Forløb 2: Menneskets brug af træer og buske

Forberedelse

Journalistik
I kommer til at arbejde journalistisk med stoffet, og følge den proces, som en journalist vil gennemgå, når han/hun skal skrive artikel, og lave et magasin. Vi skriver en lille smule om journalistik her. Hvis I vil vide mere, er der angivet forskellige kilder nederst i forløbet, som I kan gå videre med.

Den journalistiske proces kan deles op i følgende dele:

• Ide
• Research
• Kontakt interviewperson(er)
• Forberedelse af interview
• Interview
• Bearbejdning af interview
• Skrive artikel
• Sætte artikel op med fotos og figurer
• Udgive på papir eller på Internet

I afsnittet ”Sådan gør du” nedenfor gennemgår vi punkterne et for et. Men først skal I fodres med viden og ideer, der kan danne basis for jeres research.

 

Viden og ideer 

I kan arbejde i par eller alene, med at skrive en artikel. Her er en række temaer, som I kan vælge imellem – og lidt viden om hvert tema, samt en række henvisninger, så I kan gå videre med jeres egen research. I kan også vælge temaer, som ikke er her.

A: Medicin fra træer og buske

På Fyn forsker man i moderne plantemedicin, der kan forebygge og modvirke store folkesygdomme, som sukkersyge, hjertekar-sygdommer og kræft. Ideen er at undersøge nogle af de planter, man har brugt i folke- og naturmedicinen, og via moderne metoder påvise, om de virkelig helbreder. Hvis planterne har en virkning, vil man derpå forsøge at identificere de aktivstoffer, der helbreder, og afprøve om de kan produceres mere effektivt ved planternes hjælp end kemisk. Forskerne undersøger flere forskellige planter – bl.a. pil, hvidtjørn og solbær.

Det er mange forskellige fynske interesser der har slået sig sammen om forskningsindsatsen, bl.a. Syddansk Universitet i Odense, Fyns Amt, Odense Universitetshospital, Fyns Gartneriforening og Forskningscenter Aarslev. Hvis nogle af planterne viser sig at have en medicinsk virkning, vil man også undersøge, hvordan de kan dyrkes kommercielt.

Søg mere viden om træer og medicin på internettet.
 

Hvidtjørn er en af de træer som forskerne undersøger for medicinsk virkning Foto: Janne Bavnhøj.

B: Hvem har ret til træernes gener

Virksomheder over hele verden er begyndt at tage patenter på gener. Både på menneskets gener – og på dyrs og planters. De virksomheder der ”gør opfindelsen”, dvs. bruger tid, penge og kræfter på at finde ud af hvordan DNA-sekvenserne er bygget op, kan tage en form for patent på sekvensen. EU har et biopatentdirektiv, der udstikker nogle spilleregler for, hvad man må og ikke må. Som udgangspunkt ligger det helt fast, at ingen kan eje selve genet. Men man kan tage patent på – og dermed eje – retten til at bruge og udnytte et gen.  

I forhold til træer og buske betyder det f.eks., at private virksomheder er i færd med at tage patent på gener fra regnskovens træer og buske, gener der måske engang bliver centrale i forhold til udvikling af medicin eller andre stoffer. Kan virksomheder eje gener som er skabt af tiden og evolutionen? Og hvilke rettigheder har de oprindelige befolkninger, der har bevaret generne frem til nu? 

Søg mere viden om træer, genetik og ejendomsret på internettet.

Snurretop i asketræ. Design: Karen Kjærgaard.

C: Træer og gensplejsning

Endnu kan man, så vidt vides, ikke gensplejse træer – men det varer nok ikke længe. Forskerne arbejder i hvert fald på, at få træer til at producere andet end ved.

Søg mere viden om træer og gensplejsning på internettet.
 

D: Tøj af træ

De fleste går i tøj af træ – viskose, som vi bruger til bl.a. undertøj, strømper og håndklæder. Viskose er lavet af cellulose fra træer, som er behandlet med natriumhydroxid (NaOH). Teknikken har været kendt de sidste 100 år. Viskose kaldes også rayon.

Noget helt nyt er selvudluftende tøj, der er inspireret af fyrretræets kogler. Kogler åbner sig når det er fugtigt og lukker sig sammen når det er tørt – og forskerne har efterlignet koglernes teknik i tøj til soldater.

Skriv en artikel om træ, mode og beklædning. Søg selv viden om viskose på internettet.
 

E: Brug træ som byggeelementer – ligesom beton

Nye teknikker gør os i stand til at lave byggeelementer af træ – og dermed til at bygge etagehuse hurtigt i et miljø- og indeklimavenligt materiale.

Etagebyggeri med elementer af træ i stedet for beton. Elementerne er lavet af brædder der holdes sammen af nogle lange jernbånd. Foto: Janne Bavnhøj.

Søg mere viden om træ og træhuse på internettet. Se bl.a. www.trae.dk og på Teknologisk Instituts hjemmeside.

• Bøger: ”Træhuse af massive træelementer”, af Peder Fynholm, Teknologisk Institut 2000. Kan købes på tlf. 4350 4201 eller e-mail info@teknologisk.dk.
   

F: Design i træ

I Danmark har vi en stolt tradition for at bruge træ til møbler. En lang række møbelsnedkere, arkitekter og designere har formgivet møbler, der er så pæne, at de er kendt over hele verden. Succesen bunder i et tæt samarbejde mellem formgivere og snedkere, der har gjort det muligt at koble form med funktion og konstruktion.

Stolen Lotus af Louise Campbell, en af de yngre designere der kobler form og håndværk.

Søg mere viden om design og møbler i træ på internettet.
 

G: Biobrændsel

Træ er en vigtig energikilde verden over. I Danmark kommer energitræ fra skovflis, brænde, træpiller og træaffald. Træ er et godt alternativ til olie – og da olien indenfor en overskuelig fremtid bliver meget dyr, fordi en større og større del af verdens befolkning får et forbrug som vores, så vil træ blive mere og mere vigtigt som energikilde.

Oprindeligt biobrændsel Foto: Janne Bavnhøj.

Søg mere viden om biobrændsel på internettet.
 

H: Træets håndværk

En del af de gamle håndværk er ved at forsvinde – og en del lever i bedste velgående.

Snedker, tømrer, bådebygger, tækkemand, ….. Undersøg, hvad de folk der arbejder med træ, egentlig går og laver – og om der er en fremtid for træet som materiale.

Et tema kunne være ”Farvel til de gamle håndværk”. Hvad gør vi med alle de gamle håndværksteknikker, der langsomt, men sikkert går i glemmebogen, fordi de mennesker, der kan teknikkerne, dør af alderdom? Find f.eks. et af de mennesker, der uddanner sig for at være et led i den lange række af mestre og svende, der bærer håndværk videre gennem historien. Eller find en gammel tækkemand, og spørg ham om, hvordan det er at tage et håndværk, der er udviklet over hundreder af år, med sig i graven.

Søg mere viden om træets håndværk på internettet:
 

I: Træer i folkemedicin

Har du hovedpine – så tyg lidt på et pileblad. Har du bumser – så vask dit ansigt i et afkog af unge egeblade. Og kan du ikke slippe af med lus og lopper, så læg blade fra rødel på gulvet i dit soveværelse, så bliver de fanget i dem. Der er masser af gode råd og sjove historier i folkemedicinen – og måske også en snert af sandhed. Undersøg hvilken, ved at skrive en artikel om, hvordan vi har brugt træer og buske i folkemedicinen i gamle dage. Og hvordan man bruger dem i naturmedicinen i dag. Find en heks, en biopat eller en anden der kender til planternes helbredende virkning, og lav et portræt eller interview om folkemedicinens fup eller fakta.
Temaet her kobles naturligt til artiklen om træer og medicin ovenfor.

Søg mere viden om træer og folkemedicin i fx Skoven i Skolens Leksikon. Søg på de forskellige træer. Der står en lille smule om hvordan de er blevet brugt i folkemedicinen.
 

J: Kendte træer i Danmark

Overalt i Danmark står der træer, som er kendt i lokalområdet, og som ofte har fået navn. Det bedst kendte træ er nok Kongeegen, der er Danmarks ældste levende væsen, og omkring 1500 år gammelt. Find et berømt træ på jeres egn, og fortæl dets historie. Og find et menneske, der kan fortælle jer om træet, og dets betydning før og nu.

Søg mere viden om kendte træer på internettet.

Bøger:

• ”Berømte danske træer”, af Helge V. Quistorff, Danmarks Radios Forlag.
• Kæmpeege i Danmark. Se en beskrivelse af de 30 tykkeste egetræer i ”Dansk Dendrologisk Årsskrift” Bind XVI, Udgivet af Dansk Dendrologisk Forening i 1998.
• Serup, H. 1996: ”I Christian Vaupells fodspor – registrering af bemærkelsesværdige danske træer”. Dansk Dendrologisk Årsskrift 1996, bind XIV, s. 38-52. 

Kilder:

• Lokalhistorisk arkiv. Skovfogder, skovarbejdere, lokalhistorikere eller andre der kender den skov hvor træet står.
   

K: Vikingernes træskibe

For 1000 år siden byggede vikingerne skibe i træ, der var så sødygtige, at de kunne krydse Nordatlanten, og bringe vikingerne til Grønland og Amerika, blot ved vindens og søens hjælp. Vikingerne var dygtige bådebyggere og sejlere. En del af deres bygge- og sejlteknikker bevares på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Rundt om i Danmark bygger nulevende danskere kopier af vikingernes skibe – og sejler i dem. Opsøg dem, der går i vikingernes fodspor, og skriv en artikel om levende arkæologi, og om hvordan vikingerne brugte træet til at erobre verden.

 En vikingeskibskopi fra Roskilde.
Foto Werner Karrasch. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde.

Søg mere viden om skibsbyggeri i træ på internettet. www.vikingeskibsmuseet.dk
 

L: Træer i kunst, musik og poesi

Træer har til alle tider betydet meget for mennesker – og de er vigtige motiver i vores kunst, musik og poesi. Find et værk der siger jer noget særligt, og skriv en artikel om det og dets kunstner. Eller endnu bedre – opsøg en lokal nulevende kunstner der arbejder med træ.  
 

 
Egekævler. Foto: Janne Bavnhøj.

Sådan gør I

Redaktion
I skal lave et magasin – virtuelt eller på papir – om menneskets brug af træer og buske før, nu og i fremtiden.

Etabler først en redaktion med:

• 1 – 2 redaktører: I styrer projektet overordnet – og har hele bladet i hovedet. I er dog også med til at diskutere de enkelte historier.
• 1 – 2 redaktionssekretærer: I læser alt igennem, og sørger for at stoffet er homogent og fejlfrit før det kommer i bladet.
• 1 – 2 grafikere: I står for magasinets grafiske udtryk, og for at sætte det op.
• Så mange journalister som muligt: I finder historier, og skriver artikler til magasinet. I tager også fotos, og tegner andre illustrationer i hånd og på computer. I kan vælge at arbejde i par eller enkeltvis. 

Redaktører, redaktionssekretærer og grafikere må også meget gerne skrive artikler, men kan også stå for at skrive små notitser, annoncer, quizzer og andet man kan finde i et magasin.

Planlægning
Hold et redaktionsmøde, hvor I diskuterer det magasin I vil lave.

• Hvem er målgruppen for jeres magasin?
• Hvilke temaer vil I uddybe?
• Hvilken stil og sprogtone vil I bruge?
• Skal det være på net eller på papir? 

Brug andre magasiner eller hjemmesider til at få ideer til, hvordan man kan sætte sådan noget op – og til hvilke typer af artikler, I vil skrive.

Gå derefter ud i grupper:

• Redaktør og redaktionssekretærer: Laver et udkast til en plan for produktionen og en tidsplan.
• Grafikere: Undersøger grafik og udtryk.
• Journalister i par eller alene: Diskuterer hvilke temaer I vil arbejde med – og begynder at få ideer til gode historier.   

Alle mødes igen, diskuterer de ideer der er kommet frem, og lægger sammen en endelig tidsplan med deadlines osv.

Ide
Hver journalistisk gruppe undersøger deres ide, og udvikler den ved at læse om den i bøger og på nettet – og ved at tage telefonen, og ringe til folk, der ved noget om den, for at blive klogere.

I skal udvikle jeres ide, diskutere den med andre, og prøve om den holder. Det kan I blandt andet bruge nyhedskriterierne herunder til. Hvis ideen virker for tynd, så find en anden.

Nyhedskriterierne
Nogle historier er mere spændende og vedkommende end andre. Indenfor journalistikken har man kortlagt, hvad det er der gør en nyhed interessant. Det har ført til fem vigtige punkter, som man kalder for nyheds-kriterierne. De behøver ikke alle fem at være i brug i historien, men mangler nogle af dem, skal de andre stå stærkere.

• Det usædvanlige (Sensation)
  Det usædvanlige gør historien interessant og udvider læserens horisont. Hvilken artikel ville du læse først: "Mand bider hund" eller "Hund bider mand"?
   
• Spejling (Identifikation)
  Hvis læseren kan se sig selv i historien, er den umiddelbart interessant for ham eller hende.
   
• Væsentlighed
  Jo mere væsentlig historien er for målgruppen, desto mere vil den interessere.
   
• Konflikt
  De fleste gode historier indeholder en konflikt. Nogen skal kæmpe mod noget for at opnå et eller andet. Det giver spænding – og det gør historien interessant at læse.
• Aktualitet
  Jo nyere en nyhed er, desto mere interessant er den.

I laver jo ikke kun nyheder i jeres magasin, men I kan alligevel godt bruge nyhedskriterierne til at vurdere om jeres historier er gode.

Research på sag og person
Når I har en fast ide, skal I lave research, dvs. I fortsætter med at undersøge jeres ide og de konflikter, der ligger i den, og forsøger at se for jer, hvordan I kunne skrive en god historie ud fra den. Prøv jer frem – og lav både research på sagen og på den eller de personer, som I vil interviewe.

Kontakt interviewpersoner
Find én eller flere personer, der kan fortælle jer noget om sagen. Gerne en som har viden om sagen, eller én som har haft en personlig oplevelse omkring sagen. Det bedste er, hvis I kan tage ud og lave interview med personen – men det kræver at han/hun bor i nærheden af skolen. Hvis I skal tale med en forsker på et universitet langt borte, må I bruge telefonen.

Tag kontakt til interviewpersonen, og spørg om I må lave et interview. Hvis I får ja, aftaler I tid og sted for interviewet.

Genre
Planlæg på forhånd, hvilken genre jeres artikel skal tilhøre (se boks ovenfor). Skal det være en nyhedsartikel – kort og klar med nyheden i overskriften. Eller skal det være en baggrundsartikel, der mere bredt folder en sag ud, og forklarer baggrunden for den. I kan også lave en reportage, hvor man følger jer og interviewpersonen i aktion i felten. Eller et portræt af interviewpersonen i et personligt interview. Det er en god ide på forhånd at have en fornemmelse af hvilken genre I vil benytte, så I får de rigtige detaljer med hjem.

Forberedelse af interview
Nu har I aftalen i hus. Nu skal I forberede, hvad I vil spørge jeres interviewperson om – altså hvad I og læseren gerne skal blive klogere på, og hvad interviewpersonen skal vise jer. Brug jeres nysgerrighed, og den viden I har samlet op i jeres research. Skriv en række spørgsmål op på et stykke papir.  

Åbne og lukkede spørgsmål
Hvis I gerne vil have at jeres interviewperson skal fortælle selvstændigt, er det en god ide at bruge det man kalder åbne spørgsmål. Åbne spørgsmål er spørgsmål, der begynder med et hv-ord. De får folk til at fortælle selv, i modsætning til lukkede spørgsmål, der får folk til at svare med ja eller nej.

Her er et par eksempler:

• ”Hvordan kan man bruge pil til medicin?” i modsætning til ”Kan man bruge pil til medicin?”.
• ”Hvordan laver man tøj af træ?” i modsætning til ”Kan man lave tøj af træ?”  

Interview
Der er ikke særlig meget at sige – området er mægtig stort, og I kan læse rigtig meget om interview og interviewteknik i bøger om journalistik. Men kast jer ud i det, brug jeres intuition, og gå efter at få nogle gode historier med hjem. Her er tre korte gode råd der gavner ethvert interview:

• Vær høflig – interviewpersonen hjælper jer og fortjener respekt.
• Vær nysgerrig – tit folder en historie sig ud, hvis man spørger ind til den.
• Vær grundig – sørg for at få stillet alle de spørgsmål, der er nødvendige, mens I er sammen med interviewpersonen.

Noter og bånd
Tag grundige noter, eller optag interviewet på bånd eller MP3. Hvis I vælger det sidste, er det en god ide at tage noter alligevel, så I har overblik over, hvad I har på jeres bånd.

Detaljer
Vær opmærksom på, og noter, alt hvad I kan se, mens I er hos interviewpersonen. Detaljer er stof til god, fortællende tekst. Hvad er det for en type motorsav han bruger? Hvilke bøger står på hylden på forskerens kontor? Hvordan ser den gamle kone ud, mens hun fortæller? Detaljer giver liv til artiklen. 

Bearbejdning

Når I kommer tilbage til skolen, skal I bearbejde jeres noter og bånd – og skrive jeres artikel.

Skriv artiklen
Tænk på jeres læsere. Find først ud af, hvad I vil med historien: Hvad er det, I nu ved, og som jeres læsere skal have at vide. Vælg endeligt, hvilken genre I vil bruge. Skal artiklen skæres kort og klart på nyheden – eller vil I skrive en reportage, der tager læseren med på en mere oplevelsesorienteret rejse. Prøv derpå at lave en disposition for artiklen. Og skriv så alt hvad I kan. Slet og ret, så I til sidst har en artikel, der passer til den længde redaktøren har givet jer lov at skrive. Læs artiklen højt for hinanden, skriv om og skriv mere, og ret sproget til. Vis den til nogle andre – f.eks. redaktøren – og brug hans/hendes kritik til at rette artiklen færdigt. Husk også billedtekster og faktabokse.

Sæt artiklen og magasinet op
Sæt, i samarbejde med grafikeren, jeres artikel op med fotos og figurer. Grafikerne samler, i samarbejde med redaktørerne, alle artikler til et magasin.

Udgiv magasinet
Tryk jeres magasin på papir, og sælg det til forældrene på skolen, eller udgiv det på internettet. Hvis I udgiver det på Internettet, så sende et link til info@skoven-i-skolen.dk, så kan vi linke til det.

Efterkritik
Gennemgå magasinet sammen, og lav efterkritik på de enkelte artikler og det samlede produkt.

En enkel stol af cirkler og snor. Stolen er lavet i ask. Design: Niels Gammelgaard.