Forløb 1: Danske træer og buske - Generne forsvinder
Denne artikel er en del af gymnasiematerialet "Pas på træerne - generne forsvinder", der består af 5 undervisningsforløb om danske træer og buske. Artiklen her er grundforløbet Forløb 1. Find en oversigt i Lærervejledningen.
Indhold
Klik på det du vil læse. Afsnittene ligger som ét langt dokument.
Indledning
Danske træer forsvinder
En del af vores oprindelige træer og buske er ved at forsvinde fra det danske landskab. Det er ikke arterne der forsvinder, men de danske økologiske varianter af arten (økotyperne, se boksen), der er i tilbagegang. Med de danske økotyper forsvinder den del af arternes gener, der er specielt tilpasset dansk klima, jordbund og miljø siden sidste istid. Det betyder at den biologiske mangfoldighed forringes, og at vores mulighed for at bruge økotyperne bliver mindre.
Det er økotyper af helt almindelige danske arter, der er i tilbagegang – f.eks. vild æble, hassel, eg, almindelig hyld, hvidtjørn, slåen, rød-el, benved, og mange andre (se en liste over de arter, der er i tilbagegang).
|
Hvad er en økotype? En art er karakteriseret ved, at individerne, der befrugter hinanden, kan kan få reproducerbart afkom - altså afkom der også kan sætte frø eller få unger. En økotype er en population af en art, der har levet i et bestemt miljø så længe, at økotypen rent genetisk adskiller sig fra andre økotyper. Økotypen kan stadig blande sig med andre økotyper af samme art og få reproducerbart afkom, men den besidder altså en speciel genetisk sammensætning, der er tilpasset det miljø den lever i. Egetræer der vokser i det blæsende, sandede Vestjylland, adskiller sig f.eks. genetisk fra de egetræer vi finder i læ, på de fede jorde på Sjælland. De to forskellige miljøer har påvirket træerne forskelligt gennem generationer, så den sjællandske population afviger genetisk fra den vestjyske. I skovbruget og det åbne land planter man træer – og udskifter derved hele populationer. Men i naturskove, og også i skovbryn, hegn og glemte buskadser, finder vi stadig en del efterkommere af træer, der selv er vandret ind – og som tilhører økotyper der er karakteristiske for området. I materialet her bruger vi de to begreber økotype og økologisk variant for det samme. I nogle af de skovbrugsfaglige artikler vi henviser til, bruger man også ord som frøkilder eller provenienser. |
Hvorfor forsvinder de danske økotyper?
Gennem de sidste 200 år har skovfolk, jægere og landmænd plantet mange af de træer, der vokser i Danmark. De har af forskellige grunde tit valgt udenlandske økotyper i stedet for danske. De udenlandske økotyper har mange steder overtaget de lokale økotypers plads. De blander sig med de lokale økotyper, der har udviklet og tilpasset sig danske vækstforhold siden sidste istid.
Det er et problem af to grunde:
- Der er stor sandsynlighed for, at det blandede afkom vil være dårligere tilpasset end de oprindelige danske økotyper - og vi mister dermed den særlige kombination af gener, som det har taget meget lang tid at udvikle.
- De oprindelige økotyper der er tilbage, risikerer at forsvinde, fordi de bliver isoleret i så små populationer, at indavl og genetisk drift bliver et problem.
Internationale forpligtelser
I Danmark har vi underskrevet konventionen om biologisk mangfoldighed der blev udarbejdet på FN´s topmøde om miljø og udvikling i Rio i 1992. Det betyder at vi har forpligtet os til at bevare den biologiske mangfoldighed i Danmark – både arter, økotyper og de økosystemer der huser dem.
At redde de danske økotyper
Skov- og Naturstyrelsen forsøger at redde det genetiske materiale hos de danske økotyper med en ”Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark”. Målet for strategien er at sikre 75 oprindelige træ- og buskarters genetisk.
Hunblomst af hassel. Nøddebusken er et af træerne på listen.
Foto: Janne Bavnhøj.
Buskprogrammet
En del af strategien er det man kalder Buskprogrammet. Her arbejder forskere på at bevare de fleste af de danske løvtræer og buske, som bruges i skovbryn, til læhegn og vildtplantninger.
I Buskprogrammet indsamler forskerne frø fra oprindelige danske træer og buske. Frøene bliver sået i en planteskole, og når planterne er store nok, bliver de plantet i frøplantager rundt omkring i landet. Der bliver lavet én frøplantage for vild æble, én for eg, én for hassel – osv. I kan se en liste over hvilke arter man har etableret eller planlagt frøplantager for.
Fra plantagerne kan man høste frø, og så dem i planteskoler. Herfra kan små træer med oprindelige gener spredes over hele landet. Ud over at producere frø, skal plantagerne også bruges til forskning og forædling.
En frøplantage med birketræer.
Foto: Bjerne Ditlevsen.
Hjælp med at finde træer og buske
Jeres klasse kan hjælpe med at finde og registrere hjemmehørende arter af træer og buske i jeres område, via dette forløb. I kan ikke umiddelbart se, om de økotyper I undersøger har dansk eller udenlandsk oprindelse, men med jeres data kan forskerne fra Buskprogrammet øge deres overblik over, hvor der vokser arter, der kunne tilhøre en oprindelig dansk økotype. Med Tabel 1.1 (se kopiark i højre margin) kan I via mail sende jeres observationer til buskprogrammet. Men først må I gennemføre forløbet her.
Forberedelse
PRAKTISK
Hvad skal I
Overordnet skal I lære danske træer og buske at kende i dette forløb – og se nærmere på problematikken omkring hjemmehørende og ikke hjemmehørende arter og økotyper. Samtidig kan jeres klasse hjælpe forskere i Buskprogrammet med at finde oprindelige danske økotyper, ved at I registrerer arter af træer og buske i et skovbryn i jeres område, og sende jeres observationer af hjemmehørende arter ind til Buskprogrammet.
Kort oversigt over arbejdet i forløbet:
- Sæt jer ind i problematikken (se afsnittet "Forberedelse i klassen" nedenfor)
- Lær at bestemme planter ud fra bladene.
- Undersøg 100 meter af et skovbryn, bestem samtlige arter af træer og buske botanisk, og lav en artsliste over skovbrynets træartsfordeling (se kopiark til højre).
- Lær træerne at kende ved at studere dem i felten, presse blade, lave et herbarium i klassen, skrive en journal over dem og lave en planche (se Journal 1.1). Et herbarium er en samling af pressede blade og andre plantedele.
- Del de træer og buske I har fundet i hjemmehørende arter og udenlandske arter. Indrapportér alle hjemmehørende arter til Buskprogrammet (se Tabel 1.1).
- Forbered, og hold et mundtligt oplæg for klassen om jeres art, så I deler den viden I har fundet frem.
- Skriv en kort folder til de folk, der ejer naturområder og planter skov og læhegn. Folderen skal gøre dem bevidste om at bruge danske økotyper i stedet for udenlandske, når de f.eks. planter et læhegn.
Find et skovbryn med mange arter.
Foto: Janne Bavnhøj.
Find en egnet lokalitet
Skovbrynene udgør en vigtig dansk naturtype. De indeholder mange forskellige danske økotyper af træer og buske. Samtidig er der ofte mange forskellige urter og dyr i skovbryn.
Find et skovbryn med mange arter af træer og buske. For at finde egnede lokaliteter i nærheden af gymnasiet, kan I søge hjælp:
- hos en lokal naturvejleder eller på nærmeste statsskovdistrikt
- hos en lokal skovejer. I kan få oplyst navn og telefonnummer på skovejere ved at ringe til Dansk Skovforening: Tlf.: 3324 4266 eller e-mail: info@skovforeningen.dk.
- en lokal afdeling af Danmarks Naturfredningsforening
- i den lokale kirke. Ofte har en kirke et lille skovområde tilknyttet – her er der ofte mange forskellige danske træer og buske.
Tid og sted
Planlæg en ekskursion til det skovbryn, I har valgt ud. Ekskursionen skal helst foregå i sommerhalvåret, mens træerne har blade. Sørg for at få lov til at arbejde med træerne i skovbrynet af den der ejer området. Få også lov til at klippe kviste af træer og buske.
To og to
Del jer op i par. I kommer til at arbejde i par gennem hele forløbet.
Elmeblade. Foto: Janne Bavnhøj.
FORBEREDELSE I KLASSEN
Research
Sæt jer ind i problematikken omkring de danske økotyper, der forsvinder, ved at læse indledningen igen og leksikonartiklen Skovbrugets historie i Danmark.
På www.naturstyrelsen.dk findes der også en mængde faglig viden om temaet. Søg bl.a. på ”genbevaring” eller ”buskprogram”.
Undersøg hvad begreber som ”oprindelighed” og ”genetisk bæredygtighed” dækker over i denne sammenhæng.
Lær at bestemme en art
For at kunne arbejde med træer og buske, skal I kunne finde ud af, hvilke arter de tilhører. Til det bruger I en bladnøgle og en flora. Hver træart har blade, der er helt specielle for arten – og derfor gode at bruge til artsbestemmelse. Derfor skal I først lære hvordan man beskriver blade. Her er et lille kursus:
A: BLADET
Her er et blad:
B: SAMMENSAT ELLER USAMMENSAT
Et blad kan være sammensat, dvs. sat sammen af flere småblade, eller det man kalder udsammensat:
C: BLADSTILLING
Bladene kan sidde på forskellige måder på grenen
D: BLADFORMER
Bladene kan have mange forskellige former. Her er de mest almindelige betegnelser
Her er en oversigt over bladenes forskellige former, og hvad man kalder dem.
Tegning: Eva Wulff.
E: BLADRANDEN
Bladenes rand bliver også beskrevet med præcise ord:
F: BLADNØGLE
Her er en nøgle over almindelige træ og buskarter. I kan støde på træer og buske, der ikke er med i nøglen. Hvis I gør det, så find dem i jeres flora.
Sådan gør I
I SKOVEN
I skal undersøge et skovbryn på forskellige måder. Del jer først op i par.
I skal bestemme og registrere træerne i 100 meter skovbryn. Tegning: Eva Wulff.
A: Registrering af skovbrynets artsfordeling af træer og buske
- Find et skovbryn med mange forskellige arter af træer og buske.
- Mål 100 meter skovbryn op, der hvor der er flest forskellige arter. Bank en pind i jorden for hver ende. Undersøg hvor bredt skovbrynet er – og blive enige om hvor langt ind I vil registrere træerne.
- Undersøg nu skovbrynets træartsfordeling. Hvert par går langs de 100 meter skovbryn. Hver gang I kommer til en ny træart, klipper I en kvist af træet og lægger det ned i en plasticpose. (Brug grensaks eller kniv med et rent snit for ikke at beskadige træerne). Hvis I støder på træarten igen, sætter I en streg med sprittusch udenpå jeres pose. På den måde får I en plasticpose for hver træart – og en registrering af hvor mange individer der er af hvert træ.
- Når I har samlet blade ind fra de 100 meter skovbryn, sætter I jer ned, og bestemmer bladene i poserne ud fra Nøgle til træer og buske og en træflora. Lav en artsliste for jeres måleområde.
Når I skal registrere de forskellige træ-arter, så pluk et blad fra det første træ af sin art og læg det i en plasticpose. Skriv artsnavn, og slå en strg for hvert træ I støder på uden på posen. Tegning: Eva Wulff.
B: Indsamling til herbarieark
- Del de forskellige arter af træer og buske I har registreret ud, så hvert par har én eller flere arter.
- For hver art skal I lave et herbarie-ark i klassen. Derfor skal I samle blade, gnidetryk af barken, og blomster, frugter eller frø afhængigt af årstiden. Indsaml plantedelene i en klar plasticpose, og skriv artsnavn, findested og dato på posen. Tag også fotos af træet i fuld figur, detaljer osv, og tegn detaljer som skud, o.a.
- Hvert par præsenterer deres træ(er) for de andre i felten, så alle har set alle træer og deres karakteristika.
I KLASSEN:
Plantepresser af to plader, en masse aviser og nogle tunge sten. For neden en plantepresse med vingeskruer. Tegning: Eva Wulff.
C: Lav herbarieark
Et herbarium er en samling af pressede, tørrede planter. Det er jo umuligt at gemme plantedele i frisk tilstand, men hvis I presser dem, kan I undersøge dem over længere tid. Herbarie-ark er store stykker karton, hvor I sætter de pressede plantedele op med tape.
- Læg blade og evt. blomster, frø og andre plantedele i pres mellem aviser, lige så snart I kommer tilbage på skolen. Læg nogle tunge bøger ovenpå, eller brug en plantepresse. Planterne skal ligge i pres til de er tørre. Det tager typisk mellem 3 og 8 dage, afhængigt af hvor tykke plantedelene er. Hvis plantedelene indeholder meget vand, så skift aviser efter en dag, så det ikke mugner. Har I problemer med at nå at lægge planterne i pres samme dag, kan plantedelene gemmes – ganske kort – i køleskab.
- Lav herbarieark med de pressede planter. Lav ens sedler til hvert herbarieark med:
- Artsnavn på dansk
- Artsnavn på latin
- Familie:
- Voksested:
- Dato:
- Finder:
Brug herbariet, når I skal studere træerne i det videre forløb.
Blad af rødel. Foto: Janne Bavnhøj.
D: Send klassens artsliste til Buskprogrammet
Hele klassen har undersøgt det samme skovbryn, og I har nu en række artslister over det samme område. Diskuter jeres artslister i klassen, og undersøg hvordan de afviger fra hinanden. Hvis der er store afvigelser, der kan bygge på fejl, så ret fejlene, hvis I kan. Saml alle jeres artslister til én liste, ved at tage et gennemsnit af de registrerede arter fra hver gruppe. Del arterne op i hjemmehørende og ikke hjemmehørende arter.
Indtast samlet alle de hjemmehørende arter I har fundet på lokaliteten i Tabel 1.1 (I må lave en tabel magen til). Vedhæft tabellen til en mail og send den til buskprogrammets forskere i Skov og Landskab (kontaktperson er Mette Hansen, mha@kvl.dk) og til Skoven i Skolen info@skoven-i-skolen.dk.
Hvis jeres resultater bliver anvendt i Buskprogrammet, vil forskerne kontakte jeres skole.
E: Skriv journal for hver art
Det par der har undersøgt et træ i felten, skriver journal for træet. Brug Journal 1.1 Læg en kopi af journalen ved herbariearket for træet.
Kilder: Brug bl.a. Skoven i Skolens Leksikon, og søg på det træ I studerer. Brug også opslagsbøger om træer – f.eks. ”Danmarks træer og buske” af Peter Friis Møller og Henrik Staun, ”Træer og buske i landskabet”, af Helge Vedel eller ”Folk og flora” af V. J. Brøndegaard og hvad I ellers kan finde på bibliotek og internet.
Hæg blomst og blad. Foto: Janne Bavnhøj.
F: Planche om træer og buske
Lav, i par, en planche over den art eller de arter I har undersøgt. Brug den brede viden I har samlet i jeres journal, og hvad I ellers har samlet sammen om arten, f.eks. herbarieark, tegninger, fotografier, tekst, tabeller, kurver mm. Planchen skal beskrive arten, dens liv og økologi.
G: Mundtligt oplæg
Del den viden, I har fundet frem til. Forbered et mundtligt oplæg på 20 minutter om jeres træ eller busk, dens liv og økologi for klassen. Oplægget holdes i par. Brug planchen, når I holder jeres oplæg.
Inddrag derudover følgende i oplægget:
- Kom med en vurdering af hvilken økologisk betydning arten har i det skovbryn I har undersøgt.
- Er arten hjemmehørende eller indført?
- Kunne de træer I har undersøgt tilhøre en oprindelig dansk økotype? Har I mulighed for at fastslå det ud fra artens udseende?
Engriflet hvidtjørn - blomst og blad. Foto: Janne Bavnhøj.
H: Udstilling
Saml evt. jeres plancher til en udstilling om Danmarks træer og buske og deres gener for resten af skolen.
I: Skriv en folder til dem der planter træer
Hvis hr. Jensen vil plante et læhegn om sin mark, går han hen til planteskolen og køber små træer og buske. Han er ofte ligeglad med hvor planterne stammer fra, bare de vil vokse godt, og give læ som de skal. Skriv en folder til hr. Jensen, hvor I forklarer, hvorfor det er vigtigt at plante danske økotyper i stedet for udenlandske.
Bøgeblade. Foto: Janne Bavnhøj.
Litteratur og link
Link
På Naturstyrelsens hjemmeside findes der også en mængde faglig viden om temaet:
- Artikel: Genressourcer – træer og buske
I Skoven i Skolens leksikon kan du finde viden om de fleste træarter. Her kan du også finde mere skovhistorie, noget om naturnær skovdrift, biologisk mangfoldighed, arter, mm.
Litteratur
- ”Strategi for bevaring af genetiske ressourcer hos træer og buske i Danmark”, Sonja Canger m.fl., Statsskovenes Planteavlsstation, Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet, 1994.
- ”Biologisk mangfoldighed i Danmark – Status og strategi”, redaktion Christian Prip m.fl. Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1995.
- ”Tilpasning til fremtidens klima”, Miljø-Tema nr. 28, 2004, Miljøministeriet, Miljøstyrelsen
