Om at grovsnitte

Sådan grovsnitter du med kniv og fiberhammer.
Fiberhammer og kniv, der bruges til at grovsnitte med

Lidt om at grovsnitte

Med en god kniv kan du lave alle mulige ting af træ. Men det kan være en stor opgave at snitte større ting. Normalt vil man tit bruge en økse til at tage det grove. Men øksen hverken let eller ufarlig at bruge. Ved at grovsnitte, kan du gøre øksens arbejde på en let og ufarlig måde.
 

Sådan gør du

Du skal bruge en hjælper. Teknikken går ud på at I snitter ved forsigtigt at hamre kniven igennem træet. Den ene holder træstykket og kniven. Husk at holde træstykket oven over kniven. Den anden banker forsigtigt på ryggen af kniven med en fiberhammer.

Den der holder kniven styrer også denne gennem træet. Det gør han/hun ved at vride skæftet til den ene side eller den anden side, omkring knivens akse.

Brug aldrig en almindelig hammer, da den ødelægger kniven.

Med denne teknik kan man hurtigt fjerne meget materiale på en ufarlig måde. Den er god, når man eksempelvis skal lave smøreknive, skeer o. lign.

Alle kan bruge ideen her - børn, unge, voksne og gamle. Hvis du er lærer, kan du bruge ideen i skolen, men du må selv tænke den ind i dit fag.