Fuglekasser og matematik
Formål
- Eleverne skal arbejde med standardenheder (centimeter) ved opmåling samt hulstørrelse (diameter).
- Der arbejdes desuden funktionelt med enkle geometriske former, nummerering og antalsbestemmelse.
Forberedelse
Hvorfor fuglekasser
Snak med dine elever om skovens (og havens) fugle og om de hulrugende fugle – altså de fugle der bygger rede og yngler i huller, f.eks. i gamle spættehuller eller måske i redekasser. I kan hjælpe de hulrugende fugle, ved at bygge redekasser som fuglene kan yngle i. Mange småfugle bruger desuden også redekasser som overnatningspladser om vinteren.
Træ til fuglekasser
I skal beregne hvor meget træ I skal bruge. Det afhænger selvfølgelig af, hvor mange kasser I vælger at bygge. Det vil være en fordel, at eleverne er med til at lave beregningerne. Træet skal købes og transporteres hjem til skolen.
Mål op og sav ud.
Besøg en tømmerhandel
Det vil være spændende for eleverne at være med på tømmerpladsen – både for at de kan opleve et nyt sted – men selvfølgelig også for, at de kan udvælge og købe det træ som de selv skal bruge.
Sløjdlærer og -lokale
Husk at reservere sløjdlokalet, hvis I ikke har et værkstedsområde med høvlbænke og værktøj i nærheden af klasselokalet. Det vil være en fordel, hvis I kan være to lærere sammen med klassen, når eleverne skal opmåle, save og hamre.
Hvor kan kasserne hænge
Husk at indhente tilladelse til at sætte kasserne op - både hvis det er på skolens område eller hvis det er i skoven.
Sådan gør du
Efterår
Byg i efteråret
Efteråret er en god tid til at bygge redekasser og sætte dem op. Så kan fuglene overnatte i dem om vinteren. Hvis kasserne overlever årstidens storme, er I samtidig sikre på at de er sat forsvarligt op! Og så er kasserne på plads når fuglene skal bruge dem i det tidlige forår.
Mål op og sav ud
Lad eleverne arbejde sammen i grupper på ca. fire om en redekasse. De skal have udleveret en arbejdstegning som de skal være fortrolig med før I går igang. Derefter skal de forskellige dele af redekassen måles op og saves ud.
|
Bræt: 15 x 2
Bræt: 10 x 2
|
Arbejdstegning: Find også som kopiark
Lågkl = Lågklods
Slib kanter
Alle kanter, især de savede, skal pudses af med sandpapir.
Bor flyvehul
Inden samlingen af redekassen skal I bore et hul i den forreste side. Flyvehullets størrelse bestemmer hvilken fugl, der måske vil yngle i kassen:
Diameter på flyvehul for forskellige fuglearter:
Blåmejse: 2,8
Musvit: 3,2
Gråspurv: 3,4
Skovspurv: 3,2
Sortmejse: 2,5
Sumpmejse: 2,5
Spætmejse: 3,0
Topmejse : 3,0
Sæt kassen sammen
Sådan sætter I fuglekassen sammen
- Først sømmer I de fire sider sammen.
- I bunden borer I fire-fem små huller, så evt. regnvand kan løbe ud. Bunden anbringes og sømmes fast.
- På undersiden af låget sømmer I en lågklods, som passer ned i kassens øverste åbning.
- På hver side af kassen sættes et søm halvt i, så låget kan bindes fast med ståltråd eller nylonsnor.
- De to øskner, som kassen skal hænges op i, skrues i bagerst i øverste hjørne på hver side.
Giv numre
Når alle redekasser er færdige, skal I give hver kasse et tydeligt nummer, som skrives med vandfast tusch eller blyant.
Hæng redekasserne op
Så kan I hænge de nye redekasser op på udvalgte steder. Hvis I hænger redekasserne op i træer, skal I bruge et stykke reb for ikke at skade træet. Brug aldrig ståltråd eller søm i træer.
Rebet skal være 3-4 gange længere end tykkelsen på det træ som kassen skal hænge i. Når I hænger kassen op i træet skal rebet 2 gange rundt om stammen. Det er vigtigt at rebet er meget løst, så træet kan vokse videre uden at rebet beskadiger barken. Når I har bundet rebet sammen trækker I kassen ud så rebet strammes.
Der skal være 10-15 meter mellem de enkelte redekasser, som skal hænge så højt at katten ikke kan nå dem. Kasserne må ikke hvile på en gren, da en sådan gør det nemt for katte og andre rovdyr at røve æg eller unger. Flyvehullet skal helst vende mod nord eller øst, så solen ikke kan bage ind i kassen.
Forår
Registrering af livet i fuglekasserne
Allerede fra midten af april skal I begynde at holde øje med redekasserne. Både musvit og blåmejse begynder at lægge æg omkring 1. maj. Det er ikke sikkert at alle redekasser bliver beboet. Hvor mange bliver ikke beboet? Hvor mange bliver beboet?
I skal nu følge livet i de beboede redekasser tit og ofte. I skal lægge mærke til, hvilken slags fugle der yngler i redekasserne. Hvor tit kommer fuglene til kassen? Hvad har de med? Er det redemateriale eller er æggene allerede klækket, så det er mad til ungerne? Hvilken slags mad fodrer de mon ungerne med?
Aftal f.eks. at eleverne i grupperne skal holde øje med, hvor mange gange forældrefuglene flyver til deres redekasse med mad til ungerne. Eleverne skal iagttage på skift 10 minutter ad gangen. De skal f.eks. sætte en streg hver gang en af forældrene kommer med mad. Læg også mærke til vejret - og noter det.
Bearbejdning
Når I er færdige med at registrere, skal I bearbejde Jeres materiale. F.eks. kan I tælle sammen, hvor mange gange en forældrefugl kom med mad i løbet af en time på de forskellige dage, hvor I har holdt øje med kassen. Var der forskel på antallet i løbet af perioden? Var der forskel ved forskelligt vejr? Sammenlign med antal fodringsbesøg ved de andre kasser. Sammenlign med sammen art og med andre arter og find ligheder og forskelle?
Baggrund
Fugle som ruger i huller
Redekasser kan erstatte huller i træer. Derved kan de hjælpe en lang række fugle der yngler i huller – og de der bare savner et skjul.
Der har indtil de senere år været stor mangel på gamle og hensygnende træer i skovene. Det moderne skovbrug har ofte fjernet sådanne træer, fordi bl.a. svampesygdomme kan sprede sig fra døende eller døde træer til friske og sunde træer.
Det har selvfølgelig gjort det svært for mange hulerugende fuglearter at finde redepladser. Det drejer sig om bl.a. musvit, blåmejse, gråspurv, skovspurv, sortmejse (især i nåleskov), sumpmejse (især i sumpede dele af løvskov), topmejse (mørke nåleskove på Fyn og i Jylland) og spætmejse (løvskov).
Med indførelsen af flersidig skovdrift i statsskovene bliver der nu ikke kun lagt vægt på økonomi, men også på at skabe et alsidigt dyre- og planteliv, samt gode rekreative muligheder. Det betyder at man, især i statsskovene, planlægger så flere gamle træer får lov til at dø på roden, så de langsomt forvitrer og fortsætter i skovens stofkredsløb i stedet for at blive taget ud.
De gamle, døende og døde træer tiltrækker ud over de hulrugende fugle også en lang række insekter, som kan danne fødegrundlag for såvel de hulerugende fugle som en lang række andre dyr.
