Klima og løvspring

Formål

Formålet med forløbet er:

• at eleverne undersøger, om de kan registrere en ændring i klimaet, ved at iagttage naturen - her tidspunktet for træernes løvspring om foråret.
• at eleverne følger træernes løvspring igennem et forår.
• at eleverne lærer træernes knopper, blade og blomster at kende.
• at eleverne diskuterer deres resultater i en klimasammenhæng.

Forløbet her bygger på en enkel ide, som kan overføres til alle klassetrin. Læreren må bearbejde ideen, så den passer til klassen og omgivelserne.

Ahornblad er ved at springe ud. Foto: Malene Bendix.

Forberedelse

Forbered klassen ved at sætte dem ind i følgende – ud fra klassens niveau.

Hvad er vejr og hvad er klima
Vejr er det vejr du kan se, når du kigger ud af vinduet. Det forandrer sig hele tiden. En dag kan starte med strålende sol – og ende i regnvejr.

Klima er vejret målt over en længere årrække. Når man kigger over længere tid, danner der sig nogle mønstre, som f.eks. at det i Danmark normalt er koldt om vinteren – hvor koldt det bliver, hvor meget regn og sne der falder osv.

Klimaforandringer
Vi hører meget om klimaforandringer. Og dem kan du bl.a. læse mere om i Leksikon i artiklen Klima og træplantning. Men kan vi finde nogen metoder, hvor eleverne selv kan være med til at iagttage klimaforandringer i naturen? I forløbet her undersøger eleverne, hvornår træerne springer ud – og sammenligner træernes udspring i dag med træernes udspring for 100 år siden. Måske kan det vise os noget om forandringerne.

Træernes løvspring for 100 år siden
For 100 år siden kunne man hvert forår se to forstmænd (skovfolk) vandre rundt i Landbohøjskolens have – en stor park der ligger på Frederiksberg i København – og kigge på træernes knopper. Det var Johan Lange og en hr. Bruun, to lærere på Landbohøjskolen i København. De to forstmænd interesserede sig meget for træer – og de satte sig for at de ville undersøge, hvornår træerne sprang ud. Da det jo varierer med vejr og vind fra år til år, valgte de at undersøge det over en længere årrække.

Hvert eneste forår gik Lange og Bruun derfor hver dag ned for at se, hvordan det gik med træernes knopper. De besluttede, at et træ er sprunget ud, når knopperne er foldet halvt ud – eller ”halvt udsprunget”, som de skrev – og så noterede de i et skema, datoen for hver enkelt arts løvspring.

Lange og Bruun fulgte træerne i haven fra 1867 til 1915 – altså genne 48 år. Det er nu omkring 100 år siden. Deres iagttagelser er samlet i et skema i bogen ”Træer og buske i skov og hegn” (1958), som jeg arvede efter min bedstemor. Skemaet viser de gennemsnitlige udspringsdatoer for en masse træer og buske. I noterne har datoerne for nogle af træernes vedkommende varieret med 14 dage. Her er gengivet de mest almindelige arter af træer og buske. Læg mærke til, at buskene tit springer ud først. I Baggrund kan du finde en tabel med alle de arter, som Lange og Bruun registrerede.

Skemaet kan du kopiere og skrive ud.

Træernes løvspring i dag
Lange og Bruuns iagttagelser giver os mulighed for at undersøge, om træernes udspringstider har forandret sig i løbet af de sidste 100 år – og det kan eleverne selv finde ud af, ved at følge træernes løvspring i løbet af et forår.

Det giver klassen mulighed for at lære udvalgte træer og buske at kende, både i deres vintertilstaned med knopper – under løvspringet, hvor knopperne brister til blade og blomster – og når bladene har foldet sig ud.

Her er et kopiark klassen kan benytte til bestemmelsen. Det kan du printe ud og laminere. Brug også opslagsbøger.

Du kan finde tegningen som kopiark. Tegning: Eva Wulff.

Knoppen her er af bøg - og den er halvt udsprunget.

Foto: Malene Bendix.

Sådan gør du

Forberedelse i klassen
Sæt eleverne ind i problematikken med klimaforandringer og løvspring ud fra deres niveau – og diskuter den undersøgelse I skal gennemføre. Hvad tror eleverne undersøgelsen vil vise. Hvorfor? Kan undersøgelsen designes bedre?

Præsenter eleverne for forskellige udvalgte træarter, hvis de ikke kender dem i forvejen. Der er viden at finde i Skoven i Skolens Leksikon eller i opslagsbøger. Tal også om, hvornår I regner en knop for ”halvt udsprungen”.

Del eleverne i grupper, som arbejder godt sammen

I skal som sagt planlægge at kunne besøge de samme træer og buske flere gange i løbet af løvspringsperioden, som kan løbe over et par måneder.

Første gang
Første gang kan hele klassen undersøge træer og buske i et område sammen. Mange knopper vil endnu ikke være sprunget ud. Vælg nogle træarter ud, undersøg deres kendetegn og mærk dem med navne. I kan bruge en snor med et lille skilt i – eller at snitte en pind flad i den ene ende og spids i den anden, skrive træets navn på den og stikke den i jorden tæt på træet.

Hver gruppe noterer sig, om de forskellige træer og buske er sprunget ud eller ej. De kan evt. tage billeder af knopperne med mobiltelefoner og kameraer.

Lav et fælles skema i klassen, hvor elevernes iagttagelser bliver diskuteret og ført ind - og måske en tidslinje på væggen, hvor fotos af de forskellige træarters knopper, bark, blade, blomster kan sættes op, efterhånden som de kommer til. I kan også bruge hele eller pressede dele af træerne.

De følgende gange
De næste gange kan grupperne selv undersøge knopper og blade på de træer og buske, I har aftalt. Og de kan tage billeder.

Før jeres resultater ind i et fælles skema og på tidslinjen. Hver gruppe kan også lave sit eget skema og tidslinje.
 

Bearbejdning

Når eg og ask som de sidste træer er sprunget ud – og I har fundet ud af om sommeren bliver bleg eller går i vask – så kan eleverne bearbejde de samlede iagttagelser i grupper eller alle sammen i klassen. Se ideer til spørgsmål nedenfor.

Hvad bestemmer, hvornår træerne springer ud
Temperaturen og lyset har indflydelse på, hvornår træer og buske springer ud – men de to faktorer behøver ikke at have den sammen indflydelse på alle arter.
Lyset er det samme, som det var for 100 år siden – men temperaturen har forandret sig. I kan både undersøge, om det har flyttet på træernes udspringstider – og om der er forskel på, hvilke træarter som har flyttet deres udspringstider (og som så er mest påvirket af temperatur) – og hvilke som er tæt på hvor de var for 100 år siden (og som så er mest påvirket af lyset).

Hvad viser elevernes iagttagelser - Ideer til spørgsmål

• Springer træer og buske tidligere eller senere ud i dag i forhold til for 100 år siden?
• Hvorfor?
• Gælder det alle træer og buske?
• Er nogle arter mest påvirket af ændringer i temperaturen?
• Er nogle arter mest påvirket af lyset?
• Fortæller jeres resultater noget om klimaforandringer?
• Hvad fortæller de?

Afrapportering
De større elever kan lave en form for rapport, hvor de sætter løvspring nu og for hundrede år siden op i diagrammer, diskuterer deres resultater, metoder, og diskuterer klimaforandringer.
De yngre elever kan f.eks. bearbejde deres nye viden i en stor fælles collage eller tidslinje på væggen.

Baggrund

Her er Lange og Bruuns komplette udspringsliste: