Livstræer

Kort om forløbet

Eleverne tager på besøg i en statsskov, og finder træer, der er egnede som Livstræer.

Livstræer er store, gamle eller specielle træer. Når et træ er blevet et Livstræ, må det ikke fældes og skal have lov til at blive gammel og dø af ælde. Et Livstræ er derfor et fredet træ.
Træerne bliver på den måde beskyttet, indtil de selv dejser omkuld i skovbunden. Det kan vare flere hundrede år før det sker.

Der er masser af mulighed for at få viden om træer, skovbrug, historie, økologi og rigtig mange muligheder for at knytte mange forskellige fag til forløbet. Vi håber mange lærere vil udnytte denne enestående mulighed for at lade eleverne deltage i et virkeligt stykke arbejde, som vil sætte spor langt ud i fremtiden.

Der skal udpeges ca. 5 Livstræer pr. hektar i statsskovene. En hektar er 100X100 meter. Nogle steder kan der blive tale om færre træer, og andre steder flere. Men målet er, at der skal udpeges 500.000 træer i Danmark.
 

Formål

I undervisningen kan du have stor glæde af dette forløb:

• Eleverne finder og markerer Livstræer i statsskovene.
• Eleverne lærer om træer og hvordan vi beskytter dem og de organismer, der er tilknyttet træerne.
• Eleverne lærer om biodiversitet og økologi.
• Ved at finde og markerer Livstræer, kan eleverne bruge viden og færdigheder fra mange af fagene fra deres skema (biologi, matematik, geografi, historie, dansk mm.).

Livstræerne har betydning for skovens sjældne planter og dyr. Flere gamle træer vil fremme biodiversiteten i den danske natur.

Livstræerne gavner også naturen, når de engang dør, for i de store døde stammer lever nogle af de mest truede flagermus, insekter og svampe.

Mange af de gamle livstræer vil med tiden blive imponerende og store træer. Ofte vil de få huller, hvor en spætte eller ugle bor. På den måde vil livstræerne også bidrage til flere oplevelser i skovene.
 

Sådan gør du inden du tager i skoven

Med appen “Livstræer” er det nemt at udpege et Livstræ.

Du kan hente app’en til din smartphone eller tablet. Find den i App Store eller Google Play. Søg efter Livstræ eller Naturstyrelsen. Når du har hentet den, er du klar til at udpege træer i Naturstyrelsens skove.
 

Hvor kan man udpege Livstræer

Det er udelukkende i statsskoven, at du kan registrere Livstræer. Det fremgår af kortet i appen samt på Naturstyrelsens hjemmeside, hvor det er.

Det er en god idé, at tage kontakt til statsskov-enheden først og lave en aftale om, hvor I bedst kan markere Livstræer.  Du kan finde din lokale statsskov og kontaktperson Skoven i Skolens kort – vælg kategorien Livstræer under Mennesker og steder, så bliver prikkerne med statsskovene vist på kortet (skovene bliver også listet under kortet).
 

Planlæg besøget i skoven

Skriv eller ring til din lokale kontaktperson i Naturstyrelsen, og få at vide, hvor du bedst kan mærke Livstræer med klassen.
Det er en god idé, at få fat i et kort over skoven. Det kan Naturstyrelsen eventuelt hjælpe dig med, hvis du ikke selv kan finde et kort på nettet. På kortet kan du og eleverne opmåle skoven og beregne, hvor stort et areal, I har brug for, så alle elever kan finde deres helt eget Livstræ.

Tag en snak med eleverne inden besøget i skoven om hvilke træer, der kan blive livstræer. Det er ikke alle træer, der er egnede og nogle træer er bedre egnede end andre.

Hvilke træer kan blive Livstræer?

Generelt skal Livstræer stå sådan, at de med tiden kan dø og falde sammen uden at det giver store problemer for færdsel og sikkerhed.

Krav til livstræer

• Kun levende træer udpeges.
• Træet skal være mindst 25 cm tykt målt i brysthøjde (1,3 meter over jorden)
• Alle løvtræer og nåletræer kan udpeges

Egnede træer er typisk

• Gamle egetræer og andre gamle løvtræer.
• Atypiske træer og markante træer.
• Træer med tydelige huller og hulheder
• Træer med store brækkede grene
• Træer med svampe, laver eller mosser.

Eksempler på gode Livstræer:

Hvilke træer kan ikke blive Livstræer?

• Økonomisk værdifulde træer med rette og knastfri stammer
• Træer nærmere end to meter fra fortidsminder
• Ustabile eller delvist væltede træer
• Døde træer.
• Træer, der står ud til veje

Eksempler på uegnede træer:

Sådan gør du ude i skoven

Gå på opdagelse og find det træ, som, du mener, er det bedst egnede til at vokse videre, blive gammelt og til sidst dø og falde om – dit Livstræ! Mærk eventuelt træet med en pind med dit navn på. Pinden hamrer du ned i skovbunden ved siden af træet.

Nu skal du bruge en smartphone og i gang med at få træet registreret. Du kan:

• Tage fotos af træet
• Afmærke træets position på et kort
• Registrere træarten (fx bøg, eg, ask)
• Fortælle om træets størrelse
•  Beskrive træets udseende

Tag gerne en masse billeder af træet, af dets omgivelser og af specielle ting på og ved træet. Det kan være mos på stammen, mærkelige huller, træets blade og frugter. Det kan også være omgivelserne ved træet. Billeder af jordbunden, grøfter eller fortidsminder, store sten, nabotræer og -buske, plus alt muligt andet, du syntes kan være spændende.
 

Mærkning af Livstræer

Når træet er godkendt af en medarbejder fra Naturstyrelsen, kan træet få et mærke. Dette sker ved at der sættes et metalskilt på træet med 2 søm.

Måske er det muligt at få sat skilt på samme dag, som I registrere Livstræer. Skiltet og de to aluminiums-søm får du efter aftale med den lokale Naturstyrelse enhed, som du kan finde på Skoven i Skolens kort - – vælg kategorien Livstræer under Mennesker og steder, så kan kommer statsskovene frem på kortet.

Skiltet skal sidde, så det vender ud mod nærmeste skovvej eller mod det sted, der kan komme flest mennesker fra.  
Du skal tænke på, at der måske kan komme nogle dumme bøller forbi, som vil ødelægge skiltet, så måske skal du have en lille stige med, så skiltet kan komme så højt op, at andre ikke kan nå det.
Er I meget stærke og gode til at hjælpe hinanden, kan I være flere om at hjælpe hinanden op, så I ikke behøver en stige.
 

Bearbejdning inde

På Naturstyrelsens hjemmeside kan I finde jeres Livstræer.

I kan nu printe kortet, måle op og beregne, hvor mange Livstræer i har registreret pr ha. Hvor mange mangler der at blive registreret?

Alle skove har en historie, I kan undersøge, om der er specielle historier fra jeres skov. Hvad kan I finde på nettet, i lokalavisernes arkiv, på det lokale museum og andre steder?

Dit Livstræ har også en historie. Hvor gammelt er dit træ. Du kan få fat i et skovkort, der viser, hvornår skovstykket, I har været ude i, er plantet. Lav en tidslinje, hvor I beskriver, hvad træet kan have oplevet, hvad der skete i Verden i dets levetid, og hvem træet kan have mødt. Find gode historier om skoven og måske om dit træ eller find selv på en.

Dit Livstræ får sikkert et langt liv ude i skoven. Prøv at forestille dig, hvad der kommer til at ske, mens træet lever. Hvordan vil vi mennesker leve om 10 år, om 100 år om X år? Hvad bliver de største forandringer træet kommer til at opleve? Hvor mange mennesker, tror du, vil se og beundre dit træ? Hvilke dyr vil bo i dit træ? Tror du, at der er nogle, der bliver glad, når dit Livstræ en dag dør og falder om? Hvem?
 

Inspiration til yderligere arbejde ude i skoven

Find træet og mærk det med en pind med dit navn.
Mål træet og beskriv det. Hvorfor skal dit træ være et Livstræ? Forklar det for dine klassekammerater.
 
Du kan have poser med, hvor du samler sammen, eller du kan tage billeder af rødder, stamme, grene, blade, frugter. Du kan også samle nogle frugter fra dit træ, som du kan tage med hjem for at dyrke et barn af dit livstræ i en potte eller ude, hvor du bor.

Hvad lever der på træet?
Hvad lever der på skovbunden under træet?
Hvad lever der på barken?
På grenene og på bladene?
Er der fuglereder i træet. Er der snyltere på bladene eller grenene. Er der andre dyr, planter eller svampe, der lever på dit Livstræ?
Er der huller, hvor der bor insekter og andre smådyr?
Tegn, tag billeder, beskriv.

Har træet skader? Det kan være sår, knækkede grene, huller, løs bark eller …

Du kan måle dit træ på forskellig måde.
Hvor højt er dit træ?
Snit en svensk målepind
Hvor gammelt er dit træ? Hvad har dit træ kunnet opleve? Historien om stedet.

Hvad vokser rundt om træet. Er der andre træer, buske urter. Tag billeder af dem. Find ud af, hvad de hedder.

Lav en træbog, hvor du beskriver dit træ gennem en lang periode. Et døgn, en måned, et år, 5 år …
Hvad skal der være i sådan en bog?


 

Andre undervisningsforløb og aktiviteter fra Skoven i Skolen

Undervisningsforløb

Aktiviteter

• Find dit træ - En blindebuk-leg, hvor du skal lære et træ at kende med bind for øjnene.

• Grantræet - Tag i skoven, og lær grantræet at kende.

• Lav en træsamling - Lav en samling af forskellige træsorter - og lær træet at kende.

• Mål højden af et træ - Find højden af et træ. Her er forskellige metoder.

• Se et frø spire - Du kan så frø i vindueskarmen, og se hvad der sker, når det spirer.

• Se på blade - Her finder du et ark med blade - som du kan bruge, hvis du vil finde ud af hvad træerne hedder.

• Træernes knopper - Tag i skoven, og lær træernes knopper at kende.

• Træblomster - Kig på træernes blomster. Pluk hyldeblomster og lav saft.

• Fotojagt - Gå på jagt med et kamera - og tag billeder af dyr og planter i naturen.

• Følg foråret - Gå i skoven en gang om ugen, og se hvilke blomster der er sprunget ud.

• Dyrelort - Hvem har lavet hvad?

• Huskespil med blade - Find blade fra skovens træer - og lav et huskespil.

• Huskespil med svampe - Lær at genkende og huske svampe med et huskespil.

• Lav en skov-notesbog - En regnsikker notesbog, som er let og hurtig at lave.

• Mål vejret - Lav en primitiv vejrstation, og mål vejret over flere dage.

• Mål vind - Mål vindens styrke og retning.

• Snit en svensk målepind - Med en pind og en kniv kan du snitte en svensk målepind. Pinden kan bruges til at måle, hvor højt et træ er.

• Syv måder at fange små dyr - Bentællernøgle og 7 fangst-metoder til smådyr.

• Tegn en blomst - Tegn en blomster i naturen - og efter fotos.

• Undersøg frø og frugter - Om efteråret er der frø og frugter overalt. Find dem - og undersøg, hvordan de bliver spredt.