Elm (Ulmus glabra)

Her kan du læse en masse om elm. Om biologi, skovbrug, brug af træet, historie og historier.

Klik på det du har lyst til at læse om

 

Fakta om elm

  • Elmetræet indvandrede sammen med linden 7500 år f. kr. I årtusinder var den et udbredt skovtræ i Danmark. Nu er den næsten udryddet på grund af elmesygen.
  • Udbredelse: Elm er udbredt i det meste af Europa og visse steder i Asien
  • Højde: Elm kan blive op til 35 meter højt
  • Elm er normalt omkring 80 år når det bliver fældet

Vidste du:

  • at elmetræ er noget af det bedste træ til at bygge buer af
  • at man kan lave smukke armbånd af elmetræets bast

 

Elmetræets biologi

Tre arter
Der findes tre arter af elm i Danmark.

  • Storbladet elm - eller skov-elm
  • Småbladet elm - eller park-elm
  • Skærmblomstret elm

Her kigger vi kun på storbladet elm, der er mest almindelig.


Udseende
Elmetræet er et stort groft træ. Det vokser hurtigt - op imod en meter om året de første år. Det kan blive op til 35 meter højt. Barken på en gammel elm er furet og gråbrun skorpebark. Den ligner egetræets bark.

Sådan ser det voksne elmetræ ud.
Træet
Sådan ser det voksne elmetræ ud.
 

Blade
Elmen springer ud i slutningen af april. Bladene er ovale og takkede i kanten. De er grove og ru at røre ved. Du kan kende dem på, at de er en lille smule asymmetriske omkring den midterste nerve. Den ene side er ofte lidt større end den anden. Bladstilken er helt kort.

Elmeblade er her lige sprunget ud
Her er elmensblade lige sprunget ud. FOTO Janne Bavnhøj
 
Elmeblad. Foto: Malene Bendix

Her har vi tegnet elmens blad.
Bladet
Her har vi tegnet elmen blad. Som du kan se, er det ovalformet og takket i kanten.


Blomster
Før bladene springer ud, blomstrer elmetræet. Blomsterne er små og svære at se. De er tvekønnede - dvs. at en blomst både er hanlig og hunlig. Blomsterne sidder i en lille kvast næsten yderst på de tynde grene. De bliver bestøvet ved vindens hjælp.


Sådan ser elmens små blomster ud.
Blomster
Sådan ser elmens blomster ud. De er meget små i virkeligheden.

 

Frugter
Elmens frugter bliver kaldt for manna. Manna er små vingede nødder. Når de er grønne sidder de i tætte klaser på elmetræet. De smager specielt, men meget godt.

Når en manna modner bliver den brun. De to tynde blade tørrer og bliver lette som små vinger. I midten sidder den lille nød. Elmens manna kan flyve langt med vinden. Derfor spreder træet sig effektivt.

Her ser du elmens frugt, som hedder 
manna
Frugten
Elmens frugt hedder manna. Her ser du hvordan den ser ud.

 

Elmesyge
Næsten alle elmetræer i Danmark og i store dele af Europa er blevet fældet på grund af elmesyge. Elmesygen skyldes en svamp, som angriber vækstlaget i stammen, og forhindrer at træet kan føre vand fra rødderne op til bladene. Svampen spredes fra træ til træ af nogle små barkbiller, der lægger æg under barken på elmetræer.

Ved at fælde alle elmetræer, håber man at kunne udrydde den barkbille, der spreder svampen. På grund af elmesygen er elmetræet tæt på at blive udryddet i Danmark. Men forstvæsnet har høstet en mængde manna som vil blive gemt, så der kan blive sået nye elmetræer hvis elmesygen bliver udryddet.

Ammenam manna
Manna smager grønt og godt.
Foto: Janne Bavnhøj.

Elmetræet i skovbruget


Voksested
Elm vokser bedst på en næringsrig og fugtig muldbund. Det er et af vores mest stormfaste træer og det tåler frost. Elm er også et skyggetræ. Bladene optager effektivt en stor del af det lys, der rammer træet. Der er derfor ikke meget underskov under elmetræer.

Skovbrug
Elm bliver næsten ikke plantet i skovbruget. Det skyldes selvfølgelig elmesygen. Men også at veddet ofte indeholder fejl, som revner og store knaster - og derfor ikke kan sælges. Samtidig vokser unge elme voldsomt og uregerligt - og kvæler alt andet.

Da elmen spreder sine frø effektivt, kommer det alligevel i skoven af sig selv. Nogen gange bekæmper man træet ved at hugge det om - men det skyder hurtigt igen fra stubben. Elm findes derfor stadig i skovene hist og her. Specielt i skovbryn, hvor det giver læ for de andre træer.
 
Elmeblade er store og grove - men også meget flotte.
Foto: Malene Bendix.
 

Parktræ
I 1780érne blev det moderne at plante elmetræer i parker og alléer. Og her kan du stadig finde gamle elmetræer, der blev plantet dengang eller senere. Men mange elmetræer bliver fældet på grund af elmesygen.

Stævningsskov
Elmetræet er rigtigt godt i en stævningsskov. En stævningsskov er en skov, hvor træerne med jævne mellemrum (10 - 50 år) bliver skåret af lige over jorden. Elm og en række andre træarter kan tåle den form for behandling. De skyder igen fra stubben. Et træ skyder mange lange tynde skud, der vokser sig store. I gamle dage brugte man de lange slanke stammer til at flette hegn, til stager og redskaber og meget andet. I dag findes der stævningsskove få steder. De bliver brugt til brænde. Der er også ofte en meget artsrig flora under en stævningsskov.

 

Elmetræ og dets anvendelse

Ved
Elmens ved er smukt med en rødbrun kerne og lys splint. Årringene er meget tydelige. Veddet er stærkt og tungt og meget holdbart, hvis det bliver holdt tørt. Fejlfrit elmeved er værdifuldt. Desværre har veddet tit fejl, som kæmpeknaster, grønne striber og frostrevner.
 
Her ser du en træklods skåret ud 
elm af elmetræ
Veddet
Elmetræ kan være meget smukt. Her ser du en træklods skåret ud af et elmetræ.
 
 

Gode egenskaber

  • Elm er stærkt
  • Elm er meget holdbart, når det er tørret og bliver holdt tørt. Hvis veddet bliver brugt under vand er det næsten uforgængeligt. Hvis veddet er fugtigt eller i kontakt med jord bliver det derimod let angrebet af svampe og insekter og holder kun 5-10 år.
  • Elm kan dampbøjes og stukkes

Dårlige egenskaber

  • Elmetræ er svært at bearbejde. Det er ikke særlig regelmæssigt og kan indeholde fejl, som knaster, revner og fibre der løber uregelmæssigt. I gamle dage brugte man elmetræ til alt muligt håndværk. I dag bearbejder man træ industrielt - og så har man svært ved at leve med at elmetræ er så uregelmæssigt. Det er en af årsagerne til, at elm næsten kun bruges til gulve og brænde i dag.
  • Veddet kan virke direkte sløvende på værktøj.

Anvendelse
Elmetræ blev tidligere brugt til møbler og gulve og en lang række andre ting der krævede stærkt træ, som skibskøle, klokkeophæng, vogne, hjul osv. I dag bliver elmetræ mest brugt til gulve og til brænde. Nogle af de elme, der må fældes på grund af elmesygen, bliver brugt til legeredskaber eller skåret ud til skulpturer. Elm kan - ligesom bøgeg og ask - dampbøjes til f.eks. stolesæder. Det kan også bøjes ved den metode, der kaldes stukning.

 

Elmetræets historie

Historie
Elmetræet indvandrede til Danmark omkring 7500 år f. kr. Det var et meget almindeligt skovtræ indtil for ca. 4000 år siden. Da gik elmetræet pludselig meget tilbage. Arkæologerne troede i mange år at det skyldtes overdrevent rovdrift fra mennesket. Men nu har det vist sig, at tilbagegangen også den gang skyldtes elmesyge.

Udbredelse
Elm er udbredt i store dele af Nord- og Midteuropa. Træet findes også i bjergegne i Asien.

Her er manna og elmeblade.
Foto: Malene Bendix.

Historier om elm

Plaster på såret
Hvis du skærer en strimmel bark på langs af en elmegren, kan du let få inderbarken af. Den er tynd, næsten hvid og virker ret slimet. Den skulle virke godt imod brandsår.

Armbånd
Du kan også skære en smal strimmel bark fra en gren og binde den om armen som armbånd. Elmebark er meget stærkt, og når det tørrer, bliver det mørkebrunt og minder om læder.

Tov og mel
I gamle dage brugte man bark fra elmetræet til at sno tov af. Dengang brugte fattige folk også den inderste del af barken, når der skulle bages brød. Barken blev tørret og malet til mel.

Og vejret…
Når elmen frø i mængde giver, det sommervarmt og tørke bliver.
Men giver elmen ikke frø i mængde, vil græs og sæd opnå en ukendt længde.

Heste og elmetræ
Det er en god ide at lade den øverste planke i en bås til heste bestå af elmetræ. Mange heste gnaver nemlig i træ, men de kan ikke lide smagen af elmetræ.

Buer
I jægerstenalderen byggede man buerne af elmetræ. I Åmosen på Vestsjælland har man fundet en smukt udskåret bue af elmetræ.