Svampe og nedbrydning
Undersøg svampe og nedbrydning.
Kort om svampe
Du kan finde svampe hele året, men fra august til oktober er der rigtig mange. Særligt to-tre uger efter kraftig regn er det godt at tage på svampetur. Der er der tilpas med fugtighed, varme og masser af næring. I aktiviteten her undersøger vi svampe og nedbrydning.
Hvad er en svamp?
Vidste du, at den paddehat du ser i skovbunden, bare er svampens frugt - ligesom æblet på et æbletræ? Selve svampen kan du finde som tynde, hvide tråde under paddehatten. De tynde tråde kaldes hyfer. Tilsammen danner de et stort netværk, som man kalder et mycelium - og det netværk er den egentlige svamp. Hyferne kan vokse ind i eller rundt omkring døde og levende planter og dyr. Du kan selv finde svampehyfer som et hvidt lag af tråde, hvis du vender en død gren i skovbunden. Snus til dem - de lugter af champignon.
Forskellige svampeliv
Svampe lever på forskellige måder. Her er eksempler:
-
Nedbrydning
Svampe er en vigtig del af naturens skraldesystem. Sammen med jordbundsdyr og bakterier er de med til at nedbryde døde planter og dyr til kuldioxid, vand og næringsstoffer. Svampene er vigtige, fordi de har nogle enzymer, som kan nedbryde cellulose - dvs. de plantefibre, som jordbundsdyr og bakterier har svært ved at fordøje.
-
Samarbejde
En del svampe arbejder sammen med f.eks. træer på en måde, som er til gavn for både træ og svamp. Svampens hyfer vokser rundt omkring træets rødder. De strækker sig ud i jorden - og forlænger på den måde træets rodsystem, så det er lettere for træet at få fat på næringsstoffer i jorden. Svampen giver altså træet næringsstoffer - og som tak giver træet svampen sukkerstoffer fra fotosyntese i træets blade. Den slags samarbejde kalder man symbiose.
-
Parasit
Andre svampe lever som parasitter på levende væsner - og skader dem.
Sådan gør du
Tag på svampetur i efterårsskoven - og undersøg alt hvad I støder på. Tag en svampekurv med og en kniv.
Spisesvampe og giftige svampe - og svampe til at undersøge
Hvis I gerne vil finde spisesvampe som Karl Johan og andre rørhatte, så led på fattig jordbund i løvskove eller på sur jordbund i nåleskove. Her er det en fordel for træerne at samarbejde med svampene. I kan kende den type skovbund på, at der vokser skovsyre, skovmærke, majblomst, skovstjerne, mosser og bølget bunke (en græs).
Svampe kan være dødeligt giftige - og en grundregel er, at man ikke må spise svampe, hvis man ikke er ikke er 100 procent sikker på hvad det er for en. Men selv om I måske ikke kan spise svampene, så kan I fint undersøge dem på alle måder og med alle andre sanser end smagssansen. Kig på dem. Snus til dem. Føl på dem.
Undersøg paddehatten:
- Har svampen hat og stok?
- Er der lameller under hatten? Eller rør? Er svampen en rund støvbold? Eller ser den helt anderledes ud?
-
Grav forsigtigt ned under svampen. Kan I finde de tynde hvide svampehyfer?
-
Kig i din svampebog - hvad er det mon for en svamp?
-
Tegn svampen
Hvad er hvad på en svamp.
Tegning: Eva Wulff.
Undersøg nedbrydning
Kan du finde svampe i form af de tynde, hvide hyfer i myceliet, som er i færd med at nedbryde noget. Du kan bruge en pind til at rode med. Kig f.eks.:
- i og under de visne blade
- under barken på døde grene i skovbunden
-
som mug eller råd på frugter, dyrelort o.a.
-
hvor ellers?
Hvordan ser nedbrydningen ud?
Lille forsøg
Tag hyfer og jord og læg det i en urtepotte. Læg visne blade og andre ting som revet gulerod, lidt brød, en kapsel, en død flue osv. i potten. Stil det lunt og sørg for at holde det fugtigt.
Følg med i nedbrydningen i den næste måned. Kig også gerne på svampen og svampemaden med en lup.
Vidste du
Vidste du, at vi bruger en masse svampe som hjælpere hver dag? Det er blandt andet svampe, som laver mælk til youghurt og gærsvampe som får brød til at hæve. Og svampen penicillin kan hjælpe lægerne med at slå farlige bakterier ihjel, så vi kan blive raske.
