Ask (Fraxinus excélsior)

Asken i skovbruget

Skovbrug 
Asken har vokset naturligt i Danmark de sidste 9200 år. Asketræ har været meget anvendt gennem tiden og også i dag betragtes den som en af de mest værdifulde træsorter i vore skove. Dens ved betales med langt højere priser end f.eks. bøg. Ask har vundet større udbredelse de senere år i skovbruget på grund af sine værdifulde egenskaber.

Jordbund 
Ask vokser bedst på en fugtig og næringsrig muldbund med rigelige mængder af kvælstof i jorden, men den kan ikke tåle stillestående vand. Sådan nogle områder findes kun pletvis i skovene – og derfor bliver asken sjældent dyrket over store arealer. Du kan ofte finde askeskov inde midt i større beplantninger i lavninger og hvor skovbunden er mere fugtig. Man kalder de gode steder for aske-lavninger.

Blandet med andre træer 
Asken klarer sig også fint, hvis den bliver blandet ind i skov af andre løvtræer - især bøgeskov på god muldjord. Den tåler ikke græs på jordbunden, så derfor vokser den enten på steder, hvor skyggetræer holder græsset væk, eller på meget frodig jord, hvor urter udkonkurrerer græsset.

Kan klare sig overalt 
Hvis ask ikke behøver at udvikle sig optimalt, kan den dog klare sig udmærket på de fleste jorde. Ask tåler salt og blæst.

Plantning 
Skud og knopper af ask er en lækkerbisken – specielt for rådyr – og derfor er man nødt til at beskytte nyplantede træer. Enten sætter man hegn omkring for at holde hjortene ude, eller også planter man hejstere, træer på over en meter i højden, fordi de er så høje, at vildtet ikke kan nå op og gnave topskuddene af.

Hantræer 
Skovbruget bruger mest han-træer, fordi de bliver størst og vokser hurtigst. De skal nemlig ikke bruge energi til at producere frugter. Det skal huntræer og træer med tvekønsblomster. Hantræerne har også bedre form - dvs. en ret stamme – fordi hunblomsterne tit kommer i enden af topskuddet. Træet vokser videre gennem to sideskud, og så får man en tvege – en tvedelt stamme, som ikke er nær så værdifuld. Når man tynder ud, er det derfor fortrinsvis hun- og tvekønstræerne, man fjerner.

Udtynding 
Ask er et hurtigtvoksende træ, især de første år. Efterhånden som træerne vokser til, tynder man ud. Dvs. man fjerner nogle af træerne, så de andre kan få mere plads.
Asken er et lystræ, og derfor skal man tynde ret kraftigt, så de bedste træer kan vokse så meget som muligt. Samtidig skal man passe på ikke at fjerne så mange træer, at der kommer lys nok til græs i skovbunden. Så vil græsset nemlig bruge meget af den næring og vand, som asketræerne har brug for. Samtidig vil omsætningen i jorden gå i stå - det vil sige at nedbrydningen af visne blade bremses. Dermed frigives der mindre mængder kvælstof fra de visne blade, og det sætter askens vækst i stå

Antal udtyndinger 
I løbet af en omdrift tynder man ud 8-10 gange. I skovbruget bliver asken normalt fældet, når den er mellem 50 og 80 år. Den naturlige maksimumalder for asketræet er 2-300 år. Hvis asken står indblandet i en bøgeskov, vil den ofte være dominerende i starten, fordi den vokser hurtigere end bøgen. Men når den bliver over 40-50 år, aftager væksten, og asken bliver indhentet og overskygget af bøgen. Derfor er det ofte naturligt at fælde asketræerne, når de bliver 50-80 år.

Naturlig foryngelse og blandingsskov 
Ask spreder sig selv effektivt med sine små flyvende nødder. Som helt ung kræver asken ikke så meget lys, som den gør når den bliver ældre. Derfor kan den nå at gro op under andre træer. Ask optræder f.eks. ofte i områder, hvor man laver naturlig foryngelse af bøg og andre træer. Ask er god at have i en blandingsskov.

Asketræ og dets anvendelse

Ved 
Asketræ er lyst træ med en smal lys splint. Ask kan udvikle det man kalder falsk kerne (brun-kerne). Det er en mørkere – gråbrun kerne, der gør veddet mindre værdifuldt. Der er ingen beskyttende stoffer i veddet. Derfor bliver det let angrebet af råd og svamp.

Gode egenskaber:

• Ask er en af de mest værdifulde træsorter i vore skove
• Asketræ er stærkt (dets styrkeegenskaber er større end egens)
• Asketræ er elastisk og sejt
• Asketræ er smukt og meget lyst
• Ask er let at dampbøje og stukke
• Ask er let at bearbejde

Dårlige egenskaber:

• Asketræ er ikke modstandsdygtigt overfor råd og insektangreb. Derfor skal det holdes tørt og ikke være i forbindelse med jord.
• Der kan være fejl i veddet, især brunkerne, men også store knaster og frostrevner (efter stærk vinterfrost)

Anvendelse 
Fordi asketræ er så stærkt og elastisk, er det siden oldtiden blevet brugt til skafter på redskaber, f.eks økser og skovle – og til vogne, stiger, spyd og buer. I nyere tid har man brugt asketræ til sportsredskaber, ski, golfkøller. De første flyvemaskiner blev bygget af asketræ fordi træet var sejt og stærkt.

Af samme grund har man også brugt asketræ til karrosseriet i nogle bilmærker. I vore dage bliver ask mest brugt til lyse møbler, gulve og redskaber. Unge asketræer kan bruges til bundgarnspæle. De tynde stykker af asketræ bruges mest til brænde.

Asketræets historie

Historie 
Ask indvandrede til Danmark omkring 7200 år f. Kr. Lige siden har asketræet været et vigtigt træ i vores skove.

Udbredelse 
Asken vokser naturligt i størstedelen af Europa. Dets nordlige grænse er Trondhjem i Norge.

Ask har fint løv, som lyset let kan trænge ned igennem. Derfor gror der mange urter under ask. Foto: Malene Bendix.

Historier om asketræet

Navnet 
Det latinske artsnavn, excélsior, betyder "Den der rager op over andre". Det kan man godt forstå, når man ser det høje ranke træ.

Vejrudsigt 
Du kan være din egen Voldborg. Kig på asken og egen om foråret – hvilket træ springer først ud:

Springer ask før eg bliver sommeren bleg (meget sol)
Springer eg før ask går sommeren i vask (meget regn)

Den første mand 
I nordisk mytologi blev de første mennesker – manden Ask og kvinden Embla – dannet af asken og elmen (eller ellen). Odin gav dem ånde og liv.

Asken Yggdrasil 
I den nordiske mytologi optræder et asketræ der hedder Yggdrasil. Yggdrasil er verdenstræet, der breder sine grene ud over verden – og sine rødder dybt ned i jorden. Asken Yggdrasil er altid grøn og bærer himmelhvælvet.

I askens top holdt aserne (guderne) til. I midten boede så menneskene. Ved træets rod boede på den ene side onde ånder og på den anden side sad de tre norner som styrede menneskenes skæbner.

Hjorte gnaver i asketræets bark. Så længe asketræet har det godt - så har verden det godt.

Ask som brænde 
Hvis du en dag skal lave et bål og du ikke har noget tørt træ ved hånden, kan du bruge asketræ. Asketræ er nemlig nemt at få til at brænde, selvom det er friskt. Det skyldes, at friskt asketræ indeholder mindre vand end de fleste andre træsorter.

Ask som foder 
I gamle dage brugte bønderne blade og kviste fra ask som vinterfoder til dyrene. Derfor plantede bønderne asketræer i nærheden af deres gårde. Med jævne mellemrum stynede man træerne – dvs. at man skar de tynde grene med bladene af, men lod stammen blive tilbage, så der kunne vokse nye grene ud. Grenene med blade blev gemt hen, til de skulle bruges til kreaturerne om vinteren. Specielt var askeløv godt til fårene.

Selvom askeløv nu sjældent bruget som foder, kan man stadigvæk se gamle asketræer som bærer spor af styning i nærheden af gårde, især i Norge og Sverige.

Brandtræer 
I gamle dage plantede mange folk et asketræ i nærheden af deres gård. Det var et brandtræ, der beskyttede gården mod ildebrand. Når asken først var der, måtte man ikke fælde den igen. Så ville gården brænde kort efter. Måske skyldes historierne, at et asketræ som står frit jo kan blive temmelig højt. Derfor vil det tiltrække lyn, som kunne være farlige for ensomt beliggende gårde under et tordenvejr.