Fødekæder i skoven
Undersøg skovens fødekæder og lær om skoven som økosystem.
Kort om forløbet
Kapitlet her handler om skovens fødekæder og er samtidig en introduktion til skoven som økosystem.
Formål
- at eleverne undersøger skovens fødekæder.
- at eleverne får en fornemmelse af de økologiske sammenhænge i skoven.
-
at eleverne introduceres til begreber som økologi, økosystem, fødekæde og fødenet og arbejder videre med begreber som plante, planteæder, rovdyr og nedbryder.
Forberedelse
Tag selv en tur ud i skoven inden klassen skal derud og find de skovtyper, eleverne skal undersøge. Saml lidt dyr ind og forbered dig på, hvad I kan møde. Hvis I skal indfange dyr i faldfælder, som I graver ned i jorden, skal du sørge for at få tilladelse til det hos skovejeren. I skal grave dem ned et døgn før jeres undersøgelser.
Hvor bliver den døde ræv af? Tegning: Eva Wulff.
Fødekæder
Fortæl eleverne om fødekæder og hvordan de fungerer (se Baggrund side 108). Brug tegningerne i elevernes bog og tegn sammen enkle fødekæder på tavlen. Eleverne kan også arbejde selvstændigt med fødekæder på kopiark 72 og 73.
Økologi og økosystemer
Ud fra elevernes bog kan du også introducere eleverne for, hvad økologi er, og hvordan de levende og ikke levende dele af et økosystem hænger sammen.
Fødekæder i skovens økosystem
Tal med eleverne om, hvordan skoven er som levested og som økosystem og introducer dem for, at I skal undersøge fødekæder i forskellige skovtyper. Forbered de aktiviteter, klassen skal lave i skoven, og organiser elevernes indsamling af data ved hjælp af kopiark 74.
Sådan gør du
Fødekæder på forskellige levesteder
Del eleverne op i grupper af fire. Hver gruppe kan vælge at undersøge fødekæderne på et levested
ved at finde så mange levende og døde organismer som muligt på levestedet. Så kan klassen
sammenligne fødekæderne på de forskellige levesteder. Levestederne kunne være:
- Egeskov (se oppe i træet og i skovbunden ved foden af træet)
- Bøgeskov (se oppe i træet og i skovbunden ved foden af træet)
- Granskov (se oppe i træet og i skovbunden ved foden af træet)
- Askeskov (se oppe i træet og i skovbunden ved foden af træet)
- Træstub der er ved at rådne (skil træstubben ad og se, hvad der lever derinde)
- Skovbund i lysning
Hvis to grupper undersøger den samme type levested, kan de sammenligne deres resultater.
Indsamling af dyr
Dyr i skovbund
- Fangglas: Dem er I nødt til at sætte ned dagen i forvejen. Hvert hold graver 5-10 glas ned i skovbunden, så glassets kant flugter med jordoverfladen. Fyld glasset kvart op med tyndt sulfovand. Det bryder overfladespændingen, så dyrene dør hurtigt. Tøm glassene efter et døgn.
- Insektsuger: Kravl gennem skovbunden og sug alle de smådyr op, du møder.Hvis dyrene er for store – som skarnbasser og regnorm, så tag dem op med fingrene og gem dem i et syltetøjsglas med låg.
- Sommerfuglenet: Gå gennem skovbundens planter og sving nettet fra side til side. Tøm nettet i et lille terrarium.
Dyr i træer
Vælg et træ eller en gren, der kan rystes. Læg en hvid dug under træet. Ryst træet og dyrene vil falde ned på dugen. Saml dem op med fingre og insektsuger og gem dyrene i glas. Hvis grenene sidder lavt, kan I også trække en sort plastiksæk ind over en gren, ryste grenen inde i sækken og tømme plastikposen ned i en hvid bakke.
Undersøg dyrene
Grupperne samler alle de levende og døde dyr og planter, de kan finde på deres levested, i glas. På glassene sætter de mærkater med oplysninger om, hvor dyrene er fanget. Hver gruppe laver sig en base, hvor de undersøger de organismer, de har fået fat på. Her er hvide plastikbakker, glas, plastikposer, opslagsbøger, små lupper, skovnotesbøger og blyanter til noter osv. Brug bl.a. bentællernøglen fra elevbog 1 Find små dyr. Bentællernøglen findes også på kopiark 25.
Grupperne undersøger dyrene fra fx skovbunden. Kan man se på dem, hvordan de lever? Er deres munddele lavet til at klippe kød eller til at suge saft? Er de hurtige eller langsomme? Er dyrene beskyttet af kitinplader eller måske af slim eller gift?
Grupperne undersøger dyrene i bøger og deler dem op i planteædere, rovdyr og nedbrydere i glas eller bakker. Hver gruppe lægger nogle af de dyr og planter, de har samlet, op i en fødekæde og evt. også en nedbryderkæde. Grupperne viser hinanden fødekæderne og forklarer, hvordan de hænger sammen.
Undersøg også planter, svampe og andre organismer og skriv alle dem, I finder, op i tabellen på kopiark 74. Lav en lang liste over alle de organismer, I har fundet på levestedet. Hvis eleverne ikke kan finde navnene, kan de også beskrive dem så korrekt som muligt med ord, fx “snegl med gult hus” osv.
Med hjem
Hvis I vil arbejde videre med organismerne i klassen eller sidde mere roligt med bestemmelserne, kan I tage nogle af organismerne hjem, enten hele eller som tegninger og fotografier. Planterne kan holde sig friske i plastikposer. De små dyr kan I tage med hjem i et glas med huller i låget.Hvis eleverne opdager eller finder spor og sportegn efter dyr på levestedet, så kan de tage dem med hjem eller lave tegninger, aftryk eller tage fotos af dem.
Bearbejdning
Undersøgelse af fødekæder på levestedet
I klassen sorterer hver gruppe det, de har fundet, bestemmer de dyr og planter, der var tvivl om, så godt det nu kan lade sig gøre, og gør deres artslister færdige ved at tælle alle organismer i en gruppe op og samtlige organismer (kopiark 74).
Gruppen undersøger derpå via bøger, internet m.m., hvad de dyr, de fandt spiser, og hvordan dyrene og planterne lever.
Lav planche med fødekæder og økosystem
Hver gruppe laver en stor planche over det levested, de har undersøgt, og de dyr, planter, svampe, bakterier osv., der lever der. De kan klistre tegninger, fotos eller nogle af organismerne op på planchen og skrive lidt om hver.
Med pile på planchen viser eleverne fødekæder og nedbryderkæder på deres levested. Det bliver let det, man kalder et fødenet, hvor der kan være mange pile til og fra hver organisme. Det er måske lidt forvirrende, men er med til at vise, hvor komplekst et system skoven er.
Eleverne kan tegne eksempler på gruppens fødekæder og fødenet i deres dagbøger eller på kopiark 75.
Fremlæggelse
Hver gruppe fremlægger deres levested og de fødekæder, de har fundet i det, for resten af klassen. Diskuter ligheder og forskelle på levestederne.
Forestil jer, at I tager nogle forskellige dele ud. Det kunne være bakterier og svampe. Eller rovdyrene. Hvad ville der ske med økosystemet?
Hvis I ikke kan få nok
Til sidst kan I evt. tegne en fælles skov på tavlen og tegne kulstofs kredsløb ind der. (Se Baggrund). I kan også sammen tale om betydningen af de ikke-levende faktorer som lys, temperatur, vand, jordtype, næring osv.
Dagbøger
Eleverne skriver om deres oplevelser i skoven og om fødekæder og økosystemer i dagbogen eller på kopiark 4. De kan evaluere forløbet med kopiark 5. Tal med klassen om, hvad de har skrevet.
Baggrund
Skovens økologi
Økologi er læren om, hvordan de levende væsener lever sammen, hvad de bliver påvirket af, og hvordan de påvirker hinanden.Ved at følge nogle fødekæder i skoven, får eleverne et lille indblik i det store og komplekse system, der skaber skovens økologi.
Skovens klima
Skovens klima er helt specielt, og de dyr og planter, der lever i skoven, er ofte tilpasset dette klima. Skoven som levested er, ikke forbavsende, kendetegnet ved, at der er træer. Det skaber, sammenlignet med fx en mark eller en eng, et stabilt klima, der ofte er skyggefuldt, fugtigt og med ret stabile temperaturer både sommer og vinter.
Levesteder
De forskellige skovtyper og levesteder i skoven har hvert deres karakteristiske dyreliv tilknyttet:
I træerne
Oppe i træerne lever dyrene af levende plantemateriale. Det er dyr som bladlus, tæger og larver af forskellige fluer og hvepse. De suger saft fra bladene eller spiser direkte af de grønne bladplader på forskellig vis. Rovdyrene heroppe er enten myrer, edderkopper eller større, flyvende insekter som gedehamse.
I skovbunden
Nede i skovbunden er der en masse dødt plantemateriale. Det er der imidlertid ingen dyr, der selv kan nedbryde. De skal have hjælp af svampe og bakterier. Dyrene i skovbunden lever ofte af de bakterier og svampe, som nedbryder de visne blade og det døde træ. Det gælder bl.a. regnorm og bænkebidere.
Fødekæder og stofkredsløb
Uanset hvilke dyre- og plantearter, der er til stede i skoven, vil der altid være følgende led i skovens
fødekæde:
Planter – eller primærproducenter
Planterne skaber det plantestof, der er grundlaget for alle andre organismer. De kan lave fotosyntese, altså bruge energi fra solen til at omdanne vand og kuldioxid til sukker (glukose), som de kan leve af.Ved hjælp af glukose og jordens næringssalte kan de danne de mange andre stoffer, en plante består af.
Planteædere
Planteædere er organismer, der spiser planter. De bruger energien fra plantestoffet til at bevæge sig med og til varme. Og de bruger de byggesten, som planten er lavet af, til at bygge deres kroppe op med og til at få unger.
Rovdyr
Rovdyr lever hovedsageligt af kød, men mange spiser også planter. Rovdyr har dog svært ved at fordøje planter som fx græs. De får mere energi ud af at spise andre dyr.
Nedbrydere
Der er mange forskellige nedbrydere, fx svampe, bakterier, forskellige mikrober, små dyr som bænkebidere og regnorme, men også krager og andre ådselsædere. Fælles for dem er, at de lever af døde dyr og planter. Til sammen nedbryder nedbryderne alt dødt organisk materiale fuldstændigt til kuldioxid, vand og næringssalte. Planterne optager næringssaltene, og så er ringen sluttet. Indenfor biologien kalder man det kredsløb for stofkredsløbet.
Nedbrydning af blade i forskellige skove
Bøgeblade, egeblade og grannåle er svære at nedbryde, idet de ikke indeholder særlig meget kvælstof, som er det, nedbryderne specielt er ude efter. Kvælstof skal de bruge både til proteiner og DNA. Kvælstoffattige blade nedbrydes især af svampe, som ikke kræver så meget kvælstof. Svampene bliver især spist af bittesmå mider og springhaler.Mider og springhaler bliver spist af myrer og edderkopper.
Ahorn, aske- og elleblade er nemme at nedbryde, da de indeholder meget kvælstof. Det er specielt bakterier, der står for nedbrydningen. Bakterierne bliver især spist af regnorm. Regnorm bliver især spist af løbebiller og mange andre små rovdyr og større dyr.
Generelt finder man altså regnorme og løbebiller i næringsrig løvskov på fed jord,mens man finder flest myrer og edderkopper i næringsfattig løv- eller nåleskov på sandjord.
Kulstofs kredsløb kort fortalt
- Planterne kan binde kuldioxid fra luften (CO2) med vand fra jorden (H2O) og danne sukker (C6H12O6) og ilt (O2). Energikilden er solen. Kulstoffet er altså byggesten i planterne – som i alt andet levende. Om natten ånder planterne, og så forbrænder de noget af det sukker (glukose) de har dannet og afgiver kuldioxid til luften igen.
- Når en plante bliver spist, vandrer kulstoffet over i det dyr, der spiser den. En del af kulstoffet bygger dyret op, en anden del bliver forbrændt og ender igen som kuldioxid i luften, og så ender noget som afføring og noget som unger.
-
Når dyret dør, bliver det spist af mindre dyr og svampe og bakterier, der nedbryder det fuldstændigt til kuldioxid, vand og energi. En del af kulstoffet bliver også bygget ind i nedbrydernes kroppe, ender som afføring eller unger.
Find mere viden
Link
Find mere viden om fødekæder og økologi på www.skoven-i-skolen.dk. Kode: bt-fødekæder og btl-fødekæder.
