Fæld et træ - og se på ved
Klassen lærer om skovbrug. Eleverne fælder et træ, de undersøger det friske ved - og arbejder historisk med årringe.
Kort om forløbet
Træ er et godt materiale. Derfor dyrker og fælder skovbrugeren træ til tømmer, møbler, papir og alt muligt andet. For hvert træ man fælder, planter man et nyt, som så bliver fældet 70 – 150 år senere. Skovbrug er på den måde et erhverv med lange tidsperspektiver. I dette forløb skal klassen lære lidt om skovbrug, de skal fælde et træ, se på det friske ved og arbejde historisk med årringe.
Formål
- at eleverne får en introduktion til året i skovbruget.
- at eleverne får enkle redskaber til at måle træhøjde og vurdere deres måling.
- at eleverne oplever et træ blive fældet – eller selv prøver at fælde et træ.
- at eleverne arbejder med rumfang ved at måle og beregne længde, omkreds og volumen af en fældet stamme.
- at eleverne ser, hvordan træet er bygget op indeni.
- at eleverne forstår at træer kan blive gamle, og at de rækker langt tilbage i historien – og langt frem i tiden.
-
at eleverne forstår, at det er vigtigt at dyrke skoven bæredygtigt ved at plante mindst ét nyt træ, hver gang vi fælder et gammelt.
Forberedelse
Lav en aftale med ejeren af en skov i nærheden af skolen om, at klassen kan komme på besøg og se et stort træ blive fældet. Alternativt kan du aftale med en naturvejleder, at eleverne selv kan få lov at fælde mindre træer, hvis der skal tyndes ud i en yngre bevoksning. I skoven måler I på træernes højde og stammernes rumfang og kigger på, hvad der er indeni et træ.
Året i skovbruget
Tal med eleverne om skovdyrkning i det korte og lange tidsperspektiv ud fra tekst og tegningen i elevernes bog.
Hvordan fælder man et træ?
Tal med eleverne om, hvordan man fælder et træ, og de sikkerhedsregler, der er omkring træfældning. Brug tegneserien i elevernesbog.
Spørgsmål til skovarbejderen
Hvis der kommer en skovarbejder eller en naturvejleder ud og fælder træer med klassen, kan I forberede nogle spørgsmål til ham eller hende. Eleverne kan samle de spørgsmål, der opstår, sammen. Det kan være spørgsmål som:
- Hvorfor skal træerne fældes?
- Gør det ondt på træet?
- Hvordan ved du, hvor træet falder?
- Hvorfor fælder man mest træer om vinteren?
- Hvor gamle er træerne, når de bliver fældet?
- Hvad sker der med det fældede træ?
- Forsvinder hele skoven ikke, når vi fælder træerne?
Grupper
Du kan også lade eleverne gå i grupper, og forberede tre spørgsmål om træer, som de gerne vil stille. De kan fx undersøge de forskellige arter, og hvordan de bliver dyrket, ved at bruge Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk.
Hvordan vokser et træ?
Brug tegningerne i elevernes bog, til at forklare, hvordan et træ vokser. Et træ vokser på to måder (se tegning i elevernes bog).
Spidsen af grene og rødder
Hvert år sætter et træ nye skud i alle grenspidser. De gør at træet bliver højere og mere forgrenet for hvert år. Træet vokser altså kun i højden ude i spidserne. Hvis du skærer et hjerte i barken, vil det ikke flytte sig længere opad, om der så går 100 år.
I et vækstlag under barken
Fra forår til efterår vokser træet i tykkelsen ved at lægge en ny årring på via et vækstlag, der ligger lige bag barken. I kan forestille jer, at træet er bygget op at en masse, ganske tynde, høje, spidse, vedagtige kræmmerhuse, der ligger tæt udenpå hinanden.
Måling af højde af træ og beregning af rumfang af en stamme
For skovdyrkeren er det vigtigt at kunne vurdere og beregne, hvor mange kubikmeter træ der er i et træ, han har fældet. Det er jo det, han lever af at sælge. Forbered eleverne på de højde- og rumfangsmålinger, de skal lave i skoven, og organiser jeres indsamling af data. I kan bruge kopiark 57, 58 og 59
Pak grej
Eleverne kan stå for at pakke værktøj og andet grej, I skal have med i skoven.
Sådan gør du
Fæld et træ
Hvis I skal fælde et eller flere træer, så har I sikkert en skovarbejder eller en naturvejleder til at hjælpe jer. Se i Baggrund og i elevernes bøger, hvordan I fælder et træ sikkert. Skovens folk kan fortælle jer, hvilke længder I skal save træet op i (hvis I skal det).
Hvis I ikke kan få en aftale om at fælde, så kig på en frisk træstub, stykkerne i en brændestabel eller stammen fra et træ, der lige er blevet fældet.
Mål træernes højde
Hvis klassen skal fælde træer, kan eleverne vurdere højden af det træ, de skal fælde, før de fælder det, og så måle træet igen, når det er faldet. Til det kan I bruge kopiark 57 og 58. På den måde kan eleverne kontrollere, om de bruger målemetoden rigtigt.
Spørgsmål
Hvis I har en af skovens folk hos jer, så stil de spørgsmål I har forberedt. Eleverne kan skiftes til at stille et spørgsmål. Lad eleverne tage noter i deres skovnotesbøger, så de kan huske, hvad skovmanden fortalte. I kan også optage det på bånd.
Rumfang
Hvis eleverne har arbejdet med rumfang i matematik, er det oplagt at give dem til opgave at beregne rumfanget af den stamme, I lige har fældet. Hvor mange kubikmeter (m3) ved er der i sådan et træ? Eleverne kan bruge kopiark 59, hvor de relevante formler er lagt ind. Metoden må de selv diskutere sig frem til.
Se årringe
Undersøg årringene på en træstub (kopiark 60). En årring består af en lys ring og en mørk ring.
- Den lyse ring i årringen kalder man for vårved. Det dannes hurtigt om foråret, hvor der skal løbe meget vand fra rødderne op til de nye blade og skud. Vårveddet er porøst og består af tyndvæggede celler, der leder vandet godt.
- Den mørke ring i årringen kalder man høstved. Høstved består af fastere og mere tykvæggede celler. De er dannet om sommeren, hvor træet ikke har behov for at transportere så meget vand.
Overgangen fra vårved til høstved er glidende,mens overgangen fra høstved til vårved er brat, fordi væksten går helt i stå om vinteren.
Prøv at tælle årringene. Hvor gammelt er træet? Tæl udefra barken, hvor de nyeste årringe er lagt på, og mærk jeres fødselsår af med en blyant. Mærk også andre vigtige årstal.
Mål med en lineal eller en tommestok, hvor bred den bredeste årring er, og hvor smal den smalleste er. Hvorfor tror I, der er forskel?
Kig ind i træet: Tværsnit
Undersøg barken på et nyfældet træ eller træstub.
Prøv at pille barken fra hinanden (kun på døde træer eller grene I finder i skovbunden).
Barken består af tre lag:
Kork eller yderbark
Det yderste lag, der beskytter træet mod udtørring og stød.
Korkvækstlag
Et helt tyndt lag. Her deler barkens celler sig og danner døde luftfyldte korkceller udad.
Inderbark (kaldes også bast, grøn bark eller sivæv)
Inderbarken består af et tyndt lag af levende celler. Cellerne transporterer de sukkerstoffer, som dannes oppe i bladene, til de steder, hvor de skal bruges til vækst i stamme, grene, rødder og frugter.I træet går transporten af vand og sukker to veje.Vandet transporteres op igennem stammen i kar, i de yderste årringe. Sukker transporteres ned fra bladene og rundt i hele træet i sivævet, der ligger i inderbarken. Resten af den tykke stamme holder hovedsageligt bare træet oppe.
Kerneved og splintved
Hvis I har fældet et tykt træ, vil I kunne se, at de yderste årringe kan være lyse og de inderste mørke (det er tydeligst i eg og fyr – og gælder ikke for bøg og gran). Det yderste friske træ kalder man splinten. Cellerne her transporterer stadig vand og næringssalte op. De inderste mørke årringe kalder man kerneved. Det består af døde, inaktive celler, der ikke deltager i vandtransporten og ofte er stoppet til af harpiks (nåletræer) eller garvestoffer (løvtræer).
Hos nogle træsorter er det vigtigt, om man bruger kerneved eller splintved. Til møbler bruger man fx tit kerneveddet fra eg, da det er pænere. Fra ahorn kan man bruge både kerneved og splintved, da der ikke er nogen særlig forskel.
Trille
Få en trille af stammen med hjem til klassen og arbejd videre med den dér (se I skolen).
Kig ind i træet: Længdesnit
Sav en frisk stamme eller en gren på 15 til 20 cm i diameter op i 30 cm lange stykker. Flæk stykket midt igennem og se, hvordan årerne løber på langs. Du flækker træstykket sikkert og godt ved at sætte en økse i toppen og slå i nakken på øksen med en trækølle. Prøv også at flække et træstykke, som har sat en sidegren, så eleverne kan se, hvordan årene forløber. Snak om, at knasterne på et bræt er sidegrene.
Kig ind i et træ. Tegning: Eva Wulff.
Snit en smørekniv
Flæk stammestykket midt over i to halve. Flæk den halve i kvarte, ottendedele osv. til stykkerne passer til at snitte smørekniv af. Så kan I snakke lidt om brøker med det samme. Hvert barn får et lagkagestykke og tegner med en blyant formen på den smørekniv, de vil snitte. Smøreknive kan være almindelige, slangeformede, halvmåneformede og alt muligt andet. På kopiark 61 kan du se, hvordan I lettest snitter smørekniven i forhold til træets årer.
Bearbejdning
Træer og tid
Læs teksten om det fældede træ på kopiark 62 a og b med eleverne og undersøg evt. på den trille, I har fået med hjem fra skoven. Snak om, hvordan der så ud i Danmark omkring 1890, da den gamle bøg blev plantet. Hvordan så husene ud? Hvordan kom man omkring? Hvad Arbejdede folk med? Hvad lavede børnene? Tænk at træet har oplevet det og hele den forandring, der er sket frem til nu.
Børnenes egen historie
Derhjemme kan eleverne undersøge, hvornår deres mor og far blev født og gift, hvornår deres oldemor blev født og evt. døde osv. Børnene tegner de forskellige menneskers liv ind i skemaet på kopiark 62 a og b med hver sin farve.
Historien
Tal om alt det, som børnenes forfædre kan have oplevet på forskellige tidspunkter. Find historiske begivenheder frem, som børnene kender til og kan forholde sig til fx 1. verdenskrig (1914-1918), kvinderne fik valgret (1915), 2. verdenskrig (1940-45), The Beatles udgav deres første plade (1963), første mand på månen (1969) osv. Skriv de historiske perioder ind på kopiark 62 a og b.
Opfindelser
På kopiark 62 a og b kan eleverne også tegne eller skrive om opfindelser. Du og klassen kan sammen undersøge, hvornår forskellige ting blev opfundet, fx bilen (ca. 1890), fjernsynet (ca. 1950), computeren (ca. 1970), mobiltelefonen (cirka 1995) osv. Tal evt. om, hvor ufatteligt hurtigt det går nu med opfindelser og udvikling i forhold til for 100 eller 200 år siden.
Trætrille
Hvis I fik en trille med hjem fra skoven, kan I sætte jeres tidsperioder ind på den ved at sætte knappenåle fast på årringene og sætte sedler fast med garn, der beskriver, hvad der skete de forskellige år.
I kan også på samme måde skrive, hvad de forskellige dele af tværsnittet bliver brugt til og hedder.
Træproduktion i Danmark
Hvis I stillede en skovarbejder spørgsmål, kan I samle op på hans svar i klassen og skrive lidt om, hvordan vi dyrker træ i Danmark. På internettet kan I undersøge, hvor meget træ der bliver fældet i Danmark, og hvad vi bruger det til.
Besøg jeres træer
Eleverne kan undersøge, hvor gamle deres træer kan blive. Besøg evt. træerne og tal med eleverne, om hvad de tror der vil ske i deres levetid. Hvor længe mon træerne står her? Og hvad mon de bliver brugt til, når de engang bliver fældet? Eleverne kan tegne og skrive om deres opdagelser i dagbogen ude ved træerne.
Dagbog
Lad eleverne skrive om deres oplevelser og evaluere forløbet i deres dagbøger og på kopiark 4 og 5.
Baggrund
Sådan fælder I et træ
Det er ikke så svært at fælde et træ. Eleverne skal vælge træer, der passer i størrelsen. I skal sørge for at have godt skarpt værktøj, og så skal I fælde træet, som en rigtig skovhugger ville gøre det.
Sikkerhed når I fælder
Hvis eleverne selv fælder små træer, fx i en bevoksning der skal tyndes ud, kan der godt være flere hold elever i gang med at fælde på én gang. I det tilfælde er det vigtigt, at I aftaler helt klare regler:
- Eleverne skal fælde træer, der står forholdsvis langt fra hinanden (helst mere end den dobbelte træhøjde).
- Før et træ falder, kigger skovhuggerne rundt og sikrer sig, at ingen står i vejen.
- Når træet falder, råber skovhuggeren ”Timber!” – og så skal alle se op og følge træet, til det er faldet.
- Hvis træet ved et uheld alligevel skulle falde hen imod en elev, er det vigtigt at bevare roen.
Den naturlige reaktion er at løbe væk fra træet, men hvis træet er højt, vil du ikke kunne nå at løbe væk. Hvis du i stedet går til siden, skal du blot gå et par skridt for at undgå et blive ramt. Derfor: Kig på træet i stedet for at vende ryggen til. Se hvor træet vil falde, og gå nogle skridt til siden.
Tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark
I Danmark dyrker vi mere træ, end vi fælder,men vi importerer også meget træ. Her er gennemsnitstal for tilvækst, hugst og forbrug af træ i Danmark i år 2000. Tilvækst og hugst er opgjort som et gennemsnit af tilvækst og hugst i det ti-år, der gik forud for år 2000.
| m3 pr hektar | m3 i alt | |
| Tilvækst | 11 | 5.176.000 |
| Hugst | 3,9 | 1.830.000 |
| Import | 6.459.341 | |
| Eksport | 2.787.087 |
Kilde: Skove og plantager 1976, 1990 og 2000, Danmarks Statistik.
Hugst fordelt på træarter
Hugsten i Danmark fordelte sig i 2001 som man kan se af tabellen nedenfor. Tallene viser bl.a., at der blev fældet 2,5 gange mere nåletræ End løvtræ i 2001.
| Træart |
Hugst i danske skove (m3 fastmasse) |
| Bøg | 315.000 |
| Eg | 73.000 |
| Andet løvtræ | 118.000 |
| Nåletræ | 1.239.000 |
| Hugst i alt | 1.795.000 |
Kilde: LEC. Skov- og Naturstyrelsens virkomhedsregnskab 2001)
Find mere viden
Link
Find mere viden om de enkelte træer, og hvordan man anvender dem i skovbruget og som ved i Leksikon på www.skoven-i-skolen.dk. Søg på den enkelte træsort. Find mere om skovbrug ved at søge på kode: bt-skovbrug og btl-skovbrug.
Bøger
”Danmarks træer og buske”, Peter Friis Møller og Henrik Staun, Politikens Forlag, 2001
”Skov og natur i tal 2003”,Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen
”Skove og plantager – 2000”, Danmarks Statistik, Skov & Landskab og Skov- og Naturstyrelsen, juni 2002
