Lækat (Mustela erminea)

Klik på det du har lyst til at læse om:

• Vidste du
• Fakta om lækatten
• Lækattens liv
• Lækatten får unger
• Lækatten og mennesket

Vidste du

• at lækatten er det næstmindste rovdyr i Norden. (Det mindste er bruden).
• at lækatten er brun og hvid om sommeren - og hvid med sort halespids om vinteren.
• at lækatten er det eneste danske pattedyr, der skifter farve til hvid om vinteren.
• at lækatten også kaldes for hermelin, fordi dens hvide vinterdragt gennem masser af år er blevet brugt til pelse - tænk bare på kongernes prægtige røde kåber med kanter og for af hvidt hermelinsskind.

Fakta om lækatten

Lækatten er en lille fyr. Hvis den sætter sig på bagbenene, er den omtrent på højde med en liter mælk. I tabellen nedenfor kan du se mål og vægt og andre tal for lækatten. Hannerne er lidt større og tungere end hunnerne.

Lækattens liv

Lækatten lever af mus og mosegrise og andre små gnavere. Men den kan også godt lide fugle, fugleunger og æg. Og den går ikke ad vejen for en kanin eller en harekilling, hvis den kan fange dem.

Lækatten og bruden
Lækatten konkurrerer med sin lille fætter bruden om føde og levesteder. Lækatten er den stærkeste, men bruden er mindre - og kan jage musene nede i deres gange. Samtidig får bruden hurtigere unger end lækatten og den får flere unger i et kuld. Derfor overlever begge arter sammen. Dog siger man, at hvis der er mange lækatte, så er der ikke så mange brude - og omvendt.

Lækattens hule
Hunnerne har små territorier omkring deres reder. Hannerne har også territorier. De store hanner har de største territorier. I parringstiden fra april til august forlader hannerne deres territorier og strejfer rundt, for at finde hunner, der vil parre sig med dem.

Lækattene har lige som alle andre dyr i mårfamilien en duftkirtel lige under halen. Med duftkirtlen kan lækatten afsætte duftmærker på jord og blade, som viser andre lækatte, hvor dens territorium er.

Forekomst og udbredelse
Lækatten findes over hele Danmark - undtagen på Bornholm, Samsø, Læsø og Anholt.

Lækatten findes i Europa, Asien og Nordamerika.

Familie
Lækatten hører til mårfamilien, der består af små og mellemstore rovdyr med små afrundede ører. Alle mårdyr har duftkirtler under halen, som de bruger til afmærkning af deres territorium. De fleste mårer er gode svømmere.

I Danmark kan du støde på disse arter af mårfamilien:

Lækatten får unger

Lækatten og mennesket

Væsel er lækatten også blevet kaldt, sammen med dens lille fætter bruden. Måske har du hørt om væseldyret i Peter Plys.

En levende musefælde
Lækatten lever af mus og rotter - og derfor har mennesker gennem mange år sat lækatte ud, så de kunne virke som levende musefælder.

Jagt
Lækatten er gennem mange år blevet jaget for sit smukke skind. Man fangede lækatte i fælder - eller skød dem. Men antallet af lækatte faldt - og derfor besluttede man at frede dem.

Grunden til at der blev færre lækatte er, at det moderne landbrug og skovbrug fjernede dens levesteder - og levestederne for lækattens byttedyr.

Overtro
I gamle dage var man i nogle egne sikker på, at lækatten var et meget farligt dyr, der kunne skade de husdyr man havde på gården. Man troede f.eks. at lækatten kunne sætte sig på bagbenene foran en ko og blæse på den – og så ville koens hoved eller yver svulme op, så den kunne dø, hvis den ikke hurtigt blev gnedet med et væselskind (altså skindet fra en lækat eller en brud) på ryggen.

For at undgå, at lækatten kastede sygdom på husdyrene, skulle man lade være med at kalde lækatten for lækat i juletiden. Næ, her skulle man bruge et pænere navn, som ”den skønne”, ”den kønne” eller ”kongedatter”.

Faktisk kunne lækatten også være skyld i menneskers død. På Fyn troede man, at man ville dø af en tærende sygdom, hvis man slog en lækat ihjel.

Vejrvarsler
I gamle dage brugte man også lækatten til at forudsige vejret. Hvis man så en eller flere lækatte lege i en grøftekant var det tegn på, at der kom dårligt vejr med regn og rusk.