Slip dem ud
Kronik med gode argumenter for udeskole - fra Skoven i Skolen i 2002.
Kronikken er oprindeligt udkommet i SkovAvisen på www.skoven-i-skolen.dk i november 2002
De danske børn har det ikke let. Hver dag kan vi læse nye undersøgelser om for fede børn, børn med indlæringsproblemer, dårlig motorik, astma, allergi, stillesiddende computer- og TV-børn, børn der lever af fastfood og sukker, børn der ikke kan finde ud af at fungere socialt, stressede børn, ensomme børn, curlingbørn, bagsædebørn osv. Formålet med kronikken her er at gøre opmærksom på begrebet udeskole som en mulig vej til at komme nogle af problemerne i møde. En mulighed som er relativt let at gå til for danske lærere, elever og forældre.
Naturklasse med sundhed
Det er godt for børn at blive undervist i naturen. Det viser en netop udkommet rapport fra Institut for Idræt, Københavns Universitet som forskningslektor Erik Mygind har stået for. Rapporten koncentrerer sig om den såkaldte naturklasse fra Rødkilde skole. Naturklassen bliver undervist i Hareskoven én hel dag om ugen gennem 3 år. Lærere og elever tager S-toget til ud i skoven, og kaster sig derpå ud i dansk, matematik, historie og natur/teknik blandt træer og dyr, i alt slags vejr. Klassens to lærere, Lasse Bak Sørensen og Anne Mette Petersen, tilrettelægger undervisningen så der bliver sammenhæng mellem det lærte i skovens og skolens klasseværelse.
Erik Mygind har målt på skovbørnenes sundhed ved at anbringe små apparater der måler bevægelse i et bælte på hvert barn. Han målte børnenes bevægelser to dage i skolen og to dage i skoven. Resultaterne er entydige. Eleverne bevæger sig i gennemsnit dobbelt så meget i skoven, som i skolen. Hvis de lærer det samme er det i sig selv opsigtsvækkende. Det mener klasselærer Anne Mette Petersen de gør. 'De er nemmere at få i tale ude i skoven. Og det har været virkelig spændende at opleve den afsmittende effekt som skovdagene har på alle de andre skoledage. De har fået en anden respekt for det at lære', fortæller hun. En spørgeskemaundersøgelse blandt elevernes forældre viser at naturklassebørnene samtidig er gladere, raskere og mere motiverede for at lære.
To andre forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet er i færd med at måle på børnenes indlæring. Annemarie Møller Andersen måler på børnenes naturforståelse og naturbevidsthed – altså deres viden om og interesse for naturfaget. Lene Herholdt Poulsen måler på deres sproglige udvikling. Disse undersøgelser vil være færdige indenfor et år.
Bauneskolebørn i skovhytten.
Foto: Henning Bagger.
Dansk industri ønsker børnene ud
Danske børn ved ikke nok om naturen. Det viser bl.a. Pisa-rapporten fra 2001 (Program for International Student Assessment) der blev lavet i OECD-regi og sammenlignede over en kvart million 15-årige fra 32 lande. Rapporten målte på elevernes færdigheder indenfor læsning, matematik og naturvidenskab – og generelt lå de danske elever langt under eleverne i de lande vi normalt sammenligner os med – Sverige, Norge og Finland. De danske unge lå en anelse over OECD gennemsnittet i matematik, lidt under i læsning – og langt under OECD-gennemsnittet i naturvidenskab.
Det kan blive et problem – ikke bare for eleverne selv, men for samfundet som sådan. Allerede i dag har virksomhederne problemer med at skaffe medarbejdere med tekniske og naturvidenskabelige kvalifikationer. Problemet er stigende i takt med faldende arbejdsstyrke og en stigning i opgaver der kræver naturfaglig kompetence. Dansk Industri gennemførte i april/maj 2002 en spørgeundersøgelse, hvor de spurgte mere end 1000 elever i 7. klasse om deres vurdering af forskellige fag i skolen. Eleverne synes at natur-teknikfag er kedelige, og vurderer endvidere at fagene ikke er særlig vigtige for deres fremtid. Kun én ud af ti mente at faget natur/teknik var meget spændende. Og kun en tredjedel regner med at få brug for fysik/kemi i deres videre uddannelse. Chefkonsulent Hanne Schou fra Dansk Industri peger på at problemet kun kan løses i skolen. Interessen for naturfag skal vækkes i de første skoleår. Og den skal vækkes ved at eleverne lærer om naturen ude i naturen.
Stenalder-børn
'Børn har brug for at lege og bevæge sig – ellers udvikler individet sig ikke. For menneskets krop er stadig på stenalderstadiet, og dermed er de grundlæggende behov de samme', siger Britt-Louise Theglander, svensk læge, hjerneforsker og lærer i et interview til Folkeskolen (2002). 'Børnene går længere og længere tid i skole. De møder det skrevne ord tidligere og tidligere i livet. De burde derfor blive enormt gode til det her med at læse og skrive. Men det gør de ikke', siger Britt-Louise Theglander. Hun mener at vi kun kan uddanne gode teoretikere ved at stimulere både de logiske og de kreative kompetencer hos barnet. 'De kreativt tænkende folk der har succes i erhvervslivet i dag, havde en helt anden barndom end børn i dag. De blev stimuleret alsidigt, og derfor kan de når de som voksne specialiserer sig få succes som dygtige teoretikere', mener hun. 'Børn i dag er holdt op med at lege og bevæge sig. De sidder foran computeren, og ser ind i en glimmerverden som andre har tilrettelagt for dem, og de er ude af stand til at finde på lege hvis der ikke er en voksen med. Deres kreativitet aftager – og det er hovedårsag til at de opnår stadig dårligere resultater ved prøver i grundskolen, ikke mindst i matematik', siger altså Britt-Louise Theglander.
Udeskoledreng hugger brænde.
Foto: Henning Bagger.
Den norske udeskole
I Norge er de i fuld gang. Læreplanværket for den 10-årige grunnskole fra 1997 (LP97) åbnede mulighed for at eleverne kan blive undervist én dag om ugen i de nære omgivelser. Uteskole kalder de det – og det er blevet en stor succes som næsten alle skoler benytter sig af. I dagspressen kan man læse om ivrige og nysgerrige skolebørn der udforsker lokalsamfundet – både naturen og kulturen – som en del af undervisningen. 'Børn og unge bruger i dag mere tid på skole og uddannelse end nogensinde før – beregnet både i antal timer pr dag og i antal år', skriver seminarielektor Arne Nikolajsen Jordet i sin bog 'Nærmiljøet som klasserom – uteskole i teori og praksis' fra 1998. 'Men hvad fylder vi egentlig tiden i skolen med? Skolen har udviklet en tradition som på mange måder har fjernet eleverne fra det virkelige liv. Der er derfor mange som efterlyser nye modeller for læring i skolen – modeller som knytter nærmere forbindelser mellem elevernes liv og skolens verden. Og som bidrager til at øge elevernes trivsel på skolen'.
I den norske udeskole indgår alt i de nære omgivelser. Eleverne studerer både virkeligheden i naturen - skov og fjeld og elv og sø, men også i kulturen - kirken, supermarkedet, kunstmuseet og de lokale erhverv. Lærerne tilrettelægger undervisningen, så de undersøgelser eleverne laver i udeskolen bearbejdes og indgår i undervisningen på skolen.
A. Nikolaisen Jordet var med til at afprøve ideen med udeskole på Ljutvanskolen i Elverum. Han definerer udeskole-begrebet således: 'Udeskole er en arbejdsmåde hvor man flytter dele af skolehverdagen ud i nærmiljøet. Udeskole indebærer dermed regelmæssig aktivitet udenfor klasselokalet. Arbejdsmetoden giver eleverne anledning til at tage alle sanserne i brug, så de får personlige og konkrete erfaringer i mødet med virkeligheden. Arbejdsmåden giver plads til faglige aktiviteter, spontan udfoldelse og leg, nysgerrig søgen, fantasi, oplevelse og socialt samvær. Udeskole handler om at aktivere alle skolefagene i en integreret undervisning hvor ude- og indeaktiviteterne har nær sammenhæng, idet eleverne lærer om virkeligheden i virkeligheden; dvs. om naturen i naturen, om samfundet i samfundet og om nærmiljøet i nærmiljøet'.
Ute på dagis – svensk forskning på skovbørn
I Sverige gennemførte et forskerhold ledet af Dr. Patrick Grahn det kendte og omdiskuterede studie 'Ute på dagis' fra 1997. Det sammenligner to børnehaver – en bybørnehave og en udebørnehave. Bybørnehaven har en almindelig god moderne legeplads med sandkasse, gynge- og klatrestativer, flisebelagte cykelområder, lave planter – og almindelige gode udevaner. Udebørnehaven arbejder ude i al salgs vejr. Legepladsen er bygget op omkring en gammel frugthave med træer, sten, græs og et vildere skovagtigt område. Forskerholdet målte på børnene i de to børnehaver over et år og koncentrerede sig om:
-
børnenes leg (målt ved iagttagelse)
-
børnenes sygefravær
-
børnenes koncentration (målt ved test hver dag)
-
børnenes motorik (målt på 10 forskellige parametre)
Resultaterne er entydige. Bybørnene havde 8 procent sygefravær. Udebørnene havde 2,8 procents sygefravær. Udebørnene var signifikant bedre til at koncentrere sig og signifikant bedre udviklet motorisk end bybørnene. Udebørnenes leg var langt mere varieret, dynamisk, fantasirig og socialt udviklede end bybørnenes leg der var domineret af cykler.
Undersøgelsen var bl.a. med til at bane vejen for de mange skovbørnehaver der er skudt frem i Danmark de senere år. Spørgsmålet er om turen nu ikke er kommet til skolerne. Måske er svaret på tidens megen tale om sundheds- og indlæringsproblemer blandt børn enkelt – brug naturen og de nære omgivelser som klasseværelse i ny og næ – indfør udeskolen.
Bauneskolebørn. Foto: Henning Bagger.
Hvad får børn ud af at blive undervist i naturen?
I virkeligheden er der ikke noget nyt under solen. Ideen med udeskole og naturklasser er blevet gennemført af initiativrige lærere, naturvejledere, spejderledere og mange andre overalt i landet gennem masser af år. Men det er som om tiden kommer begrebet i møde. Som om velfærdssamfundets børn pludselig har alvorlig brug for de mange forskellige former for læring naturen kan tilbyde. Her er et forsøg på en liste over hvad undervisning i naturen kan give eleverne:
- Bedre faglighed: Alle fag kan flyttes ud i uderummet. Dansk i skoven. Musik i skoven. Matematik i skoven. For elever generelt er det tit lettere og mere motiverende at tage udgangspunkt i noget konkret og virkeligt. Ifølge den schweiziske psykolog og biolog Jean Piagets stadieteori kan de yngste elever fra 7 – 11 år ikke forstå ting de ikke kan sanse konkret. Deres læring og udvikling foregår hovedsageligt gennem aktivitet og udforskning af omgivelserne.
- Bedre læring: Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse 'Ute på dagis' viser at de to basale elementer i læring, koncentration og evnen til at fastholde opmærksomhed, er større hos børn der undervises regelmæssigt i naturen.
- Undervisningsdifferentiering: Udforskning af naturen og de nære omgivelser er sjældent en afgrænset opgave. Eleverne kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer. Naturen giver som læringsrum al ønskelig mulighed for en enkel og dynamisk differentiering af undervisningen.
- Bedre forståelse af naturen, naturfag og miljø: Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, vil få basal viden om natur og miljø der bygger på egne erfaringer.
- Bedre sundhed: Som Rødkilderapporten viser, bevæger eleverne sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven, som på en skoledag i skolen. Undervisning i naturen kan, ud over mere bevægelse, være med til at give eleverne gode motions og friluftsvaner der kan lægge grunden for en sund krop hele livet.
- Bedre motorik: I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, knive, økser med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder. Det viser bl.a. omtalte undersøgelse 'Ute på dagis'.
- Læring gennem flere kanaler: I naturen har eleverne mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv – og for at lære gennem flere kanaler – 'med hånd og ånd' som gamle Grundtvig formulerede det – med 'de mange intelligenser' som Howard Gardener senere udtrykte det – eller ved at arbejde med 'det hele menneske', som det er formuleret i det norske læreplanverk L97.
- Bedre social forståelse: I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper der arbejder selvstændigt i landskabet. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner end i stoleskolen. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner – og kan være et fint redskab til arbejdet med klassens sociale struktur og f.eks. mobning.
- Bedre forankring i lokalområdet: Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser. Herved forankrer eleverne sig selv i deres eget område, ved at lære steder og mennesker at kende.
- Flere direkte oplevelser: I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden – og alt det man kan gøre i den.
Loven og mulighederne
Folkeskoleloven åbner med begreber som grønt islæt og virkelighedsnær undervisning muligheden for at lærere og elever kan arbejde i naturen og de nære omgivelser. Naturklassen på Rødkilde Skole – og den forskning og opmærksomhed den skaber – er forhåbentlig med til at bane vejen for en skolepolitisk debat om hvordan mulighederne i folkeskoleloven bruges konstruktivt. I mellemtiden har hver enkelt lærer – og elev og forælder – mulighed for i al stilhed at afprøve ideerne med udeskole på deres egen skole.
Skoven i skolen
Skoven i Skolen er ét bud – ud af flere – på hvordan man helt konkret kan arbejde fagligt udendørs. På projektets hjemmeside www.skoven-i-skolen.dk kan man finde en lang række konkrete undervisningsforløb der viser hvordan almindelig skoleundervisning kan gennemføres i skoven i alle fag og på alle klassetrin. Alle materialerne er faglige og tager udgangspunkt i læseplanen for faget. Lærer og elever behøver altså ikke tage ekstra tid af for at flytte undervisningen ud i det grønne klasseværelse.
Bag Skoven i Skolen står en bred vifte af interesser i skov og træ og skolebørn. Skolerne er repræsenteret af Undervisningsministeriet, de statslige og de private skove og skovbrug af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening, natur- og friluftsorganisationerne repræsenteres af Friluftsrådet og Træindustrien af projektet 'Træ Er Miljø'. De mange forskellige interesser fastholder projektet i at tage udgangspunkt i skolen – og i hele skovens virkelighed med økologi, skovbrug, træanvendelse, naturbeskyttelse, friluftsliv og kultur.
Litteraturliste
- Rødkilderapporten: 'Elevers aktivitetsniveau på skole- og naturdage', studielektor Erik Mygind, Institut for Idræt, Københavns Universitet, 2002.
- 'Nærmiljøet som klasserom – uteskole i teori og praksis' af Arne Nikolajsen Jordet, 1998, Cappelen Akademisk Forlag, Oslo.
- 'Ute på dagis', af Patrik Grahn m.fl., Stad & Land nr. 145:1997. Distribution: Leif Olsson, Movium, Box 54, 230 53 Alnarp.
- 'Ud med skolen – i det grønne klasseværelse', af Ulla-Britt Sabroe og Per Johnsen, Alinea, 2002.
- 'Haser i skoven', en sammenlignende undersøgelse mellem børn i skovbørnehaver og børn i traditionelle børnehaver. Forskningsprojekt af læge Bente Pedersen og bevægelseskonsulent Anne Brodersen.
- 'Ud i naturen – aktiviteter i den nære omverden', Dorrit Hansen, Mette Aaskov Knudsen, Dorte Nielsen”, Gyldendal 1999.
- 'Udendørspædagogik – boglig dannelse og sanselig erfaring', af Lars Owe Dalhgren og Anders Szczepanski, Forlaget Børn og Unge, 2001.
- 'Børns levevilkår', Danmarks Statistik, 2002.
- Artiklen 'Folkeskoleelever: Naturfag er ikke spændende nok', af chefkonsulent Hanne Schou (Dansk Industri) i 'Økonomi & Samfund'.
