Kapløb med smådyr

Formål

At eleverne:

• indsamler og sorterer
• iagttager smådyrenes tilpasning til bevægelse
• øver sig i at tage tid
• sprogliggør størrelser og former (f.eks. større/mindre end, længere/kortere end, rund, tynd, tungere/lettere end), antal, rækkefølge.

Forberedelse

Lav en bane
Fremstil en rund væddeløbsbane med en diameter på 50-60 cm. I kan gøre det på flere måder:

• Den lette: Brug et hvidt stykke voksdug - og tegn banen med sprittush. Det kan hurtigt foldes sammen og medbringes overalt.
• Den gedigne: Skær en rund bane ud af en såkaldt Jumbo-plade, som er en 1 cm tyk udstillingsplade, der kan holde til mange ganges brug. Alternativt kan I bruge tyk karton.

Selve banen bør være hvid. Banens centrum skal fungere som startsted for de små dyr, der skal løbe væddeløb. Tegn en cirkel med radius på 6 – 7 centimeter omkring centrum – og mal hele dette felt sort med en tush.

Langs pladens yderkant farves en 1 centimeter bred rød linje. Det er målstregen. I kan eventuelt også strege en halvvejslinje op.

Du kan med fordel lade en gruppe elever tumle med opstregning på pladen ved hjælp af nål, tråd og blyant samt markering af start og mål – du skal nok skære selv, da der skal anvendes en skarp hobbykniv.

Lav skema til væddeløbet.
Del f.eks. skemaet op, så der på den ene led er en række løb: Løb 1, Løb 2, Løb 3 osv. På den anden led kan I skrive alle grupperne: Gruppe 1, Gruppe 2, Gruppe 3 osv. I hvert felt kan I skrive hvilket dyr der løb, hvilken elev der var dyrepasser, evt dyrets navn (Raketten, Lynkaj, Skovdræberen osv.) og så selvfølgelig dyrets tid.

Forberedelse i skoven
I kan indfange smådyrene aktivt eller ved hjælp af fælder.

Hvis I fanger dem aktivt kan eleverne arbejde i par. Hvert par får udleveret en metalske og et lupglas – eller et syltetøjsglas. Skeerne er ikke til at grave med, men til at rode og samle dyrene op med. Fortæl eleverne, at de skal undgå at få jord eller andet end dyrene med i lupglasset.

De små hurtigløberdyr findes bl.a. under sten, grene og blade på skovbunden samt under bark på døde træstammer. Husk at træstykker og sten skal lægges på plads igen. OBS: Sten i stengærder må selvfølgelig ikke røres.

Faldfælder
Hvis klassen skal fange dyr ved hjælp af faldfælder (syltetøjsglas), skal disse graves ned dagen før – gerne i forskellige typer skov (se tegning nedenunder). Husk at få tilladelse til at grave i skovbunden.

Det vil selvfølgelig være bedst hvis eleverne selv anbringer faldfælderne. Det er vigtigt, at syltetøjsglassets åbning netop flugter med jordoverfladen:

Faldfælde
Tegning: Eva Wulff

Tryk jorden forsigtigt til omkring åbningen uden at der kommer for meget jord ned i glasset. For at udgå vand i glasset ved evt. regnvejr, og dermed druknedøden for de fangne dyr, kan I i klassen fremstille et simpelt tag af et bræt med 3-4 cm høje hjørnestolper.

Kartoffelfælder

Kartoffelfælde
Tegning: Eva Wulff

Eleverne kan også fremstille kartoffelfælder. Store bagekartofler halveres og udhules med f.eks. en metalske. I den øverste halvdel skæres med urtekniv to indgangshuller og kartoflen samles igen med to syvtommersøm. Fælden anbringes på et udvalgt sted med indgangsåbningerne i jordhøjde:

Erfaringsmæssigt er faldfælderne de bedste.

Vigtigt: markér på en hensigtsmæssig måde hvor fælderne anbringes, så de er lette at finde igen. Fælderne skal røgtes morgenen efter anbringelsen, for at dyrene ikke skal gå til.
 

Sådan gør du

Smådyrsjagt
Eleverne går i små grupper på jagt efter smådyr og/eller røgter fælder. Sæt et bestemt tidsrum af til dette. De får fra starten besked på at se efter "hurtigløberdyr", uden at dette defineres nærmere. Hver gruppe skal mindst komme tilbage med et dyr pr. elev, helst flere.

Når elevgrupperne er tilbage, kigger I på dyrene og sorterer dem i grupper. I kan f.eks. sortere dem efter, hvor hurtigt I forventer de er. De langsomme i en gruppe, de mellemhurtige i en anden og de lynhurtige i en tredje.

Eleverne fordeler dyrene i mellem sig, så hver elev har ét dyr – overskydende dyr sættes ikke fri endnu, men kan både fungere som reserve og som baggrund for en beskrivelse af knap så hurtige dyr: hvad er forskellene?

Det er vigtigt at eleverne får mulighed for at fortælle, hvordan de har sorteret dyrene, og hvorfor de har sorteret dem sådan. De må herunder gerne give en beskrivelse af dyrene, og hvorfor de mener at nogle dyr er hurtigere end andre.

Eleverne skal også fortælle om hvor dyrene blev fundet, hvad de mon lever af, og måske give dem en form for navn (bille – tusindben – osv.). Brug de kopiark af smådyr, du finder i højre margin.

Her er et par eksempler på kapløbere
Tegning: Eva Wulff

Væddeløb og tider
Selve væddeløbet afvikles selvfølgelig ude i skoven. Én elev fra hver gruppe lader sit dyr løbe om kap med et dyr fra hver af de andre grupper.

De dyr der skal løbe omkap, anbringes på startstedet i et omvendt glas (uden jord, blade eller andet). Når alle dyr er klar, siger eleverne "klart – parat – start" og en af eleverne løfter glasset samtidig med at hvert dyrs ejermand starter sit stopur, og følger sit dyr med øjnene. Vær opmærksom på, at den enkelte elev skal kunne genkende sit dyr, hvis der andre af samme art i løbet!

Hver elev stopper sit stopur, når hans dyr passerer den røde mållinje i pladens periferi. Tiderne i sekunder opgives til en elev, som noterer de enkelte gruppedyrs tider i et skema, som I har lavet til lejligheden (se 'hvad skal du bruge').

Vinderen kan være det dyr, som har den hurtigste tid. Alternativt kan vinderen være det dyr, som vinder alle sine løb - og den afsluttende finale.

Skal kapløbet afsluttes med finale, så skal vinderen af hvert løb forsigtigt fanges, de øvrige dyr kan slippes fri. Er dyrene lige så hurtige i finalen som i første løb…?

Gør også op, hvilket hold der havde de hurtigste dyr, f.eks. den samlede tid for holdets dyr i de første løb. I skal måske nøjes med at opgøre dette i sekunder (brug f.eks. lommeregner).

På skolen kan du evt. omregne den samlede tid til minutter og sekunder på tavlen.

Efter afslutningen skal alle dyrene omhyggeligt sættes fri igen.

Diagrammer
Ved hjemkomsten kan evt. fremstilles et diagram over resultatet af væddeløbene med angivelse af dyr, gruppe, tider osv.
 

Baggrund

Dette er normalt en meget spændende aktivitet, som engagerer alle elever. Der er gode muligheder for, at alle elever får sprogliggjort deres iagttagelser af dyrene - både i gruppens sortering af dyrene og i elevens omtale af sit dyr.

Smådyrs hurtighed
Mange af rovdyrene er tilpasset en aktiv jagt på byttedyret. Nogle kan bevæge sig hurtigt på skovbunden (løbebille, jagtedderkop). Andre har en fladtrykt krop, så de lettere kan få fat på byttedyr under bark og sten (skolopender).

Byttedyr som tusindben og bænkebidere bevæger sig relativt langsommere. Bemærk i øvrigt tusindbenets koordination af benene.

Selvom et dyr er bygget til hurtigt at kunne bevæge sig hen over skovbunden behøver det ikke vinde på pladen…! Oplev selv hvad der kan ske – og hvem der ydmygt vinder.

Adgang til skoven
Husk at man skal spørge om lov til at færdes udenfor vej og sti i private skove. Læs mere om adgang til skoven i Leksikon.