Tegn en blomst

Tegn blomster i naturen - og efter fotos.
Valmue i juni. Foto: Christina Gejel Nielsen

Kort om blomster

Tegn blomster i naturen
Blomster er smukke - og det er sjovt at sætte sig ude i naturen og tegne dem i fri hånd med blyanter, farver, kul eller tusch. Her er et par ideer:
  • Kig godt på blomsten - og tegn den først med en blyant. Læg mærke til, hvor mange kronblade den har, hvordan stænglen og blade sidder osv. Læg mærke til blomstens farver - og farvelæg din blyantstegning.
  • Hvis solen skinner, kan du også tegne blomstens skygge af på papiret - og farve den sort.
Tegn en blomst efter et foto
Af og til kunne det være dejligt, hvis det var muligt at tegne dem præcist af til pynt. Her er en ide til, hvordan du kan gøre det ved hjælp af et fotografi af en blomst.
 
Vorterod lyser i solen om foråret. Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Find et foto af en blomst, som du synes, er flot på internettet - og print det ud på papir. Du kan eventuelt finde et her på hjemmesiden.

  • Sæt dit blomster-foto op på et vindue eller på en lyskasse med tape. Sæt et hvidt stykke papir fast med tape ovenpå.
  • Nu vil lyset udefra lyse igennem papiret, så du kan se blomsten på fotografiet igennem det hvide papir.
  • Tegn nu blomsten af med en blyant.
  • Pil papiret ned fra vinduet - og læg det på et bord. Tegn de blyants-streger, som du synes er flotte, op med tusch - pust på tegningen til tussen er tørret - og visk så alle blyantsstregerne væk.
  • Nu har du en flot blomster-tegning.
På samme måde kan du tegne alle mulige fotografier af - også af dyr, mennesker, træer eller andet.
 
Her er blomster, du kan tegne af:
 
Blå anemone
Blå anemone - en af de første forårsblomster. Foto: Ole Malling.

 

Smørblomst - eller bidende ranunkel. Christina Gejel Nielsen.
Ranunkel. Foto: Christina Gejel Nielsen.
 
Vellugtende kamille er rigtig godt i urtete. Foto: Malene Bendix
Vellugtende kamille. Foto: Malene Bendix.

 

Skovstjerne - Danmarks eneste syvtakkede blomst. Den vokster i skoven på næringsfattig jord. Foto: Malene Bendix.
 
Blåmunke. Foto: Malene Bendix
Blåmunke vokser på sandede bakker og i klitter. Skør blomst med strithår, som er i familie med klokkeblomsten. Foto: Malene Bendix.
 
Dunet vejbred
Dunet vejbred. Foto: Christina Gejel Nielsen.

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.