Brødkiks
Bag brødkiks - små kiks, bagt over åben ild.
Kort om brødkiks
Brødkiks er en lille kiks bagt uden gær og surdej og over åben ild. I behøver bare vand, salt og groft mel. I kan forsøde tilværelsen med en god stor skefuld honning. Her er der forslag til to slags brødkiks med tilbehør:
Kiks fra jernalderen
Den lille brødkiks er en ”kopi” af en forkullet brødkiks fra Danmarks jernalder for 2000 år siden. Jernalderkiksen var bagt af bygmel. Dengang blev byg ikke kun brugt til at lave øl, som vi også gør i dag, men blev brugt til brød og grød. Tollundmandens sidste måltid var en byggrød.
I dag er det ikke så let at få fat i byg til madlavning. Men bygflager kan fås i Brugsen i nogle helsekostbutikker.
I skal bruge et godt glødebål. Foto: Malene Bendix.
Forberedelse
Bagning af brødkiks og tilberedningen af de forskellige tilbehør kræver ingen særlig forudgående forberedelse. Du skal blot have materialerne til rådighed og et rart sted at være – ude eller inde. Hvis du arbejder med et længere forløb, kan du arbejde med et fagligt baggrundsstof om menneskers livsvilkår og samspil med naturen gennem tiderne.
Du kan understøtte et æstetiske ”rustikt oldtidslook” ved at bruge kurve, træfade, trætallerkner, lerkopper, hjemmelavede piskeris (se nedenfor) mv.
Eller du kan understøtte et æstetisk ”friluftslook” ved brug af spejdergryder, dolk, mug mv.
Sådan gør du
Brødkiks med smør, knapost og skovens urter
Giv en introduktion til aktiviteterne og del derefter eleverne i nogle arbejdshold: et dej- og bagehold, et ostehold, der også indsamler urter, et smørhold (2 elever, det kan evt. gå på omgang) og et bål- og brændehold.
Sæt først bålet i gang. Derefter brødholdet, så smørholdet, osteholdet, og brændeholdet. Så passer tiden nogenlunde.
Brødkiks
-
Mål vandet op og tilsæt evt. salt og honning.
-
Ælt mel i dejen, til den er god fast, nærmest lidt tør. Mange elever er ikke vant til at bage og har brug for hjælp til at samle dejen.
-
Nip små stykker af dejen, rul det til kugler og klem dejkuglerne flade. Kiksene skal være på størrelse med en femmer i diameter, ikke helt flade, men heller ikke tykke.
-
Bag jeres kiks på et gammelt grydelåg. Klods låget lidt op på nogle sten eller tykke brændestykker, så der kan laves og vedligeholdes et lille bål med tørre småpinde under låget.
Hvis I laver et længere tema, kan I forme lerplader på ca. 15 cm. i diameter og 1 cm. tykkelse og bage kiksene på dem.
Kiksene skal være gyldne og sprøde. De kan vendes med fingrene, men hvis eleverne er bange for at brænde sig, kan kiksene også vendes med små flade træstykker.
Det kan være svært for eleverne at holde bålet ved lige, så det hverken går ud eller bliver for varmt. Hold øje med dem. Lav evt. et pusterør af en hul stilk fra vild kørvel eller vild gulerod.
Når kiksene er færdige, kan I lægge dem i en kurv eller på et fad. Læg et klæde over, så de holder sig lune, til resten af maden er færdig.
Knapost
Knapost er en friskost, der i konsistens nærmest ligner en blanding af hytte- og rygeost.
Knapost tilberedes ved at varme blandingen af tyk- og kærnemælk op stille og roligt. Man siger, at det ikke må koge, og det er også bedst, hvis temperaturen holdes lige under kogepunktet. Så bliver osten mest cremet. Men det er ingen katastrofe, hvis osten koger. Det er derimod meget vigtigt, at der ikke røres i osten, før den helt færdig. Osten skal bare simre, indtil al vallen er skilt fra.
Osten er færdig, når man kan skære gennem ostemassen med med en kniv og osten deler sig. Eller, hvis osten har kogt, til man har en klar fornemmelse af, at osten er færdig.
Tag osten af varmen og si vallen fra. Den færdige ost røres med lidt salt og de urter, der er blevet samlet i skoven, ved stranden eller i det åbne land.
I kan bruge mange forskellige urter afhængig af årstiden, og I kan blande dem, som I synes. Ramsløg, vildløg, merian, timian, sødskærm, lidt meget fint snittet skvalderkål, et æble er også dejligt, hvis det er snittet helt fint. Eller måske noget helt andet, der gror lige dér, hvor I er.
Min favoritter er:
-
Ramsløg eller frøstande fra ramsløg og merian
-
Frøstande fra ramsløg, sødskærm og et fint snittet lille æble.
Smør
Smør laves let. Man skal bare holde eleverne i gang med at piske fløde hele tiden. På en lun sommerdag varer det under en halv time. På rå dag kan det vare et par timer. Man kan komme ud for, at det er så koldt, at smørret bare ikke vil skille. Det kan hjælpe at sætte skålen i nærheden af bålet, så fløden bliver lidt lunere.
Når smørret er færdigt – og er man i tvivl, er det ikke færdigt – hældes kærnemælken fra.
Læg smørret over i en mindre skål. Nu skal smørret ”vaskes”. Hæld frisk vand på, og gnid det gennem smørret. Skift vand nogle gange, indtil al kernemælken er vasket ud. Den gode husmor kendtes i gamle dage på sit gode smør, som kunne holde længe og ikke harskede
for hurtigt. Hvis det skal lykkes, må kærnemælken være vasket helt ud.
for hurtigt. Hvis det skal lykkes, må kærnemælken være vasket helt ud.
Lad eleverne smage kærnemælken. Det smager som letmælk. Kærnemælken bliver først tyk, når den syrner, på en varm dag i løbet af nogle få timer.
Man kan evt. salte smørret lidt, og man kan forme de fint som en smørbolle og pynte med en smuk, spiselig blomst.
Måltid
Nu er det lille måltid klart. Arrangér brødkiks, smør og ost fint og byd velkommen til et dejligt mellemmåltid.
Det er dejligt med mad over bål - her på bålpande.
Foto: Malene Bendix.
Søde brødkiks med flødeskum og skovens bær
Materialer og huskeråd som ved brødkiks, bortset fra at urterne skiftes ud med bær - og at dejen tilsættes to store spiseskefulde honning.
Flødeskum med skovens bær
-
Pisk piskefløde med piskeris. Pas på det ikke bliver til smør – børnene pisker tit med stort
engagement. -
Mos de friske bær og vend dem i flødeskummen. 2-3 dl mosede bær er fint, men lav det, som I synes, at det skal være.
-
Du kan bruge skovjordbær, hindbær, brombær, kirsebær, blommer, kræge, eller jeres helt egen blanding af det, I fandt.
Arrangér kiks og flødeskum fint og byd velkommen til et dejligt mellemmåltid.
Velbekomme!
Søde kiks med flødeskum, honning og hakkede hasselnødder
I kan også spise kiksene med flødeskum og flydende honning. Det er en fin lille lækkerbisken. Hvis jeres honning er hård, kan I varme den ved ilden, så bliver den klar og flydende. I kan evt. drysse nogle hakkede hasselnødder hen over.
Honningristede hvedekerner
Hvis I har lidt tid til overs, er det let at riste nogle hele hvedekerner i lidt honning. Send en lille portion rundt og tag 2-3 stk ad gangen. Det er hyggeligt.
Ammenam. Foto: Malene Bendix.
Lav selv et piskeris af pil
I kan evt. tilvirke piskeris selv.
Høst nogle pilegrene i ca. ½ cm tykkelse og ca. 20 cm. længde. Afbark dem og bind 6-7 pinde sammen med en uldtråd eller tyndt sejlgarn.
Det er et fortrinligt piskeris.
Pilegrene med nye blade og frøstande.
Foto: Malene Bendix.
Baggrund
Ideen til de små brødkiks stammer fra et arkæologisk fund. Familiens hus brændte og man efterlod i hast det arbejde, man var i gang med – at bage kiks på små lerplader. Kiksene var lavet er bygmel.
Første fund af brød
Det allerførste brød fra den danske oldtid er fundet i en grav ved Esbjerg, hvor den døde havde fået et lille brød med på rejsen til de dødes rige i lerkop.
Kornets historie i Danmark
Vi begyndte at dyrke korn i Danmark omkring 4000 år f.kr. ved bondestenalderens begyndelse. Vi modtog næsten hele ”landbrugspakken” på en gang med husdyr som får, ged, ko og gris samt ænder og gæs. Høns og kat fulgte senere i jernalderen. Det var okser, der trak vogne og arder (oldtidens plov).
Vi har dyrket forskellige kornsorter gennem oldtiden.
-
Først i løbet af bondestenalderen bliver korndyrkningen almindelig. Først dyrker bonden emmer og enkorn, som er primitiv hvedearter, og nøgen byg.
-
I bronzealderen kommer hirsen til, og efterhånden bliver andre hvedearter mere almindelige, bla. spelt. Hør optræder også for første gang i bronzealderen. Den mest fremtrædende kornsort er dog nøgen byg.
-
I jernalderen bliver hør mere almindelig. Men først i vikingetiden ændres billedet mere markant, idet dyrkningen af hvede stort set ophører til fordel for byg og rug.
-
Havre blev dyrket både i jernalderen og vikingetiden, men kun i små mængder.
-
Byg, som i dag kun bruges til foder og øl, blev i oldtiden brugt til både brød, grød og øl, som Romeren Tacitus omtaler som korn, ”gæret til en hvis med en hvis lighed med vin”. (Mjød er ikke en øl, men gæret honning evt. tilsat bær).
Litteratur og links
Læs om oldtidens nytteplanter på Sagnlandets hjemmeside.
