Rød-el (Alnus glutinósa)
Klik på det du har lyst til at læse om
Fakta om rød-el
- Rød-el er det eneste danske træ, der kan tåle at stå med rødderne dækket af vand i længere perioder.
- Udbredelse: Rød-el er udbredt overalt i Danmark på våde og fugtige voksesteder.
- Rød-el kan blive op til 25 meter højt
- Rød-el er normalt omkring 50 år, når det bliver fældet
Vidste du:
- at elletræer kan bløde
- at elverfolk har fået deres navn efter elletræer
Rød-els biologi
Udseende
Rød-el er et smukt træ, der kan blive op til 25 meter højt. Det unge træs krone er aflangt og starter nærmest nede ved jorden. Hos det gamle træ danner de øverste grene en rund krone højt oppe. Barken er glat, blank og grønbrun på unge træer. Og grå, grov og skorpet på gamle træer.
Træet. Sådan ser det voksne elletræ ud.
Tegning: Eva Wulff.
Blade
Rød-els blade springer ud i begyndelsen af maj. De er runde og glatte med en fint takket kant. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden og tit lidt klæbrige.
Bladet. Her er en tegning af rød-elens blad. De er mørkegrønne på oversiden og lysegrønne på undersiden.
Tegning: Eva Wulff.
Blomster
Rød-el blomstrer allerede i marts/april. Hanblomsterne sidder mange sammen i det man kalder rakler (se tegningen til højre). Hanraklerne er aflange. Hunblomsterne sidder et andet sted på træet – også i rakler. Hun-raklerne er runde og grønne om foråret. Vinden bringer pollen fra hanblomsterne til hunblomsterne.
Hanblomsten. Rød-el har både hun og han blomster. Ovenfor ser du hanblomsten.
Tegning: Eva Wulff.
Hunblomsten. Hunranklerne er røde og grønne om foråret, senere bliver de til små kogler.
Tegning: Eva Wulff.
Frugter
Når hunblomsterne er befrugtet udvikler hun-ranklerne sig til små kogler. De er grønne hele sommeren og bliver brune ud på efteråret. I løbet af vinteren bliver koglerne modne og næste forår falder de små frø ud af koglerne.
Hvert frø er en lille flad rødbrun nød. Hver lille nød har en lille redningskrans – en kant af luftfyldt væv – der gør at den kan flyde på vandet i op til en måned. På den måde bliver de små frø spredt med vandet i åer og bække.
Om efteråret kan du tydeligt se 3 generationer af hunrakler på elletræet:
- sorte rakler hvor frøene er faldet ud og spredt med vinden
- umodne, grønne rakler
- ganske små hunrakler, der skal overvintre
Frugten. Frøene fra rød-elen sidder inde i en lille kogle.
Tegning: Eva Wulff.
Rødderne
Elletræer er de eneste danske træer, som kan tåle at stå med rødderne i vand hele året. Når gamle elletræer gror i en mose danner de tit stylterødder. Det er rødder, der skyder ud fra stammen og støtter elletræet. Nogen gange rådner de gamle rødder nedenunder væk. Så ser det ud som om elletræet står på stylter.
Stylterødderne bliver sandsynligvis dannet, fordi rødderne alligevel ikke helt kan holde til at være oversvømmede. Rødder har brug for ilt ligesom vi andre – og elletræet danner derfor nye rødder, der har en del oven over vandet. Luften siver så ind gennem små ventiler i barken over vandet – og langt ned i roden.
Rodknolde
Du finder også tit nogle mærkelige knolde på elletræets rødder. De kan være små og blive så store som en knytnæve. Dem kalder man for rod-knolde.
Rød-el i skovbruget
Rød-el vokser bedst på fugtige og næringsrige steder. Det kan være langs bække, åer, søer eller i moser. Her kan rød-el danne små skove (ellemoser).
Skovbrug
Rød-el er det eneste skovtræ, der kan vokse i længere perioder med rødderne i vand. Derfor sætter man ofte rødel på meget fugtige steder i skoven.
Hjælpetræ
Rød-el vokser meget hurtigt, når træet er ungt. Derfor bruger man det ofte som hjælpe- eller ammetræ i skovbruget. Hvis man skal plante et område til med små træer, sætter man rød-el ind imellem. Rød-el gror hurtigt op og giver læ for de andre træer. Da det samtidig er et lystræ, skygger det ikke for kraftigt.
Stævningsskov
Rød-el er rigtigt godt træ i en stævningsskov. En stævningsskov er en skov, hvor træerne med jævne mellemrum (10 – 50 år) bliver skåret af lige over jorden. Rød-el og en række andre træarter kan tåle den form for behandling. De skyder igen fra stubben. Et træ skyder mange lange tynde skud, der vokser sig store. I gamle dage brugte bønderne de lange slanke stammer til at flette hegn, til stager og redskaber og meget andet. I dag findes der stævningsskove få steder. De bliver brugt til brænde og til at se på. Der er også ofte en meget artsrig flora under en stævningsskov.
Elletræ og dets anvendelse
Ved
Rød-el´s ved er gult, lige efter at træet er blevet fældet - men det bliver hurtigt farvet rødt. Det sker, når saften fra træet kommer i kontakt med luften. Når veddet bliver tørret bliver det rødbrunt og mat.
En klods lavet af Rødel
Sådan ser elletræ ud når man har skåret det op.
Kilde: Træsamlingen, Teknologisk Institut, Træteknik. Du må kun bruge figuren hvis de har givet dig tilladelse på Teknologisk Institut.
Rødel har ikke kerne. Årringene er tydelige. Veddet er middelstærkt, ret let og ensartet. Det svinder kun lidt ved tørring.
Gode egenskaber
- Let, ensartet ved
- Lille svind – derfor krymper veddet ikke så meget når det tørrer
- Veddet er let at bearbejde
- Veddet optager ikke vand
- Veddet er meget holdbart, hvis det er helt dækket af vand.
Dårlige egenskaber
- Veddet er sprødt og let at spalte.
- Veddet kan ofte være fyldt med små brune pletter eller striber. Det er marvplet-fluens larve, der gnaver gange.
- Rød-el kan udvikle falsk kerne – en misfarvning af veddet.
- Elletræ rådner temmelig hurtigt, hvis det er i kontakt med jord og fugt. Som meget andet træ skal det tørres og bruges indendørs. Og så er det altså også holdbart hvis det er helt under vand.
Anvendelse
Rød-el bliver brugt til møbler, til drejede ting og til modeller. Derudover bliver det brugt til brænde til røgerier og til trækul. Rød-el er også den bedste træart til træsko. Det er fordi veddet er let, isolerer godt og er modstandsdygtigt overfor vand.
Vanddækket
Da rød-el er meget holdbart under vand er det gennem tiden blevet brugt til bropiller og bundgarnspæle, til både – og til fundamenter for store huse, der skulle bygges på fugtige steder. Det siges at nogle af husene i Venedig er bygget på stammer af rød-el.
Rød-els historie
Historie
Tidligere har rød-el været meget udbredt over hele landet. Sammen med egetræet dominerede rød-el i de danske skove fra 5000 f. kr. til 1000 f. kr.
De sidste 100 år er moser, søer og enge blevet afvandede. Derfor er mange af rød-ellens voksesteder forsvundet. Nu hvor mange arealer føres tilbage til deres oprindelige tilstand vil elletræer sikkert få flere voksesteder igen.
Udbredelse
Rødel vokser naturligt overalt i Europa.
Historier om elletræet
Rød-el hedder rød-el, fordi veddet farves rødt, lige efter at træet er blevet fældet. Det skyldes at træets saft bliver rød, når det kommer i kontakt med luften. Hvis træet bliver fældet om foråret, når saftspændingen er høj, trænger der rød saft ud fra huggestedet. Så ser det ud som om træet bløder.
Elverfolket
Rød-el vokser på fugtige steder, hvor der ofte dannes tåge og dis. Når vinden bevæger tågen, kan det godt se ud som om, der er nogle skikkelser som bevæger sig rundt imellem elletræerne. Før i tiden var folk helt sikre på, at det var elverfolk, der dansede. Elverfolkene var farlige, fordi de ville fortrylle mennesker. Blev man fortryllet, var man elverskudt og duede ikke til noget mere. Man kunne oven i købet dø af det.
Om dagen opholdt elverfolkene sig under de gamle elletræer. En gammel stub af rød-el med mange små skud kaldes en elletrunte. Hvis man så en elverpige forfra, var hun vidunderlig smuk, men bagfra lignede hun en elletrunte – og havde hul i ryggen. Man sagde:
'Ellepigen er fortil dejlig og from – men bagtil hul og tom'.
Sange om elverpiger
Her kommer en frygtelig folkevise om elverpiger. Den hedder´'Hr. Oluf han rider'. Du kan finde melodien og flere sange om elverfolk i Højskolesangbogen.
Hr. Oluf, han rider så vide om land
og til sit bryllup så byder han.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Men alt som han kom udi lunden så grøn
en elverdans går der let og skøn.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Der dansede fire, der dansede fem,
den elvermø rækker hånden frem.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Og hør du, hr. Oluf! Træd dansen med mig,
så fagre gaver giver jeg dig.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Slet ikke jeg tør, og slet ikke jeg må,
i morgen så skal mit bryllup stå.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Og vil du ikke træde i dansen med mig
så ond en sot skal da følge dig!
Men dansen den går så let gennem lunden.
Så slog hun ham over hans hærde så god,
så slaget gjaldt i hans hjerterod.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Du ride nu hjem til din fæstemø kær,
og glem nu ikke din bryllupsfærd!
Men dansen den går så let gennem lunden.
Det skete, før dagen blev lys udi gård:
bleg lå hr. Oluf på sorten bår.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Hr. Oluf og hans fæstemø huld,
De to kom sammen i sorten muld.
Men dansen den går så let gennem lunden.
Der findes et dansk orkester, der hedder Sorten Muld. De spiller mange af de gamle folkesange i nye tekno-versioner. På deres cd'er kan du også høre sange om elverfolk.
