Fryse-tik
En fangeleg med rimturser.
Kort om fryse-tik
Fryse-tik er en fangeleg, som ligner ståtrold på en prik. Den foregår i et rollespilsagtigt univers. Her er en eller flere af jer rimturser - en slags onde bjergvæsner, som kan fryse andre til is.
Sådan gør du
-
Aftal et afgrænset område, hvor legen foregår.
-
Find ud af, hvem som er rimturser. Det kan være en eller flere.
-
Rimturserne tæller til 30 - og alle løber væk.
-
Så kommer rimturserne efter de andre.
-
Når en rimturse rører en person, puster den samtidig på ham og råber "Frys!". Den som blev fanget skal nu stå stille - fastfrosset - med spredte ben, indtil en anden kravler mellem benene og råber "Tø op!".
- Nu gælder det for rimturserne om, at fryse så mange som muligt på tid.