Udeskole på Rynkevangskolen

 

Der er iskoldt i toget. Lokomotivet kan ikke varme vognene op i vinterkulden, fortæller togføreren – og slukker for lyset, så der er mere strøm til varmeapparaterne. Godt man har sit udeskoletøj på. Trækker hætten op og slumrer i den mørke morgen, på vej i udeskole med 3. a fra Rynkevangskolen i Kalundborg. De har lovet snestorm. Kirsten Noe, som er en af klassens udeskolelærere, har forberedt mig på, at vi skal ud at cykle.
 

Siden skoleårets start har Kirsten, Lene Carlson og 3.a arbejdet ude 4 timer hver torsdag i dansk, natur-teknik og matematik, og da Rynkevangskolen ligger midt i Kalundborg, har det været helt basalt, at 3.a lærte at cykle mange sammen, så de kunne komme rundt i lokalområdet. Nu bruger udeklassen cykler som transportmidler ud til kysten, til Klosterskoven, Kystskoven og rundt inde i byen – og arbejder samtidig med cyklen i de forskellige fag.
 

Kirsten Noe tager imod på lærerværelset iført grønlandsstøvler og dunjakke. Hun er ved at pakke de sidste ting sammen.
”Vi bliver i skolegården,” slår hun fast. ”Det bliver for vildt med både vind og sne. I sidste uge var vi ude at køre i sne i vindstille vejr – og det gik fint. Men hvis der ligefrem kommer snestorm..” Kirsten Noe er naturfagslærer på skolen – og naturfagskoordinator i Kalundborg Kommune. Sidste år begyndte hun at arbejde ude med den daværende 3. klasse på skolen – og cyklede ene kvinde ud med en lang række af skoleelever.
I år arbejder Kirsten sammen med Lene, som er lærer i dette års 3.a. Hun underviser i dansk og matematik og de to har udviklet et kreativt samarbejde omkring udeundervisning i dansk, matematik og natur-teknik.
 

Vi går over i 3.a, hvor nogle ufattelig søde unger venter i overtræksbukser og varme støvler. Der er rart i klassen med juleguilander, lys og kogler i vinduerne.
 

”Det har været en sand fornøjelse at læse jeres logbøger denne her gang,” lægger Lene ud. ”Jeg har grinet. I bliver jo bedre og bedre til at skrive,” siger Lene og begynder at dele logbøgerne fra sidste torsdags udeskole ud. Og som den gode dansklærer hun er, giver hun hver elev en kommentar med på vejen.
”Martin – godt arbejde, men du kunne godt få nogle flere detaljer med. F.eks. hvorfor blev Markus ked af det – i stedet for bare at skrive at han blev ked af det.”
”Frederikke. Rigtig godt. Du glemmer at skrive, at det var snevejr. Derfor var det så hårdt at cykle. I skal jo skrive, så man kan forstå det, selv om man ikke var med på turen.”
”Cecilie – Læs det højt for dig selv, når du har skrevet det, så får du de små fejl rettet. Det hedder "Vi cyklede forbi Asnæsværket" – og ikke "Vi forbi cyklede Asnæsværket."”
”Tim – Det er så godt, at du er kommet i gang. Jeg glæder mig hver gang til at læse, hvad du skriver.”
”Naqil – det er godt. Men øv dig på at skrive tingene i rækkefølge. Brug de hjælpeord vi skrev på tavlen.”
 

”Prøv dig frem” skriver Lene med store bogstaver på tavlen – og så introducerer hun dagens opgaver:
”I dag skal vi være forskere – I skal finde brugbare løsninger, ved at prøve jer frem. I får en særlig opgave. Der er ingen færdig løsning. Der er mange rigtige. I skal finde jeres gruppes bedste løsning.”

Kirsten tager over:
”Hver gruppe får fire æg – ét æg mere end I er i gruppen. Og så får I en pose med en masse ting. Der er papir, piberensere, balloner, tape, elastikker, pinde, mælkelåg og snor. I skal finde ud af, hvordan I kan beskytte et æg, så I kan lade det falde oppe fra legetårnet og ned på asfalten ude på legepladsen – uden at ægget går i stykker.”
Kirsten kigger rundt på børnene, der smiler ved tanken om at slippe et æg fra 5 meters højde.
”I får ét æg hver til at gøre forsøg med – og ét æg til at vise os jeres bedste ide. Husk godt på, hvordan I laver jeres konstruktion, for I skal tegne den bedste løsning ind i jeres logbog”, siger Kirsten.
”Er det et kogt æg eller ikke?” spørger Daniel.
”Det er rå æg,” smiler Kirsten ”Og I skal selv samle dem op, hvis de går i stykker, så det gælder om at få dem hele ned.”
Så deler hun en seddel med opgaven ud til alle eleverne, som klistrer den ind i deres logbøger.
 

8.45 står vi i skolegården. Alle har godt med tøj på – og det er også nødvendigt. Det fryser en 4 – 5 grader, og selvom der er nogenlunde læ i skolegården, er det koldt. Grupperne er hurtigt i gang. Man kan mærke, at de er vant til at arbejde sammen og selvstændigt.
”Jeg har den perfekte ide, siger Caroline. ”Vi laver en dukke – og så styrer vi den ned.” Hun viser mig et par pinde, hun har lagt over kors, hvordan hun vil hejse ægget ned som en marionetdukke.
”Ja – god ide,” siger de andre – og så går de i gang, og jeg går videre til næste gruppe.
 

”Martin, skal vi gå i gang med din ide?” spørger Daniel.
”Jamen, det er jo os alle sammen, som skal finde på det,” siger Martin.
”Vi taper ægget ind. Så lander det blødere, fortæller Aviaaja.
”Tror I ikke det vil lande med den tykke side nedad? Den er tungest, siger Martin og puster en ballon op.

 

I gruppen ved siden af er Markus, Amanda og Carl i gang med en konstruktion, der består af en ballon og en masse elastikker. Drengene klistrer et billede af fodboldspilleren Søren Lassen fast på ægget. Så kan han også få en flyvetur.
 

 

En tredje gruppe går rundt oppe i tårnet og undersøger, hvor langt ægget skal falde.
”Vi tænker, mens vi kigger,” siger en pige.

 

I den anden side af skolegården arbejder Clara, Frederikke, Tim og Sofie.
”Vi har en ide. Vi putter ægget ind i ballonen og puster den op,” fortæller Klara.
”Men hvordan får vi det derind?” spørger Frederikke og hiver i ballonens mundstykke. ”Kan vi pakke det ind i ballon?”

 

”Åh nej, Søren Larsen splattede!” lyder det ovre fra tårnet.
 

Kirsten og Lene følger de første pilotforsøg. Kirsten er kun sammen med klassen, når de er i udeskole. Lene er glad for at have hende med.
”Vi kan noget forskelligt. Kirsten dækker naturfagene og jeg kan dansk og matematik. Vi får mange ideer sammen,” fortæller Lene.
”Her i december skal vi kigge på arkitektur i Kalundborg. Se på gamle huse og på lokalhistorisk arkiv med børnene.”
 

Og ideer savner de ikke. I løbet af efteråret har de arbejdet med et stenemne og lært strandens sten at kende. Så har de arbejdet med træer i skoven og målt højde, omkreds, alder, kigget på blade og symmetri. Og så har de haft innovationsværksted ude i skoven. Hvad kan man bruge en skovsnegl til? Grupperne lavede brainstorm og gav deres ideer videre til de andre grupper, som så arbejdede videre med dem.

  

Cyklerne er et helt kapitel for sig. De bliver brugt i matematik til at arbejde med omkreds, vinkler, afstand og opgaven ”Find på regnestykker med din cykel”. Samtidig er det at lære at cykle en del af den færdselslæreundervisning, som eleverne alligevel skal have. Og så har udeskolens cykelundervisning indtil videre sparet skolen for 69.000 kr. om året, fordi eleverne selv kan cykle til svømning, når de har været i udeskole i 3. klasse.
 

 

 

Ideen med at pakke ægget ind i en ballon virker desværre ikke.
 

Klask. Endnu et æg falder fra tårnet. Caroline løber ned og samler det op.
”Hvordan føles det?”, råber hendes gruppe oppefra.
”Smadret,” siger Caroline. ”Men det er godt med papir omkring. Det smadrede kun lidt. Vi må prøve på en lidt anden måde.”
 

Kirsten fortæller, at Kalundborg kommune er Science Kommune og har haft naturfagsstrategi gennem en del år. I Børn og Unge politikken er "udeskole" et indsatsområde fra 2010 – 2013. Det betyder at alle skoler på en eller anden måde skal arbejde med udeskole. Udeskole på kommunens skoler udmønter sig forskelligt. Der er arbejde med udeskole på de fleste skoler, men det er slet ikke alle klasser. Røsnæs skole har udeskole på næsten alle klassetrin. På Rynkevangskolen er det 3.a, børnehaveklassen og så to specialklasser 5C og 6C, som arbejder med udeskole.
 

Et væld af æggeforsøg bliver foretaget fra tårnet. Nye ideer bliver afprøvet, udviklet og forfinet. Nu begynder grupperne at være klar til at vise deres bedste bud på en ægte æggebeskytter. Første gruppe står klar i tårnet

”Hvad har I brugt?” råber Lene op til dem.

"Ballon til at svæve med, tape til at beskytte og en mælkekapsel til at lande på," fortæller Martin og slipper ægget, som lander uden en skramme.
 

 

 

Så er det den næste gruppes tur. De havde valgt at vikle tape rundt om ægget, så det var beskyttet, bruge en ballon til at forsinke faldet og mælkekapsler til at lande på og nogle piberensere som en slags landingsben. Og Yes! Det går rigtig godt. Ikke en revne i ægget.
 

Så er det den tredje gruppes tur.
”Vi har sat papir på som faldskærm – og en ballon. Og så lander ægget også på mælkelåg, fortæller Naqil og sender ægget ud over rækværket. Ideen med papirfaldskærmen er super god. Ægget svæver ned og lander i god behold.
 

  

”Først satte vi tape på – og så elastikker og så mælkekapsler nederst. Så håber vi bare den holder,” siger Frederikke og smider sin gruppes æg nedfra tårnet.
 

"Splat" siger ægget.

Men Tim har hele tiden tvivlet på resten af gruppens æggebeskytter, så har han lavet sin egen konstruktion - og den virker til stor glæde for hele gruppen.
 

Det er koldt. Normalt holder børn og voksne varmen ved at cykle – og ved at der er bevægelse i de læringsaktiviteter børnene laver ude. De har ikke haft bål endnu, fortæller Lene, selv om der er bålpladser både på skolen og på mange af de steder de tager hen. Men det kan jo komme.
 

Så står næste gruppe klar.

”Hvad har I brugt?” spørger Lene igen.
"Ballon, snor, piberensere, papir til beskyttelse og elastikker til at holde sammen på det hele. Der var ikke mere tape, så vi måtte finde på noget nyt og har pakket ægget ind i papir," fortæller gruppen.
”Hvad forventer I?
”Jeg håber den holder” siger Markus.

”Jeg tror den går i stykker,” siger Amanda – og slipper.
”Knæk” siger ægget.
 

Så er det den sidste gruppe. Aicha holder ægget, som er omviklet med tape, elastikker og har piberensere som antenner. Hun håber det holder – og det gør det søreme også.
 

 

Efter et par timer går vi ind igen.

”Det var godt nok koldt, men det var sjovt at lege med æg”, siger Karoline, mens de tager overtøjet af.
”Ja, det var meget fedt,” siger Aisha.
 

Og så sidder de igen i klassen alle sammen. De er stille og lytter interesseret med.
”Hvorfor falder ægget?” spørger Lene. ”Hvorfor bliver det ikke bare hængende i luften?”
”Fordi der er æggeblomme i det,” siger Aviaaja.
”Jeg tror, at hvis vi havde lidt mere tape og en ballon, så kunne vi godt kaste det ud fra et tag, uden at det gik i stykker,” siger Martin, der er i gang med nye konstruktioner inde i hovedet.
”Fordi der er tyngdekraft,” siger Amanda.
”Det er tyngdekraften som holder os fast til jorden,” siger Caroline.
”Hvis der ikke havde været æggeblomme i ægget – og to balloner, så ville det ikke gå i stykker,” siger Frederikke.
”Men lige meget hvor let det er, så vil det altid falde nedad,” holder Lene fast og fortæller klassen om Isaac Newton som lå og sov under et æbletræ – og fik et æble i hovedet – og så spurgte sig selv om hvorfor det mon faldt ned, forskede og beskrev tyngdekraften i Newtons 2. lov.

"Og det I har gjort i dag, det er at forske."
”Det med tyngdekraften betyder, at man ikke kan hoppe så højt,” siger Frederikke. 
 

”Nu skal I tage logbøgerne frem. Vi skal have skrevet hjælpeord op på tavlen,” siger Lene – og alle tager bøgerne frem. Lene spørger klassen, om de kan huske dagen – og sammen skriver de hjælpeordene:

 

2. december 2010:
• Snakke
• Besøg af Malene
• Beskytte et æg
• Hvad virkede – og hvad virkede ikke

 

I skal beskrive jeres forsøg grundigt. Fortæl hvad I gjorde. Hvad lykkedes – og hvad lykkedes ikke? Hvorfor? Lad som om nogle, som ikke har været her, skal læse jeres logbog.
 

Mens resten af klassen skriver hjælpeord, går Kirsten og Amanda ud og måler på vejret. Det er  Amandas tur i dag. Hun måler temperaturen, vindstyrke, vindretning og så vurderer hun skydækket.
 

Inde i klassen er de blevet færdige med hjælpeord. Nu har eleverne logbogskrivning som lektie til næste mandag.

”Hov for resten, vi skal lige vise Malene, hvordan vi finder rækkefølgen, når vi skal cykle,” siger Lene – og så råber hun:

”Nul”

”Et” siger Frederikke
”To” siger Frederik

”Tre, fire, fem, seks…”. Én efter én råber børnene deres nummer op. Nummeret har man altid – og eleverne kører altid i den rækkefølge. Men de skiftes til at cykle forrest og vise vej.
 

Og så er det tid at sige farvel. Selv om vi ikke nåede så langt på cyklerne, var der masser af erfaring at tage med hjem. Tusind tak til børn og voksne for en hyggelig dag i udeskole med 3.a fra Rynkevangskolen.