Årstids-te og krydderihistorie

Formål

Formålet med øvelsen er at lave en faglig værkstedsaktivitet i uderummet som fagligt kan relateres til krydderiernes kulturhistorie, brug og anvendelse.

Mange af de krydderier vi i Danmarks historie og til vores højtider har ophøjet som særligt lækre og hyggelige stammer fra andre himmelstrøg. 

I denne øvelse kommer vi helt tæt på dem, og også på vores egne lokale smage, som måske for en del af vores elever er endnu mere fremmede end de, der kommer langvejsfra. Det er denne spænding mellem ude og hjemme – nyt og velkendt, som øvelsen arbejder med. 

Det er muligt at tage afsæt eller afrunding i temaer om materiale historie, kolonitid, alimentære koder, handelshistorie, danskerne som søfarer (også i vikingetiden), klostervæsen og urtehavernes historie, brygning og teknologi, medicin- og sundhedsvæsen gennem tiderne, køkkenets historie, jul og højtider, hekse og urter, og arbejde der traditionelt har knyttet sig til kvindernes måske ikke så udbredt, men særdeles vigtige, fortalte historie. 

Aktiviteten kan ligge som en trigger (jævnfør FUER) i starten af et forløb om nogle af de ovenstående emner. Den kan også ligge i midten af et forløb som en sanse og æstetetisk baseret læringsarena, ud fra en hjem-ude-hjem didaktisk tænkning.

Forberedelse

Det kræver noget research på forhånd og muligvis nogle gåture og samtaler med lokalkendte for at finde en egnet lokation med gode muligheder for at sanke lokale urter og lignende til øvelsen. Hertil findes der dog også apps der kan hjælpe. En sikker og smagfuld vinder er dog brændenælder som kan findes de fleste natursteder i Danmark, er sunde og smagfuld, og vokser det meste af året. 

Kolonialvarer skal indkøbes, eller eleverne skal undersøge hvad der går under denne kategori og samle lidt ind hjemme fra eget køkken og medbringe.

Elever og lærer kan sammen forberede turen ved at undersøge hvilke spiselige urter, bær, blade, frugter, svampe m.m. der er tilgængelige på det givne tidspunkt. Det kræves en del styring men er en vigtig pointe, hvad der faktisk er spiseligt i vores lokale natur, smage og teksturer som vi måske slet ikke kender fordi de ikke (længere) er i brug i vores køkkener. 

Sådan gør du

• Find først og fremmest en egnet lokation i udeskolelejren -alt efter årstiden.
• Trangiaer opstilles og gøres klar
• Skærebræt og knive gøres klar 
• Eleverne sanker i grupper og vender tilbage til deres kogestation. Her går den taktile og sansemæssige leg i gang. Hvilke dufte og smage kender de? Hvad sker der, når de blandes sammen? Hvad tror eleverne intuitivt, fungerer sammen? Der koges te og smages.

Baggrund

Mange af de krydderier vi i Danmarks historie og til vores højtider har ophøjet som særligt lækre og hyggelige stammer fra andre himmelstrøg. 

I denne øvelse kommer vi helt tæt på dem, og også på vores egne lokale smage, som måske for en del af vores elever er endnu mere fremmede end de, der kommer langvejsfra. Det er denne spænding mellem ude og hjemme – nyt og velkendt, som øvelsen arbejder med. 

Det er muligt at tage afsæt eller afrunding i temaer om materiale historie, kolonitid, madkulturelle koder, handelshistorie og import, danskerne som søfarer (også i vikingetiden), klostervæsen og urtehavernes historie, brygning og teknologi, medicin- og sundhedsvæsen gennem tiderne, køkkenets historie, jul og højtider, hekse og urter, og arbejde der traditionelt har knyttet sig til kvindernes måske ikke så udbredt, men særdeles vigtige, fortalte historie.

Elever og lærer kan sammen forberede turen ved at undersøge, hvilke spiselige urter, bær, blade, frugter, svampe m.m. der er tilgængelige på det givne tidspunkt. Dette kan være en vigtig pointe; hvad der faktisk er spiseligt i vores lokale natur, smage og teksturer som vi måske slet ikke kender, fordi de ikke (længere) er i så meget i brug i vores køkkener. Her kan Madkundskabsfaget supplere med sin faglighed. 

Øvelsen har oplagte taktile og sanse-orienterede virkemidler der kan give anledning til refleksion til videre arbejde i historie; hvorfor kender vi ikke smagen af brændenælder, grannåle og mælkebøtter, hvorfor forbinder vi kanel med hygge og jul, hvorfor er nogle spiselige urter ukrudt nu, hvorfor forbandt man ingefær og hvidløg med helbredelse fordi det er så stærkt m.m. og hvilken kulturhistorie, udveksling og værdisætning har ledt til dette? 

Urter og urtehaver har spillet en kæmpe rolle for middelalderens sundhedsvæsen og medicinalforståelse. Te har været kontroversielt, Holberg skriver om de kontroversielle emner te, kaffe og tobak i sin epistel For og imod Te, Kaffe og Tobak, og diskuterer her de gode og dårlige sider ved disse nye eksotiske varer. Te kunne være status og signalere oprør som i 1774 hvor The Boston Tea party bestående af 200 vrede Amerikanere gjorde briterne rasende ved at smide al deres te i havnen. 

Med øvelsen tager vi fat i noget historie som måske er så stor en del af vores hverdag, at vi ikke tænker over det længere. Det rammer ind i elevernes nutid; hvorfor kan vi spise tomater året rundt, og hvordan har vores kultur og samfund ændret sig fra det traditionelle samfund, hvor årstider har smagt på forskellige måder og været defineret af adgang til meget forskellige fødevaregrupper, til nu, hvor vi kan få alt fra hele verden hele året? 

Kolonialkrydderierne har deres helt egen historie og oprindelse som også kan undersøges og være et tema for historieundervisningen; Ingefær -hvor er det fra, hvornår og hvordan kommer det her til, hvad brugte man det til i middelalderen, hvad bruger man det til nu?

Øvelsen tager også udgangspunkt i en leg, mange børn allerede kender og selv orkestrerer som små med at blande og mikse.

Her kan du læse og se mere

• Jan Öjvind Swahn, Alverdens krydderier. Historien om krydderiernes oprindelse, brug og egenskab, 1992, Sesam
• Anemette Olesen, Hildegards urtebog, 2017, Skarresøhus
• Jette Lægdsmand, Anneli Jæger Rasmussen og Inge Lise Hansen, Liber Herbarum, Latinsk Urtebog skrevet af Henrik Harpestreng, 2021, Saxo
• Henning Knudsen, Politikens bog om Spise Svampe, 2006, Politikens forlags hus 
• Olesen, Marie Bonde ”Genstande” i Larsen og Poulsen. Historieundervisning. Hans Reitzels Forlag 2020
• Kvande, Lise og Naastad, Nils: Hva skal vi med historie?: historiedidaktikk i teori og praksis (2. utg.) kapitel 10 historie som materiel kultur. Universitetsforlaget 2020