Bedøm afstand - Må der skydes?

Kort om forløbet

Et spændende undervisningsforløb om øjemål, længde og afstandsbedømmelse. Eleverne skal måle afstande og træne deres øjemål til at vurdere afstande til ”dyr” - ligesom en rigtig jæger.

Formål

Formålet med forløbet er, at eleverne:

• får kropslig erfaring med begreberne øjemål, længde og afstand gennem udendørs bevægelse.
• bruger deres egne skridt som måleenhed.
• lærer om vildt og skudafstande.
• samarbejder i mindre grupper om at lave en ”jagtprøve” med hinanden.
• får en fælles oplevelse, der kan danne referenceramme for videre arbejde med længde og måling.

Forberedelse

Lille jagtprøve
I dette forløb arbejder eleverne med jagt og matematik både indenfor og udenfor. Forløbets aktiviteter er inspireret af den praktiske del af jagtprøven, hvor afstandsbedømmelse er en vigtig del. 

Til dette forløb er jagtprøven tilpasset aldersgruppen. Eleverne skal skiftevis prøve at være jæger og dyr, de skal opmåle afstande og vurdere om afstanden er forsvarlig eller uforsvarlig i forhold til, om man må skyde dyret eller ej. Afstandsbedømmelsen tager udgangspunkt i skridt frem for præcise metermål. Læs mere om den rigtige Jagtprøve i afsnittet Baggrund nederst i forløbet.

For at eleverne er godt klædt på til selve jagtprøve-legen skal de introduceres til både jagt og dyrevildt, samt til øjemål, skridt og afstande. Her kommer forslag til, hvordan I kan starte forløbet op:

Opstart inde i klassen

Jagt, Jæger & Vildt
Introducer først eleverne til jagt og til det dyrevildt, som jagtprøvelegen tager udgangspunkt i:

• Er der nogle af eleverne, der kender nogen, der går på jagt? 
• Hvad laver en jæger?

Sammen kan I se dette korte videoklip fra ’Nak & Æd – En råbuk på Djursland’(Se DR1, Nak og Æd, Sæson 11, Episode 7: ”En råbuk på Djursland”, [34:27-36:30]. )

Her følger man jægerne, der gemmer sig i terrænet, får øje på vildtet i kikkerten, vurderer afstanden og beslutter ikke at skyde, går tættere på, finder vildtet igen og stiller sig klar til at skyde. Klippet slutter, før jægeren skyder. Hvis du gerne vil vise dine elever, at vildtet bliver skudt, skyder jægeren kort tid efter og rammer [36-30-37.10]. 

Jagtprøvelegens afstandsbedømmelser baserer sig på afstand for jagt med haglgevær, mens Jørgen Skouboe i klippet bruger en riffel og dermed må skyde på længere afstand.

Pointen i at vise videoklippet er, at eleverne får et indblik i, hvad jagt er for noget, og hvad jægeren gør. De får en oplevelse af, hvordan jægeren ikke bare skyder, så snart han ser vildtet, men er nødt til at vurdere afstanden mellem ham selv og vildtet. Jægeren skal være sikker på at ramme, før hun/han skyder.

Interview en jæger
Hvis I kender en jæger, kan I invitere vedkommende og give eleverne en indsigt i; hvad er jagt, hvordan ser en jæger og evt. jagthund ud, hvilke dyr må man skyde og sammen blive klogere på hvordan og hvorfor man går på jagt i Danmark. 

Kender I ikke selv en jæger, kan I booke en gratis naturformidler, som er jæger, via Bliv NaturligVis.

Eleverne kan selv formulere relevante spørgsmål til den inviterede jæger, forud for besøget. Eller klassen kan arbejde med forløbet Interview af en jæger i dansktimerne.

At kunne genkende vildtet
For at blive jæger skal man kunne nogle vigtige ting:

• Være god til at genkende vildtet.
• Være god til at afstandsbedømme.
• Være god til sikkerhed og håndtering af våben.
• Være god til at skyde og ramme.

I Kopiark 1: Billeder af seks typer vildt finder I billeder af seks forskellige typer vildt. Disse seks forskellige typer vildt skal man bl.a. kunne genkende til en rigtig jagtprøve. 

• Kender eleverne de seks dyr? 
• Måske har nogle af eleverne set dem i virkeligheden? Hvis ja, hvorhenne?

Forsvarlige og uforsvarlige afstande
En meget vigtig ting en jæger skal kunne er at bedømme, hvor langt væk vildtet er.

På Kopiark 2: Dyrekort med afstande er der billeder af de seks typer vildt, med to angivne afstande i meter nedenunder; forsvarlig og uforsvarlig afstand i forhold til at afgive skud. 

Læreren fortæller, at når en jæger står klar og venter og pludselig ser et rådyr, så må han/hun ikke altid bare skyde – rådyret må ikke være for langt væk. Hvis rådyret er for langt væk, rammer jægeren måske forkert, så dyret ikke dør, men blot bliver anskudt og såret. Ligesom i ’Nak og Æd’-videoen.

• Den grønne smiley viser, at når der er så og så mange meter mellem jægeren og vildtet, er afstanden forsvarlig, og jægeren må gerne skyde.
• Den røde smiley viser modsat, at når der er så og så mange meter mellem jægeren og vildtet, er afstanden uforsvarlig og jægeren må ikke skyde.

De forsvarlige og uforsvarlige afstande til vildtet er de samme, som ved en rigtig jagtprøve. Læs mere under ”Baggrund”.

At bruge sit øjemål
Men hvordan kan jægeren vide, hvor langt væk rådyret er?

En jæger skal kunne bedømme afstande med øjemål. Et øjemål er et godt gæt på, hvor langt væk dyret er. Men hvor langt er 1 m, eller 20 m når man skal bruge øjemål? 

Nu skal I sammen ud at måle afstande, aflæse på meterhjulet, sætte markeringer, så afstandene bliver synlige, og tage skridt, mens I tæller.

Aktivitet udenfor - meter, skridt og afstande

Læreren har et eller flere meterhjul med. I kan lave de følgende øvelser samlet, eller i mindre grupper. I skal bruge pinde, trøjer eller andet med, der kan lave en synlig markering.

Mål op
I skal nu prøve at måle afstande af 1 m, 5 m, 10 m – måske endnu længere – og se, om I kan få jeres skridt til at passe med de meter, I har målt op:

1 meter
Vælg et startpunkt, hvor I måler fra. Sæt evt. en markering, så I ved, hvor I startede.
-    En eller to elever går fremad med enden af målebåndet, indtil læreren råber ”stop” ved 1 m. 
-    Eleven/eleverne stikker en pind i jorden eller markerer på anden vis det punkt, eleverne er stoppet på. Eleven kommer tilbage til de andre.
-    Alle stiller sig på en én lang række langs startpunktet
-    Kan alle tage ét skridt og nå hen til på linje med pinden?

5 meter
En ny elev, eller en mindre gruppe af elever, løber samlet fremad igen med enden af målebåndet, indtil læreren råber ”stop” ved 5 m.
-    Igen markeres med en pind eller lignende, hvor eleverne er stoppet. Eleverne kommer tilbage til I andre ved startpunktet. 
-    Alle stiller sig igen på linje langs startpunktet.
-    Kan I tage 5 skridt ud til de 5 m?
-    Bliv stående, hvor I står.

10 meter
En ny elev, eller mindre gruppe af elever, løber samlet fremad igen med enden af målebåndet, indtil læreren råber ”stop” ved 10 m.
-    Igen markeres med en pind eller lignende, hvor eleverne er stoppet. Eleverne kommer tilbage til I andre ved startpunktet. 
-    Alle stiller sig igen på linje.
-    Kan I tage 10 skridt ud til de 10 m?

15 meter
-    Hvor mange skridt kan I tælle tilbage til jeres startlinje? Kan I få det til at passe med 15 skridt (15 m)?

20 meter
-    I kan nu måle igen ligesom før f.eks. med 20 meter fra startlinjen, eller 30 m. Den længste afstand i Jagtprøve-legen er 38 meter. 

40 meter
-    I kan f.eks. måle 20 meter fra startlinjen, og derfra måle 20 m igen, så I kommer op på 40 meter fra startlinjen. Kig tilbage og se hvor langt væk startlinjen er.

Til Jagtprøve-legen skal eleverne bruge, hvad de netop har lært om at tælle skridt, lave en afstand fra et punkt til et andet, og hvordan en afstand ser ud med øjemål.

Vildtet fra tidligere og afstande
Nu skal I have de seks typer vildt, I så i Power Pointet, frem igen. Hver type vildt har sit eget dyrekort, og det er en god idé at kigge på dem sammen og gennemgå, hvordan kortene skal aflæses, inden I sætter gang i legen.

Materialer inden Jagtprøve-legen
Til jagtprøve-legen skal I bruge:
•    2 x dyrekort med afstande – klippet ud til enkelte kort.
•    2 x dyrekort med afstande – som hele ark, gerne laminerede.
•    Tøjklemmer – 12 røde og 12 grønne pr. to mands gruppe.

Kopiark 2: Dyrekort med afstande viser de 6 typer vildt, samt forsvarlig afstand (grøn smiley) og uforsvarlig afstand (rød smiley) gældende for hver af dem. Flere af dyrene har samme afstandsmål - sådan er det også til den rigtige jagtprøve.

Til jagtprøvelegen skal eleverne bruge både dyrekort med afstande som samlet ark og som udklippede kort med dyr og afstande.
 
2 x ark dyrekort med afstande klippes ud som 6 kort med dyr og afstande. 2 x ark dyrekort forbliver hele. Begge dele kan med fordel lamineres, så de kan tåle vind og vejr og kan genbruges.

Til legen skal også bruges tøjklemmer med henholdsvis grønne og røde markeringer. Hver elev skal bruge 6 stk. røde og 6 stk. grønne tøjklemmer. Tøjklemmerne skal bruges til at markere rigtige og forkerte svar på dyrearket, mens jagtprøve-legen er i gang.

Overvejelser inden Jagtprøve-legen

Valg af terræn
Jagtprøve-legen kræver god plads, så en park, boldbane, skolegård, græsmark eller eng, giver de bedste bevægelses-muligheder for mange elever på én gang. Det er nemmere at bedømme afstande, hvis ikke der kommer andre elever imellem den afstand, der skal skridtes af.
Afgræns området som eleverne må bevæge sig på, så de ved, hvor langt de må bevæge sig væk.

Lav en base
Læreren placerer sig på en base, som alle elever kan se, selvom de bevæger sig rundt. Hvis eleverne har brug for det, kan deres materialer ligge ved lærerens base, så de kan få hjælp til at læse dyrekortene, eller sætte den rigtige tøjklemme det rigtige sted. 

Sådan gør du

Jagtprøve-legen: Må der skydes?
Eleverne skal være sammen to og to. Eleverne skal på skift være i rolle som henholdsvis jæger og dyr. Jægere har ofte en form for hat, orange markeringsbånd, eller orange vest på, når de er på jagt. I kan derfor bruge en hat, et orange markeringsbånd eller en orange vest til jægeren i legen.

Hver gruppe bestående af to elever, skal bruge:

• to sæt udklippede dyrekort, med dyr og afstande.
• to hele ark dyrkort – gerne laminerede. (Til ’tøjklemme-point’.)
• 12 grønne tøjklemmer.
• 12 røde tøjklemmer.

Dvs. at til hver to mands-gruppe skal laves 4 kopier af kopiarket med dyrekort og afstande, hvor af de to af arkene skal klippes ud. De to resterende ark skal forblive hele. 

Hver elev i gruppen har ét helt ark dyrekort med afstande, som de kan sætte tøjklemmer på, når de gætter rigtigt. Altså en form for "spilleplade".

Hver elev i gruppen har også hver ét sæt udklippede dyrekort med afstande, som 6 ”spillekort” med dyr og afstande. På den måde kan eleverne, når legen starter, vælge et dyr, finde det rette kort, tage kortet med dyret og afstanden med sig ud af gå, og begge elever kan se hvilke afstande, der er tale om.

Sådan leger I afstandslegen

1. Gruppen finder en ”base” (evt. ved læreren), hvor udklippede dyrekort, hele ark dyrkort og tøjklemmer kan ligge.
2. De to elever skal beslutte, hvem der starter med at være jæger og dyr. 
3. ”Dyret” vælger et dyrekort ud af de seks udklippede dyrekort. Jægeren finder samme dyrekort frem.
4. Med det valgte dyrekort i hånden, går jægeren og dyret en lille tur.
5. Dyret siger pludselig ”stop” og begge stopper.
6. Dyret skal nu vælge, om jægeren skal gætte den forsvarlige afstand, eller den uforsvarlige afstand – UDEN at fortælle jægeren det.
7. Jægeren lukker nu øjnene og må IKKE kigge, eller tælle skridt. Dyret går den valgte afstand i skridt. 
8. Når dyret har gået det valgte antal skridt, stopper dyret og råber tilbage til jægeren: ”Jeg er en … (navnet på det dyr, der er på kortet). Må du skyde?”.
9. Jægeren skal nu bruge sit øjemål og vurdere om dyret står på forsvarlig, eller uforsvarlig afstand.
10. Jægeren råber tilbage ”Ja, jeg må gerne skyde” eller ”Nej, jeg må ikke skyde”.
11. Dyret giver jægeren det rigtige svar.
12. De går begge tilbage til basen. Jægeren sætter enten en grøn eller rød tøjklemme på det valgte dyr på det laminerede dyrekort, alt efter om jægeren gættede rigtigt (grøn klemme), eller forkert (rød klemme) i forhold til afstanden.
13. Eleverne bytter derefter roller og legen starter forfra.

Begge elever skal i rollen som jæger prøve at gætte afstande på alle 6 dyr, samt selv prøve at være alle dyrene. 

Tøjklemmerne skal blive på elevernes ark, så der kan tælles point sammen, når klassen samles igen.

Bearbejdning

Opsamling
Eleverne samles, og alle har deres dyrekort med tøjklemmer foran sig. Opsamlingen kan laves udendørs i forlængelse af legen, eller indendørs i klassen. Var det svært – hvorfor, hvorfor ikke?

Nu skal I tælle point: Hvor mange har én rigtigt? Hvor mange har to rigtige? (Osv.) Hvis det var en rigtig jagtprøve eleverne havde været oppe til, så skulle de have mindst fem rigtige svar, for at kunne bestå prøven.

Efter udeaktivitet, kan I vælge at bearbejde dagens oplevelser indendørs med en tegneopgave.

Tegneopgave
I kan afslutte forløbet med, at eleverne hver især vælger et af dyrene på dyrekortet og tegner dyret, som en selvstændig opgave. Det er en vigtig kundskab for en jæger, ud over at bedømme afstande, også at kunne genkende vildtet og vide, hvordan dyrene ser ud i detaljer. 

Dyrekortene har, ud over et billede af vildtet, også navnet skrevet med både store og små bogstaver, samt de angivne afstande. Der er derfor mulighed for at differentiere tegneopgavens detaljegrader.

Eleverne kan også tegne en oplevelse og/eller noget, de husker fra forløbets aktiviteter.
Tegneopgaven giver mulighed for den enkelte elev til at reflektere over og bearbejde indtryk og læring i forløbet, og sætte deres ”egne ord” på, hvad de har oplevet og forstået. 

Tegningerne kan hænges op, eller gemmes og tages frem i andre forløb, der arbejder videre med måling og enheder eller i forløb i Natur/Teknologi og Dansk.

Video
I kan også vælge at se videre i Nak og Æd- klippet, hvor jægeren rammer dyret, og derefter snakke om, hvorfor jægeren ikke bare må skyde, men skal være så forsigtig. 

Det gælder for en jæger om ikke at anskyde et dyr, dvs. ramme det uden at det dør. Derfor er det også vigtigt, når jægeren har skudt og rammer, at han/hun hurtigt finder dyret og sikrer sig, at det er dødt. 
Dette kan I se Bukkejagt i Sverige - Bukkepremiere fra Danmarks Jægerforbund.

Hvis der er yderligere tid, kan I fortsætte med at se Nak og Æd-klippet og se, hvordan Nikolaj laver mad af det netop nedlagte dyr.

Differentieringsmuligheder
Som underviser kan du plukke i forløbet, så det passer til det pågældende klassetrin, niveau og den tid I har til rådighed. Her er et par bud på, hvordan forløbets enkelte dele kan differentieres, indskrænkes og udvides:

• Jagtprøve-legen kan justeres efter niveau, f.eks. ved at være sammen to og to om at udfylde én rolle. Så vil de gå 4 og 4 sammen, og kan støtte hinanden to og to med at aflæse dyrekortet, vælge en afstand og tælle det antal skridt, de har besluttet.
   
• Hvis klassen i forvejen har gode hjælpemidler til at tælle, kan disse benyttes i jagtlegen som hjælp til at tælle skridt.
   
• Jagtprøvelegen kan bruges som enkeltstående aktivitet.
   
• Jagtprøvelegen kan udløse et diplom og et eventuelt besøg af en rigtig jæger. Se under ”Muligheder for tværfagligt samarbejde”.
   
• Elevernes erfaringer med skridtlængder, at tælle kontinuerligt med en enhed samt begreberne afstand og længde, kan I arbejde videre med i et forløb om enheder og måling.
   
• Sværhedsgraden af jagtprøve-legen kan øges ved at udføre legen i skoven. Her er det sværere at bedømme afstande på grund af træstammer, vegetation og terrænforskelle. Elementerne kan dog gøre legen til en mere virkelighedsnær ”jagtoplevelse”. Ud over afstandsbedømmelsen skal en jæger nemlig også altid tage hensyn til udsyn og kuglefang. Skoven kan derfor give legen et ekstra pift og ekstra forhindringer/udfordringer.

Baggrund

Om jagtprøven
Før du lovligt kan gå på jagt i Danmark, skal du bestå først en jagtprøve og senere en skydeprøve. 
I jagtprøven skal du bestå en teoretisk prøve først og bagefter en praktisk prøve. Består du begge kan du indløse et jagttegn og blive indstillet til en skydeprøve med det gevær, du gerne vil gå på jagt med.
I den praktiske prøve bliver jagteleven/aspiranten testet i bl.a. afstandsbedømmelse til seks forskellige vildtfigurer.

I kan se mere om afstandsbedømmelse i forhold til den praktiske jagtprøve i denne video fra Danmarks Jægerforbund (Vil I kun se om selve afstandsbedømmelsen til prøven, skal I se med fra 3.00-3.40 minutter).

Når prøven er i gang, går den prøvesagkyndige og jagttegns- aspiranten en tur. Når de kommer til de første tre vildtfigurer, stopper de op, og aspiranten bliver adspurgt, hvorvidt vedkommende må skyde til de forskellige typer vildt. Det samme gør sig gældende ved de næste tre vildtfigurer. 
Aspiranten skal gætte fem rigtige ud af seks for at bestå denne del af den praktiske prøve.

Afstandsbedømmelse er en vigtig del af jægerhåndværket, idet den væsentligste årsag til anskydning af vildt, altså at man rammer dyret uden at slå det ihjel, er, at jægeren skyder på for lang afstand. Det er en selvfølge og en moralsk forpligtelse for jægeren, at jægeren hurtigt efter anskydning får aflivet eller eftersøgt dyret ved hjælp af en schweisshund og en schweisshundefører.
Læs mere om eftersøgning af hjortevildt med schweisshund på Danmarks Jægerforbund.