Douglasgran (Pseudotsúga menzíesii)
Fakta om douglasgran
-
Blev indført til Danmark i 1866
-
Udbredelse: I bevoksninger i Østjylland og på Øerne
-
Højde: Op til 40 meter i Danmark. I Nordamerika op til 90 meter
-
Alder: Omkring 1.000 år i Nordamerika.
-
Normalalder når det bliver fældet: 80 år
-
Bark: Den unge bark er glat og gråbrun med harpiksblærer. Gammel bark er brun og korkagtig med furer (se foto nedenfor)
-
at douglasgran er et af verdens mest anvendte træarter til tømmer
Douglasgrans biologi
Douglasgran er et af skovens store grantræer. Det kan blive op til 40 meter og er flot og tæt i løvet. Kronen er kegleformet, med grene der vokser i kranse ud fra stammen. Stammen kan være bugtet.
Bladene er nåle som er bløde og har en frisk grøn farve. De er 2 - 3 centimeter lange med to lyse striber på undersiden. Hvis du nuldrer nålene mellem fingrere, dufter de fantastisk af appelsin. Det er et af kendetegnene for douglasgran, som også kaldes citrongran.
Blomster og frugter
Douglas blomstrer i maj - men kun hvert fjerde år. Du kan finde både han- og hunblomster nær skudspidsen.
Douglasgran vokser for det meste i rene bevoksninger. Men du kan også finde træet i bevoksninger med rødgran på lettere jordbund i Øst- og Midtjylland og på Øerne.
Douglasgran i skovbruget
Skovbrug
Da træet vokser hurtigt og kan klare sig på fattig jord, har det hurtigt fået en plads i dansk skovbrug. Træet kan vokse på mange forskellige typer af jordbund, men trives bedst på lette jorde - og mindre godt på tung lerjord. Tilsyneladende har træet ingen sundhedsproblemer og det er stabilt i storme.
Normalt vil douglasgran blive plantet, enkelte steder foregår der selvsåning. Udbredelsen af douglasgran er stigende.
Douglasgran og dets anvendelse
Ved
Veddet er forholdsvis tungt og stærkt med en naturligt imprægneret kerne. Dvs at træet under sin vækst fylder kernen med stoffer der gør den meget holdbar. Splintveddet er gråt til gullig-hvidt, mens kernetræet er rødbrunt. Veddet indeholder ret store knaster efter grene og tydelige harpikskanaler. Vedet har samme styrke som rødgran.
Gode og dårlige egenskaber
Veddet svinder mindre ved tørring end rødgran. Træet er vanskeligere at bearbejde end fyrretræ. De hyppigste fejl ved douglasgran er løse knaster og dårlig stammeform.
Douglasgran bliver mest brugt til finér. Men da træet er meget holdbart også udendørs, bliver det i stigende grad brugt til udendørs formål, f.eks. vinduer, havemøbler og facadebeklædning.
Douglasgran historie
Historie
Træet blev indført til Danmark fra Nordvestamerika i 1866.
Naturlig udbredelse er det nordvestlige Amerika.
I Danmark findes douglasgran rundt om i bevoksninger med rødgran eller i rene bevoksninger.