Børnenes snittebog
Undertitel
- snit i frisk træ.
Anmeldelse
En dejlig bog om at snitte med børn helt ned til 4 år. Forfatteren beskriver enkelt og direkte hvordan børn kan snitte sikkert, og lave flotte anvendelige ting i frisk træ. Her er sværd og ringspil og møller og vandrestave. Her er engle og bjørne og mus og nisser. Her er fløjter og knager og perler og knapper - og en lang række andre spændende snitteideer. Alt er illustreret med gode fotografier, tegninger og beskrivelser, så man får lyst til at springe direkte ud i snitningen.
I forordet skriver forfatteren bl.a. om at snitte: 'At snitte med kniv har mange kvaliteter, det er en enkel mulighed for at forme og skabe, og man kan fordybe sig og erhverve færdigheder, og snitning styrker koncentration, koordination og viljestyrke. Min oplevelse af snitning er også, at det er meget samlende for en gruppe, hvor stemningen næsten altid er hyggelig og inspirerende for en god snak'.
Der er knyttet en hjemmeside til bogen. Her kan du finde mere materiale om at snitte.
Bestilles hos
Forlag eller boghandel.