Fuglekig ved sø og skov

Eleverne får kendskab til nogle af de fugle, som de kan se og opleve ved de store søer i Nationalpark Thy.
Skoleelev fotograferer skovens fugle

Forberedelse

Det er en stor fordel at tilrettelægge forløbet i samarbejde med en naturvejleder, som har godt kendskab til fuglene i Nationalpark Thy. Find en vejlederne her

Læs korte tekster i linket som inspiration for dialogen om fugletælling.

Hav adgang til Film, som forklarer lidt om formålene med fugletællinger.

Opgaven

Opgaven er inddelt i tre moduler: Hjem-Ude-hjem.

Hjem: Indledningsvis skal eleverne have indblik i, hvordan man bestemmer fuglearter. De lærer bl.a. at bruge fagudtrykket ‘JIZZ’ (djiss) - og dets betydning. Jizzen er rigtig god, når fugle skal artsbestemmes. De skal tegne og gætte fugle med fokus på hhv. ‘jizz’ og detaljer.

Ude: Eleverne skal kigge på fugle med kikkert og teleskoper ved fx Nors Sø. Her skal de artsbestemme de fugle, de ser, ud fra ‘Faktakort’, bøger og evt. egne fotos taget med mobiltelefoner gennem teleskop.

Fra fugletårnet i Nors er der god mulighed for at både at se havørn og trane, som er to af Nationalpark Thy’s HIGH5-arter og som dermed er både karakteristiske og ekstra bemærkelsesværdige.

Det anbefales, at klassen deles i to hold, så eleverne på skift iagttager fugle. Det andet hold kan i mellemtiden arbejde med aktiviteten: "På træk med sangsvanen", se under "Kan suppleres med opgaver".

Hjem: Grupperne skal udskrive deres fundne fuglearter fra turen og få lavet en samlet artsliste på tavlen. Desuden udfordres eleverne, idet de sammen med deres gruppe skal huske så mange arter som muligt. De kan evt. fremvise de fotos, som de har fået taget gennem teleskoper ude ved fugletårnet.

Sådan gør du

Hjemme i klassen

Intro

Læreren tegner på tavlen ‘jizzen’ (omridset) af både havørn og trane. Brug evt. arbejdsarket: "Jizz af havørn og trane". Eleverne skal herefter gætte, hvilken tegning der viser hhv. havørn og trane. Det kan de fleste nemt gennemskue, fordi jizzen på en ørn indlæres i en tidlig alder. Snak om, hvilke kendetegn på begge af fuglene, der er meget markante ud fra deres jizz. Fx benlængde og næbform.

1. Læringsmål og fakta om fugle

Tal med eleverne om læringsmål og introducer arbejdsarket: ”Tegn på læring om fugle”. Derefter gennemgåes fakta om begge fugle på www.naturporten.dk.

2. Tegn fuglens jizz og gæt en fugl

Start med at hænge fotos af fugle op i klassen. Brug arbejdsark: "Arter tilknyttet vand, skov og krat". Hvis skolen har udstoppede eksemplarer af nogle af fuglene, kan disse også opstilles i klassen - det øger sværhedsgraden, når de skal tegne jizzen. 

Udlever arbejdsark til eleverne: “Tegn og gæt en fugl”.
Eleverne skal "i al hemmelighed" vælge en fugl, som de kun tegner OMRIDSET af. I fagsprog hedder det "at tegne fuglens ‘JIZZ’ ".

Lad hver elev fremvise sin "jizz-tegning" for klassen. Klassen skal nu forsøge at gætte, hvilken en fugl, der er tegnet. Øvelsen vil bekræfte, at blot jizz’en på en fugl, kan fortælle meget om, hvilken type fugl eller art, der er tale om.

Når fuglen er gættet finder klassen i fællesskab fakta om fuglen på www.naturporten.dk.

Efterfølgende skal eleverne tegne detaljer på og farvelægge deres “jizz-tegning”. Mindst tre detaljer skal fremhæves vha. pile med tilhørende tekst. Se eksempel med knopsvane i arbejdsark: "Tegn og gæt en fugl".

De færdige tegninger hænges op, og eleverne får tid til at gå rundt og studere hinandens jizz-tegninger.

De 10 fuglearter tilknyttet vandet er:

Blishøne - kan ses året rundt
Fiskehejre – kan ses året rundt
Fiskeørn - kan ses april til oktober
Gråand - kan ses året rundt
Grågås - kan ses året rundt
Havørn – kan ses året rundt
Hvinand - kan ses året rundt
Sangsvane - kan ses oktober til april
Skarv - kan ses året rundt
Stor Skallesluger - kan ses oktober til maj

De 10 fuglearter tilknyttet skov og krat er:

Grønirisk - kan ses året rundt
Bogfinke - kan ses året rundt.
Dompap - kan ses året rundt.
Gransanger - kan ses maj til oktober
Gærdesmutte - kan ses året rundt
Musvit - kan ses året rundt
Rødhals - kan ses året rundt
Skovskade - kan ses året rundt
Solsort- kan ses året rundt
Stor flagspætte - kan ses året rundt

Ude ved fugletårnet ved Nors Sø

Brug af teleskop og kikkert

Det er vigtigt, at alle elever har fået gode instruktioner om anvendelse af både kikkerter og teleskoper inden de udleveres. Alle skal kunne stille skarpt, og være i stand til at se noget. Der ligger instruktionsguide i kassen.

På mitCFU.dk kan du fra 2017 reservere en fuglekasse, hvor der bl.a. er kikkerter og teleskoper. 

Eleverne opdeles i 2-4 mandsgrupper. Hver gruppe får en kikkert og en fuglebog. 
Teleskoper opstilles i fugletårnet. Lav aftale om hvor lang tid hver gruppe kan få ved et teleskop.

3. Jeg kigger på fugle

Udlever arbejdsark: "Jeg kigger på fugle". Fuglene, som eleverne ser, skal bestemmes og skrives ind i arbejdsarket. Hvis en fugl ikke umiddelbart kan bestemmes, kan eleverne forsøge at tegne fuglens jizz, og andre detaljer om fuglen ind i arket.

De “ukendte” fugle forsøges efterfølgende at blive bestemt i fællesskab hjemme i klassen.
Gennem teleskoperne kan eleverne desuden bruge deres telefoner til at tage billeder af de fugle, de ser. Det er en effektiv måde at artsbestemme fugle på. Og så er det både svært og sjovt at tage fotos af fuglene.

4. Fugletælling

Arbejdsarket:"Fugletælling" er en udvidet udgave, hvor antallet af arter også kommer i fokus. Fremgangsmåden er her den samme som beskrevet under "Jeg kigger på fugle", men hvor eleverne skal tilføje antallet af fugle. Elevernes bedste bud på antal skrives ud for hver art på listen på tavlen. Snak undervejs om, hvorfor det er svært at tælle fugle.

Hjemme i klassen

Grupperne skal skrive deres fundne arter op på tavlen, således at klassen får én samlet artsliste for turen. Efter artslisten er skrevet op på tavlen, skal eleverne forsøge blive enige om, hvilket antal der blev set i alt af hver art?

Hvis gruppen har jizz-tegninger, eller har noteret oplysninger eller taget fotos af “ukendte” arter, forsøger klassen at artsbestemme dem i fællesskab vha. ‘Faktakort’, bøger og internettet.

5. Hvem husker flest?

Når den samlede artsliste er skrevet op på tavlen, og fakta om fuglene er fundet på www.naturporten.dk, skal der gøres status på, om eleverne kan huske, hvilke af arterne på tavlen, der også var at finde på ‘Fotoarkene’? Måske også hvilke arter fra ‘Fotoarkene’, der ikke blev fundet på turen?
Eleverne bedes derfor, sammen i grupperne, udfylde arbejdsark:"Husk en fugl"
Hvilken gruppe kan huske flest arter?

Afslut med at vise Dansk Ornitologisk forenings 2-minutters film, som forklarer lidt om formålene med fugletællinger.

Eleverne kan:

  • beskrive et naturområde på baggrund af egne undersøgelser
  • argumentere og diskutere om enkle problemstillinger om natur
  • udtrykke sig med brug af naturfaglige fagord og begreber
  • blive fortrolige med brugen af teleskop og kikkert til registrering af fugle
  • artsbestemme fugle ud fra egne observationer
  • indsamle og vurdere data fra egne og andres undersøgelser i naturfag

Eleverne har viden om:

  • Havørn og Trane som er to af Nationalpark Thy mest
  • ornitolog-begrebet ‘jizz’, og får viden om, hvorfor det er et godt “redskab” i forbindelse med bestemmelse af fuglearter

Kommunikation – at bruge den tilegnede viden til:

  • at fremlægge egne observationer og erfaringer for andre