Lyt til fuglesang i forårsskoven

Formål

• at eleverne kan forbinde fuglesangen med foråret,
• at eleverne får kendskab til nogle almindelige danske fuglearter og deres sang,
• at eleverne får styrket deres koncentrationsevne og deres opmærksomhed ved at lytte og se fugle.
   

Forberedelse

Lær fugle at kende
Vi har valgt at tage udgangspunkt i fire fuglearter i denne aktivitet - nemlig solsort, musvit, bogfinke og gulspurv. De fire arter er almindelige over hele landet, deres sang er ret karakteristisk og sangaktiviteten starter allerede i marts, før løvspring.

Hvis I tager ud i slutningen af marts eller i starten af april, er de fire fuglearter nemme at få øje på og høre - og der er ikke så mange andre fuglestemmer, de kan forveksles med. Nedenfor finder du beskrivelser af de fire arter + seks andre almindelige arter - så der er mulighed for at undersøge flere fugle. 

Forbered eleverne
Aktiviteten kræver omhyggelig forberedelse i klassen. Start fx med at lade eleverne nævne de danske fugle, de kender. Tal med eleverne om, hvor de ser og hører dem, og hvordan de kan kende dem. Kan nogle genkende fuglene på deres stemmer?

Fuglene siger noget hele året, men hvornår begynder de rigtigt at synge? Hvorfor synger fuglene egentlig? Er det både hanner og hunner der synger? (Se svar på spørgsmålene i Baggrund).

Lær fire fuglearter at kende
Efter en mere generel snak om fuglesang, kan I fokusere på de fire udvalgte arter. Lad eleverne få en fuglebog og Skoven i Skolens kopiark med stregtegninger af de fire fugle (se i højre margin).

Eleverne kan nu farvelægge tegningerne efter bøgerne. På denne måde bliver de meget opmærksomme på de forskellige kendetegn, som fuglene har. I kan eventuelt tale om, hvad de synes der er specielt ved udseendet og hvordan de vil kunne genkende dem. Hvis skolen har udstoppede eksemplarer, kan de selvfølgelig inddrages i samtalen.

Når tegningerne er farvet færdige, kan I lytte til stemmerne. Mens eleverne ser på tegningerne afspilles stemmen for hver art, og de huskeregler og kendetegn, der er for hver art forklares for eleverne. (Se igen Baggrund).

Så skulle eleverne være klar til drage ud i naturen for at finde fuglestemmer.

Fuglekikkert og fuglebog
Lær eleverne at bruge en fuglekikkert og lad dem få fuglebøgerne i hænderne. Du kan læse mere om brug af begge dele i Leksikonartiklen "Fuglekikkert og fuglebog".
 

Sådan gør du

På jagt efter fuglestemmer
Del eleverne op i mindre grupper, inden I tager i skoven. Gør dem opmærksom på, at de skal være meget stille, hvis de skal have mulighed for at høre fuglesangen.

I skoven kan du lade grupperne sprede sig inden for et overskueligt område, så børnene kan lytte og kigge efter fuglene på egen hånd. Når eleverne bevæger sig rundt i mindre grupper, er der større mulighed for, at de oplever noget.

I den medbragte skovnotesbog kan de skrive eller tegne, hvor mange af de forskellige arter, de har set og hørt. Her kan de også tegne nogle af fuglene og deres kendetegn, hvis de har lyst. Hvis eleverne ser andre arter mens de er af sted i grupperne, kan det også være en hjælp at tegne og skrive lidt. Så er det lettere at huske, hvordan fuglen så ud til I mødes alle sammen og kan slå fuglen op i en fuglebog.

Samling
Når I samles igen skal oplevelserne behandles. Det kan enten ske på stedet eller senere i klassen.

• Hvilke fugle har de set eller hørt?
• Hvordan så de ud?
• Hvordan lød de?
• Hvor sad fuglene i træerne når de sang, højt eller lavt?

Eleverne vil formodentlig have oplevet mange ting på deres tur rundt i skoven – og dem skal I selvfølgelig snakke om. De har måske også set nogle fugle, de ikke kendte - og I kan tale lidt om, hvordan man kan bruge fuglebogen til at lede i.
 

Baggrund

Om fuglesang

Fuglene synger om foråret
Forår og fuglesang hører uløseligt sammen. På nær nogle få arter som gærdesmutte og rødhals, der også synger om vinteren, så starter fuglesangen om foråret. Det er mængden af lys der afgør, hvornår sangen skal starte. Det tiltagende lys om foråret påvirker fuglenes hormonproduktion, der så på et tidspunkt sætter sangaktiviteten i gang.

Hannerne synger
Med undtagelse af rødhalsen, er det altid hannerne der synger. Sangen har to formål:

• at lokke en hun til,
• at opretholde et territorium, der er stort nok til at kunne opfostre et kuld fugleunger,
• at jage andre hanner væk.

Når solsorten sidder i toppen af et træ og synger, så siger den frit oversat: Jeg vil gerne have en kone – og en masse æg – og andre hanner kan godt holde sig væk fra mit område.

For mennesker lyder fuglesangen indenfor den enkelte art meget ens. Hunnerne indenfor arten kan derimod høre stor forskel på de forskellige hanner - og de der synger bedst, er de mest eftertragtede.

Om at lære fuglenes sang at kende
Skal man lære de forskellige fuglearters sang at kende, er det en god ide at hæfte dem op på nogle enkle huskeregler. På den måde er de nemmere at huske. 
 

Almindelige fuglestemmer

Her er nogle almindelige fugle - og deres sang:

Solsort
Solsorten er en af vore mest almindelige fugle. Den kan træffes i haver, parker og skove. I skoven foretrækker den at leve i løvskov. Når hannen synger, placerer han sig højt oppe, så man kan høre ham langt omkring. Sangen består af bløde fløjtetoner. Det lyder lidt som om fuglen jodler. Sangen starter allerede fra begyndelsen af marts og slutter i juli.

Bogfinke
Bogfinken kan man også finde i parker, haver og skov. Bogfinken placerer sig højt, når den synger - og da den også har en kraftig stemme, er den nem at høre. Bogfinken lærer en del af sin sang fra andre bogfinker, og den er derfor en af de fugle som har dialekt. Det vil sige at sangen kan variere lidt fra område til område. Den har dog et fast tema der lyder som et:

Det-det-det-ka’-jeg si’-li’så-tit-det-ska’-vær’.

Bogfinken synger fra starten af marts til midten af juli.

Gulspurv
I skoven finder man gulspurven i skovbrynene og skovlysningerne. Når den synger, sidder den ofte højt oppe i træer eller buske. Sangen er en af de nemmeste at lære. Gulspurven tæller nemlig til syv. Det lyder som: En-to-tre-fir’-fem-seks-syyyv. Gulspurven er også en af de fugle som synger med dialekt, så derfor tæller nogle f.eks. til otte. I Danmark har man fundet syv forskellige dialekter.

Gulspurven synger fra starten af marts til midten af august.

Musvit
De fleste af eleverne kender formodentlig også musvitten. Den er også almindelig i haver, parker og al slags skov. Hvis man har foderbræt i haven om vinteren, er den en flittig gæst. I gamle dage kaldte man nogle steder musvitten for savfileren, fordi man syntes at dens sang lød, som når en sav blev filet.

Musvitten har mange sangvariationer, men to af de mest almindelige plejer man at gengive som fyti-fyti-fyti og titify-titify-titify. Stemmebeskrivelser kan variere i forskellige bøger, så prøv evt. selv at finde ud af, hvad den siger. Musvitten synger fra januar/februar til juni.

Flere fugle
Hvis I har mod på at prøve med flere fugle, så er her nogle arter, som er forholdsvis nemme at lære.

Gærdesmutte
Gærdesmutten er vores næstmindste fugl, og den kan være svær at få øje på. Den lever i alle typer skov, parker og ældre haver. Eneste krav er, at der skal være et tæt krat eller buskads. Trods sin størrelse har den en meget kraftig stemme. Sangen er lidt skinger med et fast tema, hvor den afsluttende lange trille lyder som en pind der bliver trukket hurtigt hen over et stakit. Hanner der synger meget om morgenen, er eftertragtede af hunnerne, for det er tegn på at de har et godt territorium. Hanner med et godt territorium har meget føde, og kan derfor æde meget inden de går til ro. På den måde har de mere energi om morgenen og kan synge, i stedet for at lede efter føde.

Gærdesmutten kan høres hele året, men er mest aktiv fra marts til oktober.

Løvsanger 
Løvsangeren findes i al slags skov, men den foretrækker åbne løv- eller blandingsskove. Den ankommer til Danmark fra midten af april til starten af maj. På det tidspunkt er skoven sprunget ud, og den er derfor lidt svær at få øje på. Men sangen afslører den. Den synger både fra sangposter i toppen af mindre træer og mens den søger føde. Dens sang er meget kort, ca. 3 sekunder. Temaet er fast og lyder som dir-dir-dir-dir-dir-dir…. med faldende toneleje. Det lyder meget smukt - og lidt sørgmodigt.

Løvsangeren kan høres fra slutningen af april til midten af juli.

Ringdue (skovdue)
Ringduen eller skovduen, som den også bliver kaldt, er vores mest almindelige due. Den findes i alle typer skov, i parker og i ældre haver. Ringduen hævder sit territorium ved hjælp af stemmen. Man siger at den kurrer. Hvis man lytter godt efter lyder det næsten som om den siger: Jeg- er-en-stor-fed-skovdue. Den hævder også sit territorium på en anden måde. Fuglen flyver stejlt opad og laver et par høje klask med vingerne, og glider derefter på stive vinger nedad igen. Kig op over træerne, så kan du ikke undgå at se det.

Ringduen kan høres og ses på denne måde helt fra februar til september.

Gransanger
Gransangeren ligner løvsangeren til forveksling, og selv om navnet antyder noget andet så finder man den i blandet løvskov. I Norge og Sverige hedder den også gransanger, og her lever den i større grad i granskov. Så det er sikkert herfra den har fået sit navn. Dens sang er enkel og meget nem at lære. Sangen består af to toner, der lyder som tjif-tjaf-tjif-tjaf….. som forsætter næsten i det uendelige. I England er fuglen direkte navngivet efter sin sang. Her kaldes den for chiffchaff.

Gransangeren kan høres fra slutningen af marts til juli.

Stær
Stæren kan træffes overalt omkring os. Den er huleruger og benytter gerne fuglekasser eller gamle spættehuller i skoven. Når hannen har fundet et passende redested, sidder han udenfor hullet og synger. Sangen er meget varieret og består af skrattende og hæse lyde blandet med en masse efterligninger af andre fugle. Stæren er nemlig en mester i efterligninger, og det er ikke kun fugle den kan finde på at efterligne. Der er eksempler på at stære har efterlignet dommerfløjter og på den måde skabt uro på den lokale fodboldbane.

Afhængigt af vinteren, kan stæren starte med at synge allerede i marts og fortsætte til juni. Sangen er dog kraftigst i starten af perioden.

Gøg
Gøgen er en almindelig trækfugl, der yngler i Danmark. Den sidder ofte i åbne partier af skoven og synger sit kuk-kuk kuk-kuk. Den synger for at tiltrække en mage – og for at opretholde sit territorium. Men gøgen bygger som bekendt ikke rede som andre fugle. Hunnen holder øje med småfuglene i dens territorium. Den ser dem bygge rede og gøre klar til deres egne æg. Når æggene er lagt slår gøgen til. Den fjerner et enkelt æg og erstatter det med et af sine egne. Ægget ligner ofte værtsfuglens æg til forveksling. Når gøgeungen er klækket, skubber den instinktivt alle andre æg ud af reden. På den måde sørger den for at blive den eneste unge som plejeforældrene skal fodre. Gøgen kommer til Danmark i maj og trækker bort mod Afrika i august.