Middelalderlege i skoven
Formål
- at eleverne forstår enkle principper for arbejde i frisk træ.
- at eleverne fremstiller deres egne enkle legeredskaber.
- at eleverne oplever og lærer enkle lege i naturen.
- at eleverne lærer lege der har rod i middelalderens Danmark.
Forberedelse
Middelalderlege
I det følgende finder du en række lege, som har deres rod i middelalderen. Legene er oprindeligt ikke børnelege, men styrke og kamplege, som middelalderens unge og voksne mænd dystede med, når der var fest eller anden lejlighed til det.
Legene er sjove. De kræver styrke, hurtighed og håndelag - og vil være en spændende udfordring for børn i dag. Alle legene kræver redskaber, som børn let kan lave i træ de finder i skovbunden. Legene kan bruges i forbindelse med arbejde med middelalderen som historisk periode, eller bare som indslag på en tur i skoven.
Samtalebillede
Få fat i billedet af børnelege af den flamske kunstner Pieter Bruegel. De findes let på nettet. Snak om lege i gamle dage og lege i dag.
Find træ til redskaber
I kan lave redskaberne af tørre grene, som I finder i skovbunden, eller af frisk træ hvis I får lov at fælde. Hassel og unge asketræer er velegnede. I kan også finde materiale i trækroner fra væltede eller fældede træer. Kontakt den lokale skovfoged og spørg om der er et sted, hvor de alligevel skal have tyndet ud i træerne, eller hvor der ligger noget I må bruge.
Træet til redskaberne bearbejder I lettest med kniv, økse og båndkniv. Hvis I har en snittebænk med, er træet let at forme med en båndkniv.
Principielt bør man - når man arbejder i friskt træ - altid firkløve træet for at undgå svindrevner. Men da mange af legeredskaberne benytter sig af ganske små dimensioner, kan I med fordel bruge grene. Her får I også meget form foræret. Kniven bruges til at runde savefladerne af og dekorere og forme.
Målene er angivet i fod og tommer, fordi de måleredskaber har man altid ved hånden. En tomme er ifølge de gamle danske mål 2,6 centimeter. Og en fod er 31,4 centimeter - eller 12 tommer. Find ud af, hvor meget det er i forhold til jeres egen tommelfinger og fod.
Sådan gør du
6 ideer
Her er ideer og beskrivelser af seks middelalderlege.
Stikke Palles øje ud
Redskaber:
- Trækstok: En lang lige gren på 6 til 8 fod, og 1 til 1½ tomme tyk. En hasselkæp er fortrinlig.
- Til Palles 'øjne' bruges 2 grene på 1 fod i længden og 2 til 3 tommer tyk. De skal kunne stå selv.
I kan evt. også bruge den øverste krans fra et grantræ, hvor kransen danner foden, når den bliver vendt modsat vokseretningen. En askekvist kan også bruges - den deler sig oftest symmetrisk i en trefod.
Redskaber til at stikke Palles øje ud med
Tegning: Eva Wulff.
Legen:
Stikke Palles øje ud er en leg for to personer, hvor det handler om at trække den stok begge parter holder i frem mod det opstillede "Palles øje". Gør sådan:
- De to kombattanter tager opstilling ryg mod ryg med en trækstok mellem benene (se tegning).
- På et givent signal starter kampen, og deltagerne skal trække til og forsøge at vælte eller stikke 'Palles øje' ud .
- Husk at have et godt greb om stokken, stem fødderne i jorden og træk af alle kræfter!
- Pas på ikke at slippe taget i stokken, for så vælter modstanderen.
Sådan leger man Stik Palles øje ud.
Tegning: Eva Wulff.
Patøk
Redskaber:
Patøkstok: Stokken skal måle fra jorden til knæskallen og være ca. 1½ tomme tyk. En hård træsort som tjørn eller hassel er bedst. Den ene ende spidses og hærdes forsigtigt over gløder uden at brænde. Stokken dekoreres med farve eller snit, så den bliver personlig.
Patøk stok.
Tegning: Eva Wulff
Legen:
Patøk er en leg for en større gruppe, hvor man kæmper mod hinanden to og to. Alle udstyres med en patøkstok, som ovenfor beskrevet. Legen skal helst foregå på en blød, måske lidt sumpet, eng eller græsplæne.
- Når to skal kæmpe, udfordrer den ene den anden ved at sige 'Hak i lort?' og den anden svarer 'Hak i!'
- Patøkstaven holdes med begge hænder over hovedet og kastes i jorden med et kraftigt hug, på samme måde som hvis man hugger brænde. Stå med godt spredte ben og hold sikker afstand til øvrige deltagere.
- De to modstandere skiftes til at hugge deres stav i jorden. Det gælder om at hugge sin egen stav i jorden, så den bliver stående, og samtidig forsøge at vælte modpartens stav.
To patøk-spillere med stave.
Tegning: Eva Wulff.
Når legen starter, har alle titel af 'lort'. Herefter er det muligt at avancere til bonde, herremand, baron, greve, konge, kejser og pave.
Hvis man vinder en duel, rykker man et trin op i hierarkiet, og når man taber rykker man to trin ned. Alle i gruppen udfordrer hinanden og bevæger sig op og ned i patøk-hierarkiet indtil én er blevet pave.
Slå munk
Redskaber:
- En munk:
En kegle der er 1½ fod (ca 45 cm) høj, 4 tommer (10 cm) i foden og 2 tommer (5 cm) i hovedet. Munken fremstilles af et firkløvet stykke træ. Den formes eller udskæres som en figur - og hvis den skal være rigtig fin, giver man den en dusk hestehår i et udboret hul i toppen. For at fæstne håret bores et lille hul fra siden, som en løkke at ståltråd eller snor kan føres i gennem og trække hestehåret ned i det store hul. Det lille hul og ståltråden/snoren fæstnes med en lille træprop.
- Kastestokke:
En stok er ½ fod lang (lav den 20 - 25 cm) og 1 til 2 tommer tyk. Hver stok er malet eller udskåret så man kan genfinde sin egen.
Munk og kastestokke.
Tegning: Eva Wulff
Legen:
At slå munk er en tagfatleg, hvor der indgår kast efter en trækegle - selve 'munken'.
Alle deltagere står bag en buet linie med centrum ved munken med hver sin kastestok. Afstanden fra munk til linie kan varieres fra 4 til 10 meter, afhængig af øvelse og alder. En af deltagerne er munkevogter og står parat i passende afstand fra munken. Munkevogteren udpeger den, der skal starte, og deltagerne kaster på skift deres stokke og forsøger at ramme og vælte munken.
Lykkes det at vælte munken, skal de deltagere der har kastet hurtigst muligt løbe ud og hente deres kastestokke, og forsøge at komme tilbage bag linien uden at blive fanget af munkevogteren. Munkevogteren skal hurtigt rejse munken op. Herefter må han forsøge at fange de øvrige. Bliver man fanget, er man ny munkevogter.
Hvis alle har kastet deres stok, og munken ikke er væltet, så må munkevogteren tage en tilfældig kastestok, holde den op i vejret så den er genkendt af de øvrige - og med kastestokken vælte munken. Den, hvis kastestok er taget, er ny munkevogter og må skynde sig ug og rejse munken op, og forsøge at fange en af de andre!
Opstilling til legen slå munk
Tegning: Eva Wulff
En ekstra regel der kan sætte mere fut i legen, går ud på, at når deltagerne løber ud efter og har fået fat i deres stok, må de med stokken vælte den rejste munk. Det betyder at munkevogteren må opgive sin jagt og rejse munken op på ny.
Gå til Island efter sild
Redskaber:
- 2 træklodser der er 5 tommer høje og 2 tommer tykke - pr. mand. Træklodserne fremstilles af et firkløvet stykke træ, og bearbejdes så de er håndvenlige i den ene ende og dekoreret, så de er personlige.
Træklodser.
Tegning: Eva Wulff.
Legen:
Deltagerne starter med begge fødder bag en afmærket linie. Derfra skal de forsøge at gå med hænderne på klodserne 'til Island efter sild'.
Den ene træklods skal placeres så langt ud som han/hun kan nå, når fødderne stadig skal være bag linjen. Det er nu tilladt at tage en andens klods som står tættere på, og bruge den til 'at gå hjem' på. Ingen del af kroppen må røre jorden på den anden side af linien.
Den som kan placere sin træklods længst væk fra linien - og stadig komme tilbage uden at røre jorden - er vinder.
Sådan går man til Island efter sild
Tegning: Eva Wulff.
So i hul
Redskaber:
- En krumstok pr. deltager. Krumstokken fremstilles af en krumt vokset gren eller tynd stamme, som er bearbejdet, så den er let at holde og løbe rundt med. Snittebænken er fortrinlig til at bearbejde stokken med. Stokken dekoreres enten ved snit eller farve, så den er genkendelig.
- Bold, det må gerne være en lidt død skumbold.
Krumstokke og bold (so)
Tegning: Eva Wulff.
Legen:
'So i hul' er noget så sjældent som et boldspil, hvor den der har bolden - sodriveren - er taberen som skal holdes udenfor.
Bane til So i hul.
Tegning: Eva Wulff.
Banen er et græs eller jordstykke med et antal huller (gårde) i jorden. Der er ét hul mindre end antallet af deltagere. Hullerne er placeret i en cirkel omkring et midterhul (gryden) i en radius på ca. 3 meter. I stedet for huller kan anvendes ringe lavet af pileskud flettet rundt.
En af deltagerne udnævnes til sodriver. Han har den opgave med stokken at drive bolden ind i gryden. De øvrige deltagere har base i hver sin gård, og de er hjemme, når de har placeret deres stok i hullet.
Sodriveren
Tegning: Eva Wulff.
Sodriveren starter udenfor rundkredsen af gårde, og skal nu forsøge med sin stok at drive soen (bolden) ind i gryden. De øvrige deltagere skal forsøge at forhindre ham i at nå frem, ved at gå frem at støde bolden væk, når han nærmer sig. Hvis sodriveren kan se sit snit til det, må han gerne placere sin stok i en ledig gård. Det er nu den, der ikke har en gård, der er sodriver.
Hvis bolden ender i gryden, skyder sodriveren først bolden langt væk og deltagene lægger deres stokke på tværs af sodriverens stok over midterhullet, og han løfter sin stok og kaster alle stokke i vejret. Pas på!!
Herefter gælder det om at finde sin egen stok, og hurtigt erobre en gård. Den der ikke når en gård, er den nye sodriver. Han skal hente bolden og forsøge at få den i gryden.
Det er tilladt at erobre hinandens gårde ved at stikke sin stok i et ubevogtet hul. Som ekstra regel kan indføres, at alle på nær sodriveren, må råbe 'Bytte bytte gårde!', hvorefter alle skal skifte gård.
KUBB, Kævle eller Kongespil
Kubb er et spil med rod i middelalderen som spilles på Gotland i Sverige. Det er et godt underholdende og dynamisk spil som er et rimeligt alternativ til petanque. I de seneste år er Kubb blevet kendt i Danmark som Kongespillet.
Spillet spilles bedst på græs, men grus og sand kan også bruges. Kubb spilles af mellem 2 og 12 spillere. Hvert hold består af 1 til 6 deltagere.
Kubb
Tegning: Eva Wulff.
1. 1 konge. Kongen er 4 tommer x 4 tommer x 1 fod (10 x 10 x 32 cm). Kongen skal altså være større og højere end kubberne, snittet eller udskåret.
2. 5 kubber á ¼ alen (16 cm) x 3 tommer x 3 tommer (7,5 cm). Oprettede firkløvede stammer kan bruges.
3. 6 kastepinde á 1 fod (32 cm) x 1 ½ tomme (3,7 cm). Afsavede grene kan bruges. (Obs! der er én for lidt på tegningen ovenfor).
4. 6 pinde, til at indkredse banen og markere midterlinie. Pindene kan være 1 x 1 tomme og ½ fod i længden. Der kan bores et stykke (20 cm) 8 mm rundjern i pinden beregnet på at stikke jorden. Banen kan variere med en basis linie på 3 - 5 meter og en sidelinie på 6 - 8 meter, oftest 4 x 8 meter.
5. Modstanderens 5 kubber.
Legen
Ved spillets start måler I banen op i to banehalvdele, der er adskilt af en midterlinie. Hjørne- og midterpinde placeres. Stil de 10 kubber op, så der er 5 på hver af de to basisliner. Stil kongen i centrum på midterlinien. De to hold er placeret bag hver sin basisline.
De 6 kastepinde bruges af begge hold.
I afgør, hvilket hold der skal begynde, ved at hvert hold kaster en kastepind mod kongen. Det hold der placere sin kastepind nærmest kongen - uden at vælte denne - begynder. Det hold der begynder, får de 6 kastepinde.
Spillet går i korte træk ud på at fælde modstanderens kubber og til sidst fælde kongen. Hvis man ved et uheld kommer til at vælte kongen i løbet af legen, har man tabt.
Når I kaster en kastepind, skal I stå bag basislinien, som ikke må overtrædes. Man kaster mod kubber placeret på den modstående basislinie. Kun underhåndskast er tilladt, og med pinden langs kasteretningen. Kastepindene fordeles mellem antallet af deltagere på det enkelte hold.
Begynderholdet (hold A) kaster sine pinde mod de modstående kubber. Lad os forestille os at det lykkes at vælte to kubber.
Nu skal hold B kaste de væltede kubber over på hold A´s banehalvdel. De bliver nu benævnt banekubber. En væltet banekubb rejses vinkelret op mod midterlinien. Banekubberne placeres med fordel så tæt på midterlinien som muligt, uden at komme for tæt på kongen.
Kast med banekubberne skal altid gøres med hånden over kubben, men kubben må gerne ligge på tværs i hånden. Hvis det lykkes at ramme en af de tidligere udkastede banekubber, må de stables oven på hinanden. De kan så senere fældes med bare én kastepind.
Det er altid modstanderholdet der rejser de banekubber, der kastes ud.
Man har to forsøg til at placere de væltede kubber. Hvis kubben lander ud over basislinien, trækkes kubben vinkelret tilbage på basislinien. Lander kubben i holdets egen banehalvdel eller uden for sidelinierne kastes igen.
Hvis det andet forsøg ligeledes mislykkes, og kubben lander uden for hold A´s felt, må hold A placere banekubben på et valgfrit sted, gerne bag kongen. Afstanden til kongen skal være minimum længden på en kastepind.
Nu er det hold B´s tur, og den på hold B, som har kastet kubberne ud, kaster den første kastepind ud. Først skal de banekubber, som netop er smidt ud væltes, dernæst må der kastes mod kubberne ved hold A´s basislinie.
Nu er det hold A´s tur igen. Først kastes de af hold B væltede kubber over i hold B´s banehalvdel. Ligeledes skal banekubberne væltes, før der må kastes mod kubberne på basislinien.
Hvis det ikke lykkes hold A at vælte alle banekubberne med de seks kastepinde, må hold B rykke frem til den forreste ikke væltede banekubb (straflinien), når det på ny skal kaste væltede banekubb´er ud, og senere kastepinde.
Man må ikke fælde den sidste basiskubb med den sidste kastestok. Der skal være en stok tilbage til at vælte kongen med.
Baggrund
Flere gamle idrætslege
Legene er hentet fra firebinds værket om gamle idrætslege i Danmark skrevet af Jørn Møller fra Gerlev Idrætshøjskole (se litteraturlisten). Flere andre spændende lege kan hentes ved læsning af bøgerne.
Lav selv redskaber
Fælles for legene er at de benytter sig af enkle redskaber, som let kan fremstilles i friskt træ eller tørre grene. I sin enkelhed kan ubearbejdede grene benyttes. Det giver dog legene større dimensioner, hvis der er lagt personlig præg på udførslen, og de enkelte dele er bearbejdede og dekorerede, så den arbejdskraft der er lagt i giver styrke og held i legen.
Leg i naturen
Det er oplagt at forberede og lege legene ude i skoven - eller andre steder i naturen.
Tips
Redskaberne kan indgå i en legekasse som eleverne senere kan bruge i frikvartererne.
Flere lege:
Du kan finde flere gamle lege i følgende:
- Søren Andkjær og Søren Møller: Leg selv, Gjellerup/Gad 1992.
- Jørn Møller: So i Hul- og 99 andre gamle boldspil og kastelege, DDSG&I 1990.
- Jørn Møller: Hund i Lænke - og 99 andre gamle fange og findelege, DDSG&I 1990.
- Jørn Møller: Snøre Vibe - og 99 andre kamp- og kaplege, DDSG&I 1990.
- Jørn Møller: Føde en bjørn - og 99 andre gamle smidighedsøvelser og styrkelege, DDSG&I 1990.
