Grøn gele
Lidt om vandmynte
Vand-mynte er en 25 - 80 cm høj urt der vokser ved bække, i grøfter og ved søbredder. Vand-mynte hører til den plantefamilie der hedder læbeblomst-familien.
Vand-myntes blade og blomster dufter og smager kraftigt af mynte (mint). Derfor kan du bruge vand-mynte til ting der gerne må smage af mynte. Du kan f.eks. lave te af vandmynte ved bare at lægge nogle blade ned i en kop, og hælde kogende vand over. Du kan også lave grøn myntegele som det er beskrevet i opskriften nedenfor. Grøn myntegele smager godt sammen med bålstegt kød - specielt lam.
Ager-mynte er nært beslægtet med Vand-mynte. Ager-mynte vokser på marker, i grøfter og ved søbredder. Den kan du også bruge i denne opskrift.
Sådan gør du
- Find vand-mynte, og pluk nogle planter.
- Pil bladene fra stænglerne, og sorter og skyl dem.
- Hæld bladene i en gryde, og hæld citronsaft og kogende vand over.
- Kog i 5 minutter.
- Tag bladene op.
- Mål saften der skal være 1 liter.
- Hæld saften tilbage i gryden, hæld et brev Gul Melatin i og rør rundt.
- Kog i 1 minut.
- Tag gryden af ilden.
- Hæld sukker i, og rør det sammen.
- Sæt gryden over igen, og kog i 1 minut.
- Skum geleen, og hæld den i syltetøjsglas der er skyllet med Atamon.