJ)
  • Temadage, konferencer
 
Ad 3: Længere forløb, feks PD moduler
 
Enkelte steder genfinder vi nogle af søgeordene i længere efteruddannelsesforløb, og flere steder er det som en del af kerneydelsen f.eks. i Friluftsvejlederuddannelsen (1), mens det andre steder alene er en lille del mellem opremsninger og ikke som fokuspunkter. Der er således på nuværende tidspunkt ikke nogen kompetancegivende efteruddannelsesforløb for lærere og pædagoger ud over friluftsvejlederuddannelsen inden for netop dette felt.
 
På baggrund af dette formulerede VIA OUT (VIAs program for outdoorpædagogiske perspektiver i professionsuddannelser) og Metropol i foråret 2013 et pædagogisk diplommodul i ”Udepædagogik”, der pt er til godkendelse.
 
Vi genfinder et eller flere søgeord inden for områderne:
  • PD i Naturfagsdidaktik
  • Friluftsliv og udemotion (2 PD moduler af 10 ETCS)
  • Friluftsvejlederuddannelsen (ikke PD)
  • Naturfagsvejlederuddannelsen
  • VIA/ Metropol ansøgt om PD modul i udeskoledidaktik
  • Skivejlederuddannelsen
 
Ad 4: Udviklingsprojekter
 
Mange udviklingsprojekter er knyttet til forskerteams og programmer, hvor andre er mere fritstående eller måske er bestilte opgaver, som feks afrapporteringen af Grønbjergskoleprojektet. Her er nogle eksempler.
  • Institut for Skole og Læring på Metropol.
  • Skolehaver
  • Læringsmiljø Nærmiljø
  • Udeskole i hele Lemvig Kommune
 
Ad 5: Forskerteams og programmer
 
I lærer- og pædagoguddannelsesregi tegner der sig to store programmer, med flere projekter og mange tilknytninger:
  • VIAs program for outdoorpædagogiske perspektiver I professionsuddannelser med 6 akademiske medar-bejdere og egen hjemmeside, VIA OUT.
  • Forsknings - og udviklingsmiljø på Metropol: (dette miljø er senere blevet sammenlagt og har fået et andet sigte) med PhD studier tilknyttet og projekter, særligt stoert er Søndermarksskoleprojektet.
     

Søgeord i uc viden

I portalen www.ucviden.dk/portal/ blev de samme 18 søgeord kørt igennem som i søgningen på de enkelte UCers hjemmesider. UC viden er netop i projektperioden forløb blevet sammenlagt, så der kan søges på tværs af uddannelsesinstitutionerne.
 
Vi søgte også her  på ordene:
Udeskole, udebørnehave, naturbørnehave, skovbørnehave, udeundervisning, naturlærer, udepædagogik, udeliv, udendørs, outdoorpædagog, outdoorlærer, outdoor, outdoor education, uformelle læringsmiljøer, byen, naturen, økobaser, alternative.
 
Der kommer der en lang række aktiviteter (2) fra VIA til syne, både inddateringer i PURE og beskrivelser af eksisterende tiltag og pressemeddelelser mv. det er i særligt grad aktiviteter knyttet til VIAs program for Outdoorpædagogik i professionsuddannelserne, der er synlige.
 
Det er vigtigt, at projekter dokumenteres og lægges på UC Viden, ellers kan de være usynlige for kollegaer, idet det er vanskeligt nu at finde arbejder i UC viden.
 

Rundringning

Vi valgte at ringe rundt til alle University Colleges, der repræsenterer lærer- og pædagogseminarier (bilag) for at høre, hvilken besked man får når man henvender sig direkte til dem.
 
De fleste hovednumre har svært ved at finde de kontaktpersoner, der ved noget om emnet, og henviser ofte til studielederen, der så kan henvise til en medarbejder, der måske ved noget. Det eneste sted hvor henvendelsen gik lige igennem omstillingen er VIA.
 
Mange projekter, der er beskrevet på websiden, har direkte kontaktpersoner, der beredvilligt fortæller om projekternes liv, bevillinger og resultater. Meget ofte ser projekter store og flotte ud i beskrivelserne, der så dækker over ret små satsninger og samarbejder med enkelte institutioner, skoler eller meget små aktiviteter.
Det er derfor vigtigt, at de personlige oplysninger i de lokale databaser opdateres, så mennesker i omstillingen kan finde de rigtige fagpersoner.
 

Resultater

De samlede og uddybede resultater er udgivet på VIA OUTs hjemmeside under ”udgivelser”, og resultaterne flettet ind på Skoven i Skolens udeskolekort og på Udeskole.dk´s beskrivelse af aktiviteter i Danmark.
 
Udeskole er nævnt på 6 ud af de 8 uddannelsessteders hjemmesider, og ude-undervisning på 7 ud af 8, og må dermed siges at være udbredte begreber i det danske uddannelseslandskab. Langt den største andel af relevante hits findes på VIAs og Metropols og Den Frie Lærerskoles hjemmesider, der enten har en langt større aktivitet på disse områder eller en mere aktiv pressetjeneste /webmaster / dokumentations-kultur. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er et rimeligt sammenfald mellem aktiviteternes antal og omfang  og ”hits” inden for området.
 
Vi finder en lang række mindre tiltag, herunder mange småkurser af 2-3 timers varighed med aktiviteter der kan laves udenfor, feks ”dansk i skolegården”, ”matematik udenfor” osv. På grunduddannelserne forekommer søgeordene dels de steder, hvor det er født ind i fagene, som f.eks. en del af lærer-uddannelsesfaget Fysik /kemi, og dels de steder, hvor underviseren selv vælger at tage de studerende med ud. Der er langt imellem de store tunge forsknings- og udviklingsprogrammer. Her er VIA OUT og Metropols udeskolesatsning de der er mest synlige.
 
Der tilbydes få steder (2) længerevarende kurser (1 uges varighed) i udeskole, som de studerende frivilligt kan vælge, og der findes toninger som Outdoorpædagoguddannelsen i Horsens, der inden for rammerne af bekendtgørelsen uddanner pædagoger med særlige outdoor-kompetancer.
Nogle PD uddannelser (PD i naturfagsdidaktik) har uderummet og alternative læringsmiljøer på program-met, men der findes ikke en særskilt akkrediteret udeskole PD på området, selvom den 1 årige friluftsvejlederuddannelser kan have overlappende elementer.
 
Rundringning
En rundringning til hovednumrene giver en del henvisninger fra den ene sektion af organisationen til den anden. Det er meget få steder (faktisk kun i VIA), hvor en henvendelse føres direkte til den kontaktperson der har forstand på området.
 
Mange projekter, der er beskrevet på websiden, har direkte kontaktpersoner, der beredvilligt fortæller om projekternes liv, bevillinger og resultater. Meget ofte ser projekter store og flotte ud i beskrivelserne, der så dækker over ret små satsninger og samarbejder med enkelte institutioner, skoler eller meget små aktiviteter.
 

Konklusion

Der er en mangfoldighed af aktiviteter om og med læringsmiljøer uden for klasserummet på hele læ-rer/pædagoguddannelses-området i Danmark. Der dukker ved denne undersøgelse  en del viden og erfa-ringer op, der tilsyneladende flyder usystematiseret og til dels udokumenteret (upubliceret) rundt.
 
Kompetancerne inden for dette felt synes at samle sig i faglige miljøer omkring Metropol og i VIA, med VIA som den tydeligste aktør. Og er svært ulige fordelt på fag og steder, eller så er websiderne ikke opdaterede. Konkret har VIA og Metropol den 1. april 2013 sammen indsendt en ansøgning om at få akkrediteret 10 ETCS et PD modul i udeskoledidaktik, idet så tydeligt sprang frem at dette mangler. Dette modul er stadig under behandling.
 
Der kan være behov for et mere systematisk udbud af udeskole / udeundervisning /udepædagogik på lærer- og pædagoguddannelserne i Danmark, da det tilsyneladende er tilfældigt i hvilket omfang og på hvilken måde studerende møder dette område, alt efter hvor de studerer. Mange mindre projekter er selvfinancierede, eller delvist financieret af fonde, der ikke reklamerer med det på deres hjemmesider (ikke publiceret her).
 
Rundringningen til ”vennerne” og udvalgte fagpersoner afslørede, at nærmest alle UC overvejer at beskrive og udbyde udeskolemoduler i forbindelse med reformen af læreruddannelserne (start august 2013). På baggrund af denne undersøgelse kan man konkludere, at det kan ske på meget forskelligt vidensgrundlag og på baggrund af meget erfaringer, der er forskellige i omfang og form.
 

Gode råd til kollegaer

På baggrund af denne undersøgelse, med dens mangler og svagheder, kan fagpersoner inden for dette felt have glæde af:
  • Synliggørelse gennem øget dokumentation af arbejder og aktivt pressearbejde.
  • Opdatering af personlige kompetanceområder på arbejdspladsens personprofiler, så den rigtige medarbejder kan findes, dvs at personlige oplysninger i de lokale databaser opdateres, så mennesker i omstillingen kan finde de rigtige fagpersoner.
  • Søg penge. Lærer- og pædagoguddannelserne er meget vigtige aktører i arbejdet med børn og unge.
  • Opdatering af forskningsdatabaser, færdiggørelse og publicering af rapporter og udviklingsarbejder
  • At arbejde sammen på tværs af læreruddannelser og pædagoguddannelser. Det ville være givtigt, hvis lærer, pædagoger og studerende over hele landet havde mulighed for at løfte deres kompe-tencer indenfor udeskole/udeundervisning/udendørspædagogik på deres lokale uddannelse.
  • Arbejde sammen med eksterne læringsmiljøer omkring uddannelsesstedet – fx naturvejledere, museer, naturskoler, frivillige organisationer o.m.a.
  • Deltag i de landsdækkende arrangementer, som fx UdeskoleNet står for – og dermed i debatten om og udviklingen af udeskole i Danmark.
  • Hold dig orienteret om udeskoleområdet via Udeskole.dk.
     

Referencer

1) Friluftsvejlederuddannelsen er en 1-årig efter- og videreuddannelse i friluftsliv for undervisere og andre, som beskæftiger sig med formidling, og som kunne tænke sig at arbejde med friluftsliv og frilufts-aktiviteter i privat eller offentligt regi. Den udbydes pt på IFI/Skovskolen, i Viborg og Karpenhøj.
2) 62 på ”Udeskole”, 10 på ”Udeundervisning”, 5 på naturbørnehaver, 98 på ”outdoor”.