Fang et rovpattedyr på vildtkamera

Formål

At eleverne:

• får kendskab til danske rovpattedyr.
• får kendskab til invasive rovpattedyr i Danmark.
• arbejder med dataindsamling. 
• arbejder med bearbejdning af indsamlet data.
• præsenterer viden og behandlet data.
• videregiver data til forskere som Citizen Science-data.

Forberedelse

1. Elev research

• Hvilke rovpattedyr har vi i Danmark? 
• Hvilke invasive rovpattedyr har vi i Danmark?
• Hvad er en invasiv art? Lad eleverne undersøge, hvad definitionen på en invasiv art er.
• Hvilken skade kan de invasive rovpattedyr gøre på vores natur?
• Hvordan og hvorfor bekæmpes de invasive rovpattedyr?

2. Vendespil – Rovpattedyr 
Spil vendespil og bliv klogere på rovpattedyrene og deres kendetegn. Se PDF med ark til vendespillet (gerne direkte link til PDF-filen ’Vendespil – rovpattedyr’)
Før I spiller vendespillet, kan I drøfte følgende:

• Hvilke rovpattedyr, der lever i den danske natur, kender I?
• Kender I til rovpattedyr, der ligner hinanden? I så fald hvilke?

Sådan spiller I vendespillet:
Start med at vende arkene med billedsiden op ad. Find sammen de rovpattedyr, eleverne allerede kender.

Nogle rovpattedyr ligner hinanden meget, og det kan derfor være svært at kende forskel. F.eks. kan disse rovpattedyr let forveksles:

• Skovmår og husmår
• Ilder og mink 
• Lækat og brud 
• Mårhund, vaskebjørn og grævling
• Guldsjakal, ræv og ulv

Gå i fællesskab i dialog om forskelle og ligheder, så eleverne bliver opmærksom på de dyr, der ligner hinanden meget. Kig efter kendetegn, der gør det muligt at adskille dem. Spil derefter vendespillet med rovpattedyr. Prøv om I kan få stik med billederne og de tilhørende navne på dyrene.
 

3. Vendespil – Sporaftryk 
Spil vendespil med sporaftryk og bliv klogere på rovpattedyrenes forskellige sporaftryk. Se PDF med ark til vendespillet. (Gerne direkte link til PDF-fil ’ Vendespil – sporaftryk’)

Sådan spiller I vendespillet:
Start med at vende arkene med billedsiden op ad. Find sammen de spor, eleverne allerede kender.

Nogle sporaftryk fra rovpattedyr ligner hinanden meget og det kan derfor være svært at kende forskel. Gå i fællesskab i dialog om forskelle og ligheder på sporaftrykkene, så eleverne bliver opmærksomme på de sporaftryk, der ligner hinanden meget. Kig efter små kendetegn, der gør det muligt at adskille sporaftrykkene. 

Spil derefter vendespillet med sporaftryk. Prøv om I kan få stik med de forskellige sporaftryk og de tilhørende navne på dyrene.

Vendespil med sporaftryk.
Illustration: Eva Wulff 

4. Størrelsesforskelle
Hvis I er så heldige at have en samling af udstoppede rovpattedyr på skolen, kan de bruges til at illustrere størrelsesforskellene. Her kan eleverne bruge navnekortene fra vendespillet og placere kortene ved de rigtige dyr. ;

5. Kranier og tænder
Er I heldig også at have adgang til en kranie-samling, kan de bruges på samme måde, som de udstoppede dyr. Brug igen navneskiltene fra vendespillet, og lad eleverne placere navneskiltene ved de kranier, som de tror navnet passer sammen med. 

Kranierne kan også bruges til at se på tandsæt og deres tilpasning til den enkelte arts fødevalg. 

Eksempel:

• Grævlingen har ’knudetænder’, ligesom vi mennesker, fordi den spiser varieret animalsk og vegetabilsk føde som os. 
• Ræven har tænder der ligner en række bjergtoppe. Dens tænder er gode til at fastholde kød og knuse f.eks. knogler. 

Forslag til videre arbejde med relevante emner eller aktiviteter:

• Fødekæder i naturen - skab forståelse for rovpattedyrenes rolle i økosystemet.
• Interview med en jæger omkring emnet ’regulering af invasive rovpattedyr’. Direkte link til det nye forløb ’Interview med en jæger’ på SIS.
• Besøg af en jæger og frivillig naturformidler fra Bliv NaturligVis. https://blivnaturligvis.dk/ 

Sådan gør I

1. Find et sted 
Find et egnet sted til placering af et eller flere vildtkameraer. Fx ved en dyreveksel (dyresti), eller en åben plads i skoven, hvor det er tydeligt, at der færdes dyr. Det kan også være i haver, parker eller andre steder. OBS! Husk altid at indgå en aftale med grundejeren før opsætning af et vildtkamera. Her er gode råd:

• Sæt vildtkamera i ½-1 meters højde. Lad vildtkameraet pege mod nord for at undgå sol i linsen. 
• Placer og tænd for vildtkameraet. Indstil vildtkameraet til at tage billeder og ikke video.
• Vent minimum en uge inden SD-kortet hentes og tjekkes for billeder. 

Baitplads
Hvis I ønsker at forsøge at tiltrække rovdyr og/eller invasive rovpattedyr, fx mårhund, vaskebjørn og mink, er det muligt at etablere en såkaldt baitplads, som er en plads med lokkemad. På baitpladsen må I fodre med fuldfoder til hunde og katte, uden at søge om tilladelse. Ved baitpladsen opsættes vildtkameraet i 1 meters højde, 3-4 meter fra foderet, pegende mod nord. Placer og tænd for vildtkameraet. Vent minimum en uge inden SD-kortet hentes og tjekkes for billeder. 

OBS
Det kræver tilladelse at fodre med bl.a. trafikdræbt vildt, nedlagt vildt, æg, foder til dambrug m.m. Ønsker I at fodre med den type foder på baitpladsen, skal der søges om tilladelse hos Miljøstyrelsen. Læs mere på Miljøstyrelsen.

2. Vend tilbage
Vend tilbage til stedet hvor I opsatte vildtkameraet. Kig efter synlige spor efter rovpattedyr, fx ekskrementer og fodspor.
Tag SD-kort og vildtkamera med tilbage til skolen og download billederne fra SD-kortet. 

3. Kig på fotos
Opdel eleverne i mindre grupper af 2-3 elever. Hver gruppe får en mappe med billeder, de skal gennemse. Via billederne skal eleverne forsøge:

• at identificere de dyr, de ser på billederne,
• opdele dyrene i digitale mapper – en mappe for hver art, og
• udfylde logbog for hver observation. Se kopiark ’Logbog’.

Bearbejdning

1. Søjlediagram med rovdyr
Hver gruppe skal bruge deres data fra logbogen til at lave et søjlediagram over de rovpattedyr og andre dyr, som de har registreret på vildtkameraets billeder. På den måde får gruppen overblik over hvilke arter, der er observeret i det undersøgte område samt antallet af individer for hver art. 

Lad også gerne grupperne udarbejde et cirkeldiagram over de tidspunkter på døgnet, hvor dataene er indsamlet. Brug fx ’Excel’ som hjælp til at udarbejde cirkeldiagrammet. 

Ved hjælp af diagrammerne kan grupperne bruge deres data til at formidle deres observationer og evt. sammenligne med de andre gruppers data.

2. Præsenter jeres resultater
Lad hver gruppe præsentere deres resultater. Brug evt. smartboard/storskærm til at vise nogle af de bedste eller sjoveste billeder fra vildtkameraet. 

3. Indberet data 
Andre dyr end rovpattedyr kan også have interesse for forskerne. Indberet derfor gerne alle de arter, I har observeret ved hjælp af vildtkameraet.

Når I skal indberette jeres data, er der mulighed for at indberette to steder;

• Dataindsamling - Danmarks Jægerforbund (direkte link til Jægernes dataindsamling - Danmarks Jægerforbund (jaegerforbundet.dk) .
• Danmarks Jægerforbund og Miljøstyrelsen samarbejder om at indsamle data. Alle kan hjælpe med at indsamle data ved hjælp af billeder fra et vildtkamera. 

Sådan gør I: 

• Gå ind på siden Upload af vildtkamerabilleder. 
• Tryk på linket på siden for at få vist en kode. Koden skal bruges, når I skal uploade billeder.
• Indsend jeres billeder, enten sorteret efter art eller indsendt som mappe med ’ikke artsbestemte dyr’. 

Arter.dk
Arter.dk er et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Statens Naturhistoriske Museum, Dan BIF og Naturhistorisk Museum Aarhus. Opret en eller flere profiler på Arter.dk. Bekræft oprettelse af profilen via tilsendt mail. Indberet jeres fund; enten som enkelte billeder, eller ved at indberette en ’tur’. 

Baggrund

Kig i Skoven i Skolens Leksikon.

Kig i Artsleksikon på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside.

Læs mere om invasive arter på Danmarks Jægerforbunds hjemmeside. Og på Miljøstyrelsens hjemmeside.