Følg foråret

Gå i skoven en gang om ugen, og se hvilke blomster der er sprunget ud.
Anemoner. Foto: Malene Bendix.

Lidt om at følge foråret

Foråret er en dejlig tid - og når det først tager fart, kan du følge med i hvordan det folder sig ud uge for uge. Du kan for eksempel vælge, at du vil gå en bestemt tur, én gang om ugen, og følge de forårsblomster du møder på den vej. Hvilke blomstrer først? Hvilke der følger efter? Hvor længe blomstrer hver art? osv. Nedenfor finder du en tabel, hvor du kan skrive det, du opdager.
 
I stedet for blomster kan du vælge at følge, hvornår træer og buske springer ud. Eller du kan lytte efter hvornår du hører den første musvit, den første solsort osv. Du kan også lede efter smådyr i skovbunden og notere hvornår du støder på smådyr som mariehøne, edderkop og bænkebider første gang. Se hvordan nedenfor.
 

Sådan gør du

Find først ud af, hvad du vil følge. Her tager vi forårsblomsterne som eksempel. Begynd så tidligt som muligt. Vælg dig en bestemt vandretur det lille stykke skov, som du vil følge forår i. Din tur må gerne gå igennem forskellige typer af skov - og evt. lidt skovbryn, så kan du finde flere forskellige blomster. Gå din tur én gang om ugen i løbet af foråret og se hvordan det står til med blomstringen. Er nye blomster begyndt at blomstrer? Står de gamle der stadig, eller er de ved at visne bort?
 
Tag noter
Noter dine forårsblomster i tabellen nedenfor. Du kan skrive blomstens navn i venstre kolonne, når du ser den blomstre første gang. Ovenover skriver du månedens navn og ugens nummer. Feltet under ugens nummer kan du farve med blomstens farve, så kan du undersøge om der er et mønster i, hvornår de forskellige farver af blomster blomstrer.
 
For hver uge en blomst blomstrer farver du ugens felt ud for blomsten.
 
Her er først et eksempel, og nedenfor det er der en tabel, du kan bruge. Du kan også lave din egen tabel på et ternet stykke papir.
 
Eksempel
Tabellen her starter i uge 14, men den kunne let starte før.
 
Måned   April  April  April  April  Maj  Maj  Maj
Uge 14 15 16 17 18 19 20
               
Art              
*Martsviol Farv lilla Farv lilla          
*Hvid anemone   Farv hvid Farv hvid Farv hvid      
*Skovsyre     Farv hvid Farv hvid      
*Guldstjerne       Farv gul Farv gul    
*Vorterod       Farv gul Farv gul Farv gul  
Osv...              
               
               
 
 
Tabel: Følg Foråret
 
Måned              
Uge              
               
Art              
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
               
 
Følg flere grupper
Hvis du finder flere arter, eller hvis du skal bruge flere uger, så kan du kopiere flere tabeller - eller tegne nogle selv. Hvis du kigger efter blade eller dyr i stedet for forårsblomster, kan du tegne det du finder i feltet i stedet for at farve. 
 
 
Martsviol 
Her er martsviol. Det er en af de første forårsblomster. Foto: Arne Anderborg.
 
Spørgsmål til dit blomsterskema
Når du har fyldt dit skema ud med farver og blomsternavne, kan du overveje disse spørgsmål. Spørg evt. din lærer eller en anden natur-intereesseret om hjælp, hvis de er for svære.
  • Er der nogle blomsterfarver, som fylder mest i bestemte perioder i løbet af foråret - og sommeren?
  • Hvorfor tror du at netop den farve er stærkest lige der?
Hvis du har lavet blomstrings-tabeller sammen med nogle andre, kan I overveje:
  • Blomstrer Lenes anemoner før Jens´s? Hvorfor gør de det? Er det pga. forskellige voksesteder? Har det betydning om de står i lys eller skygge? Har det betydning om de står på mager eller næringsrig jord?
  • Blomstrer den samme arts blomster i lige mange uger, selv om de begynder deres blomstring på forskellige tidspunkter?
God forårsjagt !

Alle kan bruge ideen her – børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.