Fuglebræt
Kort om fuglebræt
Om vinteren er foderbrættet en magnet for fugle – og resten af året vil de også besøge det, hvis der ligger mad. Du kan sidde ganske stille og lære fuglene på foderbrættet at kende ved at kigge på dem. Brug evt. fuglekikkert og fuglebog til at lære dem bedre at kende.
De mest almindelige fugle på foderbrættet er f.eks.: Skovspurv, Gråspurv, grønirisk, solsort, musvit, bogfinke, blåmejse. Se også tabellen nederst i aktiviteten.
Sådan gør du
Bræt
Det bræt fuglene sidder på, kan du bygge sådan:
- Sav først brættet ud. Et rektangel, der er 45 x 30 cm er en god størrelse.
- Sav så listerne til. Sav to lister på 45 cm til de lange kanter og to lister på 24 cm til de korte. Sæt de korte lister i midten, så der bliver en lille revne i hvert hjørne, hvor regnvandet kan løbe ud.
- Søm listerne fast på brættet med små søm.
-
Pælen skal være cirka 1,5 meter. Dit foderbræt skal være så højt, at katten ikke kan nå det – og samtidig lavt nok til at du kan nå op til det. Spids pælen til i den ene ende med en kniv, et stemmejern eller en økse (se tegning øverst).
-
Sav 4 små træklodser til og skru eller søm dem fast rundt om toppen af pælen, så de flugter med pælens top.
Fugle og fuglefoder
Her er lidt ideer til fuglemad på foderbrættet:
- Krummer og skorper af brød, kage eller kiks.
- Frugt: Gamle æbler og pærer – men de må ikke være sprøjtede.
- Korn, nødder og frø: enten i en blanding, eller bare solsikkefrø, havregryn, havre o.a. frø
- En kogt kartoffel med skræl, der er åbnet, så fuglene kan pikke i den
- Kød og fedt: men det må aldrig være råt.
- Palmin: blandet med fuglefrø til fuglefoderfedtblanding.
Lær fuglene på fuglebrættet at kende
Fugle du har set på foderbrættet | Hvornår så du dem (dato) | Hvad spiste fuglen |
Blåmejse | ||
Bogfinke | ||
Dompap | ||
Fasan | ||
Flagspætte | ||
Grønirisk | ||
Gråspurv | ||
Gulspurv | ||
Gærdesmutte | ||
Husskade | ||
Jernspurv | ||
Kvækerfinke | ||
Musvit | ||
Ringdue | ||
Rødhals | ||
Sjagger | ||
Skovspurv | ||
Solsort | ||
Sumpmejse | ||
Tyrkerdue |